Færdigretter på frost

En af mine gode bekendte lever næsten udelukkende af færdigretter - du ved, den slags færdigretter som man finder på frost hos Netto, Fakta eller andre supermarkeder. Han bruger ikke mere en nogle få sekunder på at lave mad hver aften. Det går lynhurtigt: færdigretten ud af fryseren, ind i mikrobølgeovnen, og så er den klar til at spise. Det kan næsten ikke blive nemmere. Det hører dog med til historien, at han ikke er typen der går særlig meget op i mad - for ham er det et spørgsmål om at blive mæt og intet andet.

Nu er jeg selv lidt af et madøre, så det er faktisk ret sjældent, at jeg spiser færdigretter. Jeg har spist dem, men det er lang tid siden. Ikke fordi jeg er specielt sundhedsfikseret, men simpelthen fordi jeg elsker mad. For mig er måltiderne dagens højdepunkter, og allerede når jeg vågner, begynder jeg at tænke over, hvad jeg skal spise til frokost og til aftensmad. Jeg nyder at lave maden, og jeg nyder at spise den. Jeg bilder mig ikke ind, at det mad jeg spiser er sundere end hans færdigretter, men jeg har ikke nogen test at henvise til, så det er ikke noget jeg kan udtale mig om med sikkerhed. Det forekommer mig bare så kedeligt udelukkende at skulle leve af færdigretter. Jeg har smagt det nogle gange, og jeg synes ærlig talt ikke, at det er særligt spændende.

Og hvor vil jeg så hen med alt det? Jo, det kommer nu. For ham jeg kender som lever af færdigretter på frost, han er en stor musikelsker, og hans stue er fyldt med CD'er. Jeg vil umiddelbart tro, at han har flere tusinde af slagsen. Det står i skærende kontrast til mig selv som kun har omkring 40 CD'ere. Jeg vil ikke sige, at jeg aldrig køber musik, men for det meste hører jeg bare radio. Og lige så kedeligt som det forekommer mig at leve af færdigretter, lige så kedeligt forekommer det min bekendte at nøjes med at høre den musik der spilles i radioen.

Så hvis jeg skulle tro, at jeg var lidt finere eller lidt mere kultiveret end ham, fordi jeg bruger lang tid på at tilberede mine måltider, så kan jeg godt tro om igen. For så kunne man jo lige så godt argumentere for, at det var ham der var lidt finere eller lidt mere kultiveret end mig, fordi han i den grad går op i, hvilken musik han fylder ørene med. Det tænker jeg altid på, når jeg fra tid til anden tager mig selv i at tænke om andre mennesker, at de ikke har sans for livets glæder - f.eks. fordi de lever af færdigretter (for det må jeg desværre indrømme, at jeg af og til gør). Jeg er nået til den konklusion, at vi nok allesammen har sans for nogle af livets glæder, mens vi nok også allesammen overser en masse af livets andre glæder. Så hvis vi alle skulle opnå maksimal lykkelighed her i livet, så ville det optimale måske være, at vi fokuserede på de områder, hvor andre fandt større glæde end os selv og så prøvede at finde den samme glæde ved den pågældende ting som dem. Teoretisk set ville det føre til, at vi allesammen blev mere lykkelige - men én ting er jo som bekendt teori - en anden ting er praksis.