Guld er et grundstof, hvilket vil sige, at det optræder i Det Periodiske System, og ligesom med alle andre grundstoffer, så er der også en kemisk betegnelse for guld. Guld hedder aurum på latin, og derfor er den kemiske betegnelse for guld, "Au". Grundstoffet er nr. 79 i det periodiske system, og hvis du kender det periodiske system, så ved du også, at det ikke er tilfældigt, hvor i systemet de forskellige grundstoffer optræder. Hvert grundstof har sin plads i Det Periodiske System som er bestemt af de egenskaber som det enkelte stof har.
Udover at være et grundstof med den kemiske betegnelse Au, så er guld også et ædelmetal, hvoraf der laves både smykker, mønter og barrer. En lille del af Danmarks valutareserver består faktisk af guld, og Danmarks Nationalbank ejer faktisk intet mindre end 67 ton guld. Hvis man har lyst til at prøve at holde en rigtig guldbarre i hånden, så er der mulighed for det i Nationalbanken, hvor der er udstillet en guldbarre på ca. 12,5 kg. I øvrigt har Nationalbanken før i tiden produceret guldmønter, og det er faktisk muligt at købe nogle af disse guldmønter hos Den Kgl. Mønt, hvis man gerne vil have sit eget stykke aurum, der jo som nævnt er det latinske ord for grundstoffet guld.
Men nu ved du i hvert fald, hvilken kemisk betegnelse for guld der er at finde i Det Periodiske System - nemlig Au. Hvis du har lyst til at læse mere om guld - eller aurum om man vil - så findes der faktisk en god artikel om guld på Wikipedia, hvor du kan læse stort set alt, hvad der er værd at vide om dette populære grundstof. Endelig kan du læse mere om Det Periodiske System på den side som meget praktisk hedder periodiskesystem.dk, hvor der også findes en beskrivelse af grundstoffet guld - eller måske rettere Au som jo er den kemiske betegnelse for guld.
Jeg vidste ikke, at der var en så stor guldbar til offentlig beskuelse i Nationalbanken. Jeg må hellere få lagt et besøg forbi, når jeg næste gang kommer i nærheden af banken.
SvarSletTak for information.