I midten af 1600-tallet blev Rundetårn bygget i København. Det præcise årstal er 1642-1643, og bygherren var Danmarks mest kendte konge, nemlig Christian d. 4. Det var i øvrigt også Christian d. 4. der byggede Rosenborg Slot og den gamle børsbygning nede på Slotsholmen samt en masse andre af Københavns mest kendte bygningsværker. Han brugte faktisk så mange penge på at bygge, at Danmark var på randen af at gå bankerot, men landet klarede skærene, og i dag hvor der næsten er gået 400 år, står Christian d. 4.s mange bygninger endnu. Hver eneste dag er der mennesker der standser op og betragter Rundetårn og de andre smukke bygninger og nyder synet. Set i det lys kan det undre mig, at der fra tid til anden bliver opført bygninger som mildest talt lader en del tilbage at ønske hvad skønhed angår. Når man tænker på, at en bygning måske kommer til at stå i 400 år eller mere, så synes jeg det er ærgerligt, at man ofrer skønheden for at spare en smule på udgifterne. Tænk på hvor mange mennesker der dagligt har glæde af at betragte Rundetårn og måske gå en tur op i tårnet. Man må sige at udgifterne til at bygge det i sin tid, var godt givet ud.
Lige så meget glæde som Rundetårn skaber, lige så meget tomhed og ligegyldighed skaber en grim og intetsigende bygning, og måske kommer den til at gøre det i de næste 400 år. Der er de senere år blevet bygget mange smukke bygninger i København, men der står desværre også nogle som ikke bidrager positivt til byens forskønnelse. Jeg synes, at der hviler et moralsk ansvar på folk som opfører bygninger, da en bygning er med til at skabe byen. Jeg håber derfor, at flere bygherrer vil have Rundetårn og dets mangeårige historie i tankerne, når de bygger i København.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar