torsdag den 12. maj 2011

Gustav fra Dagens mand

Her til eftermiddag var der en genudsendelse på TV2 af Dagens mand med bøsser. Der var en lang række fyre i panelet, og flere af dem var virkelig sjove som f.eks. Honey, Kim Wild og Miggi, men den der sprang mest i øjnene var naturligvis Gustav. Han er simpelthen hylende morsom, når han kommer med sine skarpe replikker, og han lægger bestemt ikke fingrene imellem. Jeg er stor fan af ham, og det er helt klart ham der tilfører programmet størst underholdningsværdi.

Som alle ved, så holder Gustav fra Dagens mand meget af mærketøj, og han fik da også nævnt et par dyre mærker som Gucci, Prada samt et par stykker mere, da han skulle tale om et af sine yndlingsemner som jo som bekendt er tøj. Gustav fik da også lige sagt, at han sætter pris på en mand der kan købe noget lækkert tøj til ham, og jeg synes det er sjovt, at han er så ærlig.

Gustav har i øvrigt også deltaget i andet end Dagens mand. Mange kender ham fra programmet "For lækker til love", og han er bestemt ikke typen der sætter sit lys under en skæppe. I dagens program fik han da også lige gjort opmærksom på sin six-pack, og som sædvanlig var han iklædt en skjorte der efterlod en stor del af hans krop synlig. Gustav er altid solbrændt og har kridthvide tænder, og så har han tilsyneladende en forkærlighed for mærket Burberry, som han ofte har været klædt i, når han har været på TV.

Jeg kunne godt forestille mig, at Gustav bliver ved med at være en kendt person i mange år fremover, for han er virkelig karismatisk. Det er sjovt med typer som ham, og han kan i den grad gøre en udsendelse underholdende. Jeg håber, at han vil deltage i flere programmer end Dagens mand og For lækker til love, for han er hamrende sjov. Stor respekt til Gustav herfra.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar