mandag den 29. november 2010

Parkeringsvagter må ikke fjerne sne fra forruden

TV2 Lorry fortæller i dag, at der bliver skrevet færre parkeringsbøder ud i København om vinteren, fordi parkeringsvagterne ikke må fjerne sne fra bilens forrude for at se, om der ligger en parkeringsbillet i forruden. De må faktisk ikke engang røre ved bilen. Det vil sige, at i disse dage hvor der er kraftigt snevejr, og ruderne hurtigt bliver dækket af sne, så er der mange der slipper for at blive noteret af parkeringsvagterne. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om der mon er nogen der ligefrem spekulerer i det, og man kunne da også godt forestille sig, at særligt kreative parkeringssyndere ligefrem ville have lidt sne med i en pose til at drysse over forruden. Efter at det nu er sluppet ud, at man kan slippe for en parkeringsbøde hvis en parkeringsvagt ikke kan se ind af en snedækket rude, skal der nok være nogen der undlader at købe en parkeringsbillet, hvis de kan se at sneen falder lystigt, eller måske bare nøjes med at købe til en halv times tid, i håb om at ruden er sneet til når billetten udløber. Men mon ikke Københavns parkeringsvagterne har et par smarte tricks i baghånden til at slå ned på folk der bliver alt for kreative.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar