torsdag den 2. september 2010

Alle børnene...

Alle børnene stod og kikkede ind i dybfryseren - undtagen Knud, han kiggede ud.

Kan du huske dengang vi allesammen gik og fortalte "Alle børnene" vittigheder? Så vidt jeg ved, findes der hundredevis af slagsen, og nogle er mere grove end andre. Men hvordan opstår den slags, og hvorfor forsvinder det igen? Jeg ved godt at det ikke er helt forsvundet, men der er i hvert fald ikke lige så udbredt som det var engang. Jokes med "Alle børnene" blev en landeplage, og der blev sågar lavet en plade (ja, dengang fandtes der nemlig ikke cd'ere)  over temaet, hvor en masse kendte mennesker blev parodieret så godt, at man lå flad af grin, når man hørte det, og man kunne høre pladen så mange gange, at den til sidst begyndte at blive slidt. Jeg tror ikke at nutidens unge mennesker sidder og underholder hinanden med "Alle børnene"-vittigheder, men fra tid til anden hører man dog en enkelt eller to. Når man stadig kan høre de jokes så mange år efter, er det nok ikke noget der nogensinde forsvinder fuldstændig, men jeg vil tro, at den slags vittigheder har haft deres storhedstid, men hvis det mod forventning pludselig skulle blive moderne igen, står jeg da klar med adskillige af slagsen som jeg kan huske fra dengang. Det som er særligt sjovt ved netop denne kategori af vittigheder er, at det næsten kan lade sig gøre at lave en udgave af "Alle børnene" over alle navne. Naturligvis er der nogle få navne, som man ikke kan få til at rime på noget som helst, men langt de fleste navne rimer på et eller andet og er derfor velegnede. Den der i sin tid opfandt genren må være stolt over at have skabt noget, der har vundet så stor udbredelse og skabt så mange grin. Herfra skal i hvert fald lyde en hyldest til opfinderen, og hvis nogen kender en "Alle børnene" joke, så skriv den endelig i en kommentar, hvis den altså ikke er alt for grov.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar