lørdag den 26. september 2015

At gå over for rødt

For nogle dage siden skulle jeg sammen med en kollega hen i en butik i nærheden af min arbejdsplads. På vejen kom vi til et lyskryds, hvor manden på lyssignalet lyste rødt. Der var ikke en bil at se nogen steder, men da min kollega stoppede op, valgte jeg at gøre det samme, selvom jeg måske nok ville være gået over, hvis jeg havde været alene.

Han må have fornemmet, at jeg blev en smule utålmodig, da vi stod der og ventede, for han gav sig til at forklare mig, hvorfor han ikke gik over, selvom der tydeligvis ikke var én eneste bil i nærheden.

Kollegaen forklarede mig, at der hvert år er adskillige mennesker som bliver kørt ihjel, fordi de går over for rødt, og han var overbevist om, at hver eneste af dem havde følt sig sikker på, at der ikke kom nogen biler, for ellers var de jo ikke gået over! Med andre ord kommer der nogle gange en bil, selvom man føler sig sikker på det modsatte, og det er grunden til, at han aldrig går over for rødt - heller ikke hvis han føler sig sikker på, at der ikke kommer nogen biler.

Jeg tænkte lidt over hans pointe, og lovede mig selv, at jeg aldrig mere vil gå over for rødt.


mandag den 7. september 2015

Sæson for landsindsamlinger

I går eftermiddag sad jeg og læste en bog, da det pludselig ringede på døren. Udenfor stod en indsamler fra Red Barnet med en indsamlingsbøsse og spurgte, om jeg ville give et bidrag. Jeg bad hende om at vente et øjeblik, mens jeg for rundt i huset for at finde nogle mønter, som jeg kunne smide i indsamlingsbøssen. Jeg måtte lede flere forskellige steder, inden jeg havde heldet med mig og triumferende kunne vende tilbage til hoveddøren med nogle mønter i hånden.

Det scenarie gentager sig hvert år. Indsamlere fra Red Barnet, Folkekirkens Nødhjælp, Dansk Flygtningehjælp, Røde Kors samt sikkert et par stykker mere, ringer på min dør, og jeg er aldrig forberedt og løber panisk rundt i huset for at finde mønter til dem. Med gårsdagens indsamling er sæsonen startet, og de næste par måneder vil diverse indsamlere ringe på døren og bede om et bidrag, hvilket jeg ikke har noget imod at give - men jeg hader at skulle styrte forvirret rundt i huset, fordi jeg ikke ventede at nogen ville komme og samle ind.

Efter oplevelsen i går lagde jeg en plan, og i dag har jeg ført den ud i livet. Således hævede jeg i morges kontanter i en hæveautomat og købte forskellige småting i forskellige kiosker - og betalte kontant hvert sted. Så nu ligger jeg inde med mønter til de næste indsamlere der kommer forbi, og for at undgå paniksituationer igen, har jeg lagt mønterne i en lille skål som jeg har stillet i entréen. Så nu kan de næste indsamlere bare komme an, Folkekirkens Nødhjælp, Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, og hvad de ellers hedder. Jeg er forberedt, og de skal allesammen få et bidrag. Ikke mere indsamlingspanik i år!


tirsdag den 1. september 2015

Hvordan pudser man vinduer? Sådan her!

Vinduespudsning ser let ud, når det gøres af en professionel vinduespudser, men når man selv går i gang med det, kommer mange mennesker i problemer. Det der ser let ud, når den professionelle elegant svinger sin skraber og efterlader vinduerne funklende rene, volder ofte store problemer for den utrænede, og ruderne ender med at have "løbere", fordi man ikke formår at få alt vandet skrabet væk fra vinduet med den skraber, eller svaber om man vil, som ellers er designet til formålet.

Alle de problemer har jeg selv stået med, og jeg har prøvet med sprit i vandet for at få det til at fordampe hurtigere, men resultatet var det samme, nypudsede vinduer med grimme løbere. En dag kom jeg i tanke om, at en kollega driver et rengørings- og vinduespudsningsfirma i sin fritid, så jeg spurgte ham til råds om, hvordan man pudser vinduer. Han måtte da kunne sige, hvordan jeg skulle gribe min hjemlige vinduespudsning an.

Svaret var en smule nedslående. Øvelse, øvelse og atter øvelse. Her havde jeg troet, at han ville komme med et godt råd som med ét kunne løse mit problem - måske en slags hemmeligt trick eller en vigtig detalje, jeg havde overset, men nej.

Det lykkedes mig dog alligevel at finde en god løsning på, hvordan man pudser vinduer - eller i hvert fald, hvordan jeg gør. Åbenbaringen kom en dag jeg stod og vaskede et glas op i hånden og efterfølgende tørrede det med et viskestykke, for til sidst at holde det op mod lyset og forvisse mig om, at det var fuldstændig rent og skinnende. Kunne man ikke bare gøre det samme med vinduerne?

Jeg gik straks i gang. Først sæbevand på ruden, så rent vand til at vaske det af med, og så et godt gammeldags viskestykke til at tørre vinduet med. Ingen skraber. Intet sprit i vandet. Det virkede!

Jeg er siden gået over til kun at bruge rent vand og ingen sæbe, da det kan give en del vandsjaskeri ved vinduer som åbner indad samt på indersiden af vinduerne, når sæbevandet skal vaskes af. Min erfaring er, at ruderne ser fine og rene ud, hvis man blot vasker dem med en klud med vand og bagefter tørrer dem med et viskestykke. Skraberen bruger jeg ikke mere. Mine vinduer ser fine og rene ud, og så generer det mig ikke, at en professionel vinduespudser - eller vinduespolerer som det vist hedder, hvis det skal være helt rigtigt - ville synes, at jeg griber det helt forkert an. Løsningen virker for mig, mine vinduer skinner, og jeg er glad.