tirsdag den 29. marts 2011

Dronning Louises Bro har verdensrekord i antal cyklister

Københavns Kommune har lavet en optælling af de cyklister der dagligt passerer over Dronning Louises Bro i København, og det viser sig, at det faktisk er det sted i verden, hvor flest cyklister passerer. Der skulle således være gode chancer for, at Dronning Louises Bro kommer i Guiness Rekord Bog, og at København endnu engang markerer sig som en miljøvenlig by.

Når en - i international sammenhæng - så lille by som København kan have verdens mest cykelbefærdede gade, så siger det en hel del om, hvor lidt man cykler i andre lande. I Danmark er vi berømte for vores cykler, og bycyklerne i København er kendt verden over. Nu har vi endnu engang markeret os som verdens cykelby nr. 1, og det giver jo en masse dejlig gratis reklame for vores land og vores hovedstad. Dronning Louises Bro længe leve, og husk at tage cyklen næste gang du har et ærinde et sted i byen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar