søndag den 6. marts 2011

Rejsetøj - vælg det rigtige rejsetøj og få en god tur!

Har du nogensinde gjort dig tanker om rejsetøj. Hvis ikke så læs videre! Det er min sidste aften i Miami, og i morgen tidlig vender jeg snuden hjem mod gode gamle København. Når jeg skriver et indlæg om rejsetøj, så er det fordi jeg lige har lagt tøj frem til i morgen. Det er nemlig ikke ligemeget, hvad man rejser i. Belært af bitter erfaring rejser jeg altid i mørkt tøj. Det skyldes, at man nemt kan risikere at enten en medpassager i flyet, en stewardesse, eller måske én selv, kommer til at spilde en smule kaffe, rødvin eller andet under flyvningen, og når man først har prøvet det én gang, så vælger man fremover sit rejsetøj med omhu. Som du sikkert ved, så er der ofte såkaldte lufthuller, hvor maskinen hopper lidt, og jeg har flere gange prøvet at flyve gennem lufthuller, mens der bliver serveret. Møgærgerligt at få ødelagt et stykke hvidt eller lyst tøj, fordi de stakkels stewardesser skal forsøge at skænke kaffe op, mens maskinen hopper og danser. Jeg har selv prøvet det, og derfor har jeg lige siden været opmærksom på at vælge noget fornuftigt rejsetøj.

En anden god regel er, at tage flere lag tyndt tøj på. På den måde er det nemt at sikre, at man hverken har det for varmt eller koldt. Hvis ens rejsetøj består af en tyk sweather, så kan det være svært at være klædt på til middel varme. Med flere tynde stykker tøj føler man sig godt tilpas under hele rejsen, mens ens medpassagerer enten fryser eller sveder. Et godt råd er i øvrigt at spise lidt ekstra salt på maden inden man tager afsted, så kroppen holder lidt bedre på vædsken. På den måde slipper man for at besøge et trangt og ubekvemt flytoilet mere end allerhøjest nødvendigt. Jeg håber du kan bruge disse råd til noget. Måske er du i forevejen allerede opmærksom på at vælge fornuftigt rejsetøj - i så fald håber jeg, at du bærer over med mig. Hvis ikke du var opmærksom på det i forevejen, så kan de her råd hjælpe til at sikre, at din rejse bliver en lidt mere positiv oplevelse, og at du dermed får en god tur.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar