tirsdag den 24. maj 2011

Kronprins Frederiks fødselsdag 2011

Så er det ved at være den tid på året, hvor Kronprins Frederik igen fylder år. Kronprinsen er født d. 26. maj 1968, og det betyder, at han på sin fødselsdag på torsdag på torsdag d. 26. maj 2011 fylder 43 år. Der står ikke noget i Kronprinsparrets kalender om, hvad han og Kronprinsesse Mary skal foretage sig på dagen, så mon ikke han bare holder en rolig familiemiddag med ham selv, Kronprinsessen og deres fire børn, Prins Christian, Prinsesse Isabella, Prins Vincent og Prinsesse Josephine.

Dronningen og Prinsgemalen er ikke i København på Kronprins Frederiks fødselsdag, da de er i fuld gang med deres årlige sommertogt med Kongeskibet Dannebrog, og efter planen ankommer de på torsdag d. 26. maj 2011 til Anholt Havn, hvor de aflægger øen et officielt besøg kl. 10.00. Senere på dagen sejler de afsted fra Anholt, og ankommer dagen efter til Horsens Havn. Så de er travlt beskæftiget, og Kronprinsen må derfor undvære dem på sin fødselsdag i år.

Selv om Kronprins Frederik ikke skal være sammen med Regentparret på sin fødselsdag, så er jeg sikker på, at det nok skal blive en dejlig dag for vores kommende konge. Jeg gik forbi Amalienborg i går, og jeg kunne se, at flaget var hejst ved Kronprinsparrets palæ, og det skulle jo betyde, at de er  hjemme. Jeg håber, at Kronprins Frederik får en dejlig fødselsdag sammen med sin familie, og mon ikke Kronprinsesse Mary og deres fire børn har købt et par gaver til Kronprinsen i anledning af dagen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar