I går overhørte jeg en samtale i bussen, hvor det fremgik af samtalen, at den enes arbejdsplads stod overfor en fyringsrunde og derfor havde tilbudt, at de medarbejdere som måtte ønske det, kunne søge om frivillig fratrædelse. Ledelsen ville så, i det omfang det var muligt, forsøge at imødekomme ønskerne, så antallet af medarbejdere, der skulle forlade arbejdspladsen mod deres vilje, ville blive så lille som muligt.
Det fik mig straks til at tænke på en lignende situation, jeg selv var i for år tilbage. Også i dette tilfælde havde virksomheden åbnet mulighed for, at man selv kunne søge om at frivillig fratrædelse. Det var der flere der gjorde, bl.a. Gurli (navnet opdigtet), som var en dygtig og flittig kollega.
Da den store dag kom, og de (u)heldige kolleger blev kaldt til møde, en såkaldt 'prikkerunde', viste det sig, at de medarbejdere som man havde valgt at afskedige, var dem som, set med mine øjne, var de mest uproduktive. Dem som havde søgt frivillig fratrædelse, blev kun imødekommet, i de tilfælde hvor de faldt ind under kategorien af uproduktive medarbejdere - det var i hvert fald sådan, jeg oplevede det.
Men tilbage til Gurli, hvis ønske om at forlade arbejdspladsen frivilligt ikke blev imødekommet. En eftermiddag nogle uger senere hørte jeg et brudstykke af en samtale mellem to chefer, som talte højere, end de tydeligvis selv var klar over. Ordene fra den øverste af de to faldt nogenlunde sådan her (frit citeret efter hukommelsen): 'Hvis vi har en klar fornemmelse af, at Gurli er på vej væk, så er det ikke hende vi tager hensyn til'.
Kort tid efter blev der lavet nogle ændringer i arbejdsopgaver og arbejdsstationer, og pudsigt nok, så fik Gurli de kedeligste opgaver og det dårligst placerede skrivebord. Der gik mere halvandet år, inden Gurli selv endte med at sige op, og i al den tid havde hendes arbejdsvilkår været forringede. Alt sammen, som jeg opfattede det, på grund af, at hun ved sit ønske om frivillig fratrædelse havde givet ledelsen et hint om, at hun nok ikke ville blive så længe.
Det er en historie, som jeg har tænkt over mange gange siden, og hvis igen kommer i en situation, hvor ledelsen, forud for en fyringsrunde, tilbyder at man kan fratræde frivilligt, vil jeg tænke mig meget godt om, inden jeg siger ja. Min umiddelbare tanke er, at jeg i så fald kun vil bede om det, hvis jeg føler mig helt sikker på, at jeg alligevel vil sige op i løbet af meget kort tid. Naturligvis kan der være virksomheder, hvor man har en anden tilgang til det, end den virksomhed, hvor jeg var ansat, men som sagt ville jeg som udgangspunkt være meget tilbageholdende.
Derudover skal det dog siges, at hvis man alligevel var blevet opsagt som del af fyringsrunden, ville man nok stå bedre i forhold til at finde anden beskæftigelse, hvis man var stoppet som følge af frivillig fratrædelse, fremfor hvis man var blevet fyret mod sin vilje.
