I dag så jeg to fyre som stod og spillede hacky sack. Hvis ikke du ved, hvad en hacky sack er, så er det en lille rund bold - eller pose - hvor der er fyldt et eller andet i, som - såvidt jeg husker - er ris. Den er som regel syet af læder, og tilbage i 1980'erne var det virkelig populært at spille hacky sack her i Danmark. Kort fortalt så går det ud på, at man - med fødderne - jonglerer med den lille bold på samme måde som når man jonglerer med en fodbold. Dengang havde jeg adskillige af slagsen, men jeg blev desværre aldrig rigtig god til at spille med dem.
Der er masser af smarte hacky sack tricks som man kan lave, hvis ellers man har tålmodigheden til at øve sig, og dengang blev der vistnok holdt konkurrencer i det. Nu ved jeg ikke, om de to gutter jeg så i dag i færd med at spille hacky sack blot er en enlig svale, eller om det virkelig er ved at blive populært igen. Hvis det sidste er tilfældet, så er det nok kun et spørgsmål om tid, inden der bliver afholdt konkurrencer som f.eks. "Hacky Sack Games Copenhagen" eller andre smarte navne. Eftersom man bevæger sig en del, når man spiller med den, så mener jeg godt, man kan sige, at det kan betragtes som en sportsgren, og hvis man kan dyrke sport, samtidig med at man har det sjovt, så kan det jo næsten ikke blive bedre.
Hvis du gerne vil have motion på en sjov måde, så køb en hacky sack og gå i gang med at øve dig i at spille med den. Når først du har lært at holde bolden i spil, så kan du begynde at øve dig på nogle af de mange tricks, som man kan lave - men du skal være indstillet på, at det kræver en del tålmodighed at blive god til det. Efter jeg i dag så nogen spille med hacky sack, så har jeg faktisk fået lyst til at købe en selv, for jeg kan huske fra min barndom, at det faktisk var rigtig sjovt at spille med sådan en - også selvom jeg aldrig nåede at blive særlig god til det.
Viser opslag med etiketten Sport. Vis alle opslag

søndag den 19. juni 2011
søndag den 22. maj 2011
Vinder af Copenhagen Marathon 2011 er fundet
Så er der fundet en vinder i Copenhagen Marathon 2011. Vinderen hedder Mårten Boström og kommer fra Finland, og allerede i starten af ruten lagde han sig i spidsen. Her er et billede, som jeg tog af Mårten Boström ca. halvvejs på ruten, hvor han til lyden af klapsalver kom forbi som den første løber:
| Mårten Boström |
Som man måske kan se på billedet, så havde han god fart på, selv om han allerede havde tilbagelagt adskillige kilometer på sin tur rundt i København. Der må virkelig ligge mange års hård og koncentreret træning til grund for sådan en præstation. Jeg ønsker Mårten Boström fra Finland tillykke med at have vundet Copenhagen Marathon 2011, og håber han vil komme forbi igen til næste år, når løbet afholdes igen her i København - og hvem ved, måske bliver det igen Boström som vinder Copenhagen Marathon, næste gang det finder sted.
lørdag den 21. maj 2011
Marathonløber på et ben
Som du måske ved, så bliver der løbet marathon i København på søndag, og folk kommer rejsende fra nær og fjern for ved hjælp af deres to ben at tilbagelægge en distance på 42,195 km. Men ikke alle deltagere har to ben. Kunne du forestille dig at løbe marathon på kun ét ben? Det lyder vildt, men det er der faktisk en kvinde der gør ved dette års Copenhagen Marathon, som finder sted på søndag i København.
For nogle dage siden sad jeg og bladrede i en avis, og der faldt jeg over en helsides reklame for et firma som fremstiller benproteser. Det der fangede min opmærksomhed, var en kvinde som prydede store dele af annoncen. Det var en etbenet løber som ved hjælp af en superavanceret benprotese var i stand til at løbe marathon. Faktisk havde hun gjort det adskillige gange, og på søndag når der er marathon i København, stiller hun også op.
Jeg tænker at det må kræve en helt utrolig jernvilje at løbe marathon, når man har fået amputeret sit ene ben, men det er ikke desto mindre hvad denne kvinde gør. Det er mennesker som hende der virkelig gør en forskel. Hun kan være forbillede for mange tusinde andre benamputerede som derved kan se, at det faktisk er muligt at bevæge sig, også selv om man kun har et ben. Det kan være med til at give andre mennesker det håb og den styrke der skal til for at komme videre i livet efter at have mistet et ben.
Jeg håber, det lykkes mig at få et glimt af den etbenede løber ved dette års Copenhagen Marathon. Under alle omstændigheder så ønsker jeg både hende og alle de andre af løbets deltagere held og lykke, og jeg glæder mig til at stå og heppe på dem langs ruten.

fredag den 20. maj 2011
Løbe på bare tæer - Barfodsløb er populært
Her til morgen havde Go' morgen Danmark besøg af komikeren og foredragsholderen Povl Erik Carstensen som er en ivrig løber. På søndag skal han ud at løbe marathon i København, og det er hans plan at løbe på bare tæer, men hvis ikke det går, så har han en plan B klar som går ud på at løbe i såkaldte minimalsko. Hvis du ikke ved, hvad minimalsko er, så er det et par sko med ultratynde såler, og så er der tæer i skoene. De ser lidt sjove ud, men de skulle efter sigende være behagelige at løbe i. Minimalsko går i øvrigt også under betegnelsen "barfodssko", og de giver - ifølge Carstensen - samme mekanik som når man løber på bare tæer.
Poul Erik Carsten, som for alvor blev kendt i 1980'erne i forbindelse med programmerne "John og Aage", er 51 år gammel og har løbetrænet det meste af sit liv. Han holder meget af barfodsløb fordi det er mere skånsomt for benene, og selv om mange ville tro, at man får glasskår i fødderne af at løbe på bare tæer, så er det ikke noget som har givet Povl Erik Carstensen problemer. Som han siger, så han han et scanningssystem - i form af sine øjne - og ved at holde øje hvor han løber, undgår han at træde på den slags. Det eneste han har trådt på under sit barfodsløb er to hundeefterladenskaber, og det var fordi han løb på græs. Carstensen siger, at han begyndte med barfodsløb for et år eller to siden, efter at han i mange år har haft problemer med sko. Han har prøvet med indlæg i skoene, men det han synes virker bedst, er at løbe med bare fødder. Forrige weekend løb han hele 28 kilometer uden sko, så han er godt forberedt til marathon på søndag. Om vinteren løber han dog med et par tynde sko, da det ellers kan blive lidt koldt om fødderne med de distancer, som han løber.
En fordel ved at løbe på bare tæer er, at man løber mere forsigtigt, fordi man er opmærksom på, hvordan man træder på underlaget, og dermed skulle barfodsløb være langt mere skånsomt end at løbe med sko på, som de fleste løbere praktiserer. I mine unge dage trænede jeg karate, og der løb vi også nogle ture på bare tæer - hele året, og jeg mener kun at jeg en enkelt gang fik et lille glasskår i foden, som jeg dog nemt kunne pille ud igen, så skaden var ikke så stor.
Jeg ønsker Povl Erik Carstensen held og lykke med Copenhagen Marathon på søndag - uden sko på, og hvis jeg når at få et glimt af ham, når han kommer løbende på bare tæer, så vil jeg se om jeg kan tage et billede af den kendte komiker og barfodsløber. Jeg kunne forestille mig, at der er masser af barfodsløbere i Copenhagen Marathon, og sikkert endnu flere som løber med minimalsko - eller barfodssko som de også kaldes.

torsdag den 19. maj 2011
Hula hop ring
De fleste ved sikkert, hvad en hula hop ring er - eller hula hoop ring - alt efter hvor international man vil være. Hvis der mod forventning skulle være en enkelt eller to, som ikke ved det, så er det en plasticring som er ca. en meter i diameter, og som man derefter bringer til at snurre omkring sin mave. Eller det vil sige, at det var det - i dag findes der mange forskellige slags hula hop ringe, og det er faktisk ved at blive den helt store dille. De findes både i plast og i stof og i mange forskellige størrelser.
For mange år siden kunne man i enhver skolegård se børn der legede med hula hop ringe. Dengang var det mest piger der legede med dem, og i løbet af årene gik det vist stille og roligt af mode. Nu er tiderne imidlertid skiftet, og hvis man går en tur i en af Københavns parker, så er der god chance for, at man ser unge mennesker af begge køn som motionerer ved at bruge hula hop ringe. Når man står og betragter det, ser det sjovt ud, og det giver med garanti også rigtig gode mavemuskler. En stor og avanceret hula hop ring er nok et halvdyrt køb, men som sagt kan de fås i mange størrelser og materialer, og en af de gammeldags ringe i plastic skulle de fleste nok kunne overkomme at købe.
Det er sjovt at se, hvordan et stykke legetøj som hula hop ringen pludselig kan få en renæssance og komme på mode. Det er jo et smart motionsredskab, eftersom det ikke fylder specielt meget, og man kan bruge det overalt - selv hjemme i stuen, mens man ser fjernsyn. Det bliver spændende at se, hvor længe det holder, men eftersom det ser ud til at være god og effektiv motion, så skulle der være gode chancer for, at man også til næste år kan se unge mennesker i parkerne i København som konkurrerer om, hvem der er bedst til at bruge en hula hop ring, samtidig med at de får brændt nogle kalorier af.

tirsdag den 17. maj 2011
Copenhagen Marathon 2011
Så nærmer dagen sig for Copenhagen Marathon 2011 - eller hvis man skal være helt præcis: Nykredit Copenhagen Marathon 2011. Løbet finder sted på søndag d. 22. maj, og ligesom sidste år, så er der både start og mål på Islands Brygge i København.
Den rute der løbes fører løberne rundt i flere af Københavns bydele, og ifølge løbets hjemmeside, så skulle der være tale om tilskuervenlig rute, og det lyder jo som en rigtig god ting. Som altid vil der sikkert være masser af københavnere som tager opstilling langs ruten og hepper på de seje mennesker som kaster sig ud i sådan en udfordring, som det jo er at løbe et marathon. For løberne er det kulminationen på mange måneders hård træning, når de på søndag d. 22. maj begiver sig ud på ruten og - for langt de flestes tilfælde - kommer i mål efter at have gennemført Copenhagen Marathon 2011.
Jeg er fuld af beundring over de mennesker. Det må kræve en helt enorm viljestyrke både at træne sig op til løbet og at gennemføre det. Jeg er helt sikker på, at de - udover træthed - føler en kæmpe tilfredsstillelse, når de endelig når i mål efter at have løbet 42,195 km, som jo er den længde, et marathon løb har. Når man tænker over det, så lyder det jo helt utroligt, at mennesker kan løbe en så lang distance, og jeg må indrømme, at jeg har stor respekt for at nogen gennemfører et så krævende løb, som Copenhagen Marathon - og et hvilket som helst andet marathon - er.
Som så mange andre, så har jeg også selv fantaseret om at træne mig op til at løbe et marathon, men jeg må være ærlig at sige, at det aldrig rigtig er blevet til noget. Den længste distance jeg nogensinde har løbet er 10 km., og det er jo kun en fjerdel af et marathon - og så er det oven i købet mange år siden. Jeg ville ikke engang kunne løbe 10. kilometer i dag, så der ville være lang vej, hvis jeg virkelig skulle træne mig op til at løbe et marathon en dag. Indtil videre nøjes jeg med lidt hyggejogging i lokalområdet, og da jeg ved hvor træt jeg kan være efter bare at have løbet en kort tur, så ved jeg, at den træthed som deltagerne i Copenhagen Marathon må føle efter løbet må være helt ekstrem.
Så hvis du ikke har noget at tage dig til på søndag, så stil dig op langs ruten til Nykredit Copenhagen Marathon 2011 og hep på de mange løbere der kæmper en brav kamp for at nå i mål. Jeg er sikker på, at de føler det som en hjælp, at der står glade mennesker langs ruten og hepper på dem. Jeg har i hvert fald tænkt mig at finde et godt sted langs ruten, hvor jeg kan stå og heppe på deltagerne. Jeg vil helst stå et sted midt på ruten eller lidt efter, så jeg kan komme til at heppe på dem, når de virkelig har brug for noget opmuntring. Stor respekt herfra til deltagerne i Copenhagen Marathon 2011 - jeg krydser fingre for, at alle når i mål.

onsdag den 13. april 2011
VM i Bænkpres for Mastere 2011
I anledning af det forestående VM i Bænkpres havde Go' morgen Danmark i dag besøg af en kvindelig styrkeløfter, nemlig Mette Rasmussen som i 2007 fik bronze ved EM i Bænkpres. Mette Rasmussen har løftet hele 85 kg., og det er vist mere end de fleste kan klare. De kommende fire dage handler det som nævnt om VM i Bænkpres for Mastere 2011, og det finder sted her i Danmark, nemlig i Rødby.
Der var naturligvis en træningsbænk i studiet, så seerne kunne få syn for sagen, og med støtte og kyndig vejledning fik værterne på Go' morgen Danmark mulighed for at prøve, hvor meget de kunne løfte. Naturligvis var der ingen af dem som kom i nærheden af at kvalificere sig til at deltage i VM i Bænkpres, men de gjorde dog et helhjertet forsøg. Både Cecilie Hother og Lisbeth Østergaard skulle prøve, og Cecilie klarede 40 kg., mens Lisbeth slog hende med 5 kg. og løftede hele 45 kg. Hvis nogen skulle have fået interesse for selv at prøve, eller hvis man bare gerne vil vide mere om VM i Bænkpres for Mastere 2011, så besøg Dansk Styrkeløft Forbunds hjemmeside, hvor der er masser information om det alt sammen.

torsdag den 31. marts 2011
Patrick Nielsen bokser på lørdag i Herning
Den unge bokser, Patrick Nielsen, bokser på lørdag. Det er på TV2 Fight Night at boksetalentet deler øretæver ud, når han skal møde Gary Boulden fra England. Patrick Nielsen er en meget lovende bokser, og har indtil videre vundet alle sine kampe som professionel. Det skal nok blive en spændende kamp, specielt fordi Gary Boulden også har en fin statistik bag sig i sin professionelle karriere, så det kan meget vel blive lidt af en prøvelse for begge parter.
Og hvor skal man så tage hen for at se Patrick Nielsen bokse på lørdag? I Herning Kongrescenter! De jyder sætter sig efterhånden på alt, men det er også fair nok, selv om det betyder at københavnske bokseinteresserede er nødt til at krydse storebælt, hvis de vil se kampen live. Jeg skal ikke selv til Herning og se Patrick Nielsen bokse, og faktisk er jeg ikke engang sikker på, at jeg når at se det på TV, da jeg skal til en festlig sammenkomst på lørdag, men hvis situationen tillader det vil jeg tage hjem tidligt nok til at jeg kan se når Patrick Nielsen bokser løs på englænderen oppe i Herning. Du kan se TV2s programoversigt her, hvor du også kan finde lidt omtale af programmet.

lørdag den 26. marts 2011
På hvilken kanal bliver landskampen sendt?
Hvis du ligesom jeg har spurgt dine venner og familie om, hvilken kanal der sender landskampen i aften, så kommer svaret her. Fodboldlandskampen mellem Norge og Danmark i aften d. 26/3-2011 bliver sendt på TV-kanalen TV3 Puls. Heldigvis kan jeg selv se den kanal, så jeg skal nok få set landskampen i aften, men det er ikke alle som kan det, så der er nok nogle der får travlt med at invitere sig selv på kaffe i aften hos de af deres venner der kan se landskampen.
Kampen mellem Norge og Danmark starter kl. 20.00 i aften, men man kan allerede følge med på TV3 Puls fra kl. 19.00. Personligt hører jeg til dem som først sætter mig ved skærmen, når kampen begynder, men jeg kender flere som er så bidt af det, at de skal have det hele med, og de sidder klar ved skærmen allerede kl. 19.00. Du kan selv se programoversigten for TV3 her, hvor der også er lidt omtale af den vigtige kamp. Og hvis du hører til dem der ikke interesserer sig for forbold, så tænk dig om en ekstra gang inden du ringer til folk i aften, hvor der er landskamp, så du ikke risikerer at forstyrre folk midt i kampen.

søndag den 19. december 2010
Kurt Thyboe - Århundredets boksekommentator
De fleste som har set boksning kender også den legendariske boksekommentator Kurt Thyboe. Jeg faldt over en sjov hjemmeside, som har titlen: Kurt Thyboe Generator, og som er leveringsdygtig i mange forskellige Kurt Thyboe citater. Jeg har altid godt kunne lide Kurt Thyboe. Han lever sig helt ind i det han laver. Halvdelen af hvad han siger er på engelsk, og han er ikke bange for hvad alle andre tænker om ham.
Med al respekt for resten af Danmarks kommentatorstand, så synes jeg faktisk, at de minder meget om hinanden, men Kurt Thyboe han skiller sig fuldstændig ud, og set med mine øjne, så er han århundredets boksekommentator. Der har aldrig tidligere været en type som ham, og der vil sikkert heller aldrig komme det. Man behøver ikke at være specielt bokseinteresseret for at have fornøjelse af at se en boksekamp, hvor det er Kurt Thyboe som er kommentator.
Thyboe tryller med ordene, og med sine sjove, skøre og vandvittige sætningskonstruktioner, kan han få en hvilken som helst boksekamp til både at være en sportslig og en sproglig oplevelse. Jeg kan ikke lade være med at smile, når Kurt Thyboe er i fjernsynet. Han brænder for boksesporten, og han er en mester i at lade sin begejstring smitte af på alle os andre. Hver eneste gang man hører ham sige noget, så er der altid en sætning eller to som brænder sig fast. Intet ville være nemmere for en boksekommentator end rutinemæssigt at sidde og kvække lidt om hvem der får et stød ind, men for Kurt Thyboe er der intet der hedder rutinearbejde. Han følger kampen intenst og er en mester i at sætte ord på, hvad der foregår. Det er faktisk synd, at der ikke findes flere af hans slags, for han er superunderholdende at høre på, og det er derfor jeg roligt tør kalde ham for århundredets boksekommentator.

mandag den 29. november 2010
Brian Nielsen glæder sig til comeback
Som mange sikkert allerede har hørt, så gør Brian Nielsen snart comeback, og det bliver imod den legendariske amerikanske bokser Evander Holyfield. I den anledning havde Go' Morgen Danmark i dag besøg af skuespiller Paw Henriksen, som selv er tidligere bokser. Desuden var Brian Nielsen med på telefon fra Spanien, hvor han bor til dagligt. Kampen mod Evander Holyfield finder sted d. 5 marts 2011, og jeg tror der er mange der glæder sig. Det bliver et brag af en boksekamp, når de to store boksere mødes, og selv om mange nok vil mene, at Holyfield er storfavorit, så udtaler Brian Nielsen, at han glæder sig helt vildt til sit comeback. For som han siger, så har han savnet at bokse, og nu har han fået chancen. Det er kun kort tid siden, at han blev opereret for en alvorlig knæskade og ved den lejlighed fik et helt nyt knæ, så det kræver noget genoptræning, men der er jo heldigvis nogle måneder til, så mon ikke han når det. Brian Nielsen er 45 år og har vundet 64 ud af 66 kampe, hvilket må siges at være ret flot. Han siger selv, at hans form er rimelig god, og han vil gøre alt for at vinde over Evander Holyfield. Jeg vil tro, at der bliver rift om at få billetter til kampen. Selv håber jeg på at kunne følge kampen på TV, når Brian Nielsen gør comeback d. 5. marts.
lørdag den 27. november 2010
Skyskraberløb i Tel Aviv
TV2 News har i dag vist et indslag om skyskraberløb i Tel Aviv i Israel. Disciplinen går i al sin enkelthed ud på at løbe op af trapperne i en skyskraber, og den der først når toppen af bygningen har vundet. Relativt enkelt og så er det tillige nemt at arrangere sådan et løb, idet man ikke behøver at afspærre gader og den slags, som man jo gør når man arrangerer et løb ude i det fri. Jeg ser dog den ulempe ved skyskraberløb, at det er relativt begrænset hvor mange løbere der kan deltage på samme tid, medmindre man sender folk afsted én af gangen. Det så under alle omstændigheder sjovt ud, og jeg er sikker på at deltagerne havde ondt i lægmusklerne, da de nåede toppen af bygningen efter at have tilbagelagt de 54 etager via bygningens trapper. Jeg er ikke helt klar over, om løbet i Tel Aviv her i 2010 er det første af slagsen, eller om det er en tilbagevende tradition, men sjovt ser det ud.
Det næste skyskraberløb bliver i Empire State Building i New York City, der med sine 381 meter er blandt verdens højeste bygninger. Deltagerne får deres sag for, for bygningen har ikke mindre end 102 etager, hvilket næsten er dobbelt så mange som ved skyskraberløbet i Tel Aviv, så der er med garanti nogen der bliver trætte i benene.
Jeg har endnu ikke hørt om den slags i Danmark. Jeg skrev for kort tid siden et indlæg om Danmarks højeste bygning, Herlev Hospital, som i international sammenhæng er en miniput med sine kun 30 etager. Det ville dog være et oplagt sted at afholde et skyskraberløb i Danmark, specielt fordi de kun ligger omkring 10 km. fra København. Det kan nok ikke nås i år, men det kunne da være sjovt hvis vi i løbet af 2011 fik Danmarks første skyskraberløb - jeg ville med stor sikkerhed være at finde blandt tilskuerne, og med endnu større sikkerhed ikke at finde blandt deltagerne. Desværre har danske deltagere ikke så mange steder, hvor de kan træne, så chancen for at en udlænding løber medaljen er absolut til stede.

torsdag den 18. november 2010
20-dobbelt ironman - Kim Greisen er i sandhed en ironman
Den danske civilingeniør Kim Greisen har sat sig for at gennemføre en 20-dobbelt ironman. Hvis det lykkes for ham, bliver han den første dansker der har gjort det. Alene at gennemføre en enkelt ironman er en præstation som kun få mennesker magter, men at gennemføre en 20-dobbelt ironman er noget af det vildeste jeg nogen sinde har hørt. Kim Greisen er 38 år, og selv om det ikke betyder at han er en gammel mand, må man jo alligevel sige, at han nok har sværere ved at træne sig op end en mand der er ti år yngre. Den idrætsglade mand har tidligere gennemført en 10-dobbelt ironman, og selv om det også er en utrolig præstation, er det jo i sagens natur kun halvt så meget som det han nu har sat sig for. Uanset om det lykkes for Kim Greisen at gennemføre en 20-dobbelt ironman, tager jeg hatten af for ham. Jeg er fuld af beundring over at nogen har så stærk selvdisciplin og styrke som det kræver at træne sig op til den slags, og jeg ønsker Kim Greisen held og lykke med at gennemføre en 20-dobbelt ironman.
lørdag den 13. november 2010
Træning med Nintendo Wii
For nogle måneder siden fik jeg en Nintendo Wii spillekonsol samt Wii Fit og et balance board. Jeg var fast besluttet på at træne med den hver dag, og det gjorde jeg også - i starten. For efter nogle uger begyndte træningen at blive mindre og mindre regelmæssig. I dag kom jeg så til at kigge på min Nintendo Wii som havde samlet lidt støv, og jeg besluttede mig for at tage et rask spil tennis. Da jeg først kom i gang fik jeg lyst til at tage et spil mere, og et mere, og et mere... Det blev dog ikke til noget træning med Wii Fit, men pyt med det - det var sjovt at få spillet lidt tennis, og dejligt at min Nintendo Wii for en gangs skyld blev brugt.
Det fik mig til at tænke på, hvorfor jeg ikke har brugt min Nintendo Wii i så lang tid, og jeg tror det skyldes, at det gik hen og blev en slags pligt at jeg hver dag skulle brænde nogle kalorier af med Wii Fit, og pligter er jo som bekendt sjældent særligt sjove. Jeg må være ærlig at sige, at jeg synes de fleste af øvelserne med Wii Fit ikke er specielt sjove, og jeg har derfor besluttet mig for, at jeg ikke længere vil have dårlig samvittighed over, at jeg ikke længere træner med Wii Fit. Hvis jeg istedet kan få spillet lidt tennis og bordtennis er det helt fint, også selv om det måske ikke brænder helt så mange kalorier af. Nintendo Wii er en sjov ting, men til at træne med passer den ikke særlig godt til mig. Derimod synes jeg den er fin som spillekonsol, og det er også sådan jeg vil bruge den fremover, uden at tænke på om jeg får brændt nogen kalorier af. Jeg vil prøve at finde en anden måde at træne på, måske en motionscykel eller lignende, men Nintendo Wii vil jeg fremover udelukkende bruge til at spille underholdende spil på.

Abonner på:
Opslag (Atom)