lørdag den 27. november 2010

En rejse til Papua byder på autentiske naturoplevelser

Jeg har i dag set programmet NØRD på DR RamaSjang, hvor værten Peter er på rejse til Papua, hvor han møder øens lokalbefolkning og stifter bekendtskab med deres kultur samt får en masse autentiske naturoplevelser. På sin rejse møder han bl.a. en medicinkvinde som mener at kunne helbrede malaria, unge mænd som jæger i junglen og han kommer også ud at fiske med de lokale på Papua. Derudover laver han en masse andre ting som f.eks. at hjælpe med at lave en primitiv båd af en udhulet træstamme. De lokale fanger både små hajer og skildpadder, på trods af at begge arter er truede, men som Peter siger, så er det for menneskerne på Papua et spørgsmål om overlevelse, så de er nødt til at spise hvad de nu kan få fat i. Desuden er det ikke deres skyld at nogle dyrearter er truede, da det er ret minimalt, hvor mange de spiser af de pågældende dyr. Under sin rejse var Peter med de lokale beboere på Papua ude at fiske, og det lykkedes ham faktisk at fange en fisk. Derudover kommer han med ud at svømme med delfiner, og om aftenen deltager han i en ceromoni i landsbyen, hvor alle indbyggerne bærer rundt på fakler.Naturligvis smager han også på de friskfangede fisk, og det ser i det hele taget ud til, at han får en masse spænde naturoplevelser i selskab med de lokale i løbet af sin rejse til  Papua.

Når man sidder og ser det, får man selv lyst til at rejse til Papua og opleve naturen. Selv deltage i jagten i junglen og fiskeriet, og selv møde medicinmænd og medicinkvinder og deltage i de lokale ceromonier. Det så altsammen utrolig spændende ud, og jeg er sikker på, at de fleste ville have lyst til at gå i Peters fodspor og selv rejse ud og opleve det autentiske liv på Papua. Det der slog mig var, at det jo er en virkelig primitiv livsform de lokale beboere har, men alligevel sidder man selv og drømmer sig afsted. Det viser jo bare endnu engang, at oplevelser og livskvalitet intet har at gøre med fem-stjernede hoteller og fine restauranter, men derimod med autentiske oplevelser med andre mennesker, som f.eks. dem man kan møde hvis man rejser til Papua.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar