lørdag den 15. januar 2011

Kjell er min favorit i X-Factor

Her til aften sad jeg og så X-factor, og der var masser af dygtige sangere som viste hvad de kunne. Der var dog én som i særlig grad gjorde indtryk på mig, og det var aftenens sidste deltager, nemlig Kjell på 63 år. Sjældent har jeg hørt en mand synge så smukt. Han var virkelig dygtig, og det var tydeligt at der lå mange års øvelse til grund for den præstation han leverede. Kjell var simpelthen fantastisk, og Pernille Rosendahl lagde ikke skjul på, at hun fik gåsehud, da hun hørte ham synge.

Udover at være en fantastisk sanger, virkede Kjell også som et meget sympatisk menneske. På trods af sit åbenlyse store sangtalent virkede han som en mand der var meget ydmyg overfor opgaven, og han så nærmest overrasket ud, da alle tre dommere selvfølgelig gav ham et "ja". Jeg glæder mig meget til at se Kjell igen i X-factor, og det ville ikke undre mig, hvis han gik hen og vandt i finalen. Kjell er i hvert fald min favorit, og jeg krydser fingre for, at han vinder X-factor 2011.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar