fredag den 18. marts 2011

At holde tungen lige i munden

Kender du udtrykket, "at holde tungen lige i munden". Det er i grunden et sjovt udtryk, specielt fordi det slet ikke har noget med tungen at gøre - i hvert fald ikke sådan bogstaveligt. Det er et udtryk man bruger om en situation, hvor man virkelig skal være opmærksom på, hvad man gør. Det kan f.eks. være en situation hvor man skal balancere med et eller andet. Når man befinder sig i sådan en situation, så gælder det om at holde tungen lige i munden, så man ikke gør noget galt.

Jeg gad vide, hvordan sådan et udtryk er opstået, og hvem der har fundet på det. Det virker jo ikke særligt indlysende, at det lige er tungen der tales om. Naturligvis skal det forstås i overført betydning, når man taler om at holde tungen lige i munden, men alligevel... Nå, men jeg nu vil jeg tage en tår af min kaffe, og koppen er fyldt helt op til kanten, så det gælder virkelig om at holde tungen lige i munden, når jeg løfter koppen, for ellers kommer der kaffe ud over det hele.

2 kommentarer:

  1. Mange tak for den gode forklaring, som har givet mig en indlysende forståelse af udtrykket" at holde tungen lige i munden"
    Mvh, Mushtaba

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mushtaba!
      Dejligt at høre at du kunne bruge det til noget! :)

      Slet