mandag den 13. juni 2011

Hvor mange mennesker bor der i København?

København er Danmarks hovedstad og er samtidig den største by i landet. Men hvor mange mennesker bor der i København? Før jeg giver svaret, vil jeg lige slå fast, at i modsætning til hvad mange tror, så inkluderer København ikke kun brokvarterene men også områder som Valby, Vanløse, Bispebjerg, Brønshøj og Husum. Det er således en by som strækker over et ret stort areal, og samtidig bor folk ret tæt her i København. Derfor er befolkningstallet også ret højt.

Men tilbage til spørgsmålet, hvor mange mennesker bor der i København? Det korte svar er, at d. 1. januar 2011 boede der ca. 540.000 mennesker i københavn. Ja, du læste rigtigt! Der bor over en halv million mennesker i København, og det er derfor, at det er Danmarks største by. Hverken Århus eller Odense når København til sokkeholderne når det gælder befolkningstal, selv om begge byer også er ret store. De senere år er befolkningstallet i København steget med ca. 10.000 mennesker om året, og derfor vil tallet for hvor mange mennesker der bor i København sikkert være lidt højere til næste år.

Selv om København er den by i Danmark, hvor der bor flest mennesker, så er det dog for intet at regne i sammenligning med byer som New York, Mumbai og Paris, så i international sammenhæng er der ikke tale om en storby. Men nu kender du svaret, hvis noget skulle finde på at spørge dig: Hvor mange mennesker bor der i København? Der bor nemlig over en halv million mennesker i Danmarks hovedstad, København.

8 kommentarer:

  1. troede der boede omkring 1 mio

    SvarSlet
  2. det er løgn! Der bor 1,5 Milioner!
    Og det skulle læsere tro på? Niks

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anonym og 1000-tak for din kommentar!

      Her kan du se befolkningstal for København år for år:
      http://www.kk.dk/FaktaOmKommunen/KoebenhavnITalOgOrd/StatistikOmKoebenhavnOgKoebenhavnere/Noegletal/BefolkningOgPrognoser/BefolkningAar.aspx

      Slet
  3. Det er kun københavns kommune, hele byen bor der over en mil.. f.ekx er frederiksberg IKKE i kbh kommune og derfor ikke talt med, og der er flere tilfælde :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nicolaj og tak for din kommentar!
      Ja, du har ret i, at hvis man med betegnelsen "København" ikke bare mener byen København men også områder som ikke hører under Københavns Kommune, så er tallet højere. Jeg har dog taget udgangspunkt i befolkningstallet for Københavns Kommune.

      Slet
  4. Dette er dybt godnat. I metro området bor der omkring 2 millioner mennesker, og i hele øresunds regionen bor der omkring 3,7 millioner mennesker. Var simpelthen nød til at kommentere det her, magen til dårlig journalistik!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anonym og tak for din kommentar!
      Prøv at se den hjemmeside hvis adresse jeg har posted længere oppe. Jeg kan ikke lige få øje på, hvor jeg har skrevet noget om metro-området eller øresundsregionen. Jeg har derimod skrevet om København (=Københavns Kommune).

      Slet
  5. Der bor:

    550.000 i Københavns Kommune
    100.000 på Frederiksberg
    1,5 mio. i hele Hovedstadsområdet (inkl. Roskilde, Helsingør, Hillerød, Frederikssund og Køge)
    3,7 mio i hele Øresundsregionen (hele Sjælland inkl Lolland-Falster + Skåne)

    SvarSlet