lørdag den 29. januar 2011

Ellemann | Lykketoft - kamphanernes forsoning

Jeg har her til formiddag siddet og set Ellemann | Lykketoft på TV2 News, og jeg kan ikke lade være med at smile, når jeg ser de to indsigtsfulde herrer give deres bud på, hvordan verden ser ud. Når man tænker på hvor uenige Uffe Ellemann-Jensen og Mogens Lykketoft har været igennem mange år, hvor de var blandt de ledende skikkelser på hver deres side af det politiske landskab, er det sjovt pludselig at se de tidligere kamphaner være rørende enige om så mange ting.

Min egen indsigt i international politik er ret begrænset, så jeg er nødt til at støtte mig til eksperters vurdering, hvis jeg vil have en idé om, hvad der foregår. Når jeg så hører at Ellemann og Lykketoft - på trods af at de tilhører hver deres politiske fløj - har omtrent samme vurdering af en international politisk begivenhed, så føler jeg min nogenlunde sikker på, at det rent faktisk også er sådan det forholder sig. Martin Krasnik som styrer slagets gang virker også til at have en solid indsigt, og han er god til hele tiden at holde samtalen på sporet. Både Uffe Ellemann og Mogens Lykketoft kan jo godt lide at tale - og de har også mange fornuftige ting at sige, men når der kun er en begrænset mængde tid til rådighed, så er det vigtigt, at der sidder en ordstyrer som kan sikre, at de når at behandle alle de planlagte emner, og den opgave klarer Martin Krasnik fantastisk.

Både Uffe og Mogens har solid udenrigspolitisk erfaring. De har mødt mange af verdens statsledere, og de ved hvad der gemmer sig bag de diplomatiske udtalelser som man hører på TV. Jeg nyder altid at se Ellemann | Lykketoft, og jeg føler faktisk at jeg bliver en smule klogere for hver gang, og når det så samtidig er underholdende, så kan det jo næsten ikke være bedre.

onsdag den 26. januar 2011

Hvor meget er en ol?

Hvis du ved hvor meget en ol er, så er der stor sandsynlighed for, at du holder af at løse kryds og tværs. Det er nemlig en gammel dansk mængdeenhed som ofte optræder i kryds og tværs, men hvor meget er en ol? Jo, en ol er det samme som 80 stk., men det er ikke så tit man hører nogen bruge betegnelsen - men som sagt støder man ofte på det i kryds og tværs.

Hvis du godt kan lide gamle mængdeenheder, så kan du jo begynde at benytte betegnelsen, når du taler med folk. I tilfælde af at nogen så skulle finde på at udfordre din viden om andre gamle mængdeenheder, så bør du selvfølgelig også sikre dig, at du ved hvor meget et dusin er, og hvor meget et gros er - for det er nemlig også nogle gamle danske mængdebetegnelser som det kan være sjovt at kende. Man kan selvfølgelig godt spørge sig selv, hvorfor der skulle være nogen grund til at vide, hvor meget en ol er, men den slags betegnelser er jo et del af sproget, og den eneste måde hvorpå de kan blive ved med at være det, er ved at blive brugt.

tirsdag den 25. januar 2011

Tyv tror hver mand stjæler

I Danmark har vi et gammelt ordsprog som siger, at "tyv tror hver mand stjæler". Ordsprogets betydning er, at folk som har en last ofte har tilbøjelighed til at tro, at alle andre har den samme last. Ofte bruges det, når der er tale om en last af moralsk karakter. Det kan f.eks. være en person der har svært ved at holde sig til sandheden som bilder sig selv ind, at det er meget udbredt at lyve overfor andre mennesker. I sådan et tilfælde ville det være beskrivende at sige, at tyv tror hver mand stjæler. Udtrykket har eksisteret i mange år, og det bruges stadig som en del af det danske sprog. Det er en af den slags udtryk som altid bliver ved med at være aktuelle, og det er nok også grunden til, at man til stadighed hører folk kommentere en situation eller en oplevelse, med ordene, tyv tror hver mand stjæler.

Hvornår må man køre knallert?

Mange unge mennesker vil gerne have en knallert, men hvornår må man køre knallert? Der findes nogle regler for, hvornår det er lovligt at køre på knallert, og reglerne siger, at hvis man er 18 år eller derover, så er det fuldt lovligt at køre på knallert uden at have erhvervet et knallertkørekort. Er man derimod ikke fyldt 18 år, så må man kun køre knallert, hvis man har et knallertkørekort.

I modsætning til reglerne for, hvornår man må tage kørekort til bil, hvor man tidligst må begynde køreundervisningen 3 måneder inden, man er gammel nok til at få kortet, så må man faktisk godt begynde at tage sit knallertkørekort allerede når man er fyldt 15 år.

Der har været debat om, hvordan reglerne skal være for, hvornår man må køre knallert, og nogle mener, at det er for tidligt at køre knallert, når man er 16 år. Hvis du gerne vil hjælpe med at andre også kan få knallertkørekort, allerede når de fylder 16 år, så husk at køre forsigtigt. For hvis der er for mange unge mennesker som ikke kører forsigtigt, så bliver reglerne ændret, og så kan det måske være, at man i fremtiden skal være 18 år, før man må køre knallert.

Bliv rig hurtigt!

Bliv rig hurtigt! sådan stod der i en annonce jeg så for noget tid siden. Jeg kunne naturligvis ikke lade være med at kaste et blik på den tilhørende tekst, men den uddybede ikke hvordan denne rigdom pludselig skulle komme - kun at det ville være rart med en masse penge, hvilket jeg sådan set godt vidste i forevejen. Jeg svarede ikke på annoncen, men tænkte en del over den siden. Kan det overhovedet lade sig gøre at blive rig hurtigt? Hvis det virkelig er muligt at tjene en masse penge i en fart, hvorfor så annoncere med det? Hvis jeg kendte en måde hvorpå man kunne score kassen i et snuptag, så ville jeg da ikke ulejlige med med at forsøge at overtale andre til at gøre det - i stedet ville jeg gøre det selv.

Det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at de mennesker der lægger stor energi i at fortælle om at de har fundet en måde at blive hurtigt rig på, virkelig har fundet en sådan måde, og at de bare er nogle utroligt gode og selvopofrende mennesker der vil hjælpe så mange af deres medmennesker som muligt, så de også kan blive rige, og at det er derfor de lægger så stort arbejde i at reklamere for, at man kan blive hurtigt rig. Men selvom jeg normalt tror det bedste om mine medmennesker, så har jeg svært ved at tro, at det virkelig forholder sig sådan. Bliv hurtigt rig! Ja tak, men hvem er det der bliver rig? Den der har indrykket annoncen, eller de stakler der hopper på limpinden.

Jeg tænker, at der jo må være nogen der bider på, siden den slags annoncer med jævne mellemrum dukker op i forskellige udformninger. Nå, det kan selvfølgelig også være, at jeg er gået glip af en frygtelig masse penge i tidens løb, fordi jeg ikke har reflekteret på den slags annoncer, som lover at jeg kan blive hurtigt rig, men jeg må indrømme at jeg hører til den gammeldags type der tænker, at hvis noget lyder for godt til at være sandt, så er det det som regel også.

mandag den 24. januar 2011

Hvornår må man tage kørekort?

Mange unge mennesker går og glæder sig til den dag, hvor de må køre bil ude i trafikken, men hvornår må man tage kørekort? Som de fleste ved, så skal man være 18 år, før man kan få udstedt et kørekort til bil, og mange unge mennesker kan næsten ikke vente med at få kortet. Derfor vil de gerne begynde på køreundervisningen så tidligt som muligt. Man må faktisk gerne begynde på at tage sit kørekort inden man fylder 18 år. Der findes imidlertid nogle regler i lovgivningen som fastslår, hvornår man må tage kørekort.

Reglerne er, at man må begynde at modtage køreundervisning på en køreskole helt op til 3 måneder inden man fylder 18 år. Grunden til at reglerne er lavet sådan er, at man på den måde sikrer, at alle har en rimelig chance for at få klaret køreundervisningen inden de fylder 18 år. På den anden side så er der heller ingen grund til, at folk skal ligge og øve sig i at køre bil i halve og hele år, inden de må få udstedt et kørekort, og derfor er der lavet en grænse på de 3 måneder for, hvornår man må begynde at tage kørekort.

Men det er ikke nok at vide, hvornår man må tage selve kørekortet - der er nemlig også noget som hedder teoriprøve. For at erhverve kørekort til bil skal man nemlig have noget teoretisk undervisning og aflægge en teoriprøve. Reglerne siger, at man tidligst kan aflægge teoriprøve en måned inden man fylder 18 år. Selve kørekortet udstedes ikke længere af politiet - som det ellers var tilfældet før i tiden - men derimod er det kommunernes borgerservice der udsteder kørekort.

Nu ved du, hvornår man må tage kørekort, og husk nu at køre forsigtigt samt at alkohol og bilkørsel er en rigtig dårlig cocktail. Du skulle jo nødig at få frakendt kørekortet, når nu du har kæmpet så hårdt for at tage det.

søndag den 23. januar 2011

Hvor meget er et gros?

Der findes en gammel dansk mængdeenhed som hedder et gros - og ja, ordet grosserer kommer af dette ord. Det er yderst sjældent, man hører nogen tale om et gros, og derfor er der heller ikke mange der kan svare på spørgsmålet, "hvor meget er et gros?". For nu at blive ved de gamle mængdeenheder så er et gros faktisk det samme som tolv dusin - og så er det jo nærliggende at spørge, hvor meget er et dusin? Et dusin er et antal på 12 stk., og eftersom et gros er det samme som tolv dusin, så er et gros altså det samme som 12 x 12 = 144 stk. Så i stedet for at tale om at man har 144 stk. af et eller andet, så kan man lige så godt sige, at man har et gros.

Nu ved du, hvor meget et gros er, men husk på, at hvis du begynder at gå og tale om, at du har et gros af et eller andet, så skal du ikke regne med, at det er alle som ved, hvad du mener. Betegnelsen bruges nemlig kun meget sjældent, så hvis du begynder at gå og tale om gros, så er det måske en god idé at tilføje, at det er det samme som 144 stk. Der sker jo ikke noget ved at fortælle andre om, hvor meget et gros er, og på den måde hjælper man til, at betegnelsen ikke glider helt ud af vores sprog.

lørdag den 22. januar 2011

Lægeambulancen i København

Når man går tur i København, hører man ofte sirener nærme sig, og ofte er det lægeambulancen som i følgeskab med en "almindelig" ambulance suser forbi for sekunder efter at være langt væk igen. Det har ofte fået mig til at tænke på, hvor priviligerede vi egentlig er her i landet - i hvert fald i København. Tænk engang, at hvis vi kommer alvorligt til skade, så kommer der en læge kørende i en Mercedes firehjulstrækker sammen med en ambulance - til sammen udgør de jo et helt lille rullende hospital. Det betyder, at kun et par minutter efter at en ulykke er sket, så kan man faktisk allerede være under behandling af en læge mens man bliver transporteret til hospitalet.

Jeg tror kun, det er ganske få promiller af verdens befolkning som er lige så godt stillet. Samtidig har vi en trafikkultur, hvor folk altid holder tilbage for en ambulance, og gør plads så den kan komme forbi. Jeg ved ikke, hvem der har fået idéen til, at vi skal have en lægeambulance i København, men det er simpelthen en genial idé. Jeg har i øvrigt hørt, at mange af de mennesker som bliver behandlet af lægeambulancens læger faktisk kan forlade ulykkesstedet ved egen hjælp, uden at have brug for yderligere lægelig behandling. På den måde kan man jo sige, at lægeambulancen er til stor aflastning for det øvrige sygehusvæsen. Det kan altsammen være meget godt, men set med mine øjne er den største gevinst, at ulykkesofre kan komme under lægelig behandling næsten med det samme. Det kan godt være, at det virker lidt sentimentalt, men jeg er faktisk fuld af taknemmelighed over, at vi har en lægeambulance i København som kan komme og hjælpe os, når vi kommer galt afsted. Tak!

torsdag den 20. januar 2011

Hvordan fjerner man dårlig lugt fra tøj?

Det er nu endelig lykkedes mig at fjerne den dårlige lugt som der efterhånden var kommet i mit løbetøj, og det var faktisk meget nemmere end jeg troede. Fra tid til anden løber jeg en tur, og når man tilpas mange gange har svedt godt og grundigt i en t-shirt, så begynder den at lugte ret grimt af sved. Faktisk er det så slemt, at lugten ikke går væk ved almindelig vask. Efter at have prøvet forskellige vaskemidler som ikke fjernede lugten, spurgte jeg derfor min gamle mor til råds om hvordan man fjerner dårlig lugt fra tøj.

Opskriften er enkel, faktisk så enkel at det er til at grine over. I stedet for at vaske mine t-shirts ved 40 grader som jeg plejer, så rådede min mor mig til at vaske dem en eller to gange ved 50 - 60 grader. Jeg fulgte min mors råd og smed mine løbe t-shirts i vaskemaskinen ved 60 grader, og vupti! Allerede efter én vask var den dårlige lugt væk.

Jeg har nu ikke tænkt mig at vaske dem ved 60 grader hver gang de skal vaskes, men næste gang de begynder at lugte grimt af sved, så får de lige en tur igen ved 60 grader, ellers må de i det daglige nøjes med 40 grader. Tænk at det var så nemt at fjerne svedlugten fra tøjet, og her har jeg gået og brugt tid og penge på at prøve mig frem med forskellige vidundermidler, så dog ikke var vidunderlige nok til at fjerne den dårlige lugt.

Så nu er rådet hermed givet videre. Dog skal du lige være opmærksom på, at det ikke er alt tøj der kan tåle at blive vasket ved høj temperatur, så tjek lige vaskemærket inden du smider dit ildelugtende tøj i vaskemaskinen ved 50 eller 60 grader. Nogle gange er det nemmeste råd det mest effektive, og set i bagspejlet kan jeg godt ærgre mig over at jeg ikke startede med at spørge min gamle mor til råds. Men pyt med det, nu ved jeg, hvordan jeg fremover skal gøre, når jeg skal fjerne dårlig lugt fra mit tøj, og det er jo herligt.

tirsdag den 18. januar 2011

Hvor meget er et dusin?

En af de gamle danske mængdebetegnelser er et "dusin". Af og til hører man udtrykket brugt, og så er det jo meget naturligt at spørge, "hvor meget er et dusin?". Et dusin bruges ikke så meget mere, men før i tiden kunne man hver eneste dag høre folk bede om et dusin æg, når de stod nede hos den lokale købmand. De senere år er der dog langt mellem, at udtrykket bruges, og det er jo nok også årsagen til, at det ikke længere er noget, som alle går rundt og ved.

Men for nu at svare på spørgsmålet, "hvor meget er et dusin?", så er et dusin såmænd det samme som et antal på 12 stk. Så hvis du en dag står og skal bruge 12 stk. af en given ting, så kan du i virkeligheden lige så godt bede om et dusin af slagsen i stedet for at bare at bede om 12 stk. - antallet er nøjagtig det samme. Du skal dog være forberedt på, at det ikke er alle som ved, hvor meget et dusin er.

Hvis du hører til dem som godt kan lide at bruge gamle ord og udtryk, så kan du jo passende begynde at bruge betegnelsen dusin når du mener 12 stk. Når man bruger den slags gamle mængdebetegnelser, så er man samtidig med til at sikre, at de bliver ved med at være en del af det danske sprog og ikke glider ud i glemslen, så hvis man mener dette er vigtigt, så er der altså endnu en grund til at benytte betegnelsen dusin.

mandag den 17. januar 2011

At købe katten i sækken

At købe katten i sækken er en gammel dansk talemåde, som dog stadig bruges i vid udstrækning. Udtrykkets betydning har intet med hverken katte eller sække at gøre. Derimod er det et udtryk der bruges om det at købe noget som efterfølgende viser sig ikke at være, hvad man havde regnet med. Så når folk siger, at de har købt katten i sækken, så betyder det simpelthen, at de har købt et eller andet som ikke var, hvad de troede det var.

Hvordan udtrykket er opstået, er jeg ikke helt klar over. Et oplagt gæt ville være, at en eller anden har købt en sæk fuld af et eller andet, men at vedkommende så efterfølgende konstaterede, at der i stedet lå en kat i sækken i stedet for. Om udtrykket "at købe katten i sækken" virkelig er opstået på den måde må stå hen i det uvisse, men jeg kan ikke komme på andre logiske forklaringer. Jeg har spurgt blandt venner og bekendte, men ingen ligger inde med viden om, hvordan denne lidt specielle talemåde er opstået.

Jeg synes, det er lidt sjovt, at vi går rundt og taler om at købe katten i sækken uden at have den fjerneste anelse om, hvorfor vi egentlig gør det. Man kunne jo lige så godt bare sige at man havde købt noget, som man var blevet skuffet over. Nå, men hvis der en dag skulle komme en bog på markedet som lover at kunne forklare hvordan vores mange gamle talemåder er opstået, så vil jeg straks købe den, og så håber jeg ikke, at jeg køber katten i sækken.

søndag den 16. januar 2011

Hvor meget er en snes?

Hvis du har hørt nogen bruge betegnelsen "en snes" om et bestemt antal af et eller andet, så har du sikkert også spurgt dig selv, "hvor meget er en snes?". En snes er en gammel betegnelse, og det er som regel ældre mennesker som bruger udtrykket. Betegnelsen er i virkeligheden bare udtryk for et antal på 20 stk. af en given ting. Så hvis du f.eks. hører nogen tale om en snes æg, så menes der altså 20 æg - hverken mere eller mindre.

Eftersom udtrykket bruges og er en del af det danske sprog, så kan det være meget nyttigt at vide, hvor meget en snes er. Selvfølgelig kunne folk også bare sige "20 stk" i stedet for "en snes", men på den anden side, så er variationen i sproget også med til at gøre det mere spændende. Der findes i øvrigt flere af den slags gamle mål - f.eks. et dusin, en ol og et gros - og selvom det ikke er så tit, man hører dem brugt, så kan de være meget gode at kende, ligesom det også er godt at kende svaret på spørgsmålet, "hvor meget er en snes?".

Men nu ved du altså præcis hvor meget en snes er, så næste gang du hører det brugt, så ved du, at der menes 20 stk., ligesom du sikkert kan regne ud, at en halv snes er det samme som 10 stk. Du kan selvfølgelig også selv begynde at bruge udtrykket, hvis du godt kan lide gamle mængdebetegnelser. Så kan du f.eks. sige, at du har en snes mønter i din pung, hvis du altså har 20 mønter i din pung, for ellers giver det jo ingen mening.

lørdag den 15. januar 2011

Kjell er min favorit i X-Factor

Her til aften sad jeg og så X-factor, og der var masser af dygtige sangere som viste hvad de kunne. Der var dog én som i særlig grad gjorde indtryk på mig, og det var aftenens sidste deltager, nemlig Kjell på 63 år. Sjældent har jeg hørt en mand synge så smukt. Han var virkelig dygtig, og det var tydeligt at der lå mange års øvelse til grund for den præstation han leverede. Kjell var simpelthen fantastisk, og Pernille Rosendahl lagde ikke skjul på, at hun fik gåsehud, da hun hørte ham synge.

Udover at være en fantastisk sanger, virkede Kjell også som et meget sympatisk menneske. På trods af sit åbenlyse store sangtalent virkede han som en mand der var meget ydmyg overfor opgaven, og han så nærmest overrasket ud, da alle tre dommere selvfølgelig gav ham et "ja". Jeg glæder mig meget til at se Kjell igen i X-factor, og det ville ikke undre mig, hvis han gik hen og vandt i finalen. Kjell er i hvert fald min favorit, og jeg krydser fingre for, at han vinder X-factor 2011.

fredag den 14. januar 2011

Tomme tønder buldrer mest

Ifølge et gammelt dansk ordspog, så forholder det sig sådan, at "tomme tønder buldrer mest", men hvad menes der med det? Jo, det drejer sig faktisk slet ikke om tønder, men eftersom det er fuldstændig korrekt, at tønder som er tomme larmer mere end fulde tønder, så er det en glimrende metafor.

Ordsprogets egentlige betydning er, at når folk puster sig op og brøler løs om, hvad de har tænkt sig at gøre, så går det ofte sådan, at de i sidste ende ikke gør noget som helst, så der i virkeligheden bare har været tale om tomme trusler. Den slags situationer kan meget præcist beskrives med ordsproget, tomme tønder buldrer mest.

Et eksempel kunne være, at en mand føler sig dårligt behandlet i en butik og i højrøstede vendinger fortæller de ansatte, at han vil sørge for, at butikken bliver lukket samt alverdens andre tomme trusler. Hvis noget sådant skete, så kunne man forestille sig, at når manden var gået, så ville de ansatte smile til hinanden og sige, at tomme tønder bulder mest, eftersom enhver ved, at en utilfreds kunde ikke kan få en butik lukket.

Parkeringsregler i København - hvornår må parkeringsvagten gi' dig en bøde?

De fleste billister har prøvet at få en parkeringsbøde. Det er møgærgerligt, og det er virkelig sure penge at komme af med. Men hvilke regler gælder der for parkering i København, og hvornår må parkeringsvagten udskrive en bøde til dig. Der hersker mange myter om hvor længe parkeringsvagten skal vente ved bilen, inden bøden kan udskrives, og mindst lige så mange myter om hvilke steder i byen de overhovedet må udskrive en bøde. Nu kan vi imidlertid alle sammen se parkeringsvagternes "Vejledning i udfærdigelse af parkeringsafgifter", som ikke længere er hemmelig. Tidligere var det ikke muligt at få indsigt i de retningslinier de skal følge når de udskriver bøder, men det er altså muligt nu, så hvis du hører til dem der jævnligt får en parkeringsbøde, så er det måske en god idé at læse vejledningen igennem.

For mig at se, så må det også være i parkeringsvagternes interesse, at bilisterne kender de retningslinier de arbejder efter. På den måde undgår de at skulle diskutere med utilfredse bilister som ikke kender reglerne. Hvis alle kender til vejledningens indhold, så kan folk brokke sig, hvis parkeringsreglerne ikke følges, og omvendt ved man også, hvornår der ikke er grund til at brokke sig, fordi parkeringsvagten blot har passet sit arbejde.

Jeg har i øvrigt ofte tænkt på, at det må være et hårdt job at være parkeringsvagt. Ofte må de stå og høre på stærkt ophidsede folk som har fået en bøde, og jeg tør slet ikke tænke på de mange ukvemsord som de må lægge øre til. Selv om de følger de parkeringsregler der gælder i København, så synes folk jo alligevel ofte, at det er dybt uretfærdigt, at de har fået en bøde. Til gengæld får parkeringsvagter masser af motion, når de går rundt i byens gader for at notere parkeringssyndere, så selv om der kan være ulemper ved jobber, så er der heldigvis også fordele.

Hvor mange skiver kan man skære af et helt rugbrød?

Overskriften lyder måske lidt mærkelig, men den dækker over en gammel vittighed. Der er faktisk tale om en lidt vandet vittighed, og i sin fulde længde lyder den sådan her:

Spørgsmål: Hvor mange skiver kan man skære af et helt rugbrød?
Svar: 1 - for så er rugbrødet ikke helt længere...

torsdag den 13. januar 2011

Hvor hurtigt bevæger lyset sig?

Når man tænder for en lampe, så kan man se lyset med det samme, men hvor hurtigt bevæger lyset sig? Allerførst skal vi lige have rettet en ting, for man kan faktisk ikke se lyset med det samme, når en lampe tændes - det virker bare sådan, fordi lyset bevæger sig med en så utrolig stor hastighed, at det ser ud som om, der slet ikke er nogen forsinkelse.

Men tilbage til spørgsmålet, hvor hurtigt bevæger lyset sig? Jo, lyset bevæger sig faktisk med omkring 300.000 kilometer i sekundet, hvilket man normalt skriver som 300.000 km./s. Det er vigtigt, at man ikke forveksler kilometer i sekundet (km./s.) med kilometer i timen (km./t.), som man jo ellers normalt bruger, når man f.eks. taler om en bils hastighed. Der går 3.600 sekunder på en time, og det betyder, at 1 km./s. er det samme som 3.600 km./t. Når man ved det, og man samtidig kender tallet for, hvor hurtigt lyset bevæger sig, så er man ikke i tvivl om, at lysets hastighed er så hurtig, at det næsten ikke er til at begribe. Hvis vi skal prøve at omregne lysets hastighed, som vi jo kender som km./s., til km./t. som vi er mere vant til, så ser regnestykket således ud: 3.600 x 300.000 = 1.080.000.000 km./t. - altså over 1 milliard km./t.! Til sammenligning kører en hurtig sportsvogn omkring 250 km./t.

Det er derfor, at når man tænder en lampe, så ser det ud som om, man kan se lyset med det samme. For lyset bevæger sig så hurtigt, at os mennesker slet ikke når at registrere, at der faktisk er en lille forsinkelse. Nu kender du i hvert fald svaret på spørgsmålet, hvor hurtigt bevæger lyset sig, og hvis du gerne vil vide mere om sagen, så er der en artikel på Wikipedia om lysets hastighed. Og husk så, at næste gang du tænder en lampe, så kan du faktisk ikke se lyset med det samme - det virker bare sådan.

onsdag den 12. januar 2011

For mange kokke fordærver maden

Der findes et dansk ordsprog som siger, at "for mange kokke fordærver maden". Ordsprogets betydning har dog ikke noget som helst med hverken kokke eller mad at gøre. Det som menes med ordsproget er, at nogle opgaver skal man ikke være for mange mennesker om at løse, for hvis man er det, så vil resultatet blive dårligere end hvis bare en enkelt person havde løst opgaven.

Et eksempel kunne være, at man skal anlægge en have med planter og blomster. Hvis der er mange som samtidig går igang med at lave hver deres del af haven - på den måde som de synes ser pænt ud, så ender man med at få en have, hvor intet passer sammen, og som bærer tydeligt præg af, at der ikke har været en overordnet plan for, hvordan haven skulle se ud. I sådan en situation ville det være passende at sige, at for mange kokke fordærver maden, fordi det resultat man fik i sidste ende, slet ikke var så pænt, som hvis én person havde sat sig ned og lavet en plan for, hvordan haven skulle se ud, og hvilke planter og blomster der skulle være de forskellige steder.

Udtrykket for mange kokke fordærver maden har eksisteret i mange år, men fordi det er en af den slags ordsprog som altid er relevante, så bruges det stadig den dag i dag. Så hvis du en dag oplever, at mange forskellige mennesker ønsker at tage del i at klare en opgave, som du kan se ville blive klaret bedre af blot én person, så kan du med rette sige, at for mange kokke fordærver maden.

tirsdag den 11. januar 2011

Godt begyndt er halvt fuldendt

Du har sikkert hørt ordsproget, "godt begyndt er halvt fuldendt". Det er et af den slags ordsprog, som man ofte hører. Ordsprogets betydning er, at hvis man står overfor en eller anden stor opgave som måske kan se lidt uoverkommelig ud, så gælder det bare om at komme i gang med opgaven i en fart. Når først man er begyndt, så er chancerne for at fuldende opgaven også langt større - eller med andre ord, godt begyndt er halvt fuldendt.

Det er et af den slags ordsprog som det kan være godt at kende, for når man kender det, så kan man også have det i baghovedet, næste gang man står overfor en eller anden kæmpe opgave. I sådan en situation kan man sige til sig selv, at godt begyndt er halvt fuldendt, og så ved man jo, hvad man skal gøre - nemlig at komme i gang. Når man er i gang og har klaret lidt af opgaven, så sker der næsten altid det, at så virker resten af opgaven pludselig slet ikke så uoverkommelig, og pludselig er man færdig. Så selvom det måske lyder lidt mærkeligt, så er der faktisk noget om snakken, når man siger, at godt begyndt er halvt fuldendt, og hvis man altid husker på det, så kan man klare mange flere ting, end man ellers ville kunne.

mandag den 10. januar 2011

Den der tier samtykker

Vi har et ordsprog på dansk som hedder "den der tier samtykker". Det har været en del af sproget i mange år, og vil sikkert også blive ved med at være det i lang tid fremover. Ordsprogets betydning er, at hvis man ikke aktivt siger "nej", så har man derved indirekte sagt "ja". Nu skal det straks siges, at det ikke kan bruges i alle sammenhænge. Man kan f.eks. ikke sige til folk, at hvis de ikke aktivt siger, at de ikke vil købe en bestemt ting, at så har de automatisk sagt ja til at købe den pågældende ting.

Ordsproget, den der tier samtykker, skal snarere forstås i retning af, at hvis man befinder sig blandt en gruppe af mennesker, hvor der bliver givet udtryk for et eller andet, så har man indirekte sagt, at man er enig, hvis ikke man siger, at man ikke er enig. Hvis vi skal blive en lille smule filosofiske for et øjeblik, så kan man sige at "den der tier samtykker" handler om, at vi allesammen har et ansvar, for de situationer vi befinder os i. Hvis man bare dukker sig, mens andre siger noget forkert, så kan man ikke komme bagefter og fralægge sig ansvaret og sige, at man var uenig, men at man bare ikke sagde det. Hvis nogen kommer og siger sådan, så vil det være på sin plads at fortælle dem, at den der tier samtykker. Altså den som ikke siger noget siger faktisk, at vedkommende er enig.

søndag den 9. januar 2011

Snydeterninger

Jeg ved ikke om du er klar over, hvad snydeterninger er. Hvis ikke du ved det, så kan jeg kort fortælle, at snydeterninger er terninger som umiddelbart ligner helt almindelige terninger, men som har den særlige egenskab at de næsten hver eneste gang man kaster med dem, vil lande på en sekser. Man kan givetvis også få snydeterninger som er konstrueret til at lande på andre tal, men dem jeg har set er lavet sådan, at de i langt de fleste tilfælde lander på seks.

En snydeterning er lavet på den måde, at den er en lille smule tungere i den side som den skal lande på. Når så terningen kastes, vil terningen rulle, men fordi terningen er tungere i den ene side, så vil den næsten altid lande på netop den side.

Første gang jeg stiftede bekendtskab men snydeterninger var, da jeg sad hos en kammerat og fik et glas vin, inden vi skulle ud at spise. Han foreslog da, at vi slog med terninger om, hvem der skulle betale middagen. Han gav mig en terning - som ikke var en snydeterning, men blot en helt almindelig en af slagsen - og selv havde han en snydeterning i hånden. Vi slog så med hver vores terning, og sjovt nok slog han en sekser, mens jeg slog en treer. Resultatet var derfor, at jeg skulle betale middagen. Heldigvis hører han til den ærlige type, så han fortalte mig, hvordan det hele var gået til, og vi grinte af det, og endte i øvrigt med at dele regningen for middagen.

Siden har jeg undret mig over, hvorfor man ikke laver sådan nogle snydeterninger, så de kun er minimalt tungere i den side, hvor sekseren er. På den måde vil den ikke slå en sekser i ni ud af ti tilfælde men måske kun i 4 ud af ti tilfælde, hvilket jo også er godt - og i øvrigt rigeligt til at vinde de fleste terningespil. Uden at have nogen dybere indsigt i problematikkerne omkring det at konstruere en snydeterning, så vil jeg umiddelbart tro, at det ikke kan være så svært at lave den, så den kun slår seksere lidt oftere end den ellers ville gøre i stedet for at gøre det næsten hver gang. På den måde ville det være muligt at slå mange slag med sådan en terning, uden at nogen fattede mistanke til, at der rent faktisk var tale om en snydeterning. Men måske skal svaret findes i den menneskelige natur - nemlig i form af grådighed som oftest kan betegnes med udtrykket "mer vil ha' mer", og hvorfor så nøjes med at slå en sekser i fire ud af ti tilfælde, hvis man kan gøre det i ni ud af ti tilfæde.

lørdag den 8. januar 2011

Bred ymer og knæhøj karse

Tilbage i 70'erne havde man udtryk som "bred ymer", og alle gik og sagde det. Ligeledes havde man udtrykket "knæhøj karse", som lyder nogenlunde lige så mærkeligt som det første. Så vidt jeg ved, så har begge udtryk en betydning i retning af, at noget er godt. Man kunne f.eks. sige, "det er bare bred ymer!", og dermed havde man givet udtryk for, at man syntes godt om et eller andet.

Jeg har altid syntes, at både udtrykket "bred ymer" og udtrykket "knæhøj karse" var lidt mærkelige. Måske er det fordi, jeg kun var et barn dengang, hvor det var populært at gå rundt og sige det. Børn lærer jo først og fremmest de "almindelige" ord, og slang bliver først en del af ordforråddet, når man bliver lidt ældre.

Det mærkelige er, hvordan den slags udtryk bliver udbredt. Jeg mener, det ligger jo ikke lige for at sige "bred ymer" om et eller andet. Det er et vrøvleudtryk som i sig selv ikke giver nogen mening. Men en eller anden må åbenbart have begyndt at sige det, og på mærkværdig vis har andre fulgt trop, og så er et udtryk som "bred ymer" pludselig blevet noget, som alle har gået rundt og sagt. På samme måde med "knæhøj karse". Det er langt hen af vejen også et vrøvleudtryk, men det er alligevel blevet populært at gå og sige.

Jeg må indrømme, at jeg faktisk føler mig lidt gammel, når jeg nu sidder her og undrer mig over, hvorfor man sagde "bred ymer" i 1970'erne. Om mange år, så vil der sikkert også sidde nogen og undre sig over, hvilke udtryk folk går og siger nu til dags, og måske vil de finde dem lige så mærkelige, som når jeg sidder her og tænker tilbage på "bred ymer".

fredag den 7. januar 2011

Hvor mange mennesker bor der i Tyskland?

Tyskland er vores store nabo mod syd, og landet er meget større end Danmark. Men hvor mange mennesker bor der i Tyskland? Jo, allerførst må vi lige have slået fast, at landets areal er over otte gange så stort som Danmarks, så der bor naturligvis også mange flere mennesker i landet. Ifølge Udenrigsministeriets hjemmeside boede der i 2010 81,7 millioner mennesker i Tyskland, og af de mennesker bor 3,4 millioner i hovedstaden Berlin.

Tallet for hvor mange mennesker der bor i Tyskland må jo siges at være ret stort, og derfor er landet også en af Europas absolutte stormagter. Samtidig ligger landet midt i Europa, og har grænser til mange forskellige lande, så  Tyskland må i alle henseender siges at være en helt central spiller i Den Europæiske Union.

Nu ved du, hvor mange mennesker der bor i Tyskland, og hvis du gerne vil læse mere om dette fantastiske land, så findes der faktisk en god artikel om Tyskland på Wikipedia, hvor du kan læse om landets historie samt en masse andre interessante ting. Tyskere er utrolig flinke mennesker, så hvis du ikke kan finde ud af, hvor du skal tage hen på ferie næste gang, så kan det varmt anbefales at overveje at besøge vores store nabo mod syd, for landet har meget at byde på, og befolkningen er virkelig gæstfri.

torsdag den 6. januar 2011

Man skal ikke kaste med sten når man selv bor i et glashus

Et af de mest kendte danske ordsprog siger, at "man skal ikke kaste med sten når man selv bor i et glashus". Nu er det de færreste mennesker der bor i glashuse, og der er for den sags skyld heller ikke så mange der kaster med sten, så hvis man skulle tage ordsproget helt bogstaveligt, så ville det ikke være særlig relevant for nogen. Nu forholder det sig imidlertid sådan, at det i lighed med så godt som alle andre ordsprog, ikke skal tages bogstaveligt. Derimod er både sten og glashus metaforer, og ordsprogets betydning er kort sagt, at man ikke skal angribe andre mennesker, hverken fysisk, verbalt eller på anden måde, hvis man selv er sårbar for tilsvarende angreb.

Hvis man skulle komme med et eksempel på, hvornår ordsproget, "man ikke skal kaste med sten når man selv bor i et glashus", kunne bruges, så kunne det være, hvis en person står og taler grimt om en andens bil, fordi den er gammel. Hvis vedkommende der kritiserer selv kører i en gammel bil, så ville det være på sin plads at sige til personen, at man skal ikke kaste med sten når man selv bor i et glashus, fordi den person der kritiserer selv er sårbar for at blive kritiseret for den samme ting.

onsdag den 5. januar 2011

Skomager bliv ved din læst

Vi har et sjovt ordsprog på dansk som hedder "skomager bliv ved din læst". En læst er et stykke værktøj, som en skomager bruger, når han reparerer sko, men hvorfor er det lige, at han skal blive ved sin læst. Jo, ordsproget har den betydning, at hvis man er god til et eller andet, så skal man fortsætte med at gøre det, fordi det dermed ikke er så risikabelt, istedet for at satse på noget som måske kan føre til økonomisk tab. Så når skomageren skal blive ved sin læst, så er det fordi, han er god til at reparere sko, og derfor skal han fortsætte med det og lade være med at forsøge sig som f.eks. snedker eller noget andet, som han muligvis ikke er god til.

Nu skal ordsproget dog ikke forstås bogstavligt men derimod overført. Det handler med andre ord ikke om skomagere. Et eksempel på, hvornår man kan høre nogen sige, skomager bliv ved din læst, er når en virksomhed som har stor succes med at lave et eller andet pludselig kaster sig over noget helt nyt, som de ikke har nogen erfaring med. Hvis virksomhedens nye satsning ender med, at der tabes penge, så er det ikke usædvanligt at høre erhvervskommentatorer sige, skomager bliv ved din læst.

Hvis en bank f.eks. har stor succes med at drive bankforretning og pludselig kaster sig over ejendomsspekulation, så kan banken måske ende med at tabe mange penge på at spekulære i ejendomme. I sådan en situation ville det være helt naturligt at sige, skomager bliv ved din læst, og med det menes der, at banken skulle have holdt sig til at drive bankforretning - fordi det var dét som banken var god til - og den skulle have ladet være med at satse på ejendomsspekulation, fordi banken ikke havde nogen erfaring med dette.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg synes om ordsproget, skomager bliv ved din læst. For på den ene side, så er det jo rigtigt at sige, når nogen har satset og det efterfølgende har vist sig at satsningen var forkert. På den anden side så ville vores samfund jo gå i stå, hvis der ikke var nogen der turde satse en gang imellem. Så hvis alle skomagere var blevet ved deres læste, og ingen havde turdet forsøge sig med andre ting, så ville samfundet stadig se ud, som det gjorde for 100 år siden.

mandag den 3. januar 2011

Hvad hjertet er fuldt af løber munden over med

Måske kender du ordsproget, "hvad hjertet er fuldt af løber munden over med". Det er et gammelt dansk ordsprog, og man hører af og til folk bruge det. Betydningen af det er, at hvis man går rundt og tænker meget over et eller andet, så er der stor sandsynlighed for, at man på et eller andet tidspunkt kommer til at sige det til nogen - også selv om man egentlig havde bestemt sig for, at man ikke ville fortælle det til nogen. Nogle mennesker har ikke svært ved at holde på en hemmelighed, mens andre nemt kommer til at tale over sig. Når man taler over sig, så skyldes det ofte, at en given ting fylder meget inde i ens hoved, og så er det en naturlig menneskelig reaktion, at man gerne vil dele det med andre. Så hvis ens hjerte er fuldt af tanker, så skal der ikke så meget til, før munden kommer til at løbe over med det - eller med andre ord, hvad hjertet er fuldt af løber munden over med.

Så hvis en person kommer til at tale over sig, og sige noget som egentlig ikke skulle have været sagt, så kan det meget passende beskrives med ordsproget, hvad hjertet er fuldt af løber munden over med. Det er et af den slags ordsprog som beskriver noget meget typisk ved den menneskelige natur, og det er sikkert også derfor, det har eksisteret i  så mange år og stadig bruges. Menneskers grundliggende måde at være på ændrer sig nemlig ikke, selvom tiderne skifter, så om hundrede år vil det stadig være rigtigt, at hvad hjertet er fuldt af løber munden over med, og derfor vil ordsproget sikkert også eksistere til den tid.

søndag den 2. januar 2011

Man ligger som man har redt

I Danmark har vi et ordsprog som siger, at "man ligger som man har redt". Betydningen af det har hverken noget at gøre med, hvordan man har redt sin seng, eller hvor godt man ligger. Derimod handler ordsprogets betydning om, at når mennesker oplever et eller andet som er irriterende, så skyldes det ofte faktorer, som de selv har haft mulighed for at påvirke på et tidligere tidspunkt. Altså er den situation som man nu befinder sig i en konsekvens af handlinger, man har begået tidligere - eller med andre ord, man ligger som man har redt.

Hvis man skulle komme med et eksempel på, hvornår det ville være oplagt at sige, at man ligger som man har redt, så kunne det være en situation, hvor en person har svinet sine kolleger til og overfuset dem på det groveste. Hvis den pågældende person så kommer noget tid efter og spørger, om nogen af kollegerne har lyst til at bytte en feriedag med ham, så han kan holde ferie sammen med sin familie, så kunne man godt forestille sig, at kollegernes lyst til at være venlig overfor den pågældende ville være ret begrænset. Faktisk kunne man sagtens forestille sig, at selvom det måske ikke ville være et problem for nogen af dem at bytte en feriedag med ham, at de så alligevel ville sige, at de desværre ikke kunne bytte med ham.

Man kunne da sige, at manden som tidligere havde overfuset sine kolleger nu lå som han havde redt, fordi han befandt sig i en situation, som han selv var skyld i. Hvis man opfører sig grimt overfor andre mennesker, så risikerer man nemlig, at de samme mennesker ikke vil hjælpe en, den dag man har brug for deres hjælp - altså at man ligger som man har redt.