fredag den 19. november 2010

Solfilm på bilen - er det nemt at montere?

Når man færdes i trafikken i København eller andre store byer, ser man jævnligt en smart bil med meget mørk bagrude og mørke sideruder bagi. Det er, så vidt jeg ved, solfilm der giver denne effekt, og smart ser det jo ud - hvis det er monteret rigtigt! Nogen gange ser man en bil, hvor der er folder i solfilmen, og det ser mildest talt ikke særlig smart ud. Hver gang jeg ser en bil med solfilm der ikke sidder rigtigt, tænker jeg over, om det virkelig er så svært at montere. Umiddelbart ville jeg tro, at det er ligetil, men måske er det lige netop sådan de pågældende bilejere også har tænkt, og så selv kastet sig ud i at montere solfilm i bilen, for derefter at blive overraskede over hvor svært det er. Det kan også tænkes, at det i virkeligheden er ret nemt at montere, og det bare er nogle få der ikke har haft held med at deres forehavende. Når man ser en bil, hvor det sidder som det skal, ved man jo ikke om det er bilejeren selv der har monteret solfilm, eller om han har betalt nogen for at gøre det. Jeg talte forleden med en kammerat om det, og ingen af os havde nogen idé om, hvor let eller svært det er at montere, men det sjove var, at han også havde spurgt sig selv, om det virkelig kunne være så svært. Grunden til at jeg gerne vil vide det er, at jeg kender en som brændende ønsker sig at få solfilm på ruderne i sin bil, hvilket måske kunne være en julegave, men der er jo en stor forskel i prisen på, om man selv sætter det på, eller om man får nogen professionelle til at gøre det. Hvis nogen har erfaring med at montere solfilm, vil jeg meget gerne høre om det.

2 kommentarer:

  1. Jeg vil ikke anbefale nogen selv at sætte solfilm på deres bilruden, men det bør i stedet for laves af nogle, der har forstand på det. Bilen skal først og fremmest være pinlig ren, og så skal solfilmen monteres på en helt speciel måde, så der netop ikke kommer folder på filmen, for det ser jo helt rigtigt ikke ret pænt ud. Jeg synes dog, at det er ret sjældent, man ser det? Jeg har da i hvert fald ikke set mere end et par mislykkedes forsøg, men jeg er sikker på, at dem der har folder i solfilmen selv har monteret det, for ingen vil betale et firma for at montere solfilm på bilen, og så er det ikke monteret korrekt. Det kan jeg ikke tro.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Kim og tak for din kommentar!
      Det lyder fornuftigt hvad du skriver, nemlig at lade nogle professionelle folk om at montere solfilm i bilen. Det er noget tid siden jeg sidst har set en bil med folder i solfilmen, men der var en periode, hvor jeg så det ret ofte. Måske de pågældende bilejere så har fået skiftet filmen af nogle professionelle siden da? :)

      Slet