Her til aften sad jeg og så en udsendelse med "Bonderøven", hvis borgerlige navn er Frank Erichsen. Han er en yderst sympatisk fyr som bor på sin gård i Jylland sammen med sin kæreste Theresa, og set med en københavners øjne er han ret nærig, mens en jyde nok bare ville nøjes med at betegne ham som lettere påholdende. Hvorom alting er, så er mange af "Bonderøvens" aktiviteter relateret til det faktum, at han gerne vil være selvforsynende.
I aftenens udsendelse viste han hvordan man bruger en le, høstede radisser som han solgte til en restaurant i Århus, reparerede en gammen babyseng som han var kommet til at ødelægge ved et uheld, reparerede en gammel dør, fodrede geder, syede sine gamle bukser samt en masse andre ting. Altsammen spændende at følge med i, og ofte bliver jeg imponeret over hvor meget "Bonderøven" ved om alverdens ting som os byboere ikke har det fjerneste forstand på.
Jeg tror egentlig, at vi alle sammen kan se det charmerende i at være fuldstændig uafhængige af at skulle bruge penge på mad og andre fornødenheder, men jeg må indrømme at jeg har svært ved at se hvor fidusen ligger, hvis det så betyder, at man i stedet skal bruge al sin tid på at så, høste, fodre dyr, fælde træer, lave snedkerarbejde osv. Det ændrer dog ikke ved, at jeg godt kan se det charmerende i "Bonderøvens" livsstil, og jeg må indrømme, at mens jeg ser programmet drømmer jeg mig hen til min egen lille bondegård, som jeg passer præcis ligesom "Bonderøven". Men når udsendelsen er slut, glæder jeg mig alligevel over, at det er gode gamle København jeg ser, når jeg kigger ud af vinduet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar