Aprilsnar er en årligt tilbagevendende ting d. 1. april. I år falder d. 1. april på fredag, og det betyder, at det er på fredag, at vi må binde hinanden historier på ærmet. Aviserne plejer altid at bringe et par opfindsomme historier, og selv om nogle af dem er ret vandvittige, så er der altid nogle som hopper på dem, fordi de har glemt at det er den dag på året, hvor vi må lave aprilsnar med hinanden.
Jeg hørte engang om en fyr, som havde sagt til sine kolleger, at de ikke skulle tage madpakke med på arbejde den følgende dag, for han ville give frokost til alle. Dagen efter mødte alle op uden madpakker, og da deres kollega mødte råbte han "aprilsnar!", hvorefter han fortalte, at det bare var en joke med den frokost han ville give, og at han ikke havde noget med. Med til historien hører, at det var i en provinsby, hvor der ikke var mulighed for at købe mad i nærheden, så alle hans kolleger var godt sultne, da det blev fyraften, og han var ikke videre populær de følgende dage. Personligt synes jeg, at den slags aprilsnar er lige grov nok, og den er egentlig heller ikke sjov, så det er ikke noget jeg selv ville gøre.
Jeg glæder mig til at læse aviser på fredag, og se hvad de har fundet på af mærkelige aprilsnar-historier. Men husk nu, at hvis du på fredag hører eller læser noget som lyder for vandvittigt til at være sandt, så er der en god chance for, at det bare er en vittig sjæl, som leger aprilsnar. Nogle gange kan det faktisk være ret sjovt at lade som om, at man tror på historien, og hvis man er kreativ nok, kan man ende med at gøre ophavsmanden til årets aprilsnar. Det skal nok blive sjovt, og jeg er glad for at vi har sådan en hyggelig tradition.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar