tirsdag den 24. november 2015

Teambuilding-kurser

I dag havde jeg en snak med en gammel bekendt, og samtalen faldt bl.a. på teambuilding. Ligesom jeg, har han også været på adskillige teambuilding-kurser i årenes løb. Du ved, den slags kurser hvor en eller anden smart fyr står og lukker en masse øregas ud. Det sjove er, at jeg har aldrig mødt nogen, som har haft noget positivt udbytte af den slags kurser - altså bortset fra ham den smarte fyr som typisk scorer et fyrsteligt honorar for at stå og remse nogle floskler af.

Vores samtale i dag kom hurtigt til at handle om flosklerne, altså den slags almindeligheder som vi begge har hørt på teambuilding-kurser, og undret os over, hvordan fyren kunne holde masken mens han stod og præsenterede det, som var der tale om genial nytænkning.

Der er selvfølgelig klassikkerne, som vi alle kender: "En kæde er aldrig stærkere end det svageste led". (Den sætning har jeg set, og hørt, en højt betalt mand stå og lire af, hvorefter han stod og kiggede rundt på forsamlingen med et udtryk der sagde, "Der fik I virkelig noget at tænke over!"). En anden klassiker er udsagnet om, at "Hvis du ikke er i udvikling, så er du i afvikling". Ja, gab! Sikkert lidt om snakken, men hold op, hvor er det trivielt at høre på. Man får næsten lyst til at spørge fyren, om han selv synes, at valget af netop den sætning tyder på, at han selv er i udvikling - men det gør man naturligvis ikke. Man holder masken! Præcis ligesom den smarte fyr holder masken, og præcis som ens chef holder masken, mens vedkommende ved selvsyn kan konstatere, hvilke ligegyldigheder virksomhedens penge bliver brugt på. Alle holder masken. Sådan er gamet. Punktum.

En af mine favoritter, hvis det da er det rigtige udtryk - jeg mener, et af de mest ligegyldige, ukonstruktive, tomme udsagn jeg har hørt på den slags kurser var den her: "Vi skal ikke slå 100 slag mere med hammeren, vi skal blot slå nogle bedre slag". Nå, sådan! Genialt! Vi havde slet ikke regnet ud, at det har noget at sige, hvordan vi griber opgaverne an. Tak! Nu kommer det hele til at glide meget bedre!

Og à propos 'glide', så har jeg også hørt denne her fra en af de der teambuilding-gutter: "Vi skal være mentalt olierede, så det hele glider bedre, når vi skal løse dagens opgaver". Hvad mener du? Mentalt olieret! Jeg tror jeg sad med åben mund flere minutter efter, da jeg hørte det. Hvordan finder man på at sige sådan noget?

Her er en anden, som vistnok kom fra den samme fyr: "Det er ikke nok, at vi gør vores bedste - vi skal gøre dét der skal til!". Nå, ok.

Ud over flosklerne, så har sådan nogle gutter også deres eget sprog. Bl.a. kaldes 'problemer' for 'udfordringer'. For et par årtier siden, kaldte den slags fyre det for 'opgaver', men det lader til, at de nu til dags enes om at 'udfordringer' er det rigtige ord. Engelske ord er også populære i de kredse, f.eks. hører man dem ofte bruge ord som 'benchmark' eller 'performance', og de foretrækker også selv en engelsksproget stillingsbetegnelse som 'coach' eller 'consultant' fremfor 'træner' eller 'konsulent'. Et af de få danske ord, de elsker, er ordet 'facilitere'. Jeg hørte engang en fyr sige det i omegnen af 10 gange indenfor 5 minutter, så glad var han for ordet.

Derudover er der øvelserne - teambuilding-øvelser! Du har sikkert selv prøvet nogle af dem. Jeg husker bl.a. - nej, jeg må hellere stoppe her, for hvis jeg først kommer ind på, hvad har deltaget i af tåbelige teambuilding-øvelser, teambuilding-lege og teambuilding-opgaver, så bliver det her, det længste indlæg jeg nogensinde har skrevet, og så meget opmærksomhed fortjener de øvelser, lege og opgaver ikke.

Jeg oplevede engang en af de der smarte teambuilding-drenge, som indledte dagen med at sige, at når vi gik hjem om eftermiddagen, ville vi være meget trætte, fordi der ville være meget at tænke over i løbet af dagen. Han havde fuldstændig ret! Hele dagen sad jeg og tænkte over, hvordan han dog kunne få sig selv til at stå og lukke så meget øregas ud. Jeg tænkte også over, hvordan han kunne holde masken, hvor mange lækre bøffer mine kolleger og jeg kunne have spist for hans honorar, hvornår han dog var færdig samt en hel masse andre ting - alt i mens jeg sad og så alvorlig ud, og lod som om, der virkelig var meget interessant stof til eftertanke. Det samme gjorde mine kolleger, og det ville undre mig, hvis ikke også min chef tænkte nogenlunde det samme bag den ellers alvorlige facade. Min hjerne kørte på højtryk, indtil jeg nåede et punkt, hvor alle de smarte ord begyndte at flyde sammen og derefter flyde ud af mit hoved som efterfølgende var helt tomt. Jeg var helt udkørt, da dagen endelig var slut. Bagefter vaklede jeg et lille stykke ned ad gaden, fandt en bænk og sad i lang tid og stirrede tomt ud i luften, inden jeg endelig kunne samle mig om at komme hjem.

Men hvorfor finder den slags kurser i teambuilding så sted? Mit gæt er, at det er ledelsens måde at 'vaske hænder på'. Så har de jo gjort noget, for at vi skal blive mere effektive, få bedre trivsel, blive gladere eller hvad der nu måtte være målet. Så har ledelsen gjort sit, så eventuelle problemer, må være andres skyld eller ansvar. Jeg ved det ikke, men det er mit gæt.

Heldigvis har mine kolleger og jeg efterhånden fået overbevist vores chef om, at den bedste form for teambuilding - ifølge os - indkluderer god mad i hyggelige omgivelser - og at det bestemt ikke inkluderer smarte fyre der lirer floskler af, til folk er ved at segne. Det samme princip gælder i øvrigt med parterapi. Jeg kender en form for parterapi som altid har virket hurtigt og effektivt, nemlig en forlænget weekend til en af Europas storbyer som f.eks. Paris, London eller Prag. For når mennesker skal fungere godt sammen, kræver det såmænd ikke andet, end at vi foretager os noget hyggeligt sammen, så kommer resten af sig selv.

Nå, jeg kan godt selv se, at det her ikke blev Verdens mest positive indlæg - i hvert fald ikke det hele, men jeg er kun et menneske, så nu fik du det. Hvis du skulle høre til dem som elsker teambuilding og synes det er fornuftigt, konstruktivt eller lignende, så håber jeg ikke, du tager min holdning til emnet ilde op, og jeg håber lige så meget, at du fortsætter med at nyde dine teambuilding-kurser - hvad enten du er instruktør eller deltager. Men mest af alt håber jeg, at du trods alt får en rigtig god dag! :-)

lørdag den 26. september 2015

At gå over for rødt

For nogle dage siden skulle jeg sammen med en kollega hen i en butik i nærheden af min arbejdsplads. På vejen kom vi til et lyskryds, hvor manden på lyssignalet lyste rødt. Der var ikke en bil at se nogen steder, men da min kollega stoppede op, valgte jeg at gøre det samme, selvom jeg måske nok ville være gået over, hvis jeg havde været alene.

Han må have fornemmet, at jeg blev en smule utålmodig, da vi stod der og ventede, for han gav sig til at forklare mig, hvorfor han ikke gik over, selvom der tydeligvis ikke var én eneste bil i nærheden.

Kollegaen forklarede mig, at der hvert år er adskillige mennesker som bliver kørt ihjel, fordi de går over for rødt, og han var overbevist om, at hver eneste af dem havde følt sig sikker på, at der ikke kom nogen biler, for ellers var de jo ikke gået over! Med andre ord kommer der nogle gange en bil, selvom man føler sig sikker på det modsatte, og det er grunden til, at han aldrig går over for rødt - heller ikke hvis han føler sig sikker på, at der ikke kommer nogen biler.

Jeg tænkte lidt over hans pointe, og lovede mig selv, at jeg aldrig mere vil gå over for rødt.


mandag den 7. september 2015

Sæson for landsindsamlinger

I går eftermiddag sad jeg og læste en bog, da det pludselig ringede på døren. Udenfor stod en indsamler fra Red Barnet med en indsamlingsbøsse og spurgte, om jeg ville give et bidrag. Jeg bad hende om at vente et øjeblik, mens jeg for rundt i huset for at finde nogle mønter, som jeg kunne smide i indsamlingsbøssen. Jeg måtte lede flere forskellige steder, inden jeg havde heldet med mig og triumferende kunne vende tilbage til hoveddøren med nogle mønter i hånden.

Det scenarie gentager sig hvert år. Indsamlere fra Red Barnet, Folkekirkens Nødhjælp, Dansk Flygtningehjælp, Røde Kors samt sikkert et par stykker mere, ringer på min dør, og jeg er aldrig forberedt og løber panisk rundt i huset for at finde mønter til dem. Med gårsdagens indsamling er sæsonen startet, og de næste par måneder vil diverse indsamlere ringe på døren og bede om et bidrag, hvilket jeg ikke har noget imod at give - men jeg hader at skulle styrte forvirret rundt i huset, fordi jeg ikke ventede at nogen ville komme og samle ind.

Efter oplevelsen i går lagde jeg en plan, og i dag har jeg ført den ud i livet. Således hævede jeg i morges kontanter i en hæveautomat og købte forskellige småting i forskellige kiosker - og betalte kontant hvert sted. Så nu ligger jeg inde med mønter til de næste indsamlere der kommer forbi, og for at undgå paniksituationer igen, har jeg lagt mønterne i en lille skål som jeg har stillet i entréen. Så nu kan de næste indsamlere bare komme an, Folkekirkens Nødhjælp, Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, og hvad de ellers hedder. Jeg er forberedt, og de skal allesammen få et bidrag. Ikke mere indsamlingspanik i år!


tirsdag den 1. september 2015

Hvordan pudser man vinduer? Sådan her!

Vinduespudsning ser let ud, når det gøres af en professionel vinduespudser, men når man selv går i gang med det, kommer mange mennesker i problemer. Det der ser let ud, når den professionelle elegant svinger sin skraber og efterlader vinduerne funklende rene, volder ofte store problemer for den utrænede, og ruderne ender med at have "løbere", fordi man ikke formår at få alt vandet skrabet væk fra vinduet med den skraber, eller svaber om man vil, som ellers er designet til formålet.

Alle de problemer har jeg selv stået med, og jeg har prøvet med sprit i vandet for at få det til at fordampe hurtigere, men resultatet var det samme, nypudsede vinduer med grimme løbere. En dag kom jeg i tanke om, at en kollega driver et rengørings- og vinduespudsningsfirma i sin fritid, så jeg spurgte ham til råds om, hvordan man pudser vinduer. Han måtte da kunne sige, hvordan jeg skulle gribe min hjemlige vinduespudsning an.

Svaret var en smule nedslående. Øvelse, øvelse og atter øvelse. Her havde jeg troet, at han ville komme med et godt råd som med ét kunne løse mit problem - måske en slags hemmeligt trick eller en vigtig detalje, jeg havde overset, men nej.

Det lykkedes mig dog alligevel at finde en god løsning på, hvordan man pudser vinduer - eller i hvert fald, hvordan jeg gør. Åbenbaringen kom en dag jeg stod og vaskede et glas op i hånden og efterfølgende tørrede det med et viskestykke, for til sidst at holde det op mod lyset og forvisse mig om, at det var fuldstændig rent og skinnende. Kunne man ikke bare gøre det samme med vinduerne?

Jeg gik straks i gang. Først sæbevand på ruden, så rent vand til at vaske det af med, og så et godt gammeldags viskestykke til at tørre vinduet med. Ingen skraber. Intet sprit i vandet. Det virkede!

Jeg er siden gået over til kun at bruge rent vand og ingen sæbe, da det kan give en del vandsjaskeri ved vinduer som åbner indad samt på indersiden af vinduerne, når sæbevandet skal vaskes af. Min erfaring er, at ruderne ser fine og rene ud, hvis man blot vasker dem med en klud med vand og bagefter tørrer dem med et viskestykke. Skraberen bruger jeg ikke mere. Mine vinduer ser fine og rene ud, og så generer det mig ikke, at en professionel vinduespudser - eller vinduespolerer som det vist hedder, hvis det skal være helt rigtigt - ville synes, at jeg griber det helt forkert an. Løsningen virker for mig, mine vinduer skinner, og jeg er glad.

mandag den 31. august 2015

Skraldespandsroderen rydder op

I dag stod jeg og ventede på en bus, og ved siden af stoppestedet var der en skraldespand. Desværre havde der været nogle mennesker forbi som ikke kunne ramme spanden, for der lå skrald og flød ved siden af spanden, selv om den ikke var fyldt.

Mens jeg stod der og ventede, kom der en mand, som jeg i mangel af et bedre ord vil kalde for "skraldespandsroder", for det var nemlig hvad han gjorde, rodede i skraldespanden. Jeg vil tro han ledte efter tomme flasker eller dåser som han kunne sælge, men han havde ikke heldet med sig og gik tomhændet derfra.

Det interessante var, at da han var færdig med at gennemrode skraldespanden i sin jagt efter værdier, så samlede han alt det affald op som lå på jorden ved siden af skraldespanden og puttede det ned i spanden. Da han var gået, så der helt pænt ud.

Sådan en mand har jeg respekt for. Det er jo en god ting for byen, at der færdes sådanne mennesker i gaderne, når nu byens borgere ikke selv kan finde ud af at bruge de opstillede skraldespande. Jeg burde havde sagt noget pænt til ham, inden han gik, men jeg var helt målløs og fik ikke sagt noget. Så i stedet skal der herfra lyde en stor tak til dagens skraldespandsroder. Du har min dybeste respekt!

fredag den 22. maj 2015

Øko-æg er ikke dyrere end æg fra burhøns!

Ja, du læste rigtigt! Økologiske æg er ikke spor dyrere end æg fra burhøns.

Og hvordan hænger det så sammen? Prisen på 10 økologiske æg er jo højere end den pris man skal betale for 10 buræg, så hvordan kan de koste det samme? Jo, baseret på mine egne erfaringer med buræg, er der ca. 2 æg i hver pakke som er lige til at kassere, fordi skallen er revnet, og det selvom jeg åbner pakken i butikken og kigger på æggene. Ofte sidder revnen i den ende af ægget som vender nedad eller revnen er så svær at se, at man først opdager det, når man slår ægget ud og kan mærke at skallen var revnet i forvejen.

Nu har jeg spist økologiske æg i et par måneder - hver dag! - og det er ikke sket én eneste gang endnu, at jeg har måttet kassere et æg. Jeg har ladet mig fortælle, at det har noget at gøre med, at hønsenes udvikling ikke presses op i fart eller noget i den retning. Om det er rigtigt, ved jeg ikke, men jeg ved, at det ikke har kostet mig flere penge at spise øko-æg, end hvis jeg var fortsat med dem fra burhøns, baseret på en beregning på, hvad hvert æg ender med at koste, når man i snit skal kassere to fra hver bakke med buræg.

Som sidegevinst smager de økologiske æg langt bedre, og jeg har flere gange set noget som jeg tolker som et anerkendende smil fra kassedamen, når hun har kørt mine økologiske æg forbi scanneren ved kasseapparatet. Samtidig er det egentlig en rar følelse at vide, at jeg ikke medvirker til, at høns skal leve under forhold som set med mine øjne ikke er anstændige - prøv bare at læse her - det var dén artikel som for nogle måneder siden fik mig til at gå over til økologiske æg.

Så summa summarum er, at jeg fortsætter med de økologiske æg, også hvis jeg en dag skulle gå hen og blive fattig, for prisen er i sidste ende den samme, de smager bedre og min samvittighed er god. Hvis du ikke tror mig og fortsat hælder til buræg, så prøv at tælle op, hvor mange æg du ender med at kassere, og lav så dit eget regnestykke over, hvilken pris du betaler, for hvert æg du bruger!

lørdag den 21. februar 2015

Tunmousse opskrift - Verdens bedste!

For et par uger siden var jeg inviteret til middag hos nogle venner, og til forret fik vi tunmousse. Det smagte fantastisk, men jeg glemte desværre at spørge om en opskrift. I stedet gik jeg i gang med selv at eksperimentere, og nu, efter et par uger med tunmousse næsten dagligt, er jeg nået frem til noget som jeg selv vil kalde verdens bedste opskrift på tunmousse.

Til opskriften skal der bruges følgende ingredienser:
tun i olie (på dåse)
frisk dild
løg
grønne oliven
rød peber
creme fraiche
citronsaft
salt og peber

Yep, det er alt, hvad der skal bruges for at lave en lækker tunmousse!

Opskriften er såre simpel. Åbn en dåse tun i olie, tilsæt ca. 3 spiseskeer creme fraiche, ca. 5-10 hakkede grønne oliven, ½ hakket løg, lidt hakket rød peber, lidt hakket dild,  lidt citronsaft samt salt og peber.

Rør det sammen og server det på et stykke toastbrød (evt. ristet toastbrød).

Det er super-nemt og smager dejligt. Med denne tunmousse opskrift har du en nem forret som kan laves i forvejen og som smager helt fantastisk. Velbekomme!

fredag den 13. februar 2015

Syg om mandagen

Måske har du haft en kollega som ofte var syg om mandagen. Ja, selvfølgelig har du det, der er nemlig mange af dem, eller i hvert fald nok til at de fleste af os har arbejdet sammen med sådan én på et tidspunkt.

For nogle år siden havde jeg - på min daværende arbejdsplads - en kollega som var syg hver anden mandag. Der blev snakket en del i krogene, og alle var enige om, at det måtte være pjækkeri. Det er jo usandsynligt, at man konsekvent skulle blive syg flere gange om måneden, og så altid på en mandag. Snakken tog til, og alle var enige om, at ledelsen forlængst burde have grebet ind.

Nogle havde ved flere lejligheder kommet med bemærkninger til vores mandagssyge kollega om det påfaldende i, at han så ofte var syg om mandagen, men hver gang havde han blot bedt dem om at blande sig udenom, hvornår han var syg.

Så blev det sommerferie, og da vi kom tilbage fra ferien, var vores mandagssyge kollega blevet helugessyg. De første to uger efter sommerferien var han sygemeldt, og alle, inklusive mig selv, var enige om, at han ikke var særlig seriøs med at passe sit arbejde.

En mandag morgen, to uger efter sommerferien, blev vi så kaldt sammen, og dér fik vi at vide, at fyren var død. Han havde faktisk været alvorligt syg i lang tid, og havde afleveret stribevis af lægeerklæringer. Grundet sin sygdom skulle han møde på hospitalet hver anden mandag - derfor havde han ofte været syg om mandagen. Han havde faktisk haft mulighed for at stoppe med at arbejde, og alligevel have en pæn indtægt, men han havde insisteret på at arbejde til det sidste.

Med andre ord: Den fyr som vi alle havde ment var en skulker som ikke passede sit arbejde, havde i virkeligheden været en fighter som havde gjort alt hvad der stod i hans magt for at passe sit arbejde, selv om han vidste, at døden var meget tæt på.

Det kan nok være, at vi var nogle stykker som havde røde ører, og jeg tror aldrig jeg har skammet mig så meget over noget, som over den sag. Jeg havde jo også været med til at omtale fyren som en dovenlars som ikke gad passe sit job. Dén dag lærte jeg, at man skal være forsigtig med at dømme folk. Det er ikke alle som ønsker at kollegerne skal vide, hvis de fejler noget alvorligt, så man kan ikke som kollega gøre sig til dommer over, om folks sygemeldinger er reelle eller ej. Hvis man ikke har bevis for, at folk gør noget galt, må tvivlen komme dem til gode.

Når jeg kommer til at tænke på den historie, skyldes det, at jeg for tiden har en kollega som ofte er syg om mandagen - ikke præcis hver anden mandag, men meget ofte om mandagen.

Snakken går naturligvis, præcis som den gjorde dengang, og jeg fortalte derfor resten af holdet den historie som jeg lige har skrevet her. Jeg tror nu ikke, det har fået snakken til at forstumme, men så har jeg da i hvert fald gjort mit til, at ingen skal dømmes uden bevis, og det hjælper lidt på min skyldfølelse i forbindelse med den gamle sag.