søndag den 22. august 2010

Copenhagen Pride blev som forventet en succes

Så er Copenhagen Pride 2010 ved at være slut. Den årlige fest, for bøsser, lesbiske samt alle andre festglade københavnere blev som altid en succes, og de københavnske gader blev omdannet til en stor fest da den festlige parade gik gennem byen. Som jeg tidligere har skrevet, havde Miss OTB i år et kostume som var så festligt og iøjnefaldende, at hun naturligvis tiltrak sig en masse opmærksomhed.

Endnu en gang har københavnerne taget godt i mod Copenhagen Pride parade og dermed vist at København er befolket med tolerante og glade mennesker, som ikke kunne drømme om at sige nej til en stor gadefest som paraden jo må siges at være. Jeg glæder mig allerede til Copenhagen Pride 2011, og jeg er sikker på, at næste års parade bliver mindst lige så festlig som i år.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar