lørdag den 11. december 2010

Musselmalet porcelæn - det ypperste porcelæn der findes

Jeg har lige set en TV-udsendelse om, hvordan musselmalet porcelæn bliver til, og jeg må sige, at der i den grad er tale om et ædelt håndværk. Når man ser hvor mange forskellige processer det skal igennem, og hvor lang tid der bruges på  hvert enkelt stykke, er der ikke noget at sige til, at priserne er som de er. Der er noget fortryllende og magisk ved musselmalet porcelæn, og der ligger mange timers arbejde bag hvert enkelt stykke porcelæn. De dygtige mennesker på Royal Copenhagen som fremstiller det har øvet sig i årevis, og det er al den øvelse der til sidst kommer til udtryk i form af et porcelænsstel som adskiller sig fra alt andet. Det er de mange timers omhyggeligt arbejde der ligger bag hvert eneste stykke porcelæn, der gør musselmalet porcelæn til noget helt særligt.

Det har altid været noget af det fineste man kunne have, men når man først har set hvor meget arbejde der ligger bag fremstillingen, forstår man hvorfor musselmalet porcelæn har den status som det har. Der er blevet kælet for hver eneste lille detalje, og intet er overladt til tilfældighederne. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om jeg mon overhovedet ville turde bruge det til, hvis jeg var den lykkelige ejer af noget musselmalet porcelæn. Jeg ville under alle omstændigheder ikke bruge det til dagligt, men selv ved festlige lejligheder er jeg ikke sikker på at jeg ville turde sætte det på bordet. Men uanset om jeg selv ville turde bruge det eller ej, så synes jeg, at musselmalet porcelæn er det ypperste porcelæn der findes, og jeg har stor respekt for de dygtige mennesker der sidder og fremstiller det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar