TV2 viste her til aften udsendelsen "Millionæren der mistede alt" med undertitlen "Fortiden var paradis, nutiden er et helvede". Det er en beskrivelse af en lille familie som har været særdeles velstående men som nu lever i dyb fattigdom. Moderen Mette som er 83 år lever sammen med datteren Anne Mette som er 56 år. Faderen døde for få år tilbage, så nu lever de to kvinder sammen for et lille beløb hver måned. Faktisk et så lille beløb, at de fleste nok ville betegne dem som fattige.
Mor og datter, Mette og Anne Mette Beckmann, bor i en lille lejlighed i Portugal, og de skylder en del penge rundt omkring. Et liv der står i skærende kontrast til det liv de har levet tidligere. Faktisk må man sige, at Millionæren der mistede alt er en meget passende beskrivelse af, hvordan Anne Mette Beckmanns liv har været.
Datteren er opvokset med tjenestefolk omkring sig, og der var overflod af alt. Det var meningen, at hun skulle have arvet alle familiens mange penge og bygninger, men skæbnen ville det anderledes, og familien mistede alt hvad den havde. Som datteren, Anne Mette, sagde, så var hun opdraget til at skulle arve en masse penge som ikke er der mere. Hun var ikke opdraget til at skulle klare sig selv, men det er desværre, hvad hun bliver nødt til, sådan som livet ser ud nu. Som hun siger i udsendelsen, så er ordet "work" (arbejde) stadig tabu for hende. Hun har aldrig arbejdet i sit liv, og så er det jo nok lidt svært at skulle begynde på det, når man er 56 år. Det er måske vanskeligt at sætte sig ind i for os andre - man skal nok selv have prøvet det for at forstå det.
Millionæren der mistede alt var faktisk en særdeles spændende udsendelse. Der er ingen tvivl om, at Mette og Anne Mette Beckmann har levet et helt utroligt spændende liv, og nu står de altså med den udfordring, at de skal se, om de også kan gøre livet spændende, når der ikke er en masse penge.
Jeg synes faktisk, de to damer virkede både sjove og sympatiske, og jeg håber inderligt, at Anne Mette finder på noget som kan give hende nogle indtægter, for ellers får hun det endnu mere svært, den dag hvor hun ikke længere har sin mor. Nogle gange blev hun rasende over sin fortvivlede situation, men det må også være svært først at blive konfronteret med livets realiteter, når man er langt inde i voksenlivet, så jeg må indrømme, at jeg langt hen ad vejen godt kan forstå hende.
Hvis du ikke nåede at se "Millionæren der mistede alt", så vil jeg helt klart anbefale, at du holder øje med, om den skulle blive genudsendt, for det var en rigtig god og spændende udsendelse. Og hvis den bliver genudsendt, så vil jeg prøve om jeg også kan se genudsendelsen, for den kan godt tåle at blive set mere end en gang.
torsdag den 30. juni 2011
mandag den 27. juni 2011
Højdeskræk - Kan højdeskræk kureres?
Måske lider du selv af højdeskræk, og hvis ikke du gør, så er der stor sandsynlighed for, at du kender nogen som gør det. Højdeskræk er nemlig meget udbredt, og som navnet antyder, så handler det om skræk for højder. Jeg kender en som lider af højdeskræk - eller rettere sagt, gjorde - for han er faktisk blevet kureret for det.
Han led så meget af højdeskræk, at hvis han bare stod et sted, hvor der var et par meter ned, så fik han sved på panden og følte stærkt fysisk ubehag. Man kan sige, at det langt hen af vejen var en irrationel angst, for den kom selv om der ikke var den ringeste mulighed for, at han kunne falde ned. Alene det at der var et lille stykke ned, gjorde ham angst, og så var det ligegyldigt, om man ved at tænke en smule logisk kunne slå fast, at der ikke var nogen mulighed for at falde ned.
Men som sagt, så lykkedes det ham faktisk at blive kureret for sin højdeskræk. Nu skulle man tro, at han så har tilbragt et utal af timer hos en psykolog, men det er faktisk slet ikke tilfældet. Nej, det han gjorde - og som virkede for ham - var at købe en lejlighed højt oppe i en meget høj bygning. I begyndelsen turde han ikke engang at komme i nærheden af vinduerne, men dag for dag blev han en lille smule modigere. Pludselig en dag stod han helt henne ved vinduet og kiggede ud, og noget tid efter turde han oven i købet gå ud på altanen. I går besøgte jeg ham, og der stod han uden problemer og lænede sig op af rækværket på altanen, og der var ikke længere den mindste smule højdeskræk at spore hos ham. Han er med andre ord blevet kureret for sin højdeskræk uden at bruge så meget som et minut i selskab med en psykolog.
Nu siger jeg ikke, at den metode virker for alle mennesker, og det er da heller ikke alle som har mulighed for at købe en lejlighed i en høj bygning. Men ham som jeg kender var fra starten fuldstændig bevidst om, at hans skræk for højder var irrationel, og han var overbevist om, at han kunne kurere det ved at opsøge det som han var bange for. Det virkede, og han er nu fuldstændig kureret for sin højdeskræk.
Jeg skriver ikke dette for at nogen skal afholde sig fra at gå til psykolog, hvis de lider af højdeskræk, men jeg synes det er en interessant historie, og derfor skriver jeg det, så det kan tjene til inspiration for dem der måtte føle, at en tilsvarende fremgangsmåde måtte være rigtig for dem. For når alt kommer til alt, så er livet så fantastisk dejligt, at det er ærgerligt at gå og have højdeskræk, hvis man kan blive kureret for det.
Han led så meget af højdeskræk, at hvis han bare stod et sted, hvor der var et par meter ned, så fik han sved på panden og følte stærkt fysisk ubehag. Man kan sige, at det langt hen af vejen var en irrationel angst, for den kom selv om der ikke var den ringeste mulighed for, at han kunne falde ned. Alene det at der var et lille stykke ned, gjorde ham angst, og så var det ligegyldigt, om man ved at tænke en smule logisk kunne slå fast, at der ikke var nogen mulighed for at falde ned.
Men som sagt, så lykkedes det ham faktisk at blive kureret for sin højdeskræk. Nu skulle man tro, at han så har tilbragt et utal af timer hos en psykolog, men det er faktisk slet ikke tilfældet. Nej, det han gjorde - og som virkede for ham - var at købe en lejlighed højt oppe i en meget høj bygning. I begyndelsen turde han ikke engang at komme i nærheden af vinduerne, men dag for dag blev han en lille smule modigere. Pludselig en dag stod han helt henne ved vinduet og kiggede ud, og noget tid efter turde han oven i købet gå ud på altanen. I går besøgte jeg ham, og der stod han uden problemer og lænede sig op af rækværket på altanen, og der var ikke længere den mindste smule højdeskræk at spore hos ham. Han er med andre ord blevet kureret for sin højdeskræk uden at bruge så meget som et minut i selskab med en psykolog.
Nu siger jeg ikke, at den metode virker for alle mennesker, og det er da heller ikke alle som har mulighed for at købe en lejlighed i en høj bygning. Men ham som jeg kender var fra starten fuldstændig bevidst om, at hans skræk for højder var irrationel, og han var overbevist om, at han kunne kurere det ved at opsøge det som han var bange for. Det virkede, og han er nu fuldstændig kureret for sin højdeskræk.
Jeg skriver ikke dette for at nogen skal afholde sig fra at gå til psykolog, hvis de lider af højdeskræk, men jeg synes det er en interessant historie, og derfor skriver jeg det, så det kan tjene til inspiration for dem der måtte føle, at en tilsvarende fremgangsmåde måtte være rigtig for dem. For når alt kommer til alt, så er livet så fantastisk dejligt, at det er ærgerligt at gå og have højdeskræk, hvis man kan blive kureret for det.
søndag den 26. juni 2011
Cykeltaxier i København
Når man går rundt i København her om sommeren, så ser man ofte de berømte cykeltaxier - eller rickshaws om man vil. Her til formiddag var jeg ude at gå en tur, og som altid så jeg en cykeltaxi som fragtede glade turister rundt i byen.
Jeg synes, det er en brandgod idé med sådan nogle cykeltaxier. Den der træder i pedalerne får motion, byen bliver ikke forurenet, passagererne oplever byen på en mere direkte måde, end hvis de sad inde i en bil, og så kan cykeltaxien køre på steder, hvor en almindelig taxi ikke kan køre som f.eks. nede langs vandet ved Amaliehaven. Som en ekstra bonus, så bidrager det også til, at København endnu engang markerer sig som en miljøvenlig by uden særlig meget forurening, og det er virkelig noget som trækker turister til. Hvis man har prøvet at færdes i en stærkt forurenet storby, så sætter man pris på at komme til en by, hvor luften er frisk, og hvor man kan trække vejret, uden at luften smager grimt.
Det er sjovt at se, hvor mange af den slags miljøvenlige tiltag der bliver gjort i København i disse år, og det er noget, man lægger mærke til i udlandet. For kort tid siden var studieværten Richard Quest fra CNN i København, og han roste vores by til skyerne og lærte samtidig CNNs millioner af seere et nyt ord, nemlig "copenhagenization". Sådan et indslag er virkelig god reklame for København, og det er i den grad noget der trækker turister til, og jo flere turister der kommer og bruger penge, jo mere velstående bliver vores by og vores land. Det interessante er, at det ikke er kæmpestore dyre byggerier der har gjort København så populær rundt om i verden. Nej, det er relativt små ting, som cykelstier, cykelparkering, bycykler - og altså også cykeltaxier.
Det viser, at selv uden en masse kapital til rådighed, så kan det faktisk lade sig gøre for helt almindelige mennesker at gøre en kæmpe forskel for deres by. Opskriften er at man skal tænke grønt og finde på løsninger som kan skåne miljøet. Selv små ting gør en forskel, og der bliver lagt mærke til det ude i den store verden. Det er vigtigt, at vi ikke "hviler på laurbærene" nu, men i stedet fortsætter med at finde på nye tiltag som kan gøre København endnu mere populær. Men selv hvis man ikke lige kan finde på noget, så kan man alligevel gøre noget. Man kan f.eks. tage en cykeltaxi i stedet for en almindelig taxi. På den måde bidrager man til, at der kommer endnu flere cykeltaxier i København, og dermed endnu flere turister og endnu flere penge.
Jeg synes, det er en brandgod idé med sådan nogle cykeltaxier. Den der træder i pedalerne får motion, byen bliver ikke forurenet, passagererne oplever byen på en mere direkte måde, end hvis de sad inde i en bil, og så kan cykeltaxien køre på steder, hvor en almindelig taxi ikke kan køre som f.eks. nede langs vandet ved Amaliehaven. Som en ekstra bonus, så bidrager det også til, at København endnu engang markerer sig som en miljøvenlig by uden særlig meget forurening, og det er virkelig noget som trækker turister til. Hvis man har prøvet at færdes i en stærkt forurenet storby, så sætter man pris på at komme til en by, hvor luften er frisk, og hvor man kan trække vejret, uden at luften smager grimt.
Det er sjovt at se, hvor mange af den slags miljøvenlige tiltag der bliver gjort i København i disse år, og det er noget, man lægger mærke til i udlandet. For kort tid siden var studieværten Richard Quest fra CNN i København, og han roste vores by til skyerne og lærte samtidig CNNs millioner af seere et nyt ord, nemlig "copenhagenization". Sådan et indslag er virkelig god reklame for København, og det er i den grad noget der trækker turister til, og jo flere turister der kommer og bruger penge, jo mere velstående bliver vores by og vores land. Det interessante er, at det ikke er kæmpestore dyre byggerier der har gjort København så populær rundt om i verden. Nej, det er relativt små ting, som cykelstier, cykelparkering, bycykler - og altså også cykeltaxier.
Det viser, at selv uden en masse kapital til rådighed, så kan det faktisk lade sig gøre for helt almindelige mennesker at gøre en kæmpe forskel for deres by. Opskriften er at man skal tænke grønt og finde på løsninger som kan skåne miljøet. Selv små ting gør en forskel, og der bliver lagt mærke til det ude i den store verden. Det er vigtigt, at vi ikke "hviler på laurbærene" nu, men i stedet fortsætter med at finde på nye tiltag som kan gøre København endnu mere populær. Men selv hvis man ikke lige kan finde på noget, så kan man alligevel gøre noget. Man kan f.eks. tage en cykeltaxi i stedet for en almindelig taxi. På den måde bidrager man til, at der kommer endnu flere cykeltaxier i København, og dermed endnu flere turister og endnu flere penge.
lørdag den 25. juni 2011
Spidse sko
Hvis man levede i 1980'erne - som jeg f.eks. gjorde - så kan man sikkert også huske, at det var ret moderne at gå med spidse sko. Jeg skal straks indrømme, at jeg dog ikke selv havde et par, men jeg kan da huske, at det var noget man så ofte. I dag ser man aldrig nogen gå med spidse sko - eller rettere, næsten aldrig - for i går aftes så jeg faktisk en fyr som kom gående over Rådhuspladsen i København i et par spidse lædersko. Skoene havde oven i købet metalspænder, så det var rigtigt 80'er-agtigt. Men ikke nok med at han havde spidse sko på, så havde han også et par stramtsiddende sorte cowboybuker - eller jeans om man vil - på. Derudover bar han en kort sort læderjakke og havde sat sit hår som man gjorde dengang i 1980'erne. Kort sagt: han så ud præcis, som man skulle se ud dengang, hvis man var rigtig moderne.
Om mandens udseende og tøjstil skyldtes, at han var gået i stå i tiden, og stædigt holdt fast i 80'er-stilen, skal jeg ikke kunne sige. Det kan selvfølgelig også bare være, at han havde fundet sine gamle spidse sko og resten af udstyret frem fra pulterkammeret for at iføre sig det i forbindelse med en 80'er-fest eller lignende. Det så i hvert fald bemærkelsesværdigt ud, og jeg vil faktisk næsten gå så langt som til at sige, at det så lidt komisk ud. Og det er netop det, jeg synes er interessant. Hvordan kan det være, at det vi for 30 år siden syntes så vildt smart ud, i dag får os til at trække på smilebåndet og tænke, at det ser lidt fjollet ud. Én ting er, at noget måske ikke er moderne mere - som f.eks. spidse sko - men at man ligefrem tænker, at det er komisk, det synes jeg faktisk er interessant. Det viser, at vores holdninger til altmuligt, herunder tøj, sko og frisurer, påvirkes meget af den tid vi lever i. Når resten af flokken skifter holdning til en given ting, så skifter vi allesammen holdning - og det som vi i dag synes ser supersmart ud, det synes vi i morgen ser ret kikset ud. Jeg tror, at vi mennesker har en tendens til at gå og bilde os selv ind, at vores smag er vores egen, men jeg hælder egentlig til, at vores smag meget langt hen af vejen er dikteret af, hvad alle andre mener.
Nå, men måske var ham fyren med de spidse sko i virkeligheden bare en som havde sin egen smag - uafhængigt af hvad andre måtte mene. Det kunne faktisk have været sjovt at vide, hvorfor han gik med spidse sko og i det hele taget lignede en fra 80'erne. Det eneste jeg kan konkludere er, at min holdning til, hvor smart det er at gå i spidse sko har ændret sig en del siden dengang, og jeg må jo nok erkende at det er noget som omgivelserne har bestemt at jeg skulle ændre holdning til, for det ville da være meget mærkeligt, hvis vi allesammen uafhængigt af hinanden havde ændret holdning til, om det ser smart ud at gå i spidse sko.
Om mandens udseende og tøjstil skyldtes, at han var gået i stå i tiden, og stædigt holdt fast i 80'er-stilen, skal jeg ikke kunne sige. Det kan selvfølgelig også bare være, at han havde fundet sine gamle spidse sko og resten af udstyret frem fra pulterkammeret for at iføre sig det i forbindelse med en 80'er-fest eller lignende. Det så i hvert fald bemærkelsesværdigt ud, og jeg vil faktisk næsten gå så langt som til at sige, at det så lidt komisk ud. Og det er netop det, jeg synes er interessant. Hvordan kan det være, at det vi for 30 år siden syntes så vildt smart ud, i dag får os til at trække på smilebåndet og tænke, at det ser lidt fjollet ud. Én ting er, at noget måske ikke er moderne mere - som f.eks. spidse sko - men at man ligefrem tænker, at det er komisk, det synes jeg faktisk er interessant. Det viser, at vores holdninger til altmuligt, herunder tøj, sko og frisurer, påvirkes meget af den tid vi lever i. Når resten af flokken skifter holdning til en given ting, så skifter vi allesammen holdning - og det som vi i dag synes ser supersmart ud, det synes vi i morgen ser ret kikset ud. Jeg tror, at vi mennesker har en tendens til at gå og bilde os selv ind, at vores smag er vores egen, men jeg hælder egentlig til, at vores smag meget langt hen af vejen er dikteret af, hvad alle andre mener.
Nå, men måske var ham fyren med de spidse sko i virkeligheden bare en som havde sin egen smag - uafhængigt af hvad andre måtte mene. Det kunne faktisk have været sjovt at vide, hvorfor han gik med spidse sko og i det hele taget lignede en fra 80'erne. Det eneste jeg kan konkludere er, at min holdning til, hvor smart det er at gå i spidse sko har ændret sig en del siden dengang, og jeg må jo nok erkende at det er noget som omgivelserne har bestemt at jeg skulle ændre holdning til, for det ville da være meget mærkeligt, hvis vi allesammen uafhængigt af hinanden havde ændret holdning til, om det ser smart ud at gå i spidse sko.
torsdag den 23. juni 2011
Yacht Battered Bull, George Town, CI
I går ankom der en ny megayacht til Københavns Havn, og naturligvis ligger den ved Amaliehaven. Der er tale om Battered Bull med hjemhavn i George Town på Cayman Islands. Battered Bull har været i København flere gange tidligere, men det er første gang i år, at vi ser dette dejlige skib i Københavns Havn. Selv på en overskyet dag som i dag tager sådan en yacht sig godt ud, og når man ser den kan man ikke lade være med at drømme sig ombord og ud på en lang tur rundt om i Middelhavet eller Caribien.
Det er dejligt at se Battered Bull tilbage i København, så både turisterne og os københavnere har noget smukt at se på, når vi går tur langs havnen. Nyd lige billederne af denne lækre yacht:
Det er dejligt at se Battered Bull tilbage i København, så både turisterne og os københavnere har noget smukt at se på, når vi går tur langs havnen. Nyd lige billederne af denne lækre yacht:
onsdag den 22. juni 2011
Ceaob
Da jeg i går aftes gik tur ved Københavns Havn, så jeg dette enorme sejlskib ligge ved kajen ud for Ofelia Beach - lige overfor Amaliehaven. Det er uden tvivl det største sejlskib jeg nogen sinde har set, og man kan ikke lade være med at blive imponeret, når man ser sådan et lækkert skib. Jeg talte med en mand som ligesom jeg var i gang med at fotografere skibet, og han fortalte mig, at det er et russisk sejlskib. Hvis du bor i nærheden af Københavns centrum, og i øvrigt holder af flotte gamle sejlskibe, så vil jeg på det kraftigste anbefale, at du lægger turen forbi Amaliehaven, hvorfra du kan se dette imponerende sejlskib - hvis det altså ikke er sejlet inden da.
tirsdag den 21. juni 2011
Tale er sølv men tavshed er guld
Et gammelt dansk ordsprog siger, at "tale er sølv men tavshed er guld". Ordsprogets betydning har hverken noget med guld eller sølv at gøre. Derimod menes der, at selvom man kan nå langt med at tale, så er det faktisk ofte, at man står i en situation, hvor det bedst kan svare sig at holde sin mund lukket. De fleste af os har prøvet at sige noget, som vi fortrød i samme øjeblik, som vi sagde det, og det er lige præcis den slags situationer som ordsproget, tale er sølv men tavshed er guld, er møntet på.
Derudover er ordsproget, tale er sølv men tavshed er guld, fint til at illustrere, at man generelt skal afholde sig fra at tale uafbrudt. Vi kender allesammen mennesker som benytter enhver lejlighed til at tale så meget, som de overhovedet kan komme afsted med, og da det er de færreste mennesker som har noget klogt at sige hele tiden, så vil den slags mennesker som regel sige mange flere ubegavede ting end kloge ting. Så det er faktisk ganske fornuftigt at huske på, at tale er sølv men tavshed er guld, for hvis man efterlever det ordsprog, så undgår man at sige en masse ting som alligevel hverken gavner andre eller en selv.
Derudover er ordsproget, tale er sølv men tavshed er guld, fint til at illustrere, at man generelt skal afholde sig fra at tale uafbrudt. Vi kender allesammen mennesker som benytter enhver lejlighed til at tale så meget, som de overhovedet kan komme afsted med, og da det er de færreste mennesker som har noget klogt at sige hele tiden, så vil den slags mennesker som regel sige mange flere ubegavede ting end kloge ting. Så det er faktisk ganske fornuftigt at huske på, at tale er sølv men tavshed er guld, for hvis man efterlever det ordsprog, så undgår man at sige en masse ting som alligevel hverken gavner andre eller en selv.
Seute Deern, Bremen
I går aftes gik jeg tur ved Amaliehaven ved Københavns Havn, og pludselig kunne jeg høre sang og guitarspil. De festlige toner kom fra et sejlskib som lå ved kajen. Ikke sådan et nyt moderne glasfibersejlskib, men et rigtig charmerende gammelt træskib. Skibet bærer navnet "Seute Deern", hvilket kan oversættes til "søde pige". Hjemhavnen er Bremen, men som man kan se på et af billederne nedenfor, så er det faktisk bygget i Danmark - nærmere bestemt Svendborg - i 1939.
Om bord på skibet sad besætningen så og hyggede sig med at synge tyske sange. De sad på den side af skibet som vendte ud mod vandet - sikkert for trods alt at have en smule privatliv, når de sidder og hygger sig. Jeg stoppede naturligvis op og beundrede det smukke sejlskib, og jeg tog også et par billeder. En af de sange jeg hørte dem synge, var en tysk udgave af "Tom Dooley". Jeg tænker, at det må være den ideelle måde at tilbringe en sommer på. Tænk at sejle rundt mellem forskellige havne i Europa og nyde sommeren og om aftenen hygge sig med de andre på skibet med hyggelige sange. Det må helt sikkert være sjovt at sejle rundt med sådan et skib. Nyd lige billederne af "Seute Deern" fra Bremen:
Om bord på skibet sad besætningen så og hyggede sig med at synge tyske sange. De sad på den side af skibet som vendte ud mod vandet - sikkert for trods alt at have en smule privatliv, når de sidder og hygger sig. Jeg stoppede naturligvis op og beundrede det smukke sejlskib, og jeg tog også et par billeder. En af de sange jeg hørte dem synge, var en tysk udgave af "Tom Dooley". Jeg tænker, at det må være den ideelle måde at tilbringe en sommer på. Tænk at sejle rundt mellem forskellige havne i Europa og nyde sommeren og om aftenen hygge sig med de andre på skibet med hyggelige sange. Det må helt sikkert være sjovt at sejle rundt med sådan et skib. Nyd lige billederne af "Seute Deern" fra Bremen:
mandag den 20. juni 2011
Hvornår levede Søren Kierkegaard?
Du har sikkert hørt om den danske filosof, Søren Kierkegaard, men hvornår levede Søren Kierkegaard. Jo, Søren Aabye Kierkegaard, som forøvrigt var magister, levede fra 1813 - 1855, og han blev således kun 42 år gammel, men i de 42 år nåede han at sætte et stort fingeraftryk. Han betragtes ikke alene som den største danske filosof nogensinde, men også som en af de største filosoffer i verdenshistorien. Kierkegaard grundlagde faktisk den del af filosofien som kaldes eksistentialisme. Det er interessant at vide, hvornår Søren Kierkegaard levede, fordi han faktisk levede i den periode som kaldes den danske guldalder. Normalt siger man, at guldalderen varede fra 1800 - 1850, og i den periode levede nogle af de allerstørste danske kunstnere, videnskabsfolk, forfattere - og altså også den danske filosof, Søren Kierkegaard. Han har faktisk haft så stor betydning, at der i dag findes noget der hedder Søren Kierkegaard Forskningscenteret som hører under Københavns Universitet.
I den korte tid som Søren Kierkegaard levede, nåede han at skrive en meget lang række af bøger, og nogle af hans mest kendte værker er Begrebet Angest fra 1843 og Entel - Eller som ligeledes er fra 1843. Kierkegaards forfatterskab er faktisk så kendt og populært, at der er mennesker rundt om i verden som tager danskundervisning udelukkende for at kunne læse Søren Kierkegaard på originalsproget. Det skal dog i den forbindelse bemærkes, at det sprog som Kierkegaard skrev på, i sagens natur var det sprog som man brugte i Danmark i midten af 1800-tallet, og det afviger på mange punkter, fra det sprog, vi bruger i dag.
Hvis man en dag skulle gå hen og blive i tvivl om, hvornår Søren Kierkegaard levede, så kan man jo slå et smut ind forbi Det Kongelige Biblioteks have, for der står der faktisk en statue af den berømte danske filosof, Søren Aabye Kierkegaard. Hvis du vil læse mere om ham, så findes der en fremragende artikel på Wikipedia om Søren Kierkegaard, hvor du ikke alene kan læse, hvornår Søren Kierkegaard levede, men også om hans liv og forfatterskab, og de spor han satte sig.
I den korte tid som Søren Kierkegaard levede, nåede han at skrive en meget lang række af bøger, og nogle af hans mest kendte værker er Begrebet Angest fra 1843 og Entel - Eller som ligeledes er fra 1843. Kierkegaards forfatterskab er faktisk så kendt og populært, at der er mennesker rundt om i verden som tager danskundervisning udelukkende for at kunne læse Søren Kierkegaard på originalsproget. Det skal dog i den forbindelse bemærkes, at det sprog som Kierkegaard skrev på, i sagens natur var det sprog som man brugte i Danmark i midten af 1800-tallet, og det afviger på mange punkter, fra det sprog, vi bruger i dag.
Hvis man en dag skulle gå hen og blive i tvivl om, hvornår Søren Kierkegaard levede, så kan man jo slå et smut ind forbi Det Kongelige Biblioteks have, for der står der faktisk en statue af den berømte danske filosof, Søren Aabye Kierkegaard. Hvis du vil læse mere om ham, så findes der en fremragende artikel på Wikipedia om Søren Kierkegaard, hvor du ikke alene kan læse, hvornår Søren Kierkegaard levede, men også om hans liv og forfatterskab, og de spor han satte sig.
søndag den 19. juni 2011
Hvornår er det fars dag?
Ligesom der er noget der hedder mors dag, så er der også noget der hedder fars dag. Der er dog et spørgsmål som melder sig i den forbindelse, nemlig "hvornår er det fars dag?". Jo, det gode ved fars dag er, at den altid falder på den samme dag hvert eneste år, og derfor er det ikke så svært at huske, hvornår det er fars dag. Hvert år er det fars dag d. 5. juni - hvilket i øvrigt også er grundlovsdag, men det er en anden historie.
Det er vigtigt at huske, hvornår det er fars dag, for det er den eneste dag på året, hvor farmand rigtig bliver forkælet. På denne dag skal man give sin far et eller andet, som han bliver glad for. Det er ikke så svært at komme med idéer til gaver til fars dag. Det kan f.eks. være en lækker specialøl, et bilmagasin, en flaske vin, sokker, underbukser, biograftur, et godt stykke oksekød, værktøj, en måneds græsslåning etc. Det behøver ikke at være dyrt, for at farmand bliver glad, for det er jo som bekendt tanken der tæller. Så husk nu at skrive dig bag øret, hvornår det er fars dag, så du kan glæde din far næste gang, nemlig på fars dag 2012, der jo som nævnt falder d. 5 juni.
Det er vigtigt at huske, hvornår det er fars dag, for det er den eneste dag på året, hvor farmand rigtig bliver forkælet. På denne dag skal man give sin far et eller andet, som han bliver glad for. Det er ikke så svært at komme med idéer til gaver til fars dag. Det kan f.eks. være en lækker specialøl, et bilmagasin, en flaske vin, sokker, underbukser, biograftur, et godt stykke oksekød, værktøj, en måneds græsslåning etc. Det behøver ikke at være dyrt, for at farmand bliver glad, for det er jo som bekendt tanken der tæller. Så husk nu at skrive dig bag øret, hvornår det er fars dag, så du kan glæde din far næste gang, nemlig på fars dag 2012, der jo som nævnt falder d. 5 juni.
Hacky sack
I dag så jeg to fyre som stod og spillede hacky sack. Hvis ikke du ved, hvad en hacky sack er, så er det en lille rund bold - eller pose - hvor der er fyldt et eller andet i, som - såvidt jeg husker - er ris. Den er som regel syet af læder, og tilbage i 1980'erne var det virkelig populært at spille hacky sack her i Danmark. Kort fortalt så går det ud på, at man - med fødderne - jonglerer med den lille bold på samme måde som når man jonglerer med en fodbold. Dengang havde jeg adskillige af slagsen, men jeg blev desværre aldrig rigtig god til at spille med dem.
Der er masser af smarte hacky sack tricks som man kan lave, hvis ellers man har tålmodigheden til at øve sig, og dengang blev der vistnok holdt konkurrencer i det. Nu ved jeg ikke, om de to gutter jeg så i dag i færd med at spille hacky sack blot er en enlig svale, eller om det virkelig er ved at blive populært igen. Hvis det sidste er tilfældet, så er det nok kun et spørgsmål om tid, inden der bliver afholdt konkurrencer som f.eks. "Hacky Sack Games Copenhagen" eller andre smarte navne. Eftersom man bevæger sig en del, når man spiller med den, så mener jeg godt, man kan sige, at det kan betragtes som en sportsgren, og hvis man kan dyrke sport, samtidig med at man har det sjovt, så kan det jo næsten ikke blive bedre.
Hvis du gerne vil have motion på en sjov måde, så køb en hacky sack og gå i gang med at øve dig i at spille med den. Når først du har lært at holde bolden i spil, så kan du begynde at øve dig på nogle af de mange tricks, som man kan lave - men du skal være indstillet på, at det kræver en del tålmodighed at blive god til det. Efter jeg i dag så nogen spille med hacky sack, så har jeg faktisk fået lyst til at købe en selv, for jeg kan huske fra min barndom, at det faktisk var rigtig sjovt at spille med sådan en - også selvom jeg aldrig nåede at blive særlig god til det.
Der er masser af smarte hacky sack tricks som man kan lave, hvis ellers man har tålmodigheden til at øve sig, og dengang blev der vistnok holdt konkurrencer i det. Nu ved jeg ikke, om de to gutter jeg så i dag i færd med at spille hacky sack blot er en enlig svale, eller om det virkelig er ved at blive populært igen. Hvis det sidste er tilfældet, så er det nok kun et spørgsmål om tid, inden der bliver afholdt konkurrencer som f.eks. "Hacky Sack Games Copenhagen" eller andre smarte navne. Eftersom man bevæger sig en del, når man spiller med den, så mener jeg godt, man kan sige, at det kan betragtes som en sportsgren, og hvis man kan dyrke sport, samtidig med at man har det sjovt, så kan det jo næsten ikke blive bedre.
Hvis du gerne vil have motion på en sjov måde, så køb en hacky sack og gå i gang med at øve dig i at spille med den. Når først du har lært at holde bolden i spil, så kan du begynde at øve dig på nogle af de mange tricks, som man kan lave - men du skal være indstillet på, at det kræver en del tålmodighed at blive god til det. Efter jeg i dag så nogen spille med hacky sack, så har jeg faktisk fået lyst til at købe en selv, for jeg kan huske fra min barndom, at det faktisk var rigtig sjovt at spille med sådan en - også selvom jeg aldrig nåede at blive særlig god til det.
lørdag den 18. juni 2011
Hvor højt er Himmelbjerget?
De fleste af os har hørt om Himmelbjerget. For mange af os københavnere gælder det, at vi ikke ved meget mere om Himmelbjerget, end at det er en høj bakke et eller andet sted i Jylland. Det er for så vidt også rigtigt nok, selvom det nu godt kunne siges lidt mere præcist. Det er dog de færreste af os der kan svare på spørgsmålet, "hvor højt er Himmelbjerget?". Nu skal det lige siges, at Danmark jo er kendt for at være et ret fladt land - i lighed med f.eks. Holland - og det betyder, at vores bakker slet ikke kan måle sig med dem man f.eks. finder mange steder i Sydeuropa. Hvis man ved, hvor højt Himmelbjerget er, så vil man nok også være enig i, at det mildest talt er lidt af en overdrivelse at bruge ordet "bjerg". Der er nemlig, som nævnt, kun tale om en bakke. Men når nu vi ikke har nogle "rigtige" bjerge i Danmark, hvad er så mere naturligt end at udråbe en af vores højeste bakker til at være et bjerg? Men ikke nok med det. I vores iver efter at overdrive højden af denne bakke nøjes vi ikke med at kalde den for et bjerg, nej dens navn rummer skam også ordet "himmel".
Nå men tilbage til spørgsmålet: hvor højt er Himmelbjerget? Jo, med risiko for at du falder ned af stolen af grin, så kan jeg afsløre at dette såkaldte bjerg faktisk ikke er mere end 147 meter højt. Mere skal der ikke til, før vi danskere mener, at vores land råder over et bjerg. Nå, men lidt har jo som bekendt også ret, og eftersom der mig bekendt ikke findes klare definitioner på, hvor høj en bakke skal være, for at der er tale om et bjerg, hvorfor så ikke kalde det Himmelbjerget - det lyder jo også meget godt. Til sammenligning kan det i øvrigt oplyses, at Danmarks højeste bygning kun er 120 meter høj.
Uanset om der er tale om et rigtigt bjerg eller ej, så er Himmelbjerget og området omkring et fantastisk stykke dansk natur - jeg vil dog straks indrømme, at jeg ikke selv har været der, men jeg ved det fra særdeles pålidelige kilder. Naturstyrelsen som hører under Miljøministeriet har i øvrigt lavet en folder om Himmelbjerget som kan hentes gratis. Udover naturligvis at fortælle hvor højt Himmelbjerget er, så rummer folderen også mange andre interessante oplysninger, så hvis du planlægger en tur på de kanter, så hent endelig folderen først.
Og så lige en ting til. I starten skrev jeg at de fleste af os københavnere blot ved, at Himmelbjerget ligger et eller andet sted i Jylland. Hvis vi skal komme det lidt nærmere, så ligger Himmelbjerget ca. 10 km. sydøst for Silkeborg. Og hvor ligger Silkeborg så? (undskyld jyder - bær over med os københavnere). Silkeborg ligger nogenlunde midt i Jylland - det område som af samme grund kaldes Midtjylland.
Nu ved du i hvert fald, hvor højt Himmelbjerget er, og hvis du skulle få lyst til at læse mere om det, så findes der en ganske god artikel om Himmelbjerget på Wikipedia. Og så er det vel egentlig også på tide, at os københavnere begiver os over i det jyske noget oftere. Vi kunne jo så bl.a. opleve landskabet omkring Silkeborg og ved samme lejlighed prøve at bestige Himmelbjerget - nu hvor vi jo ved, hvor højt det er.
Nå men tilbage til spørgsmålet: hvor højt er Himmelbjerget? Jo, med risiko for at du falder ned af stolen af grin, så kan jeg afsløre at dette såkaldte bjerg faktisk ikke er mere end 147 meter højt. Mere skal der ikke til, før vi danskere mener, at vores land råder over et bjerg. Nå, men lidt har jo som bekendt også ret, og eftersom der mig bekendt ikke findes klare definitioner på, hvor høj en bakke skal være, for at der er tale om et bjerg, hvorfor så ikke kalde det Himmelbjerget - det lyder jo også meget godt. Til sammenligning kan det i øvrigt oplyses, at Danmarks højeste bygning kun er 120 meter høj.
Uanset om der er tale om et rigtigt bjerg eller ej, så er Himmelbjerget og området omkring et fantastisk stykke dansk natur - jeg vil dog straks indrømme, at jeg ikke selv har været der, men jeg ved det fra særdeles pålidelige kilder. Naturstyrelsen som hører under Miljøministeriet har i øvrigt lavet en folder om Himmelbjerget som kan hentes gratis. Udover naturligvis at fortælle hvor højt Himmelbjerget er, så rummer folderen også mange andre interessante oplysninger, så hvis du planlægger en tur på de kanter, så hent endelig folderen først.
Og så lige en ting til. I starten skrev jeg at de fleste af os københavnere blot ved, at Himmelbjerget ligger et eller andet sted i Jylland. Hvis vi skal komme det lidt nærmere, så ligger Himmelbjerget ca. 10 km. sydøst for Silkeborg. Og hvor ligger Silkeborg så? (undskyld jyder - bær over med os københavnere). Silkeborg ligger nogenlunde midt i Jylland - det område som af samme grund kaldes Midtjylland.
Nu ved du i hvert fald, hvor højt Himmelbjerget er, og hvis du skulle få lyst til at læse mere om det, så findes der en ganske god artikel om Himmelbjerget på Wikipedia. Og så er det vel egentlig også på tide, at os københavnere begiver os over i det jyske noget oftere. Vi kunne jo så bl.a. opleve landskabet omkring Silkeborg og ved samme lejlighed prøve at bestige Himmelbjerget - nu hvor vi jo ved, hvor højt det er.
Hvornår er det mors dag?
En gang om året er der en dag, hvor man skal forkæle sin mor, nemlig på mors dag. Det er de fleste klar over, men hvornår er det mors dag? Dagen falder ikke på den samme dato hvert år, og derfor er det en af de dage, som mange har lidt svært ved at huske. Reglen er den, at mors dag altid falder på den 2. søndag i maj, så i 2011 var mors dag derfor søndag d. 8. maj. Næste gang det er mors dag er i 2012, og mors dag 2012 er søndag d. 13. maj.
Så husk nu, at mors dag altid falder d. 2. søndag i maj, så du slipper for at gå rundt og spørge, "hvornår er det mors dag?". Det er så ærgerligt at glemme dagen. Hvis man derimod husker, hvornår det er mors dag, så bliver ens mor glad, for mødre kan ligesom alle andre mennesker godt lide at få lidt opmærksomhed en gang imellem. Det eneste der kræves fra din side, for at give din mor den opmærksomhed hun fortjener på denne dag er, at du husker hvornår det er mors dag, og at du - når dagen nærmer sig - investerer i en æske chokolade, en flaske rødvin, en buket blomster eller noget andet, som du ved, at din mor vil blive glad for.
Så husk nu, at mors dag altid falder d. 2. søndag i maj, så du slipper for at gå rundt og spørge, "hvornår er det mors dag?". Det er så ærgerligt at glemme dagen. Hvis man derimod husker, hvornår det er mors dag, så bliver ens mor glad, for mødre kan ligesom alle andre mennesker godt lide at få lidt opmærksomhed en gang imellem. Det eneste der kræves fra din side, for at give din mor den opmærksomhed hun fortjener på denne dag er, at du husker hvornår det er mors dag, og at du - når dagen nærmer sig - investerer i en æske chokolade, en flaske rødvin, en buket blomster eller noget andet, som du ved, at din mor vil blive glad for.
torsdag den 16. juni 2011
Hvad er den kemiske betegnelse for kvælstof?
Kvælstof er et grundstof, som optræder som nr. 7 i Det Periodiske System, men hvad er den kemiske betegnelse for kvælstof? Jo, kvælstof er faktisk det samme som nitrogen, og på baggrund af dette navn har man valgt at bruge "N" som kemisk betegnelse for kvælstof.
Faktisk indgår kvælstof i mange forskellige kemiske forbindelser, og ca. 78% af den atmosfæriske luft består faktisk af kvælstof. Desuden bruger landmændene kvælstof til at give næring til afgrøderne, og måske har du hørt om, at kvælstoffet udvaskes og derved forurener naturen. Det var tidligere et stort problem, men de senere år er der blevet gjort meget for at mindske kvælstofudvaskningen. På Danmarks Miljøundersøgelsers hjemmeside, kan du læse mere om kvælstof i vandløb samt om kilder til kvælstofudledning.
Nu ved du i hvert fald, hvad den kemiske betegnelse for kvælstof er, og hvis du vil vide om kvælstof - eller nitrogen om man vil - så findes der en artikel om grundstoffet kvælstof / nitrogen på Wikipedia, hvor du kan læse meget mere om dette grundstof samt om dets egenskaber.
Faktisk indgår kvælstof i mange forskellige kemiske forbindelser, og ca. 78% af den atmosfæriske luft består faktisk af kvælstof. Desuden bruger landmændene kvælstof til at give næring til afgrøderne, og måske har du hørt om, at kvælstoffet udvaskes og derved forurener naturen. Det var tidligere et stort problem, men de senere år er der blevet gjort meget for at mindske kvælstofudvaskningen. På Danmarks Miljøundersøgelsers hjemmeside, kan du læse mere om kvælstof i vandløb samt om kilder til kvælstofudledning.
Nu ved du i hvert fald, hvad den kemiske betegnelse for kvælstof er, og hvis du vil vide om kvælstof - eller nitrogen om man vil - så findes der en artikel om grundstoffet kvælstof / nitrogen på Wikipedia, hvor du kan læse meget mere om dette grundstof samt om dets egenskaber.
tirsdag den 14. juni 2011
Hvad er den kemiske betegnelse for guld?
Guld er et grundstof, hvilket vil sige, at det optræder i Det Periodiske System, og ligesom med alle andre grundstoffer, så er der også en kemisk betegnelse for guld. Guld hedder aurum på latin, og derfor er den kemiske betegnelse for guld, "Au". Grundstoffet er nr. 79 i det periodiske system, og hvis du kender det periodiske system, så ved du også, at det ikke er tilfældigt, hvor i systemet de forskellige grundstoffer optræder. Hvert grundstof har sin plads i Det Periodiske System som er bestemt af de egenskaber som det enkelte stof har.
Udover at være et grundstof med den kemiske betegnelse Au, så er guld også et ædelmetal, hvoraf der laves både smykker, mønter og barrer. En lille del af Danmarks valutareserver består faktisk af guld, og Danmarks Nationalbank ejer faktisk intet mindre end 67 ton guld. Hvis man har lyst til at prøve at holde en rigtig guldbarre i hånden, så er der mulighed for det i Nationalbanken, hvor der er udstillet en guldbarre på ca. 12,5 kg. I øvrigt har Nationalbanken før i tiden produceret guldmønter, og det er faktisk muligt at købe nogle af disse guldmønter hos Den Kgl. Mønt, hvis man gerne vil have sit eget stykke aurum, der jo som nævnt er det latinske ord for grundstoffet guld.
Men nu ved du i hvert fald, hvilken kemisk betegnelse for guld der er at finde i Det Periodiske System - nemlig Au. Hvis du har lyst til at læse mere om guld - eller aurum om man vil - så findes der faktisk en god artikel om guld på Wikipedia, hvor du kan læse stort set alt, hvad der er værd at vide om dette populære grundstof. Endelig kan du læse mere om Det Periodiske System på den side som meget praktisk hedder periodiskesystem.dk, hvor der også findes en beskrivelse af grundstoffet guld - eller måske rettere Au som jo er den kemiske betegnelse for guld.
Udover at være et grundstof med den kemiske betegnelse Au, så er guld også et ædelmetal, hvoraf der laves både smykker, mønter og barrer. En lille del af Danmarks valutareserver består faktisk af guld, og Danmarks Nationalbank ejer faktisk intet mindre end 67 ton guld. Hvis man har lyst til at prøve at holde en rigtig guldbarre i hånden, så er der mulighed for det i Nationalbanken, hvor der er udstillet en guldbarre på ca. 12,5 kg. I øvrigt har Nationalbanken før i tiden produceret guldmønter, og det er faktisk muligt at købe nogle af disse guldmønter hos Den Kgl. Mønt, hvis man gerne vil have sit eget stykke aurum, der jo som nævnt er det latinske ord for grundstoffet guld.
Men nu ved du i hvert fald, hvilken kemisk betegnelse for guld der er at finde i Det Periodiske System - nemlig Au. Hvis du har lyst til at læse mere om guld - eller aurum om man vil - så findes der faktisk en god artikel om guld på Wikipedia, hvor du kan læse stort set alt, hvad der er værd at vide om dette populære grundstof. Endelig kan du læse mere om Det Periodiske System på den side som meget praktisk hedder periodiskesystem.dk, hvor der også findes en beskrivelse af grundstoffet guld - eller måske rettere Au som jo er den kemiske betegnelse for guld.
Man skal ikke udsætte til i morgen hvad man kan gøre i dag
Et gammelt dansk ordsprog siger, at "man skal ikke udsætte til i morgen, hvad man kan gøre i dag". Det sjove ved det ordsprog er, at selv om langt de fleste mennesker er enige om, at det er fuldstændig rigtigt, så har de fleste af os alligevel en tendens til fra tid til anden at udsætte en eller anden opgave, selv om den strengt taget godt kunne klares i dag. Jeg kender endda en som ligefrem lever efter princippet: hvad der kan vente til i morgen er der ingen grund til at gøre i dag. Så vidt er det nok de færreste der går, men altid at følge ordsproget om at man ikke skal udsætte til i morgen hvad man kan gøre i dag, er det nok ikke ret mange mennesker der kan påstå at gøre.
I virkeligheden er ordsproget, "man skal ikke udsætte til i morgen hvad man kan gøre i dag", faktisk udtryk for det samme som begrebet "rettidig omhu" som man jo som bekendt arbejder udfra hos A.P. Møller Mærsk. Den virksomhed er i øvrigt et godt eksempel på, hvor langt man rent faktisk kan drive det, hvis man altid følger princippet om ikke at udsætte til i morgen, hvad man kan gøre i dag. Hvis man følger det konsekvent, så viser eksemplet jo, at man kan ende med at blive en af verdens største virksomheder, og det er jo ikke så ringe endda. Så læren må være, at hvis man vil frem i verden, så gælder det om at udvise rettidig omhu ligesom den gamle skibsreder, eller hvis man foretrækker den formulering som ordsproget leverer: Man skal ikke udsætte til i morgen, hvad man kan gøre i dag.
I virkeligheden er ordsproget, "man skal ikke udsætte til i morgen hvad man kan gøre i dag", faktisk udtryk for det samme som begrebet "rettidig omhu" som man jo som bekendt arbejder udfra hos A.P. Møller Mærsk. Den virksomhed er i øvrigt et godt eksempel på, hvor langt man rent faktisk kan drive det, hvis man altid følger princippet om ikke at udsætte til i morgen, hvad man kan gøre i dag. Hvis man følger det konsekvent, så viser eksemplet jo, at man kan ende med at blive en af verdens største virksomheder, og det er jo ikke så ringe endda. Så læren må være, at hvis man vil frem i verden, så gælder det om at udvise rettidig omhu ligesom den gamle skibsreder, eller hvis man foretrækker den formulering som ordsproget leverer: Man skal ikke udsætte til i morgen, hvad man kan gøre i dag.
Hvor mange mennesker bor der i Århus?
Århus er en af landets største byer, men hvor mange mennesker bor der i Århus? Jo, selvom Århus ikke er Danmarks hovedstad, så kan man til en vis grad sige, at den er hovedstaden i Jylland, og det er den fordi der bor rigtig mange mennesker i Århus. Faktisk boede der d. 1. januar 2011 ca. 311.000 mennesker i Århus, og selv om det langt fra er et lige så stort antal mennesker som der bor i København, så er det alligevel ret mange.
De seneste år er antallet af mennesker der bor i Århus steget med omkring 4.000 mennesker om året - eller ca. 1,4%. Hvor mange mennesker der bor i Århus om ti år er svært at sige, men tallet vil sandsynligvis fortsætte med at vokse med omkring 1,4% i de kommende år. Århus er med andre ord en by i vækst, og det er en af de ting der kendetegner en rigtig storby. Århus er en rigtig dejlig by, og århusianerne har god grund til at være stolt af den, også selv om der ikke bor lige så mange mennesker som i København.
Det bliver spændende at se hvordan befolkningstallet i Århus udvikler sig de kommende år, og hvor mange mennesker der bor i Århus om 10 eller 20 år. Men selvom befolkningen i Århus vokser, så er det nok ikke sandsynligt at befolkningstallet kommer til at overgå Københavns, men det må tiden jo vise.
De seneste år er antallet af mennesker der bor i Århus steget med omkring 4.000 mennesker om året - eller ca. 1,4%. Hvor mange mennesker der bor i Århus om ti år er svært at sige, men tallet vil sandsynligvis fortsætte med at vokse med omkring 1,4% i de kommende år. Århus er med andre ord en by i vækst, og det er en af de ting der kendetegner en rigtig storby. Århus er en rigtig dejlig by, og århusianerne har god grund til at være stolt af den, også selv om der ikke bor lige så mange mennesker som i København.
Det bliver spændende at se hvordan befolkningstallet i Århus udvikler sig de kommende år, og hvor mange mennesker der bor i Århus om 10 eller 20 år. Men selvom befolkningen i Århus vokser, så er det nok ikke sandsynligt at befolkningstallet kommer til at overgå Københavns, men det må tiden jo vise.
After the age of 40 a man is responsible for his own face
Jamen, hvad er nu det? Er bloggen gået over til at være på engelsk? Nej, som du kan se, så er den stadig på dansk, men overskriften er et citat af USAs 16. præsident, Abraham Lincoln. Hvis man skulle oversætte det til dansk, ville det lyde noget i retning af: "Når en mand er fyldt 40, er han ansvarlig for sit eget ansigt". Og hvad mente Lincoln så med det? Jo, vi mennesker er alle født med forskelligt udseende - nogle er født meget smukke, mens andre er født mindre smukke. Men efterhånden som vi lever, bliver vores ansigt formet og mærket af vores humør, sind og personlighed, og derfor vil en glad og positiv mand som måske er født uden at have udseendet med sig, udvikle sig til en pæn mand med alderen. Ligeledes vil en mand som fra starten i livet har haft udseendet med sig, men som har en tvær og negativ personlighed, stille og roligt udvikle sig til at få et ansigt, som ikke er særligt tiltalende. Så langt Lincolns teori.
Men holder det også i virkeligheden? Nu er det jo svært at lave undersøgelser om den slags, men helt subjektivt kan jeg sige, at når jeg tænker på mennesker som jeg har kendt gennem mange år, så synes jeg faktisk, at det lader til, at der er noget om snakken. Og hvis det virkelig er rigtigt, at det forholder sig sådan, så er der jo al mulig grund til at smile og se positivt på livet, for der er jo ingen af os der har lyst til at gå rundt med et utiltalende ansigt.
Men holder det også i virkeligheden? Nu er det jo svært at lave undersøgelser om den slags, men helt subjektivt kan jeg sige, at når jeg tænker på mennesker som jeg har kendt gennem mange år, så synes jeg faktisk, at det lader til, at der er noget om snakken. Og hvis det virkelig er rigtigt, at det forholder sig sådan, så er der jo al mulig grund til at smile og se positivt på livet, for der er jo ingen af os der har lyst til at gå rundt med et utiltalende ansigt.
Andreas Bo
Måske kender du skuespilleren og komikeren Andreas Bo - Manden med gummiansigtet, som han kalder sig på sin hjemmeside., og som er så rammende som det overhovedet kan være. Han medvirker i satireprogrammet "Live fra Bremen". I går aftes sad jeg - igen - og så "Live fra Bremen", for af alle de underholdningsprogrammer der findes på TV, så er "Live fra Bremen" det som jeg holder mest af.
En af grundene til at jeg synes, det program er så hylende sjovt, er at Andreas Bo medvirker - eller Andreas Bo Pedersen som man kan læse på Wikipedia at hans fulde navn er. Jeg har aldrig tidligere set en mand som er så god til at parodiere andre mennesker som han er. Han har en helt unik evne til at lægge sit ansigt i præcis de folder der skal til for at ligne eksempelvis Jørgen Leth, Kim Larsen, Johannes Møllehave, Mads Christensen og mange flere. Derudover kan han også tale nøjagtig som dem, og dét giver lige prikken over i'et når han laver en parodi.
Jeg ligger simpelthen flad af grin, når Andreas Bo viser sig på skærmen, for hver eneste gang leverer han en parodi som rammer fuldstændig plet. Næsten hver gang sidder jeg tilbage med en dyb undren over, at det overhovedet kan lade sig gøre for én person at komme til både at ligne og lyde som så mange forskellige mennesker. Det fungerer rigtig godt, når Lasse Rimmer giver den som journalist der stiller spørgsmål, og Andreas Bo Pedersen svarer i skikkelse af et af de mange mennesker, som han er ekspert i at parodiere.
Jeg ved godt, at det er store ord at tage i sin mund, men jeg mener faktisk, at Andreas Bo er det største komiker- og skuespillertalent der er set i Danmark. Der har været nogle stykker som kunne lave gode parodier, men ingen som - set med mine øjne - kunne gøre det bare tilnærmelsesvist så mesterligt som Andreas Bo. Det interessante er, at manden slet ikke er uddannet skuespiller - han kan bare det der med at lave parodi, og ovenikøbet kan han det meget bedre end alle de andre.
Hvis du hører til de få som endnu ikke har set Andreas Bo, så må jeg på det kraftigste anbefale, at du ser "Live fra Bremen" næste gang det kommer, for manden leverer virkelig nogle præstationer som er alt for gode til at gå glip af. Jeg skal i hvert fald se det, næste gang det kommer, og jeg kan næsten ikke vente med at se, hvem Andreas Bo næste gang parodierer ved at lægge sit berømte gummiansigt i de rette folder, og stille på stemmebåndet, så han kommer til både at ligne og lyde præcis som sit "offer".
En af grundene til at jeg synes, det program er så hylende sjovt, er at Andreas Bo medvirker - eller Andreas Bo Pedersen som man kan læse på Wikipedia at hans fulde navn er. Jeg har aldrig tidligere set en mand som er så god til at parodiere andre mennesker som han er. Han har en helt unik evne til at lægge sit ansigt i præcis de folder der skal til for at ligne eksempelvis Jørgen Leth, Kim Larsen, Johannes Møllehave, Mads Christensen og mange flere. Derudover kan han også tale nøjagtig som dem, og dét giver lige prikken over i'et når han laver en parodi.
Jeg ligger simpelthen flad af grin, når Andreas Bo viser sig på skærmen, for hver eneste gang leverer han en parodi som rammer fuldstændig plet. Næsten hver gang sidder jeg tilbage med en dyb undren over, at det overhovedet kan lade sig gøre for én person at komme til både at ligne og lyde som så mange forskellige mennesker. Det fungerer rigtig godt, når Lasse Rimmer giver den som journalist der stiller spørgsmål, og Andreas Bo Pedersen svarer i skikkelse af et af de mange mennesker, som han er ekspert i at parodiere.
Jeg ved godt, at det er store ord at tage i sin mund, men jeg mener faktisk, at Andreas Bo er det største komiker- og skuespillertalent der er set i Danmark. Der har været nogle stykker som kunne lave gode parodier, men ingen som - set med mine øjne - kunne gøre det bare tilnærmelsesvist så mesterligt som Andreas Bo. Det interessante er, at manden slet ikke er uddannet skuespiller - han kan bare det der med at lave parodi, og ovenikøbet kan han det meget bedre end alle de andre.
Hvis du hører til de få som endnu ikke har set Andreas Bo, så må jeg på det kraftigste anbefale, at du ser "Live fra Bremen" næste gang det kommer, for manden leverer virkelig nogle præstationer som er alt for gode til at gå glip af. Jeg skal i hvert fald se det, næste gang det kommer, og jeg kan næsten ikke vente med at se, hvem Andreas Bo næste gang parodierer ved at lægge sit berømte gummiansigt i de rette folder, og stille på stemmebåndet, så han kommer til både at ligne og lyde præcis som sit "offer".
mandag den 13. juni 2011
Hvor mange mennesker bor der i København?
København er Danmarks hovedstad og er samtidig den største by i landet. Men hvor mange mennesker bor der i København? Før jeg giver svaret, vil jeg lige slå fast, at i modsætning til hvad mange tror, så inkluderer København ikke kun brokvarterene men også områder som Valby, Vanløse, Bispebjerg, Brønshøj og Husum. Det er således en by som strækker over et ret stort areal, og samtidig bor folk ret tæt her i København. Derfor er befolkningstallet også ret højt.
Men tilbage til spørgsmålet, hvor mange mennesker bor der i København? Det korte svar er, at d. 1. januar 2011 boede der ca. 540.000 mennesker i københavn. Ja, du læste rigtigt! Der bor over en halv million mennesker i København, og det er derfor, at det er Danmarks største by. Hverken Århus eller Odense når København til sokkeholderne når det gælder befolkningstal, selv om begge byer også er ret store. De senere år er befolkningstallet i København steget med ca. 10.000 mennesker om året, og derfor vil tallet for hvor mange mennesker der bor i København sikkert være lidt højere til næste år.
Selv om København er den by i Danmark, hvor der bor flest mennesker, så er det dog for intet at regne i sammenligning med byer som New York, Mumbai og Paris, så i international sammenhæng er der ikke tale om en storby. Men nu kender du svaret, hvis noget skulle finde på at spørge dig: Hvor mange mennesker bor der i København? Der bor nemlig over en halv million mennesker i Danmarks hovedstad, København.
Men tilbage til spørgsmålet, hvor mange mennesker bor der i København? Det korte svar er, at d. 1. januar 2011 boede der ca. 540.000 mennesker i københavn. Ja, du læste rigtigt! Der bor over en halv million mennesker i København, og det er derfor, at det er Danmarks største by. Hverken Århus eller Odense når København til sokkeholderne når det gælder befolkningstal, selv om begge byer også er ret store. De senere år er befolkningstallet i København steget med ca. 10.000 mennesker om året, og derfor vil tallet for hvor mange mennesker der bor i København sikkert være lidt højere til næste år.
Selv om København er den by i Danmark, hvor der bor flest mennesker, så er det dog for intet at regne i sammenligning med byer som New York, Mumbai og Paris, så i international sammenhæng er der ikke tale om en storby. Men nu kender du svaret, hvis noget skulle finde på at spørge dig: Hvor mange mennesker bor der i København? Der bor nemlig over en halv million mennesker i Danmarks hovedstad, København.
søndag den 12. juni 2011
Hvor hurtigt bevæger lyd sig?
De fleste mennesker har under et tordenvejr prøvet at se et lyn slå ned, og har i den forbindelse erfaret at der går et stykke tid, inden man hører tordenbraget. Men hvor hurtigt bevæger lyd sig? Der findes ikke noget entydigt svar på det, for lyd bevæger sig med forskellig hastighed gennem luften afhængig af hvor varmt det er. Men som tommelfingerregel kan man regne med, at lyden bevæger sig med ca. 330 meter i sekundet. Det lyder måske af meget, men det er det faktisk ikke - i virkeligheden er det ret langsomt, hvis man f.eks. sammenligner med lysets hastighed.
Men for at illustrere hvor hurtigt lyd bevæger sig, så lad os vende tilbage til eksemplet med et tordenskrald. Hvis der f.eks. går 3 sekunder, fra man ser lynet slå ned, og til man hører braget, så har lyden bevæget sig 3 x 330 meter = 990 meter (sådan ca.). Det vil altså sige, at hvis der går 3 sekunder inden man hører braget, så har lyden bevæget sig ca. 1 km.
Som nævnt ovenfor, så er 330 meter pr. sekund ikke fuldstændig præcist. Det skyldes, at jo koldere det er, jo hurtigere bevæger lyden sig. Der er ikke meget forskel mellem lydens hastighed i koldt vejr og i varmt vejr, men det bliver alligevel til nogle meter, som lyden bevæger sig hurtigere i koldt vejr.
Så nu kender du svaret på spørgsmålet, "hvor hurtigt bevæger lyd sig?". Næste gang det bliver tordenvejr, så prøv at holde øje med lynene, og når du ser et lyn, så tæl hvor mange sekunder der går, inden du hører tordenbraget. På den måde kan du regne ud, hvor langt væk det var, at lynet slog ned. Hvis du samtidig lægger mærke til i hvilken retning du så lynet, så kan du på et kort nogenlunde udpege det sted, hvor lynet slog ned, eftersom du (formentlig) kender din egen position på kortet og samtidig kender både retning og afstand til stedet. Det kunne være sjovt bagefter at se, om du kunne finde ud af, hvor det præcise sted var, og på den måde se, hvor nøjagtigt du kunne beregne stedet. Det eneste der kræves for at lave forsøget er et kort og evt. et kompas - og så naturligvis viden om hvor hurtigt lyd bevæger sig, men det ved du jo nu.
Findes der rigtige indianere?
Hvis man her i sommermånederne går forbi Rådhuspladsen i København, så vil man med stor sandsynlighed se nogle sydamerikanere som står og spille panfløjte og forskellige andre instrumenter. Jeg mener at have hørt, at de er fra Chile, men uanset om de er chilenere eller ej, så er de i hvert fald klædt på en måde, som for en byboer som mig leder tankerne hen på indianere. Jeg synes, det er rigtig hyggeligt med indianere på Rådhuspladsen - hvis det altså er det de er, og jeg har da også flere gange stillet mig op og lyttet til deres musik.
Flere gange mens jeg har stået der og lyttet til musikken og set på deres klædedragter, så har jeg stillet mig selv spørgsmålet, "findes der rigtige indianere?". Mange af os har fået et billede af indianere som nogle der angreb cowboys i det vilde vesten, som vi så det i cowboyfilm. Sandheden er nok snarere, at indianere har været mere fredelige, men hvis man skal have puttet lidt action ind i en film, så er det nok mere belejligt at fremstille dem som krigere. I virkeligheden så har indianere nok altid bare været naturmennesker som har levet i pagt med naturen og været lige så fredelige som alle mulige andre mennesker.
Men findes der rigtige indianere? Og det næste spørgsmål må så være, hvordan man definerer en indianer. Jeg ved ikke, hvordan man skal være for at blive kaldt indianer, og om der overhovedet findes rigtige indianere. Hvis de findes - altså udover dem på Rådhuspladsen, hvor jeg ikke helt er klar over, om de virkelig er indianere - så kunne det være spændende at prøve at besøge en rigtig indianerstamme og se, hvordan de lever. Indtil det eventuelt bliver en mulighed, så vil jeg nøjes med at glæde mig over de fløjtespillende mennesker på Rådhuspladsen som giver mig en lille oplevelse af at have set rigtige indianere.
Flere gange mens jeg har stået der og lyttet til musikken og set på deres klædedragter, så har jeg stillet mig selv spørgsmålet, "findes der rigtige indianere?". Mange af os har fået et billede af indianere som nogle der angreb cowboys i det vilde vesten, som vi så det i cowboyfilm. Sandheden er nok snarere, at indianere har været mere fredelige, men hvis man skal have puttet lidt action ind i en film, så er det nok mere belejligt at fremstille dem som krigere. I virkeligheden så har indianere nok altid bare været naturmennesker som har levet i pagt med naturen og været lige så fredelige som alle mulige andre mennesker.
Men findes der rigtige indianere? Og det næste spørgsmål må så være, hvordan man definerer en indianer. Jeg ved ikke, hvordan man skal være for at blive kaldt indianer, og om der overhovedet findes rigtige indianere. Hvis de findes - altså udover dem på Rådhuspladsen, hvor jeg ikke helt er klar over, om de virkelig er indianere - så kunne det være spændende at prøve at besøge en rigtig indianerstamme og se, hvordan de lever. Indtil det eventuelt bliver en mulighed, så vil jeg nøjes med at glæde mig over de fløjtespillende mennesker på Rådhuspladsen som giver mig en lille oplevelse af at have set rigtige indianere.
lørdag den 11. juni 2011
I dag er det Prinsgemalens fødselsdag
I dag har Prinsgemalen - eller Prins Henrik som vi plejede at kalde ham, indtil Prins Joachim og Prinsesse Marie fik en søn ved navn Prins Henrik - fødselsdag. Henrik, Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen blev født d. 11. juni 1934, og det betyder, at han i dag d. 11. juni 2011 fylder 77 år.
Prinsgemalen blev officielt en del af Kongehuset da han d. 10. juni 1967 blev gift med Dronning Margrethe 2. Han kommer fra en adelig familie, og har arbejdet i diplomatiet i sine unge dage. Henrik er en meget vidende og kultiveret herre, og vi danskere kunne have lært meget af ham gennem årene, hvis vi havde taget ham til os fra begyndelsen af i stedet for at kritisere ham for sin franske accent, når han talte dansk. De senere år har Prinsgemalen imidlertid opnået større og større popularitet blandt danskerne, og det virker som om, danskerne så småt har lært at acceptere, at det ikke er så ligetil for en udlænding at lære det danske sprog - heller ikke for en Prinsgemal.
Men i dag er det som sagt Prinsgemalens fødselsdag, og eftersom det allerede her fra morgenstunden tegner til at blive en fin sommerdag med masser af sol, så må vi gå ud fra, at Henrik har opført sig pænt i året der er gået. Prinsgemalen skal dog ikke bruge sin fødselsdag til at dase hele dagen. De kongelige pligter kalder - selv når man har fødselsdag, og Henrik er således i USA, hvor han i dag skal deltage i Solvangs 100-års jubilæum i Solvang i Californien. Herfra skal lyde et stort tillykke til hele Danmarks Prinsgemal med ønsket om, at Henriks fødselsdag bliver dejlig dag for både ham og resten af den kongelige familie.
Prinsgemalen blev officielt en del af Kongehuset da han d. 10. juni 1967 blev gift med Dronning Margrethe 2. Han kommer fra en adelig familie, og har arbejdet i diplomatiet i sine unge dage. Henrik er en meget vidende og kultiveret herre, og vi danskere kunne have lært meget af ham gennem årene, hvis vi havde taget ham til os fra begyndelsen af i stedet for at kritisere ham for sin franske accent, når han talte dansk. De senere år har Prinsgemalen imidlertid opnået større og større popularitet blandt danskerne, og det virker som om, danskerne så småt har lært at acceptere, at det ikke er så ligetil for en udlænding at lære det danske sprog - heller ikke for en Prinsgemal.
Men i dag er det som sagt Prinsgemalens fødselsdag, og eftersom det allerede her fra morgenstunden tegner til at blive en fin sommerdag med masser af sol, så må vi gå ud fra, at Henrik har opført sig pænt i året der er gået. Prinsgemalen skal dog ikke bruge sin fødselsdag til at dase hele dagen. De kongelige pligter kalder - selv når man har fødselsdag, og Henrik er således i USA, hvor han i dag skal deltage i Solvangs 100-års jubilæum i Solvang i Californien. Herfra skal lyde et stort tillykke til hele Danmarks Prinsgemal med ønsket om, at Henriks fødselsdag bliver dejlig dag for både ham og resten af den kongelige familie.
fredag den 10. juni 2011
Hellere en fugl på hånden end ti på taget
Du har sikkert hørt udtrykket "hellere en fugl på hånden end ti på taget". Det er et gammelt dansk ordsprog som stammer fra mange år før jeg blev født, og sikkert vil eksistere i mange år efter, at jeg engang ikke er her mere. Sådan er det nemlig med ordsprog og talemåder; de går aldrig helt af mode, og det gælder naturligvis også ordsproget "hellere en fugl på hånden end ti på taget".
Men hvad menes der så med det ordsprog? Jo, ordsproget betyder, at det er bedre at have lidt som man er sikker på, end at have muligheden for en masse, men som man ikke kan være sikker på. De ti fugle på taget kunne jo være fløjet, inden man kom op for at hente dem, mens den fugl som man har på hånden - og formentlig holder fast i - jo ikke lige kan flyve væk. Det er med andre ord bedre at have aftensmaden sikret i form af en fugl, som man er sikker på, end måske at kunne spise et overdådigt måltid bestående af ti fugle - hvis altså de ikke er fløjet væk, inden man når at komme op på taget og få fat på dem.
Forleden dag hørte jeg en politiker sige om modpartens forslag til finansiering af statens udgifter, at det meste af det var "fugle på taget". Vedkommende henviste tydeligvis til det gamle ordsprog "hellere ti fugle på hånden end ti på taget". I modsætning til selve ordsproget, så er det første gang jeg hører en fraktion af det brugt som et selvstændigt udtryk, som det var tilfældet med vendingen "fugle på taget". Den pågældende mente naturligvis, at modpartens finansieringsforslag indeholdt elementer som man ikke kunne være sikre på - ligesom fuglene på taget i det gamle ordsprog.
Det er jo meget beskrivende - forudsat at man altså kender til det oprindelige ordsprog - og derfor tror jeg også, at dette del-ordsprog, som man vel nærmest kan kalde det, vil leve videre i mange år fremover. Jeg tror ikke, at jeg nogensinde tidligere har hørt en del af et gammelt ordsprog benyttet på den måde, men jeg synes det er sjovt at se, hvordan sådan et gammelt ordsprog pludselig kan skabe grobund for en ny talemåde. Man kan sige at den nye talemåde arver fra det gamle ordsprog, eftersom udtrykket "fugle på taget" ikke ville give nogen mening, hvis ikke man kendte til det gamle ordsprog.
Så nu hvor ordsproget "hellere en fugl på hånden end ti på taget" er blevet forkortet til vendingen "fugle på taget", så kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvad der bliver det næste. Jeg kan ikke lige komme på noget godt forslag her på stående fod, men jeg tror godt man kan konkludere, at et gammelt velkendt og langtidsholdbart ordsprog er et fint fundament for en ny, kortere - og måske også langtidsholdbar - talemåde.
Men hvad menes der så med det ordsprog? Jo, ordsproget betyder, at det er bedre at have lidt som man er sikker på, end at have muligheden for en masse, men som man ikke kan være sikker på. De ti fugle på taget kunne jo være fløjet, inden man kom op for at hente dem, mens den fugl som man har på hånden - og formentlig holder fast i - jo ikke lige kan flyve væk. Det er med andre ord bedre at have aftensmaden sikret i form af en fugl, som man er sikker på, end måske at kunne spise et overdådigt måltid bestående af ti fugle - hvis altså de ikke er fløjet væk, inden man når at komme op på taget og få fat på dem.
Forleden dag hørte jeg en politiker sige om modpartens forslag til finansiering af statens udgifter, at det meste af det var "fugle på taget". Vedkommende henviste tydeligvis til det gamle ordsprog "hellere ti fugle på hånden end ti på taget". I modsætning til selve ordsproget, så er det første gang jeg hører en fraktion af det brugt som et selvstændigt udtryk, som det var tilfældet med vendingen "fugle på taget". Den pågældende mente naturligvis, at modpartens finansieringsforslag indeholdt elementer som man ikke kunne være sikre på - ligesom fuglene på taget i det gamle ordsprog.
Det er jo meget beskrivende - forudsat at man altså kender til det oprindelige ordsprog - og derfor tror jeg også, at dette del-ordsprog, som man vel nærmest kan kalde det, vil leve videre i mange år fremover. Jeg tror ikke, at jeg nogensinde tidligere har hørt en del af et gammelt ordsprog benyttet på den måde, men jeg synes det er sjovt at se, hvordan sådan et gammelt ordsprog pludselig kan skabe grobund for en ny talemåde. Man kan sige at den nye talemåde arver fra det gamle ordsprog, eftersom udtrykket "fugle på taget" ikke ville give nogen mening, hvis ikke man kendte til det gamle ordsprog.
Så nu hvor ordsproget "hellere en fugl på hånden end ti på taget" er blevet forkortet til vendingen "fugle på taget", så kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvad der bliver det næste. Jeg kan ikke lige komme på noget godt forslag her på stående fod, men jeg tror godt man kan konkludere, at et gammelt velkendt og langtidsholdbart ordsprog er et fint fundament for en ny, kortere - og måske også langtidsholdbar - talemåde.
torsdag den 9. juni 2011
Yacht C2, Cayman Islands
I dag er der ankommet en mega yacht til Københavns Havn, og som det hør og bør sig for den slags, så ligger den naturligvis ved Amaliehaven. Dette lækre skib bærer det lidt specielle navn, C2, og som du kan se på billederne nedenfor, så er der tale om en virkelig stor og lækker yacht.
I modsætning til de fleste andre yachts står hjemhavnen ikke skrevet bagpå C2, men jeg talte kort med en flink vagt som stod ved yachten, og han fortalte, at den har hjemme på Cayman Islands. Det er første gang, jeg ser yachten C2, men jeg håber da, den kommer til København igen, så man kan beundre den, når man går tur ved Amaliehaven. Tag lige og nyd billederne:
I modsætning til de fleste andre yachts står hjemhavnen ikke skrevet bagpå C2, men jeg talte kort med en flink vagt som stod ved yachten, og han fortalte, at den har hjemme på Cayman Islands. Det er første gang, jeg ser yachten C2, men jeg håber da, den kommer til København igen, så man kan beundre den, når man går tur ved Amaliehaven. Tag lige og nyd billederne:
onsdag den 8. juni 2011
Elephant Parade København
Der er i øjeblikket Elephant Parade i København, og for dem som forventer at se lyslevende elefanter komme trampende gennem gaderne, skal jeg straks sige, at Elephant Parade er en udstilling bestående af 102 glasfiber elefanter. De mange elefanter er malet i flotte farver, og det er kunstnere både fra Danmark og fra udlandet som har stået for at male dem. De 102 elefant-kunstværker står spredt rundt om i København til glæde for alle os der dagligt færdes i byen.
Elephant Parade København 2011 er en del af det internationale projekt, Elephant Parade, og udstillingen har tidligere været i London, og den vil senere komme til andre byer i Europa. De 102 Elefanter som i øjeblikket står udstillet rundt om i København bliver d. 9. september bortauktioneret ved et kæmpe arrangement på Scandic Copenhagen Hotel, og det er det hæderskronede danske auktionshus Bruun Rasmussen, som står for at afvikle auktionen.
Og hvad skal der så ske med de mange penge som kommer ind ved at bortauktionere Elephant Parades mange elefanter? Jo, de skal såmænd gå til at hjælpe den asiatiske elefant, så den har større chance for overlevelse. Antallet af asiatiske elefanter er faldet drastisk, og hvis arten skal overleve, så er der brug for, at der bliver gjort noget hurtigt, og det er lige præcis, hvad Elephant Parade har som formål.
Jeg synes, det er et fremragende initiativ - eller som man siger med et moderne udtryk, en win/win situation. Os der bor i København får noget kønt at kigge på, mens Elephant Parade står på, de virksomheder (for det tror jeg det er) som køber elefanterne på auktionen får positiv omtale, og sidst men ikke mindst bliver der skrabet en hel bunke penge ind til at arbejde for den asiatiske elefants overlevelse. På den måde har vi alle fordel af projektet, så det kan jo ikke være bedre. Jeg er fuld af beundring over de mennesker som har fundet på idéen med Elephant Parade. Det er virkelig en smart måde at samle penge ind til et godt formål, og jeg håber Elephant Parade København 2011 ikke bliver den sidste, men at den også kommer til at finde sted i 2012 og de næste mange år.
Hvis du hører til dem som endnu ikke har set nogen af elefanterne fra Elephant Parade, så har jeg taget et billede af en af dem. Den står placeret ved Københavns Havn udfor Admiral Hotel, og som du kan se, så er der en lille plade med tekst foran elefanten som kort forklarer om formålet med Elephant Parade København, og hvad pengene skal gå til.
Elephant Parade København 2011 er en del af det internationale projekt, Elephant Parade, og udstillingen har tidligere været i London, og den vil senere komme til andre byer i Europa. De 102 Elefanter som i øjeblikket står udstillet rundt om i København bliver d. 9. september bortauktioneret ved et kæmpe arrangement på Scandic Copenhagen Hotel, og det er det hæderskronede danske auktionshus Bruun Rasmussen, som står for at afvikle auktionen.
Og hvad skal der så ske med de mange penge som kommer ind ved at bortauktionere Elephant Parades mange elefanter? Jo, de skal såmænd gå til at hjælpe den asiatiske elefant, så den har større chance for overlevelse. Antallet af asiatiske elefanter er faldet drastisk, og hvis arten skal overleve, så er der brug for, at der bliver gjort noget hurtigt, og det er lige præcis, hvad Elephant Parade har som formål.
Jeg synes, det er et fremragende initiativ - eller som man siger med et moderne udtryk, en win/win situation. Os der bor i København får noget kønt at kigge på, mens Elephant Parade står på, de virksomheder (for det tror jeg det er) som køber elefanterne på auktionen får positiv omtale, og sidst men ikke mindst bliver der skrabet en hel bunke penge ind til at arbejde for den asiatiske elefants overlevelse. På den måde har vi alle fordel af projektet, så det kan jo ikke være bedre. Jeg er fuld af beundring over de mennesker som har fundet på idéen med Elephant Parade. Det er virkelig en smart måde at samle penge ind til et godt formål, og jeg håber Elephant Parade København 2011 ikke bliver den sidste, men at den også kommer til at finde sted i 2012 og de næste mange år.
Hvis du hører til dem som endnu ikke har set nogen af elefanterne fra Elephant Parade, så har jeg taget et billede af en af dem. Den står placeret ved Københavns Havn udfor Admiral Hotel, og som du kan se, så er der en lille plade med tekst foran elefanten som kort forklarer om formålet med Elephant Parade København, og hvad pengene skal gå til.
Gadeskilte i København - nu med undertekster
Dette gadeskilt spottede jeg her til aften på hjørnet af Tordenskjoldsgade og Havnegade i København. Det særlige ved skiltet er, at der er undertekster på, som forklarer hvem Tordenskjold var. Det er nogle år siden, jeg første gang hørte om idéen med at tilføje undertekster på gadeskiltene i København. Dengang var det vist noget med at den kendte byhistoriker Allan Mylius Thomsen og daværende bygge- og teknikborgmester Søren Pind havde gået sammen rundt i byens gader og fået sig en snak om byens gadeskilte. Så vidt jeg husker, var de begge indstillede på, at skiltene skulle have forklarende undertekster, men så hørte man ikke mere om det - eller jeg gjorde i hvert fald ikke.
Men så her til aften så jeg det her skilt som forklarer, at Tordenskjold var den samme som den danske søhelt Peter Wessel, og at han blev født i 1690 og døde i 1720 - så han blev altså kun 30 år. Jeg tjekkede ikke alle gader i området, men mon ikke der kommer tilsvarende skilte op med undertekster ved Niels Juels Gade, Cort Adelers Gade og de andre gader i området som er opkaldt efter gamle danske søhelte. Jeg synes det er et rigtig godt initiativ, og selv om det tog nogle år, inden disse skilte blev til virkelighed, så er det jo rart, at de endelig er kommet, så vi allesammen kan blive klogere på, hvem gadeskiltene i København er opkaldt efter, og på den måde få genopfrisket eller udbygget vores historiske viden.
tirsdag den 7. juni 2011
Gardenia, Valletta
Her til aften gik jeg en tur nede ved Amaliehaven, da jeg fik øje på denne lækre yacht. Den hedder Gardenia og har formentlig sejlet hele vejen hertil fra Valletta i Malta, hvor den har hjemhavn. Det er et fantastisk skib, og det er svært at lade være med at drømme, når man ser sådan en lækker yacht. Der er ofte både større og dyrere yachts i Københavns Havn og i særdeleshed ved Amaliehaven, men hvis jeg skulle vælge en af dem, så ville jeg helt klart vælge en i stil med Gardenia her, for det er en lækker klassisk yacht som hverken er for stor eller for lille. Prøv lige at nyde billederne - så er jeg helt sikker på, at du vil give mig ret i, at Gardenia fra Valletta er et drømmeskib. Dejligt at den er kommet forbi Københavns Havn, så vi kan nyde synet af den. Jeg håber bestemt vi kommer til at se Gardenia igen her i København.
Hvor meget er en sømil?
Inden for sejlverdenen bruger man betegnelsen sømil i stedet for kilometer som bruges på land. I lighed med en kilometer er en sømil en længdeenhed, og da det kun er på søen det bliver brugt, er der mange af os andre landkrabber som på et eller andet tidspunkt har stillet os selv - eller andre - spørgsmålet, hvor meget er en sømil?
En international sømil, som er den de fleste lande bruger, er 1852 meter. I modsætning til de fleste andre lande har Danmark sin egen definition af en sømil, nemlig 1851 meter. Eftersom der er kun 1 meters forskel, så har det normalt ikke den helt store praktiske betydning om man regner med en dansk eller en international sømil.
Det er vigtigt at være opmærksom på ikke at forveksle en sømil med en mil. De fleste lande har deres egen definition af en mil, og i Danmark er den 7.532 meter, mens en internaional mil, som bl.a. bruges i de engelsktalende lande, er 1609 meter. En mil og en sømil er med andre ord helt vidt forskellinge længdeenheder.
Så det korte af det lange er, at det bedste svar man kan give på spørgsmålet, "hvor meget er en sømil ?", må være, at en sømil er 1852 meter - altså den internationale betegnelse for en sømil. Årsagen til at man på søen regner i sømil i stedet for kilometer skal findes i det forhold, at en sømil beregnes i forhold til jordens omkreds.
En kilometer svarer til ca. 0.54 sømil, så hvis man vil lave lidt sjov med sine venner kan man jo begynde at angive distancer i sømil. Hvis man f.eks. løber tre kilometer dagligt, kan man således sige, at man løber 1.62 sømil dagligt. Det lyder måske lidt skørt, men hvis man gerne vil holde sin hjerne i form, så er det ikke nogen dårlig idé en gang i mellem at bruge en anden længdeenhed, end man normalt plejer at gøre, og når du nu alligevel ved, hvor meget en sømil er, så kan du jo også lige så godt bruge det, så du ikke går hen og glemmer det.
En international sømil, som er den de fleste lande bruger, er 1852 meter. I modsætning til de fleste andre lande har Danmark sin egen definition af en sømil, nemlig 1851 meter. Eftersom der er kun 1 meters forskel, så har det normalt ikke den helt store praktiske betydning om man regner med en dansk eller en international sømil.
Det er vigtigt at være opmærksom på ikke at forveksle en sømil med en mil. De fleste lande har deres egen definition af en mil, og i Danmark er den 7.532 meter, mens en internaional mil, som bl.a. bruges i de engelsktalende lande, er 1609 meter. En mil og en sømil er med andre ord helt vidt forskellinge længdeenheder.
Så det korte af det lange er, at det bedste svar man kan give på spørgsmålet, "hvor meget er en sømil ?", må være, at en sømil er 1852 meter - altså den internationale betegnelse for en sømil. Årsagen til at man på søen regner i sømil i stedet for kilometer skal findes i det forhold, at en sømil beregnes i forhold til jordens omkreds.
En kilometer svarer til ca. 0.54 sømil, så hvis man vil lave lidt sjov med sine venner kan man jo begynde at angive distancer i sømil. Hvis man f.eks. løber tre kilometer dagligt, kan man således sige, at man løber 1.62 sømil dagligt. Det lyder måske lidt skørt, men hvis man gerne vil holde sin hjerne i form, så er det ikke nogen dårlig idé en gang i mellem at bruge en anden længdeenhed, end man normalt plejer at gøre, og når du nu alligevel ved, hvor meget en sømil er, så kan du jo også lige så godt bruge det, så du ikke går hen og glemmer det.
I dag er det Prins Joachims fødselsdag
I dag er det Prins Joachims fødselsdag - eller som hans fulde navn er, Joachim Holger Waldemar Christian, Prins til Danmark, greve af Monpezat. Han blev født d. 7. juni 1969, og det betyder, at Prins Joachim i dag d. 7. juni 2011 fylder 42 år. I løbet af sit liv har Joachim prøvet lidt af hvert. I modsætning til de fleste andre kongelige har han prøvet at blive skilt, efter sit ægteskab med Prinsesse Alexandra - som ikke længere er prinsesse men nu i stedet har titlen, Grevinde af Frederiksborg. Heldigvis har Prins Joachim fundet kærligheden igen - han blev nemlig den 24. maj 2008 gift Marie Cavallier, som derefter blev Prinsesse Marie. De virker som om, de er glade sammen, og hun skal sikkert være sammen med Prins Joachim i dag på hans fødselsdag.
Til daglig bor Prins Joachim og Prinsesse Marie på Schackenborg slot i Møgeltønder i Sønderjylland, hvor der er skøn natur og kort til Tyskland, hvis Prinsen og Prinsessen skulle få lyst til at slå et smut ned til vores tyske naboer. Gode gamle Joachim - som i formiddagsbladene har fået kælenavnet "Jokke" er også en ivrig racerkører, og han er fast deltager ved Copenhagen Historic Grand Prix, hvor han ofte opnår flotte placeringer, og mon ikke han også gør det i år, når arrangementet finder sted i begyndelsen af august.
Herfra ønskes Prins Joachim tillykke med fødselsdagen i dag d. 7. juni, og jeg håber han får en dejlig dag sammen med sin kone og sine børn. De små prinser har sikkert købt en gave til deres far i anledning af at han i dag fylder år. Jeg ved ikke helt, hvad man giver i fødselsdagsgave til en mand som Prins Joachim som jo må formodes at have stort set alt, hvad han kan ønske sig, men mon ikke de små prinser finder på et eller andet som kan gøre Prins Joachim glad her på hans fødselsdag.
Til daglig bor Prins Joachim og Prinsesse Marie på Schackenborg slot i Møgeltønder i Sønderjylland, hvor der er skøn natur og kort til Tyskland, hvis Prinsen og Prinsessen skulle få lyst til at slå et smut ned til vores tyske naboer. Gode gamle Joachim - som i formiddagsbladene har fået kælenavnet "Jokke" er også en ivrig racerkører, og han er fast deltager ved Copenhagen Historic Grand Prix, hvor han ofte opnår flotte placeringer, og mon ikke han også gør det i år, når arrangementet finder sted i begyndelsen af august.
Herfra ønskes Prins Joachim tillykke med fødselsdagen i dag d. 7. juni, og jeg håber han får en dejlig dag sammen med sin kone og sine børn. De små prinser har sikkert købt en gave til deres far i anledning af at han i dag fylder år. Jeg ved ikke helt, hvad man giver i fødselsdagsgave til en mand som Prins Joachim som jo må formodes at have stort set alt, hvad han kan ønske sig, men mon ikke de små prinser finder på et eller andet som kan gøre Prins Joachim glad her på hans fødselsdag.
mandag den 6. juni 2011
Park ved Tivoli Hotel
Der er kommet en ny park i København, men hvis ikke lige man ved, at den er der, kan den være svær at finde. Parken ligger på taget af en bygning omkranset af SEBs bygning, Postterminalen, Tivoli Hotel og WakeUp Copenhagen Hotel. Parken er flottest om aftenen, og derfor har jeg valgt at fotografere den om aftenen. Der er flere indgange til parken, men det som man med lidt god vilje kan kalde "hovedindgangen" er ved siden af SEBs bygning i Bernstorffsgade lige ved hjørnet til Kalvebod Brygge:
Hvis man ikke har lyst til at gå hele vejen gennem parken igen for at komme ud, så er der en trappe ned i hjørnet bagved WakeUp Copenhagen Hotel. Jeg ved ikke, hvad denne park hedder, da jeg ikke har kunnet finde noget skilt, hvor det står på, men hvis nogen skulle ligge inde med svaret, så skriv endelig en kommentar!
Som man kan se, ligner det nede fra gaden bare nogle træer på en skråning, men hvis man går op mellem træerne kommer man op til parken. Når man er kommet op af skråningen ligger parken lige foran ens fødder:
Og hvis man vender sig om, kan gaden, hvor man kom fra, kun lige skimtes mellem træerne:
Inde i parken er der bænke, hvor man kan sidde og hygge sig:
Og længere nede i parken ligger Tivoli Hotel på den ene side:
Og WakeUp Copenhagen på den anden side:
Og mellem de to hoteller er der en hyggelig eventyrhave:
søndag den 5. juni 2011
Bycykler i København
Hvis man går en tur rundt i København i sommerhalvåret, kan man ikke undgå at se de populære bycykler i gadebilledet. Det er simpelthen en genial opfindelse. Tænk at man kvit og frit kan låne en cykel - man skal godt nok lægge 20,- kr. i depositum, men dem får man jo tilbage når man sætter cyklen fra sig igen. Der er stativer til bycyklerne overalt i København, så man kan næsten altid finde et stativ i nærheden af det sted, hvor man skal hen.
Bycyklerne sponsoreres af forskellige virksomheder som så betaler for at have en reklame på hjulet eller på selve cyklen. På den måde kan projektet løbe rundt til gavn og glæde for københavnerne. Men det er ikke kun Københavns beboere der har glæde af det. Turisterne har også fået øjnene op for dem, og af hensyn til folk som ikke kender byen, har hver bycykel monteret et kort over København på styret, så man nemt kan finde rundt. Sæsonen for bycykler starter om foråret og slutter om efteråret. I vinterhalvåret er cyklerne til service, så de er klar til en ny sæson.
Jeg ved ikke, hvem der har fået idéen til bycyklerne, men jeg tager hatten af for vedkommende. Det er virkelig et eksempel til efterlevelse, og det har jo vist sig at være langtidsholdbart, eftersom det efterhånden har fungeret i adskillige år. Det er dejligt at bo i en by som i den grad markerer sig med grønne tiltag.
Desværre ser jeg ofte bycykler som er ødelagte, og man får indtryk af, at det i nogle tilfælde skyldes hærværk. Det er virkelig synd, at sådan noget finder sted, for bycyklerne er mere end bare cykler. De er med til at styrke Københavns image som grøn og miljøvenlig by, og de har derfor en kæmpe markedsføringsmæssig værdi. Så derfor vil jeg indtrængende opfordre til, at vi allesammen passer bedre på bycyklerne, og kontakter Fonden Bycyklen i København, hvis man ser en ødelagt bycykel, så vi fortsat kan markere os som en grøn og klimavenlig by.
Bycyklerne sponsoreres af forskellige virksomheder som så betaler for at have en reklame på hjulet eller på selve cyklen. På den måde kan projektet løbe rundt til gavn og glæde for københavnerne. Men det er ikke kun Københavns beboere der har glæde af det. Turisterne har også fået øjnene op for dem, og af hensyn til folk som ikke kender byen, har hver bycykel monteret et kort over København på styret, så man nemt kan finde rundt. Sæsonen for bycykler starter om foråret og slutter om efteråret. I vinterhalvåret er cyklerne til service, så de er klar til en ny sæson.
Jeg ved ikke, hvem der har fået idéen til bycyklerne, men jeg tager hatten af for vedkommende. Det er virkelig et eksempel til efterlevelse, og det har jo vist sig at være langtidsholdbart, eftersom det efterhånden har fungeret i adskillige år. Det er dejligt at bo i en by som i den grad markerer sig med grønne tiltag.
Desværre ser jeg ofte bycykler som er ødelagte, og man får indtryk af, at det i nogle tilfælde skyldes hærværk. Det er virkelig synd, at sådan noget finder sted, for bycyklerne er mere end bare cykler. De er med til at styrke Københavns image som grøn og miljøvenlig by, og de har derfor en kæmpe markedsføringsmæssig værdi. Så derfor vil jeg indtrængende opfordre til, at vi allesammen passer bedre på bycyklerne, og kontakter Fonden Bycyklen i København, hvis man ser en ødelagt bycykel, så vi fortsat kan markere os som en grøn og klimavenlig by.
Pinsekarneval 2011
Så nærmer tiden sig for pinsekarneval 2011, og traditionen tro bliver København omdannet til en herlig folkefest af dimensioner. Det foregår i dagene 10., 11. og 12 juni, og karnevallet åbner fredag d. 10. juni 2011 kl. 15.00 i Fælledparken. Hvis du hører til dem som endnu ikke har oplevet karneval i københavn, så vil jeg anbefale at du reserverer lidt tid i dagene 10. - 12 juni og enten deltager i karnevallet eller står på sidelinien som tilskuer.
Det er gratis at deltage, og det bliver med garanti ikke kedeligt. Det første pinsekarneval i København fandt sted i starten af 1980'erne og siden er det blevet en fast tradition. Så hvis du holder af friske sambarytmer og hyggelig folkefest, så er der god grund til at deltage i pinsekarneval 2011 i København. Det er en fantastisk kulturbegivenhed, og det er dejligt med den slags begivenheder. Det er med til at gøre vores dejlige by mere levende, og samtidig er det endnu en god grund for turister til at lægge vejen forbi København om sommeren.
Jeg skal ikke selv deltage i pinsekarneval 2011, men jeg vil forsøge at overvære så meget af det som jeg kan komme til, for det er altid festligt. Man bliver simpelthen i rigtig godt humør af at se de mange glade dansende mennesker, og jeg hører til dem der tror på, at det er sundt at være glad. Hvis du har lyst til at deltage, så kan du læse mere om det herlige arrangement på hjemmesiden for Copenhagen Carnival 2011, hvor du finder en masse praktiske oplysninger samt andre ting som kunne vare rart at vide i forbindelse med pinsekarneval 2011 i København. Jeg ønsker alle deltagere og tilskuere en rigtig god fest!
Det er gratis at deltage, og det bliver med garanti ikke kedeligt. Det første pinsekarneval i København fandt sted i starten af 1980'erne og siden er det blevet en fast tradition. Så hvis du holder af friske sambarytmer og hyggelig folkefest, så er der god grund til at deltage i pinsekarneval 2011 i København. Det er en fantastisk kulturbegivenhed, og det er dejligt med den slags begivenheder. Det er med til at gøre vores dejlige by mere levende, og samtidig er det endnu en god grund for turister til at lægge vejen forbi København om sommeren.
Jeg skal ikke selv deltage i pinsekarneval 2011, men jeg vil forsøge at overvære så meget af det som jeg kan komme til, for det er altid festligt. Man bliver simpelthen i rigtig godt humør af at se de mange glade dansende mennesker, og jeg hører til dem der tror på, at det er sundt at være glad. Hvis du har lyst til at deltage, så kan du læse mere om det herlige arrangement på hjemmesiden for Copenhagen Carnival 2011, hvor du finder en masse praktiske oplysninger samt andre ting som kunne vare rart at vide i forbindelse med pinsekarneval 2011 i København. Jeg ønsker alle deltagere og tilskuere en rigtig god fest!
lørdag den 4. juni 2011
Cykelbar - når motion skal være hyggeligt
Forestil dig at du kan motionere, mens du sidder hyggeligt i en bar og nyder en kold fadøl. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det er faktisk virkelighed. Der er tale om en cykelbar, hvor der ud for hver plads i baren er et sæt pedaler, og på den måde er det barens gæster der får baren til at rulle. Og hvor er jeg så kommet på sådan noget? Jo, her til aften viste TV2 Nyhederne et indslag om de flinke og hyggelige mennesker som bor i området omkring den dansk/tyske grænse. I anledning af 10-året for åbningen af grænsen cyklede de en tur rundt i området med cykelbaren og fik sig nogle kolde fadøl, mens de kom rundt i grænselandskabet.
Som du nok kan fornemme, så var det primært den der cykelbar som fangede min interesse. Ikke at jeg ikke har forståelse for menneskerne i grænseområdet, for det har jeg så afgjort. Men idéen om en cykelbar er bare så genial at den for mig overskyggede det som indslaget egentlig handlede om. Det kunne da være genialt med en cykelbar i København. Forestil dig at komme rundt i byen mens du sidder og får en dejlig fadøl - og samtidig får motion. Det må da være den sundeste - eller mindst usunde - måde der findes at gå på bar på, og så får man motion samtidig med at man har det hyggeligt. Jeg vil i hvert fald krydse fingre for, at en eller anden åbner sådan en cykelbar her i København - og hvis det sker, så vil jeg helt sikkert tage en tur og en fadøl.
Som du nok kan fornemme, så var det primært den der cykelbar som fangede min interesse. Ikke at jeg ikke har forståelse for menneskerne i grænseområdet, for det har jeg så afgjort. Men idéen om en cykelbar er bare så genial at den for mig overskyggede det som indslaget egentlig handlede om. Det kunne da være genialt med en cykelbar i København. Forestil dig at komme rundt i byen mens du sidder og får en dejlig fadøl - og samtidig får motion. Det må da være den sundeste - eller mindst usunde - måde der findes at gå på bar på, og så får man motion samtidig med at man har det hyggeligt. Jeg vil i hvert fald krydse fingre for, at en eller anden åbner sådan en cykelbar her i København - og hvis det sker, så vil jeg helt sikkert tage en tur og en fadøl.
Grundlovsdag 2011
I morgen, søndag d. 5. juni 2011 er det grundlovsdag. Dagen markeres overalt i landet og traditionen tro vil politikere benytte dagen til at holde taler rundt om i landet. Nok ikke i alle de store byer, men i hvert fald i København, Århus og Odense. Eftersom valgkampen nærmer sig, vil de forskellige grundlovstaler sikkert være proppet med valgflæst, men sådan må det jo være.
Grunden til at vi stadig fejrer grundlovsdag i 2011 er, at grundloven er det fundament som vores samfund bygger på, og det er derfor noget vi kan glæde os over hver eneste dag, og derfor er der stadig også grund til at markere dagen, selvom det efterhånden er nogle år siden, at den første udgave af Danmarks Riges Grundlov trådte i kraft.
Det var ingen ringere end Frederik d. 7. som d. 5. juni 1849 underskrev Danmarks Riges Grundlov - eller som vi plejer at kalde den, grundloven. Derfor fejrer vi grundloven d. 5. juni hvert eneste år med grundlovstaler rundt om i landet, og mon ikke den stadig vil blive fejret om et par hundrede år, når os der lever nu ikke er her længere. Den grundlov vi har i dag er dog ikke helt den samme som den Frederik d. 7. underskrev i 1849. Grundloven er nemlig blevet revideret nogle gange, hvor den sidste gang var i 1953, og det er den udgave af grundloven som stadig gælder her i 2011.
Så selv om det måske kan synes lidt mærkeligt at fejre en lov der blev underskrevet helt tilbage i 1849 - altså mere end 160 år siden, så giver det faktisk god grund. Når der i morgen d. 5. juni 2011 er grundlovstaler vil det helt sikkert også blive nævnt, at det er grundloven som vi kan takke for, at vi har det samfund som vi har i dag, og som mange mennesker rundt om i verden misunder os. Så for mit eget vedkommende vil jeg i hvert fald forsøge at høre en grundlovstale i morgen d. 5. juni, når vi alle kan fejre at det er grundlovsdag 2011, og der dermed atter engang er gået et år siden Frederik d. 7. satte sin underskrift på Danmarks Riges Grundlov.
Grunden til at vi stadig fejrer grundlovsdag i 2011 er, at grundloven er det fundament som vores samfund bygger på, og det er derfor noget vi kan glæde os over hver eneste dag, og derfor er der stadig også grund til at markere dagen, selvom det efterhånden er nogle år siden, at den første udgave af Danmarks Riges Grundlov trådte i kraft.
Det var ingen ringere end Frederik d. 7. som d. 5. juni 1849 underskrev Danmarks Riges Grundlov - eller som vi plejer at kalde den, grundloven. Derfor fejrer vi grundloven d. 5. juni hvert eneste år med grundlovstaler rundt om i landet, og mon ikke den stadig vil blive fejret om et par hundrede år, når os der lever nu ikke er her længere. Den grundlov vi har i dag er dog ikke helt den samme som den Frederik d. 7. underskrev i 1849. Grundloven er nemlig blevet revideret nogle gange, hvor den sidste gang var i 1953, og det er den udgave af grundloven som stadig gælder her i 2011.
Så selv om det måske kan synes lidt mærkeligt at fejre en lov der blev underskrevet helt tilbage i 1849 - altså mere end 160 år siden, så giver det faktisk god grund. Når der i morgen d. 5. juni 2011 er grundlovstaler vil det helt sikkert også blive nævnt, at det er grundloven som vi kan takke for, at vi har det samfund som vi har i dag, og som mange mennesker rundt om i verden misunder os. Så for mit eget vedkommende vil jeg i hvert fald forsøge at høre en grundlovstale i morgen d. 5. juni, når vi alle kan fejre at det er grundlovsdag 2011, og der dermed atter engang er gået et år siden Frederik d. 7. satte sin underskrift på Danmarks Riges Grundlov.
Cykellapning til en god pris
For et års tid siden var jeg så uheldig at punktere, mens jeg var ude at cykle en tur i København. Heldigvis var der en cykelsmed tæt på det sted, hvor jeg var punkteret, og det betød, at jeg kunne få en cykellapning med det samme. Den venlige cykelsmed oplyste mig en god pris som jeg absolut var tilfreds med, og han sagde, at han kunne klare cykellapningen på en times tid. Da det var godt vejr den dag, valgte jeg at bruge ventetiden på at gå en tur i området, for jeg elsker at gå tur i København. Da der var gået lidt over en time, vendte jeg tilbage til cykelsmeden.
Da jeg kom tilbage for at hente min cykel fra lapning, så hang den brugte slange på styret, og cykelhandleren forklarede mig, at slangen var ødelagt, så han havde været nødt til at skifte slangen, hvilket jo i sagens natur betød, at min cykellapning pludselig var røget op i en lidt højere pris end hvad jeg havde regnet med. Jeg brokkede mig nu ikke, for hvis slangen skulle skiftes, så skulle den skiftes, og så var der jo ikke så meget at gøre ved det. Så jeg betalte for min cykellapning - eller rettere sagt for min nye slange samt for at få den skiftet, og så cyklede jeg hjem og tænkte ikke mere over det.
I går aftes sad jeg så og snakkede med en gammel bekendt som bor her i København i nærheden af den cykelsmed, hvor jeg for et års tid siden indleverede min cykel til lapning men endte med at betale for en ny slange. Vi sad og snakkede om det gode vejr, og han fortalte mig, at han ville have været ude at cykle dagen forinden, men opdagede, at den var flad. Han havde derefter pumpet luft i cykelslangen, men efter han havde kørt 100 meter, så var den flad igen. Heldigvis bor han jo lige i nærheden af den flinke cykelsmed, så han indleverede straks sin cykel til lapning hos manden, som fortalte at han kunne gøre det til en god billig pris.
Nu har du måske gættet, hvad der skete. Præcis! Da han kom tilbage for at hente sin cykel, så hang der en gammel cykelslange over styret, og den venlige cykelsmed fortalte, at han desværre havde været nødt til at skifte slangen, da den var ødelagt. Så min gode bekendt måtte altså - ligesom jeg - betale for en ny slange samt arbejdsløn for at få den skiftet. Så den cykellapning som han havde regnet med at få for en billig pris var altså pludselig blevet væsentligt dyrere. Ligesom jeg havde han blot betalt uden at tænke mere over det, og mon ikke de fleste ville gøre det?
Nu vil jeg ikke beskylde hverken navngivne eller unavngivne cykelsmede for ikke at have rent mel i posen - eller ren luft i slangen om man vil. Men jeg kan alligevel ikke lade være med at sidde tilbage med en lille mistanke om, at det måske ikke er gået helt korrekt til. Jeg har selv lappet cykel masser af gange som barn, og jeg mindes ikke, at det én eneste gang var nødvendigt at skifte slangen. Nå, men måske har både min bekendte og jeg været uheldige med vores cykellapninger. Det vælger jeg i hvert fald at tro, men alligevel tror jeg nu, at jeg vil gå i en stor bue udenom den pågældende cykelsmed. Der må findes andre cykelsmede her i København som ikke bringer så meget uheld som den ellers så flinke cykelsmed synes at gøre.
Da jeg kom tilbage for at hente min cykel fra lapning, så hang den brugte slange på styret, og cykelhandleren forklarede mig, at slangen var ødelagt, så han havde været nødt til at skifte slangen, hvilket jo i sagens natur betød, at min cykellapning pludselig var røget op i en lidt højere pris end hvad jeg havde regnet med. Jeg brokkede mig nu ikke, for hvis slangen skulle skiftes, så skulle den skiftes, og så var der jo ikke så meget at gøre ved det. Så jeg betalte for min cykellapning - eller rettere sagt for min nye slange samt for at få den skiftet, og så cyklede jeg hjem og tænkte ikke mere over det.
I går aftes sad jeg så og snakkede med en gammel bekendt som bor her i København i nærheden af den cykelsmed, hvor jeg for et års tid siden indleverede min cykel til lapning men endte med at betale for en ny slange. Vi sad og snakkede om det gode vejr, og han fortalte mig, at han ville have været ude at cykle dagen forinden, men opdagede, at den var flad. Han havde derefter pumpet luft i cykelslangen, men efter han havde kørt 100 meter, så var den flad igen. Heldigvis bor han jo lige i nærheden af den flinke cykelsmed, så han indleverede straks sin cykel til lapning hos manden, som fortalte at han kunne gøre det til en god billig pris.
Nu har du måske gættet, hvad der skete. Præcis! Da han kom tilbage for at hente sin cykel, så hang der en gammel cykelslange over styret, og den venlige cykelsmed fortalte, at han desværre havde været nødt til at skifte slangen, da den var ødelagt. Så min gode bekendt måtte altså - ligesom jeg - betale for en ny slange samt arbejdsløn for at få den skiftet. Så den cykellapning som han havde regnet med at få for en billig pris var altså pludselig blevet væsentligt dyrere. Ligesom jeg havde han blot betalt uden at tænke mere over det, og mon ikke de fleste ville gøre det?
Nu vil jeg ikke beskylde hverken navngivne eller unavngivne cykelsmede for ikke at have rent mel i posen - eller ren luft i slangen om man vil. Men jeg kan alligevel ikke lade være med at sidde tilbage med en lille mistanke om, at det måske ikke er gået helt korrekt til. Jeg har selv lappet cykel masser af gange som barn, og jeg mindes ikke, at det én eneste gang var nødvendigt at skifte slangen. Nå, men måske har både min bekendte og jeg været uheldige med vores cykellapninger. Det vælger jeg i hvert fald at tro, men alligevel tror jeg nu, at jeg vil gå i en stor bue udenom den pågældende cykelsmed. Der må findes andre cykelsmede her i København som ikke bringer så meget uheld som den ellers så flinke cykelsmed synes at gøre.
fredag den 3. juni 2011
Hvem er jeg?
De fleste mennesker stiller på et eller andet tidspunkt i løbet af deres liv spørgsmålet: Hvem er jeg? Som regel er det én selv man spørger, og ofte nøjes man faktisk kun med at tænke spørgsmålet for sig selv. Jeg sad i dag på en udendørs café i København og kunne ikke undgå at overhøre to veninders småfilosofiske samtale. Hvem er jeg, spurgte den ene af pigerne, og straks efter gav hun selv svaret i form af en lang række særdeles positive tillægsord. Hendes veninde gjorde ingen indvendinger, men på den anden side gav hun heller ikke udtryk for, at hun var enig, men hun sagde dog, at hun ikke rigtig var klar over hvem hun var, og måske heller aldrig ville finde ud af det.
De sad og snakkede i lidt over en time, så jeg fik hørt en del til dem begge to. Jeg indrømmer blankt, at jeg blev siddende lidt længere, end jeg ellers ville have gjort, fordi det var sjovt at høre deres samtale. Men tilbage til pigerne. Deres samtale fortsatte og drejede ind på en masse forskellige andre emner. Hende som tidligt i samtalen havde spurgt, "hvem er jeg ?", og selv besvaret spørgsmålet, brugte senere i samtalen utrolig meget energi på at tale om andre menneskers fejl og mangler samt en masse negative ting - faktisk virkede hun utrolig negativ, og hun virkede bestemt ikke for en person som var særligt glad. Hendes veninde derimod virkede som en meget positiv person som kun havde positive ting at sige om andre mennesker, og det var mit indtryk, at hun i den grad hvilede i sig selv og var glad for sit liv.
Og det var præcis det der slog mig. Den af pigerne som ikke gav udtryk for præcist at kunne besvare spørgsmålet, hvem er jeg, var faktisk den af de to der virkede gladest. Det fik mig til at tænke på, om det overhovedet er en forudsætning for at være glad og tilfreds, at man ved, hvem man er. Måske gør det ikke så meget, hvis man ikke helt kan svare på spørgsmålet, hvem er jeg. Måske er det i virkeligheden andre ting der gør folk glade og tilfredse. Jeg ved godt, at to personer er et meget spinkelt grundlag for en undersøgelse, men alligevel... Jeg synes i hvert fald det var interessant at høre de to veninder snakke, og da jeg gik derfra, var jeg straks meget mere beroliget over, at jeg ikke helt kan svare på spørgsmålet, hvem er jeg?
De sad og snakkede i lidt over en time, så jeg fik hørt en del til dem begge to. Jeg indrømmer blankt, at jeg blev siddende lidt længere, end jeg ellers ville have gjort, fordi det var sjovt at høre deres samtale. Men tilbage til pigerne. Deres samtale fortsatte og drejede ind på en masse forskellige andre emner. Hende som tidligt i samtalen havde spurgt, "hvem er jeg ?", og selv besvaret spørgsmålet, brugte senere i samtalen utrolig meget energi på at tale om andre menneskers fejl og mangler samt en masse negative ting - faktisk virkede hun utrolig negativ, og hun virkede bestemt ikke for en person som var særligt glad. Hendes veninde derimod virkede som en meget positiv person som kun havde positive ting at sige om andre mennesker, og det var mit indtryk, at hun i den grad hvilede i sig selv og var glad for sit liv.
Og det var præcis det der slog mig. Den af pigerne som ikke gav udtryk for præcist at kunne besvare spørgsmålet, hvem er jeg, var faktisk den af de to der virkede gladest. Det fik mig til at tænke på, om det overhovedet er en forudsætning for at være glad og tilfreds, at man ved, hvem man er. Måske gør det ikke så meget, hvis man ikke helt kan svare på spørgsmålet, hvem er jeg. Måske er det i virkeligheden andre ting der gør folk glade og tilfredse. Jeg ved godt, at to personer er et meget spinkelt grundlag for en undersøgelse, men alligevel... Jeg synes i hvert fald det var interessant at høre de to veninder snakke, og da jeg gik derfra, var jeg straks meget mere beroliget over, at jeg ikke helt kan svare på spørgsmålet, hvem er jeg?
torsdag den 2. juni 2011
Kongeskibet Dannebrog
Her til formiddag var jeg en tur forbi Amaliehaven i København, hvor læsere af denne blog vil vide, at jeg holder meget af at gå tur. Den lækre yacht "Vive la Vie" som jeg skrev om for nogle dage siden lå der endnu, men længere nede - ud for Nordre Toldbod lå Kongeskibet Dannebrog fortøjret ved sin sædvanlige plads. Det betyder med andre ord, at Regentparret er kommet tilbage fra deres sommertogt. Jeg knipsede lige et billede af det lækre skib som Kongeskibet Dannebrog jo må siges at være, og selv om solen ikke skinnede direkte på det, så synes jeg nu alligevel, at det flot ud. Det er et helt fantastisk skib som bestemt er Regentparret værdigt. Næste gang Kongeskibet skal på togt er når Kronprinsparret drager afsted på deres sommertogt, men det er først senere på sommeren. Nyd lige det lækre skib:
Kristi Himmelfartsdag 2011
I dag, torsdag d. 2. juni 2011 er det Kristi Himmelfartsdag. Det er en af de sidste af forårets helligdage, så det er bare med at nyde, at man har en fridag. Solen skinner fra en næsten skyfri himmel, så man skulle nok kunne få en dejlig dag her hvor vi netop er kommet ind i Juni måned. Selv om Kristi Himmelfartsdag jo er en helligdag, så er det jo nok sådan for de fleste af os, at vi først og fremmest tænker på den som en fridag, men det gør jo heller ikke noget.
Hvis nogen skulle savne idéer til hvad man kan fordrive tiden med her i København på Kristi Himmelfartsdag 2011, så kunne det måske være en idé at sejle en tur med en af havnebusserne fra Movia - det koster ikke mere end en almindelig busbillet. Hvis man gerne vil høre om bygninger og andet som man passerer undervejs, så kan man jo tage en "rigtig" kanalrundfart - på den måde får man også set en del mere af havnen. Eller hvad med at gå en tur langs Amaliehaven og se på de lækre både som ligger til dernede? Mulighederne er mange, så det er bare at komme ud i det gode vejr og nyde Kristi Himmelfartsdag 2011, og glæde sig over, at solen skinner i København på denne dag.
Hvis nogen skulle savne idéer til hvad man kan fordrive tiden med her i København på Kristi Himmelfartsdag 2011, så kunne det måske være en idé at sejle en tur med en af havnebusserne fra Movia - det koster ikke mere end en almindelig busbillet. Hvis man gerne vil høre om bygninger og andet som man passerer undervejs, så kan man jo tage en "rigtig" kanalrundfart - på den måde får man også set en del mere af havnen. Eller hvad med at gå en tur langs Amaliehaven og se på de lækre både som ligger til dernede? Mulighederne er mange, så det er bare at komme ud i det gode vejr og nyde Kristi Himmelfartsdag 2011, og glæde sig over, at solen skinner i København på denne dag.
onsdag den 1. juni 2011
Archimedes lov
Archimedes lov siger, at "når et legeme nedsænkes i en vædske, taber det lige så meget i vægt, som den fortrængte vædske vejer". Og hvad menes der så med det? Jo, hvis man forestiller sig at man har en æske som måler 10*10*10 cm, så vil æsken fylde 10*10*10 = 1.000 cm³ = 1 liter (for eksemplets skyld forestiller vi os, at æsken ikke vejer noget). Hvis man så sænker denne æske ned i en balje med vand, så siger Archimedes lov, at æsken vil tabe lige så meget i vægt, som det vand der bliver fortrængt vejer. D.v.s. at eftersom æsken fylder 1 liter, så vil den fortrænge 1 liter vand, når den nedsænkes i vandbaljen. Derfor vil den tabe lige så meget i vægt, som 1 liter vand vejer, hvilket er 1 kg.
Hvis man vil have æsken til at gå til bunds, skal man derfor fylde noget i den som vejer mere end 1 kg. Eller med andre ord, så længe der ikke er noget i æsken som vejer 1 kg. eller derover, så vil den ikke synke til bunds. Archimedes lov er vigtig at kende, når man skal beregne, hvor tung en last et skib kan rumme uden at gå til bunds.
Hvis man kender rumfanget af den genstand man sænker ned i en vædske, og man kender vædskens massefylde, så kan man på den måde regne sig frem til, hvor meget den pågældende genstand taber i vægt. Det er på grund af det forhold som Archimedes lov beskriver, at en badebold ikke synker til bunds. Bolden er fyldt med luft, som vejer væsentligt mindre end vand, så når den kommer ned i vandet, så taber den så meget i vægt, at den er næsten umulig at få helt ned under vandet.
Jeg vil lige benytte lejligheden til at komme med en sjov lille historie omkring Archimedes lov. Som nævnt lyder den som følger "hvis et legeme nedsænkes i en vædske, så taber det lige så meget i vægt, som den fortrængte vædske vejer". For nogle år siden var jeg til et foredrag med Johannes Møllehave, hvor han talte over emnet "humor", og i den forbindelse kom han med følgende udsagn: "Når et legeme nedsænkes i en vædske - så ringer telefonen...". Ha ha ha! Den gode Møllehave har humoren intakt!
Archimedes lov er god at kunne, og den kan bruges til meget mere end til at lave sjov eller til at forstå hvorfor badebolde flyder ovenpå. Forestil dig, at du har en lille robåd, og producenten ikke har skrevet, hvor mange der må være i båden. Så kan du ved at finde frem til bådens rumfang og dens vægt beregne hvor meget last der kan komme i båden, før den synker. Det skal dog i den forbindelse siges, at man ikke skal fylde lige så meget vægt i en båd, som Archimedes lov siger, at der kan være, for så vil rælingen være helt nede i vandkanten, og så vil der jo komme vand ind, når der kommer bølger, men det kunne du helt sikkert heller ikke finde på at gøre!
Hvis man vil have æsken til at gå til bunds, skal man derfor fylde noget i den som vejer mere end 1 kg. Eller med andre ord, så længe der ikke er noget i æsken som vejer 1 kg. eller derover, så vil den ikke synke til bunds. Archimedes lov er vigtig at kende, når man skal beregne, hvor tung en last et skib kan rumme uden at gå til bunds.
Hvis man kender rumfanget af den genstand man sænker ned i en vædske, og man kender vædskens massefylde, så kan man på den måde regne sig frem til, hvor meget den pågældende genstand taber i vægt. Det er på grund af det forhold som Archimedes lov beskriver, at en badebold ikke synker til bunds. Bolden er fyldt med luft, som vejer væsentligt mindre end vand, så når den kommer ned i vandet, så taber den så meget i vægt, at den er næsten umulig at få helt ned under vandet.
Jeg vil lige benytte lejligheden til at komme med en sjov lille historie omkring Archimedes lov. Som nævnt lyder den som følger "hvis et legeme nedsænkes i en vædske, så taber det lige så meget i vægt, som den fortrængte vædske vejer". For nogle år siden var jeg til et foredrag med Johannes Møllehave, hvor han talte over emnet "humor", og i den forbindelse kom han med følgende udsagn: "Når et legeme nedsænkes i en vædske - så ringer telefonen...". Ha ha ha! Den gode Møllehave har humoren intakt!
Archimedes lov er god at kunne, og den kan bruges til meget mere end til at lave sjov eller til at forstå hvorfor badebolde flyder ovenpå. Forestil dig, at du har en lille robåd, og producenten ikke har skrevet, hvor mange der må være i båden. Så kan du ved at finde frem til bådens rumfang og dens vægt beregne hvor meget last der kan komme i båden, før den synker. Det skal dog i den forbindelse siges, at man ikke skal fylde lige så meget vægt i en båd, som Archimedes lov siger, at der kan være, for så vil rælingen være helt nede i vandkanten, og så vil der jo komme vand ind, når der kommer bølger, men det kunne du helt sikkert heller ikke finde på at gøre!
Abonner på:
Opslag (Atom)