torsdag den 17. marts 2011

Hvor højt er eiffeltårnet?

De fleste mennesker har hørt om Eiffeltårnet, og mange har sikkert spurgt sig selv, "hvor højt er Eiffeltårnet?". Man plejer at sige, at Eiffeltårnet er ca. 300 meter højt, men der står som bekendt nogle antenner på toppen, og ifølge Eiffeltårnets hjemmeside er tårnet 324 meter højt, med antenner.

Eiffeltårnet blev bygget i forbindelse med Verdensudstillingen i Paris i 1889, og oprindeligt var det meningen, at det skulle rives ned, når udstillingen var overstået. Dengang var der mange som ikke var så begejstrede for tårnet, men heldigvis fik det lov til at blive stående, og lige siden har det fungeret som varemærke for Frankrigs hovedstad, Paris.

Langt de fleste mennesker som bor i Paris ved, hvor højt Eiffeltårnet er, og pariserne er stolte af det gamle tårn. Udover at man naturligvis kan komme op i tårnet og nyde den helt enestående udsigt over Paris og dens forstæder, så er der faktisk også mulighed for at få noget at spise under sit besøg i Eiffeltårnet. Der er noget magisk over Eiffeltårnet, og det er en helt utrolig oplevelse at komme op i det, så hvis du en dag kommer til Paris, så giv dig selv den oplevelse det er at komme op i tårnet. Jeg var der selv for mange år siden, og jeg husker det, som var det i går. Nu ved du i hvert fald, hvor højt Eiffeltårnet er, og hvis du skulle få lyst til at læse mere om det berømte tårn i Paris, så har Wikipedia en glimrende artikel om Eiffeltårnet, hvor du bl.a. kan læse om tårnets historie og dets konstruktion.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar