onsdag den 25. august 2010

Sukkerchok fortsætter jagten

Som jeg tidligere har skrevet, så er den danske pigegruppe Sukkerchok på udkig efter et tredje medlem der kan erstatte Inez (Tina Inez Gavilanes Granda) som ikke længere er med i gruppen. En masse piger har været til casting i Go' Morgen Danmark, og de to nuværende medlemmer af gruppen, Kat og Malene,  har nu i fællesskab med deres manager udvalgt de fem bedste af de mange dygtige piger. De fem piger som er kommet i finalen er: Stephanie, Caroline, Simone, Kathrine og Sandra.

Det sjove er, at det er seerne som med sms-afstemning får lov til at afgøre, hvem der skal være det tredje medlem af Sukkerchok. Jeg synes det er modigt af Kat og Malene at de på den måde overlader det til Go' Morgen Danmarks seere at afgøre, hvem af de fem piger der skal være gruppens nye medlem. Jeg glæder mig til at se, hvem der vinder sms-afstemningen og dermed bliver det nye medlem af Sukkerchok.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar