onsdag den 2. marts 2011

myggeketcher hvis du vil myggene til livs

Som du måske ved, hvis du har læst nogle af mine forrige indlæg, så opholder jeg mig stadig i Miami, og som du måske også ved, så er her fyldt med myg - eller mosquitoes som de kaldes på disse kanter. Her har jeg i ugevis kigget efter en elektrisk myggeketcher, et myggebat - eller som de siger herovre - a mosquito bat. Kært barn har mange navne! Jeg har en myggeketcher hjemme i København, men den gør jo ikke meget gavn her, når jeg ikke har taget den med

I dag er det så endelig lykkedes mig at skaffe en myggeketcher her i Miami, og det er på høje tid! Jeg tror jeg har fået flere hundrede myggestik i den tid jeg har været her. Fra tid til anden har mine ben været kradset til blods, fordi de mange myggestik kløer som bare pokker, så min nyindkøbte myggeketcher skal nok nå at gøre gavn de sidste dage jeg er her, inden jeg igen vender næsen hjemad mod København.

Dagen i dag har været en ren nydelse. Efter jeg fik myggeketcheren, har jeg ikke fået ét eneste myggestik. Til gengæld har jeg fået ram på en hel del af de stikkende banditter. Jeg har faktisk nydt min myggestik-fri dag så meget, at jeg har besluttet mig for, at næste gang jeg skal på ferie et varmt sted, så vil jeg på forhånd undersøge, hvor jeg kan købe en elektrisk myggeketcher i nærheden. For det er nu engang sjovere at holde ferie, når ens arme og ben ikke kløer konstant.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar