lørdag den 4. juni 2011

Grundlovsdag 2011

I morgen, søndag d. 5. juni 2011 er det grundlovsdag. Dagen markeres overalt i landet og traditionen tro vil politikere benytte dagen til at holde taler rundt om i landet. Nok ikke i alle de store byer, men i hvert fald i København, Århus og Odense. Eftersom valgkampen nærmer sig, vil de forskellige grundlovstaler sikkert være proppet med valgflæst, men sådan må det jo være.

Grunden til at vi stadig fejrer grundlovsdag i 2011 er, at grundloven er det fundament som vores samfund bygger på, og det er derfor noget vi kan glæde os over hver eneste dag, og derfor er der stadig også grund til at markere dagen, selvom det efterhånden er nogle år siden, at den første udgave af Danmarks Riges Grundlov trådte i kraft.

Det var ingen ringere end Frederik d. 7. som d. 5. juni 1849 underskrev Danmarks Riges Grundlov - eller som vi plejer at kalde den, grundloven. Derfor fejrer vi grundloven d. 5. juni hvert eneste år med grundlovstaler rundt om i landet, og mon ikke den stadig vil blive fejret om et par hundrede år, når os der lever nu ikke er her længere. Den grundlov vi har i dag er dog ikke helt den samme som den Frederik d. 7. underskrev i 1849. Grundloven er nemlig blevet revideret nogle gange, hvor den sidste gang var i 1953, og det er den udgave af grundloven som stadig gælder her i 2011.

Så selv om det måske kan synes lidt mærkeligt at fejre en lov der blev underskrevet helt tilbage i 1849 - altså mere end 160 år siden, så giver det faktisk god grund. Når der i morgen d. 5. juni 2011 er grundlovstaler vil det helt sikkert også blive nævnt, at det er grundloven som vi kan takke for, at vi har det samfund som vi har i dag, og som mange mennesker rundt om i verden misunder os. Så for mit eget vedkommende vil jeg i hvert fald forsøge at høre en grundlovstale i morgen d. 5. juni, når vi alle kan fejre at det er grundlovsdag 2011, og der dermed atter engang er gået et år siden Frederik d. 7. satte sin underskrift på Danmarks Riges Grundlov.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar