onsdag den 23. marts 2011

Hvor lang er Nilen?

Nilen er en flod som gennemløber flere lande i Øst- og Centralafrika. Den regnes for at være verdens længste flod, men hvor lang er Nilen? Jo, Nilen er intet mindre end 6.650 km. lang. Nilen munder ud i Middelhavet og på sin vej gennem Afrika passerer den adskillige lande. Flere af Afrikas store byer ligger lige ud til Nilen, og det har jo sine fordele at man kan sejle til en by selvom den ikke ligger ud til havet. Der er i øvrigt en smule divergerende  meninger om, præcis hvor lang Nilen er, og uenigheden handler om, hvor meget man skal regne med. Det tal som de fleste eksperter vil svare, hvis nogen spørger dem, hvor lang Nilen er, er det tal som står ovenfor, nemlig 6.650 km.

Det er muligt at sejle på Nilen, og det skulle efter sigende være en fantastisk oplevelse, hvor man på nærmeste hold oplever det afrikanske landskab, mens man stille og roligt sejler afsted. Men man skal nok afsætte en del tid, hvis man gerne vil sejle fra den ene ende af Nilen til den anden. Nu hvor du ved, hvor lang Nilen er, kan du jo selv begynde at regne på, hvor lang tid det ville tage at sejle hele vejen med 5 - 10 km./t., og de fleste af os skal nok kun gøre os håb om at sejle på et mindre stykke af denne fantastiske flod, hvis vi en dag skulle komme på de kanter. Personligt tror jeg, at det vil være en uforglemmelig oplevelse at sejle på Nilen, og jeg ville være rigeligt tilfreds med bare nogle få dages sejlads på verdens længste flod, Nilen.

2 kommentarer:

  1. jeg synes der skal være mere fakta om nilen
    og hvad man bruger Nilen til !!!!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anonym og tak for din kommentar!
      Ja, du kan måske have ret i, at der godt kunne stå lidt mere om Nilen, men det må blive en anden gang... :)

      Slet