fredag den 3. december 2010

Selvgjort er velgjort

Du har sikkert hørt ordsproget, "selvgjort er velgjort". Når man tænker over det, så ligger der en udpræget mistillid til andre mennesker i det ordsprog. Jeg mener, hvad skulle der være i vejen med noget, som andre har gjort. Måske er det derfor man kun yderst sjældent hører nogen sige "selvgjort er velgjort" - det er i hvert fald sjældent jeg hører det, faktisk er det rigtig mange år siden. Jeg kender en som engang omskrev det til "selvglad er velglad". Det må mildest talt siges at være en ret selvglad udgave, og det var da heldigvis også kun sagt i sjov.

Når jeg skriver om ordsproget som jeg gør, så er det ikke for at tage glæden fra nogen ved at gøre tingene selv, og hvis nogen føler en glæde ved selvgjorte gerninger, så skal de da også have lov til det. Jeg synes bare det er et eksempel på et ordsprog som i højere grad har sin styrke ved at være mundret end ved at være korrekt. Under alle omstændigheder kan man sige, at ordsproget "selvgjort er velgjort" ikke appelerer til dovne mennesker som foretrækker at få andre til at gøre alting. Hvordan man skulle omskrive ordsproget, så det passede til dem, vil jeg ikke forsøge at kaste mig ud i. Jeg vil bare nøjes med at konstatere, at selvgjort ikke nødvendigvis er velgjort, hvis altså ikke man er typen der lider af arbejdsiver eller bare ikke stoler på, at andre mennesker kan gøre en given ting, lige så godt som man selv kan.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar