Så skete det, og endda særdeles tidligt på året - storken er landet. Jeg hørte første gang det glædelige budskab, da to medpassagerer i bussen talte om det. Jeg lavede straks en smule research, og på hjemmesiden storkene.dk fandt jeg en artikel som fortalte, at storken er kommet til Danmark. Det er. ifølge ovenstående hjemmeside, de heldige mennesker i Aakirkeby på Bornholm som har fået den ære at lægge luft og jord til den langnæbbede fugl.
Lige siden jeg var barn, har storkens ankomst været noget særligt, og det har altid været et tegn på, at foråret var ved at begynde. I år sker det tidligt, og mon ikke det er klimaforandringerne som har betydning for, at storken kommer lidt tidligere, end den plejer?
Klimaforandringer eller ej, så er det i hvert fald glædeligt, at storken er kommet. Det er en smuk fugl, og de byer som er så heldige at få en storkerede i byen oplever som regel også en vis interesse for de nye beboere.
Stort tillykke til Aakirkeby med storken. Så vidt jeg kan læse mig frem til, har den ikke bygget rede. Men hvem ved, mon ikke storken har sans for den bornholmske charme og vælger at slå sig ned der. Hvis den gør, vil jeg da overveje at kigge forbi, når jeg senere på foråret kommer over til klippeøen, for man kan ikke undgå at blive betaget af denne smukke og elegante fugl.
Viser opslag med etiketten Dyr. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Dyr. Vis alle opslag
mandag den 18. februar 2019
torsdag den 22. november 2012
Flodhesteunge i Zoo København
Jeg har netop set på TV2-News, at Zoo København har fået en ny flodhesteunge som bliver præsenteret i dag. Den nye flodhesteunge hedder Mona og blev født forrige lørdag, hvilket vil sige, at den i dag er kun 12 dage gammel. På trods af sin meget unge alder vejer Mona intet mindre end 35 kg., og flodhesteungen skal i dag se bassinet og Zoos publikum for første gang. Flodhesteungens mor hedder Maren, og jeg vil tro at Maren, ligesom alle andre mødre, er stolt af sit afkom.
TV2-News kunne i øvrigt oplyse, at der er endnu en flodhesteunge på vej, og det kan jo ikke være bedre, for mon ikke flodhesteunger har det som alle andre unger, nemlig at de godt kan lide at have nogle jævnaldrende at lege med. Jeg har ikke forstand på dyr, men jeg vil umiddelbart tro, at når flodhestene føder unger i fangenskab, så er det nok fordi de trives fint i deres omgivelser i Københavns Zoo. Stort tillykke herfra til Zoo og til mor Maren med den lille flodhesteunge.
TV2-News kunne i øvrigt oplyse, at der er endnu en flodhesteunge på vej, og det kan jo ikke være bedre, for mon ikke flodhesteunger har det som alle andre unger, nemlig at de godt kan lide at have nogle jævnaldrende at lege med. Jeg har ikke forstand på dyr, men jeg vil umiddelbart tro, at når flodhestene føder unger i fangenskab, så er det nok fordi de trives fint i deres omgivelser i Københavns Zoo. Stort tillykke herfra til Zoo og til mor Maren med den lille flodhesteunge.
mandag den 9. januar 2012
Pukkelhval set i Øresund
I dag kan man på TV2 News høre, at der er set en pukkelhval i Øresund. Den blev spottet fra en fiskekutter, hvor besætningen skyndte sig at tage en masse billeder. Dagen efter så en af fiskerne hvalen igen, og det vurderes, at pukkelhvalen stadig er i Øresund. Så nu er dygtige folk stået til søs i håb om at få et glimt af hvalen.
Det er ikke så tit, at hvaler ses i dansk farvand, men er er dog sket tidligere. Jeg ved ikke om der er set pukkelhvaler tidligere, men en eller anden type hvaler er der i hvert fald set. Det er jo meget charmerende med sådanne dyr, og så vidt jeg har forstået, så er hvaler ganske fredelige dyr.
Jeg har ikke forstand på hvaler, men da jeg hørte om hvalen i Øresund tænkte jeg straks at det måske kunne skyldes den forholdsvis lune vinter vi har i år. Om det lune vejr skyldes den globale opvarmning, eller om det bare er et tilfælde, vil jeg ikke gøre mig klog på, men jeg må indrømme, at tanken straks meldte sig hos mig.
Nå, under alle omstændigheder er hvaler jo prægtige dyr, og jeg vil gerne erkende, at jeg er lidt misundelig over, at det ikke var mig som fik et glimt af pukkelhvalen. Det kunne være sjovt, hvis der en dag kom en hval ind i Københavns havn, så kunne alle byens borgere få et glimt af den. På den anden side ville der nok være stor risiko for, at den gik på grund, hvis den svømmede i havnen, så måske er det alligevel bedst, at hvaler holder til i de store have. Jeg krydser fingre for, at pukkelhvalen i Øresund finder langt ud i havet igen, hvor den hører hjemme, for det ville jo være ærgerligt med endnu en historie om en strandet hval.
Det er ikke så tit, at hvaler ses i dansk farvand, men er er dog sket tidligere. Jeg ved ikke om der er set pukkelhvaler tidligere, men en eller anden type hvaler er der i hvert fald set. Det er jo meget charmerende med sådanne dyr, og så vidt jeg har forstået, så er hvaler ganske fredelige dyr.
Jeg har ikke forstand på hvaler, men da jeg hørte om hvalen i Øresund tænkte jeg straks at det måske kunne skyldes den forholdsvis lune vinter vi har i år. Om det lune vejr skyldes den globale opvarmning, eller om det bare er et tilfælde, vil jeg ikke gøre mig klog på, men jeg må indrømme, at tanken straks meldte sig hos mig.
Nå, under alle omstændigheder er hvaler jo prægtige dyr, og jeg vil gerne erkende, at jeg er lidt misundelig over, at det ikke var mig som fik et glimt af pukkelhvalen. Det kunne være sjovt, hvis der en dag kom en hval ind i Københavns havn, så kunne alle byens borgere få et glimt af den. På den anden side ville der nok være stor risiko for, at den gik på grund, hvis den svømmede i havnen, så måske er det alligevel bedst, at hvaler holder til i de store have. Jeg krydser fingre for, at pukkelhvalen i Øresund finder langt ud i havet igen, hvor den hører hjemme, for det ville jo være ærgerligt med endnu en historie om en strandet hval.
onsdag den 8. juni 2011
Elephant Parade København
Der er i øjeblikket Elephant Parade i København, og for dem som forventer at se lyslevende elefanter komme trampende gennem gaderne, skal jeg straks sige, at Elephant Parade er en udstilling bestående af 102 glasfiber elefanter. De mange elefanter er malet i flotte farver, og det er kunstnere både fra Danmark og fra udlandet som har stået for at male dem. De 102 elefant-kunstværker står spredt rundt om i København til glæde for alle os der dagligt færdes i byen.
Elephant Parade København 2011 er en del af det internationale projekt, Elephant Parade, og udstillingen har tidligere været i London, og den vil senere komme til andre byer i Europa. De 102 Elefanter som i øjeblikket står udstillet rundt om i København bliver d. 9. september bortauktioneret ved et kæmpe arrangement på Scandic Copenhagen Hotel, og det er det hæderskronede danske auktionshus Bruun Rasmussen, som står for at afvikle auktionen.
Og hvad skal der så ske med de mange penge som kommer ind ved at bortauktionere Elephant Parades mange elefanter? Jo, de skal såmænd gå til at hjælpe den asiatiske elefant, så den har større chance for overlevelse. Antallet af asiatiske elefanter er faldet drastisk, og hvis arten skal overleve, så er der brug for, at der bliver gjort noget hurtigt, og det er lige præcis, hvad Elephant Parade har som formål.
Jeg synes, det er et fremragende initiativ - eller som man siger med et moderne udtryk, en win/win situation. Os der bor i København får noget kønt at kigge på, mens Elephant Parade står på, de virksomheder (for det tror jeg det er) som køber elefanterne på auktionen får positiv omtale, og sidst men ikke mindst bliver der skrabet en hel bunke penge ind til at arbejde for den asiatiske elefants overlevelse. På den måde har vi alle fordel af projektet, så det kan jo ikke være bedre. Jeg er fuld af beundring over de mennesker som har fundet på idéen med Elephant Parade. Det er virkelig en smart måde at samle penge ind til et godt formål, og jeg håber Elephant Parade København 2011 ikke bliver den sidste, men at den også kommer til at finde sted i 2012 og de næste mange år.
Hvis du hører til dem som endnu ikke har set nogen af elefanterne fra Elephant Parade, så har jeg taget et billede af en af dem. Den står placeret ved Københavns Havn udfor Admiral Hotel, og som du kan se, så er der en lille plade med tekst foran elefanten som kort forklarer om formålet med Elephant Parade København, og hvad pengene skal gå til.
Elephant Parade København 2011 er en del af det internationale projekt, Elephant Parade, og udstillingen har tidligere været i London, og den vil senere komme til andre byer i Europa. De 102 Elefanter som i øjeblikket står udstillet rundt om i København bliver d. 9. september bortauktioneret ved et kæmpe arrangement på Scandic Copenhagen Hotel, og det er det hæderskronede danske auktionshus Bruun Rasmussen, som står for at afvikle auktionen.
Og hvad skal der så ske med de mange penge som kommer ind ved at bortauktionere Elephant Parades mange elefanter? Jo, de skal såmænd gå til at hjælpe den asiatiske elefant, så den har større chance for overlevelse. Antallet af asiatiske elefanter er faldet drastisk, og hvis arten skal overleve, så er der brug for, at der bliver gjort noget hurtigt, og det er lige præcis, hvad Elephant Parade har som formål.
Jeg synes, det er et fremragende initiativ - eller som man siger med et moderne udtryk, en win/win situation. Os der bor i København får noget kønt at kigge på, mens Elephant Parade står på, de virksomheder (for det tror jeg det er) som køber elefanterne på auktionen får positiv omtale, og sidst men ikke mindst bliver der skrabet en hel bunke penge ind til at arbejde for den asiatiske elefants overlevelse. På den måde har vi alle fordel af projektet, så det kan jo ikke være bedre. Jeg er fuld af beundring over de mennesker som har fundet på idéen med Elephant Parade. Det er virkelig en smart måde at samle penge ind til et godt formål, og jeg håber Elephant Parade København 2011 ikke bliver den sidste, men at den også kommer til at finde sted i 2012 og de næste mange år.
Hvis du hører til dem som endnu ikke har set nogen af elefanterne fra Elephant Parade, så har jeg taget et billede af en af dem. Den står placeret ved Københavns Havn udfor Admiral Hotel, og som du kan se, så er der en lille plade med tekst foran elefanten som kort forklarer om formålet med Elephant Parade København, og hvad pengene skal gå til.
tirsdag den 10. maj 2011
Chihuahua - En hund med stil
En chihuahua er i følge Wikipedia verdens mindste hunderace. Ejere af chihuahua hunde må da sikkert også lægge øre til mange vittige kommentarer fra forbipasserende som ikke kan lade være med at bemærke de små hunde. Det var i hvert fald tilfældet i dag, hvor jeg så en elegant ung dame komme gående ved Amaliehaven i København med en chihuahua i snor. Hun gik lige foran mig, og jeg bemærkede hendes elegante gang, mens hendes lille hund løb ved siden af hende. Hun stoppede op for at se på springvandet i Amaliehaven, og netop som hun stod der og kiggede, udbrød en knægt: "Rotterne er store i år", mens han kiggede på den lille chihuahua. Hans kammerater brast i latter, og de syntes tydeligvis, det var en sjov bemærkning, som knægten var kommet med. Nu skal det lige bemærkes, at drengen som kom med bemærkningen faktisk havde ret udstående tænder, og onde tunger ville måske sige, at hans ansigt havde visse ligheder med en rotte.
Det skulle dog vise sig, at den unge dame ikke var sådan at bringe ud af fatning. Hun drejede roligt hovedet og så på kammeraterne til knægten med de udstående tænder som var kommet med bemærkningen, hvorefter hun sagde. "Ja, I har ret - kan I ikke holde jeres store rotte i snor, så den ikke bider min hund med sine store tænder?".
Hvis de to kammerater havde grinet over deres vens bemærkning, var det ingenting i forhold til det grineflip de nu fik. Den rapkæftede knægt med de udstående tænder blev helt rød i hovedet, mens hans kammerater hulkede af grin. Damen med chihuahua hunden sagde ikke mere men vendte sig blot om og begyndte at gå - med den samme stilfulde gangart som da hun var kommet. Og hvad kan man så lære af det? Man skal ikke kaste med sten, når man selv bor i et glashus. Eller alternativt: Man bør ikke katapulisere geologiske objekter såfremt man selv residerer i en transparent residens. Hvorom alting er, så synes jeg, der er stil over chihuahua hunde - og ikke mindst deres ejere! Så hvis jeg en dag beslutter mig for at anskaffe mig en hund, så er det ikke usandsynligt, at jeg vil kigge efter en chihiahua til salg, for tænk hvis man kunne udvise lige så meget stil som den unge dame ved Amaliehaven.
Det skulle dog vise sig, at den unge dame ikke var sådan at bringe ud af fatning. Hun drejede roligt hovedet og så på kammeraterne til knægten med de udstående tænder som var kommet med bemærkningen, hvorefter hun sagde. "Ja, I har ret - kan I ikke holde jeres store rotte i snor, så den ikke bider min hund med sine store tænder?".
Hvis de to kammerater havde grinet over deres vens bemærkning, var det ingenting i forhold til det grineflip de nu fik. Den rapkæftede knægt med de udstående tænder blev helt rød i hovedet, mens hans kammerater hulkede af grin. Damen med chihuahua hunden sagde ikke mere men vendte sig blot om og begyndte at gå - med den samme stilfulde gangart som da hun var kommet. Og hvad kan man så lære af det? Man skal ikke kaste med sten, når man selv bor i et glashus. Eller alternativt: Man bør ikke katapulisere geologiske objekter såfremt man selv residerer i en transparent residens. Hvorom alting er, så synes jeg, der er stil over chihuahua hunde - og ikke mindst deres ejere! Så hvis jeg en dag beslutter mig for at anskaffe mig en hund, så er det ikke usandsynligt, at jeg vil kigge efter en chihiahua til salg, for tænk hvis man kunne udvise lige så meget stil som den unge dame ved Amaliehaven.
søndag den 10. april 2011
Storke i København?
I går sad jeg i et selskab, hvor der var en som hårdnakket påstod, at han havde set en stork ved søerne i København. Nu er han normalt ikke typen som siger ting der ikke er rigtige, men ingen andre i selskabet, inklusive mig selv, havde aldrig hørt om, at der skulle være storke i København. Det ville naturligvis være dejligt, hvis os københavnere også kunne have en stork at være stolte af, ligesom de har i flere provinsbyer, men efter min bedste overbevisning, har der aldrig boet storke nogen steder i vores ellers så dejlige by. Jeg kunne dog godt tænke mig at få opklaret spørgsmålet om, hvorvidt der officielt er registreret storke i København, så hvis nogen ligger inde med viden om det, så må I meget gerne skrive en kommentar.
En anden sjov ting omkring storke er, at de jo siges at være dem der kommer med babyerne. I virkeligheden var det vist kun i gamle dage, at man sagde sådan, fordi man ikke fandt det passende at give seksualundervisning til unge mennesker. Så i stedet for at forklare dem om blomsterne og bierne, så sagde man, at det var storken der kom med børnene. Om der stadig findes forældre som siger sådan til deres børn, når de spørger til, hvordan de selv eller andre er kommet til verden, må stå hen i det uvisse, men jeg synes det er en sjov lille historie. Så hvis vi virkelig har storke i København, så kunne man jo - med et blink i øjet - argumentere for, at de kunne hjælpe på det faldende fødselstal. Hvorom alting er, så vil jeg være meget taknemmelig, hvis nogen vil hjælpe mig med at opklare spørgsmålet om, hvorvidt vi har storke her i København - eventuelt bare på gennemflyvning, eller om ham som hævder at have set en af slagsen bare skal have genopfrisket, hvordan en stork i virkeligheden ser ud.
En anden sjov ting omkring storke er, at de jo siges at være dem der kommer med babyerne. I virkeligheden var det vist kun i gamle dage, at man sagde sådan, fordi man ikke fandt det passende at give seksualundervisning til unge mennesker. Så i stedet for at forklare dem om blomsterne og bierne, så sagde man, at det var storken der kom med børnene. Om der stadig findes forældre som siger sådan til deres børn, når de spørger til, hvordan de selv eller andre er kommet til verden, må stå hen i det uvisse, men jeg synes det er en sjov lille historie. Så hvis vi virkelig har storke i København, så kunne man jo - med et blink i øjet - argumentere for, at de kunne hjælpe på det faldende fødselstal. Hvorom alting er, så vil jeg være meget taknemmelig, hvis nogen vil hjælpe mig med at opklare spørgsmålet om, hvorvidt vi har storke her i København - eventuelt bare på gennemflyvning, eller om ham som hævder at have set en af slagsen bare skal have genopfrisket, hvordan en stork i virkeligheden ser ud.
søndag den 27. februar 2011
Slanger i Florida - black racer er den mest udbredte
Jeg har netop afsluttet mit morgenmåltid her hos mine værter i Miami, Florida. De har en utrolig lækker have med palmer og forskellige eksotiske planter, og jeg nyder altid at sidde herude. Faktisk sidder jeg her så ofte jeg kan, også nu, mens jeg skriver dette indlæg. Jeg havde netop taget en tår af min morgenkaffe, da jeg ud af øjenkrogen så noget mørkt der bevægede sig ovre ved et buskads. Jeg drejede hovedet og kiggede i retning af hvor det var, og dér lige midt i en solstråle lå en lille mørk slange. Den lignede nærmest en snog af den slags som vi har hjemme i Danmark om sommeren, men da jeg ikke er slangekyndig, turde jeg ikke at nærme mig den, for tænk nu hvis den var giftig!
Forsigtigt rejste jeg mig, og gik hen til terrassedøren og kaldte ind i huset. En af mine værter kom ud og så på slangen, og han kunne berolige mig med, at den ikke er spor giftig. Faktisk er det den mest udbredte slange i Florida. Den hedder "black racer" og udover at ligne en dansk snog på en prik - bortset fra nakkeprikkerne - så er den også lige så ufarlig som en dansk snog.
Jeg satte mig tilbage i stolen og betragtede den et øjeblik. Så tog jeg en tår af min kaffe og en bid af min morgenmad, og da jeg igen drejede hovedet for at se på slangen, var den væk. Jeg kiggede rundt i haven, men der var ingen black racer at se nogen steder. Jeg er normalt ikke mere dyreinteresseret end så mange andre mennesker, men hvis du har læst mit sidste indlæg, ved du, at jeg nu har skrevet hele to indlæg om dyr her i Miami, og det synes jeg faktisk er ret sjovt. Altså ikke indlæggene i sig selv, men det at jeg har stiftet bekendtskab med flere forskellige dyr, som jeg aldrig tidligere har set i mit liv. Så udover at jeg har fundet ud af, at der findes gribbe i Miami - og vistnok også i resten af Florida, så ved jeg også nu, at den mest udbredte slange i Florida hedder en black racer, og at den ikke er farlig for mennesker. Jeg føler mig allerede lidt som Jacques Cousteau, altså bortset fra at jeg (endnu) ikke har opdaget nogle dyr i havet, men kun på landjorden. Det var alt for denne gang her fra Miami, hvor jeg altså nu også har stiftet bekendtskab med en lokal slange.
Forsigtigt rejste jeg mig, og gik hen til terrassedøren og kaldte ind i huset. En af mine værter kom ud og så på slangen, og han kunne berolige mig med, at den ikke er spor giftig. Faktisk er det den mest udbredte slange i Florida. Den hedder "black racer" og udover at ligne en dansk snog på en prik - bortset fra nakkeprikkerne - så er den også lige så ufarlig som en dansk snog.
Jeg satte mig tilbage i stolen og betragtede den et øjeblik. Så tog jeg en tår af min kaffe og en bid af min morgenmad, og da jeg igen drejede hovedet for at se på slangen, var den væk. Jeg kiggede rundt i haven, men der var ingen black racer at se nogen steder. Jeg er normalt ikke mere dyreinteresseret end så mange andre mennesker, men hvis du har læst mit sidste indlæg, ved du, at jeg nu har skrevet hele to indlæg om dyr her i Miami, og det synes jeg faktisk er ret sjovt. Altså ikke indlæggene i sig selv, men det at jeg har stiftet bekendtskab med flere forskellige dyr, som jeg aldrig tidligere har set i mit liv. Så udover at jeg har fundet ud af, at der findes gribbe i Miami - og vistnok også i resten af Florida, så ved jeg også nu, at den mest udbredte slange i Florida hedder en black racer, og at den ikke er farlig for mennesker. Jeg føler mig allerede lidt som Jacques Cousteau, altså bortset fra at jeg (endnu) ikke har opdaget nogle dyr i havet, men kun på landjorden. Det var alt for denne gang her fra Miami, hvor jeg altså nu også har stiftet bekendtskab med en lokal slange.
torsdag den 24. februar 2011
Gribbene ventede på at jeg skulle kradse af
Jeg opholder mig stadig i Miami, hvor vejret er dejligt. Solen skinner fra en skyfri himmel, og jeg er efterhånden ved at blive godt solbrændt. På disse kanter er der ikke mange fodgængere. Selv om der er fortove bliver de sjældent benyttet. Jeg trængte dog til at få strukket benene i dag, så jeg begav mig ud på en lille gåtur i nabolaget. Solen bagte heftigt, og sveden haglede af mig. Jeg mødte ikke andre fodgængere på min vej, men flere bilister kiggede undrende på mig, som om de tænkte, at det dog var noget mærkeligt noget sådan at bevæge sig rundt til fods.
På et tidspunkt kiggede jeg op, og til min store overraskelse så jeg et par store sultne gribbe over mit hoved. Jeg kom straks til at tænke på de gamle western-film, hvor der nogen gange er folk der går rundt ude i ørkenen, mens gribbene kredser rundt over dem, mens de venter på at de udmattede stakler skal ånde ud så de kan spises. Jeg kiggede rundt, og så ikke gribbe andre steder end lige over mit hoved. De fulgte mig på hele turen, og jeg må indrømme at det føltes lidt mærkeligt. Gribbe er som bekendt ådselsædere, så at se dem følge mig på den måde fik mig til at føle mig som en der snart skulle dø. Måske er det bare fordi, det er så sjældent at folk begiver sig rundt til fods, at gribbene straks bliver opmærksomme når det endelig sker? Heldigvis nåede jeg udmattet men helskindet hjem, og jeg sidder nu i skyggen med en kølig øl og glæder mig over, at jeg trods alt ikke endte som middagsmad for de sultne gribbe. Jeg er ikke den store ornitolog, så mit kendskab til gribbens udbredelse og levesteder har indtil nu været ikke eksisterende, men nu ved jeg da, at der findes gribbe i Miami, så lidt klogere er jeg da blevet i dag.
På et tidspunkt kiggede jeg op, og til min store overraskelse så jeg et par store sultne gribbe over mit hoved. Jeg kom straks til at tænke på de gamle western-film, hvor der nogen gange er folk der går rundt ude i ørkenen, mens gribbene kredser rundt over dem, mens de venter på at de udmattede stakler skal ånde ud så de kan spises. Jeg kiggede rundt, og så ikke gribbe andre steder end lige over mit hoved. De fulgte mig på hele turen, og jeg må indrømme at det føltes lidt mærkeligt. Gribbe er som bekendt ådselsædere, så at se dem følge mig på den måde fik mig til at føle mig som en der snart skulle dø. Måske er det bare fordi, det er så sjældent at folk begiver sig rundt til fods, at gribbene straks bliver opmærksomme når det endelig sker? Heldigvis nåede jeg udmattet men helskindet hjem, og jeg sidder nu i skyggen med en kølig øl og glæder mig over, at jeg trods alt ikke endte som middagsmad for de sultne gribbe. Jeg er ikke den store ornitolog, så mit kendskab til gribbens udbredelse og levesteder har indtil nu været ikke eksisterende, men nu ved jeg da, at der findes gribbe i Miami, så lidt klogere er jeg da blevet i dag.
Abonner på:
Opslag (Atom)