søndag den 27. marts 2011

Bakken åbner på torsdag - Bakkeåbning 2011

Nu hvor foråret er i luften, er mange begyndt at spørge sig selv om, hvornår Bakken åbner. Heldigvis skal vi ikke vente længe, for Dyrehavsbakken åbner på torsdag d. 31/3-2011 kl. 13.30. I dagens program for på torsdag kan man læse, at Pjerrot er klar ved sit berømte hus allerede kl. 15.00, og resten af dagen er der også aktiviteter på Bakken, bl.a. på Friluftsscenen.

Det som de allerfleste dog forbinder med Bakkens åbning, er de mange motorcykler der hvert år besøger Bakken på åbningsdagen. Det enorme optog af flotte motorcykler plejer at blokere hele Nørrebrogade i København, hvor tusindvis af tilskuere nyder det flotte syn. Med politieskorte bevæger de sig gennem byen for til sidst at ende ved Dyrehavsbakken i Klampenborg. Du kan se hele ruten samt læse mere om Bakkeåbning 2011 her.

Det er altid en oplevelse at se og høre motorcyklerne, når Bakken åbner. Hvis du aldrig tidligere har oplevet synet af motorcykeloptoget fra Nørrebrogade til Bakken, så vil jeg på det kraftigste anbefale at du tager plads ved ruten på torsdag d. 31/3-2011. De kører afsted fra Nørrebrogade kl. 19.00, og det er et fantastisk syn med de mange motorcykler der bevæger sig gennem byen. Lyden fra de mange maskiner kan bringe den indre drengerøv frem i enhver mand, uanset om man tidligere har kørt motorcykel eller ej. Så husk det nu - Bakkeåbning 2011 på torsdag. Det er en oplevelse værd!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar