Hvad gør man når man er ensom?

Jeg har en bekendt som de senere år var gået hen og blevet lidt ensom. Hans gamle venner var enten flyttet fra byen eller venskabet var simpelthen bare gledet ud i sandet, og så sad han alene og så ikke så mange mennesker. Men hvad gør man når man er ensom? Ensomhed er desværre et lidt tabubelagt emne, men min bekendte er heldigvis modig nok til, at han tør tale om det.

Det som han først gjorde for at komme ud af sin ensomhed var, at han begyndte at gå på caféer i håb om at møde nogle mennesker. Det viste sig dog, at det var en dyr fornøjelse for ham, og det førte ikke til, at han følte sig mindre ensom. Ofte sad han bare alene på en café og betragtede de andre gæster som næsten alle sad flere sammen. Sådan stod det på i flere år, og hans ensomhed begyndte at gå ham på, og han havde svært ved at finde ud af, hvad han skulle gøre for ikke at være ensom.

I dag er han kommet ud af sin ensomhed, og det som virkede for ham var, at han meldte sig til et par aftenskolekurser. Der mødte han andre mennesker, og nu er han begyndt at se nogle af dem privat. Han er som et helt nyt menneske. Før virkede han trist og modløs, når man talte med ham, men i dag sprudler han af liv. Det er virkelig en fornøjelse at opleve, og derfor tænkte jeg, at jeg ville videregive hans erfaringer med, hvad man gør når man er ensom, så de måske kan komme andre til glæde, og det er hermed gjort.

Pausefisk

Hvis du er lige så gammel som mig, eller ældre, så kan du sikkert huske de populære pausefisk som var i fjernsynet i 70'erne og vistnok også i starten af 80'erne. Hvis ikke du er så gammel og derfor ikke har hørt om pausefisk, så var det nogle fisk som svømmede i et akvarie som vist stod ude i TV-byen, som dengang lå i Søborg og ikke Ørestaden hvor DR nu holder til. Hver gang der var pause mellem to programmer, blev der stillet om til pausefiskene, og så kunne man sidde der og fornøje sig med at se på de små svømmende skabninger, hvis man da ikke lige benyttede lejligheden til at lave kaffe eller andre ting. Når man tænker over det, så siger det måske lidt om, hvor lidt underholdning der var dengang sammenlignet med nu.

Når jeg pludselig kommer til at tænke på pausefisk, så skyldes det, at en af mine kolleger har en datter som går i 9. klasse, og læreren havde spurgt klassen, om der var nogen der vidste, hvad pausefisk var. Ikke én af dem havde gættet det, og da de fik forklaringen, syntes de det lød meget mærkeligt. Nogle af dem var endda sikre på, at der måtte være tale om en joke, for det kunne simpelthen ikke passe, at DR bare spildte sendefladen med at vise nogle fisk der svømmede rundt i et akvarie.

Jeg synes, pausefiskene er et meget godt billede på, hvor meget medielandskabet har ændret sig. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvilke ting i vores tid som om 30 år vil virke fuldstændig tåbelige på de mennesker som hører om det til den tid.

Det er dyrt at være fattig

Det er dyrt at være fattig! Sådan sagde min skolelærer, da jeg for mange år siden gik i skole. Det lyder måske lidt mærkeligt, men det er faktisk rigtigt. For nogle dage siden kom jeg til at tænke på det, da jeg sad i et selskab, hvor snakken på et tidspunkt faldt på tilbudsvarer. Som mange andre mennesker køber jeg tit varer som er på tilbud, og ofte køber jeg stort ind, så jeg slipper for at betale fuld pris, næste gang jeg har brug for den pågældende vare. På den måde har jeg altid de fleste dagligvarer til tilbudspris, da næsten alt kommer på tilbud engang imellem. En i selskabet fortalte dog, at han gerne køber noget på tilbud, men han køber aldrig stort ind, da han ikke har råd. Han fortalte videre, at han altid har overtræk på sin bankkonto og senere kom det også frem, at stort set alt hvad han ejer er købt på afbetaling.

Og her er vi så fremme ved det der menes med, at det er dyrt at være fattig. Manden får jo meget lidt ud af sine surt tjente penge, hvis han både skal betale renter for sit konstante overtræk i banken, betale renter for de ting han har købt på afbetaling og samtidig betale fuld pris for de fleste af sine dagligvarer, fordi han aldrig har råd til at købe stort ind, når det er på tilbud. Fordi han er så fattig, kommer han til at betale en masse unødige ekstra penge, og det var præcis det, som min lærer mente, da han for mange år siden fortalte os om, hvor dyrt det kan være at være fattig.

Spidse sko

Hvis man levede i 1980'erne - som jeg f.eks. gjorde - så kan man sikkert også huske, at det var ret moderne at gå med spidse sko. Jeg skal straks indrømme, at jeg dog ikke selv havde et par, men jeg kan da huske, at det var noget man så ofte. I dag ser man aldrig nogen gå med spidse sko - eller rettere, næsten aldrig - for i går aftes så jeg faktisk en fyr som kom gående over Rådhuspladsen i København i et par spidse lædersko. Skoene havde oven i købet metalspænder, så det var rigtigt 80'er-agtigt. Men ikke nok med at han havde spidse sko på, så havde han også et par stramtsiddende sorte cowboybuker - eller jeans om man vil - på. Derudover bar han en kort sort læderjakke og havde sat sit hår som man gjorde dengang i 1980'erne. Kort sagt: han så ud præcis, som man skulle se ud dengang, hvis man var rigtig moderne.

Om mandens udseende og tøjstil skyldtes, at han var gået i stå i tiden, og stædigt holdt fast i 80'er-stilen, skal jeg ikke kunne sige. Det kan selvfølgelig også bare være, at han havde fundet sine gamle spidse sko og resten af udstyret frem fra pulterkammeret for at iføre sig det i forbindelse med en 80'er-fest eller lignende. Det så i hvert fald bemærkelsesværdigt ud, og jeg vil faktisk næsten gå så langt som til at sige, at det så lidt komisk ud. Og det er netop det, jeg synes er interessant. Hvordan kan det være, at det vi for 30 år siden syntes så vildt smart ud, i dag får os til at trække på smilebåndet og tænke, at det ser lidt fjollet ud. Én ting er, at noget måske ikke er moderne mere - som f.eks. spidse sko - men at man ligefrem tænker, at det er komisk, det synes jeg faktisk er interessant. Det viser, at vores holdninger til altmuligt, herunder tøj, sko og frisurer, påvirkes meget af den tid vi lever i. Når resten af flokken skifter holdning til en given ting, så skifter vi allesammen holdning - og det som vi i dag synes ser supersmart ud, det synes vi i morgen ser ret kikset ud. Jeg tror, at vi mennesker har en tendens til at gå og bilde os selv ind, at vores smag er vores egen, men jeg hælder egentlig til, at vores smag meget langt hen af vejen er dikteret af, hvad alle andre mener.

Nå, men måske var ham fyren med de spidse sko i virkeligheden bare en som havde sin egen smag - uafhængigt af hvad andre måtte mene. Det kunne faktisk have været sjovt at vide, hvorfor han gik med spidse sko og i det hele taget lignede en fra 80'erne. Det eneste jeg kan konkludere er, at min holdning til, hvor smart det er at gå i spidse sko har ændret sig en del siden dengang, og jeg må jo nok erkende at det er noget som omgivelserne har bestemt at jeg skulle ændre holdning til, for det ville da være meget mærkeligt, hvis vi allesammen uafhængigt af hinanden havde ændret holdning til, om det ser smart ud at gå i spidse sko.

Fjernelse af tatoveringer

Lige så udbredt det var at få lavet tatoveringer i 90'erne, lige så udbredt er det nu at få fjernet sine tatoveringer. Misforstå mig ikke, for jeg har intet imod tatoveringer. Faktisk synes jeg, at mange af dem er ret flotte, selv om jeg dog må indrømme, at jeg ikke selv har haft modet til at få lavet en.

Tilbage i 90'erne skulle alle have en tatovering, og der var nogle bestemte af slagsen som var særligt populære, hvis man virkelig ville vise, at man var anderledes end alle andre. Resultatet var, at alle de kvinder der fik lavet en lændetatovering, og alle de fyre som fik lavet en pigtrådstatovering på overarmen - for at vise hvor meget de adskilte sig fra alle andre, faktisk endte med at blive præcis som alle andre. Der er ikke noget specielt ved en pige som har en tatovering over lænden (og jeg skal nok afholde mig fra at komme med nogle af de mange kælenavne den slags tatoveringer har), og ligeledes er der ikke noget specielt ved, at en fyr har en pigtrådstatovering over sin overarm. Det har (næsten) alle andre også! Og det er her, at det bliver aktuelt at tænke på fjernelse af tatoveringer.

Mange af dem som i deres vilde ungdom fik lavet nogle af føromtalte tatoveringer, er nu de samme der konsulterer dyre klinikker som tilbyder fjernelse af tatoveringer. For pludselig viste det sig, at det der skulle have udtrykt selvstændighed og vist, at man var noget helt specielt, faktisk endte med at udtrykke nøjagtig det modsatte. Klinikker der fjerner tatoveringer har i disse år kronede dage, og mange af dem der i 90'erne fik overbroderet kroppen med tidens populære udsmykninger, har i dag en særdeles anstrengt økonomi, fordi de bruger formuer på at få fjernet de tatoveringer, som de fik lavet i deres glade ungdom.

Jeg skriver ikke dette indlæg for at hovere over nogen der vil have fjernet deres tatoveringer, men blot fordi jeg ikke kan lade være med at lægge mærke til, at når folk prøver at udskille sig fra flokken, så er det meget ofte inspireret af andre der også prøver at udskille sig fra flokken, og resultatet bliver, at ingen af dem udskiller sig, men at flokken blot flytter sig et andet sted hen, end den var til at begynde med. Så moralen må være, at hvis man virkelig ønsker at udskille sig, så skal man ikke foretage sig noget som helst men derimod blot lade de andre udskille sig, og efter noget tid vil resultatet være, at alle de andre stadig er ens, mens man selv er den der udskiller sig fra flokken.

Søg job - evner i fokus: Ny kampagne for at få handicappede i job

Her til morgen havde Go' morgen Danmark på TV2 besøg af den statsautoriserede revisor fra Ernst & Young, John Petersson, samt Palle som var ham der ansatte John. Det særlige ved John Petersson er, at han kun er 137 cm. høj, og derudover har han flere medfødte handicap, bl.a. har han kun to fingre på den ene hånd. Det har dog ikke afholdt ham fra at arbejde som statsautoriseret revisor, og han fungerer naturligvis lige så godt i dagligdagen som enhver anden statsautoriseret revisor.

Årsagen til at John Petersson var i studiet hos Go' morgen Danmark er, at det har vist sig, at der er større arbejdsløshed blandt handicappede mennesker end blandt ikke handicappede mennesker, og derfor er der nu afsat 10 mio. kr. til en kampagne for at få handicappede i job. Kampagnen hedder "Søg job - evner i fokus" og skal, som navnet antyder, sætte fokus på, at det er evnerne, det kommer an på - ikke et eventuelt handicap

Det er simpelthen et spørgsmål om at bekæmpe fordomme, for mange mennesker har fejlagtigt den opfattelse, at hvis man har et fysisk handicap, så er man nok ikke så kvik. Derfor er det supergodt, at en højtuddannet mand som John Petersson kommer i studiet og viser, at han er lige så almindelig som alle mulige andre mennesker - måske lige bortset fra, at jeg kunne forestille mig, at han er lidt kvikkere end gennemsnittet, siden han arbejder som statsautoriseret revisor, men det er en helt anden snak.

I min egen familie er der også en som er handicappet, og selv om han har et medfødt fysisk handicap, så fejler hans hoved bestemt ikke noget, men han oplever ofte andre menneskers fordomme, og det er selvfølgelig ikke særlig rart. Derfor blev jeg virkelig glad, da jeg så indslaget i Go' morgen Danmark, og jeg synes, det er godt, at der nu bliver søsat en kampagne for at komme fordommene til livs. Stor tak til John Petersson for at stille op i Go' morgen Danmark og dermed medvirke til at få fokus på den nye kampagne.

Privat vagtværn i Solrød

En gruppe grundejere i Solrød har været hårdt plagede af indbrud, og ofte har politiet været lang tid om at rykke ud, når de har kontaktet dem. Derfor har grundejerne nu taget konsekvensen og hyret et privat vagtværn til at holde øje med området. Resultatet er, at der nu næsten ikke er nogle indbrud eller andre ulovligheder i området, så grundejerne er yderst tilfredse med deres samarbejde med det private vagtværn. Det fremgår af et indslag på TV2 Lorry her til aften. Man så også vagtværnets vagter, og det hele så pænt og ordentligt ud.

Det er jo lidt sørgeligt, at det skal være nødvendigt, men lige så længe som der har været mennesker på jorden, lige så længe har der nok eksisteret tyveknægte, så det er nok noget man bliver nødt til at affinde sig med, selv om det selvfølgelig er ærgerligt for borgerne, at de skal have udgifter til at hyre et privat vagtværn til at passe på dem.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det private vagtværn har fået tyvene til at holde op med deres numre, eller om de bare har fundet nye jagtmarker. Hvis det sidste er tilfældet, så er det jo lidt ærgerligt for dem der nu bliver plaget af indbrud i stedet for. Selv om det selvfølgelig vil være lidt uheldigt, hvis det forholder sig sådan, så kan jeg nu alligevel godt forstå grundejerne i Solrød, for hvis de kan slippe for generne ved at hyre et privat vagtværn, hvorfor skulle de så lade være?

Det bedste ville jo være, hvis man kunne få tyveknægtene til at holde op med deres ugerninger, men det er jo nok svært, hvis de skal skaffe penge til et misbrug eller lignende, så husejere må nok se i øjnene, at det kan være nødvendigt at hyre private vagtværn, hvis de bor i et belastet område og gerne vil undgå indbrud, hvor sørgeligt det end er.

Gammel eneboer i Rønnes Mose

TV2 Nyhederne havde her til aften et indslag om folk der bor i de danske skove, og i den forbindelse besøgte de den 76-årige Ingolf Østerby som lever som eneboer i en hule i Rønnes Mose som ligger mellem Holstebro og Skive. Ingolf Østerby har levet som eneboer i 25 år, og det så ud til, at han faktisk er godt tilfreds med sin tilværelse. Jorden som han bor på er ejet af en lodsejer som har givet ham lov til at bo der.

Han lever primært af de ting som naturen byder på. Han må ikke selv jagte dyr, men når han finder harer eller grevlinger som er blevet kørt ned, så tager han dem med hjem til sin hytte i skoven og spiser dem, for som han sagde, så er der mad til en hel uge i sådan en grevling. Vand til drikkelse og personlig hygiejne henter han i en nærliggende å, og selv om vandet ikke så helt klart ud, så er det ifølge Ingolf Østerby rent nok til at drikke. Og det må der jo være noget om, eftersom han har drukket det de sidste 25 år. Han så i hvert fald sund og frisk ud, og så kan vandet nok ikke være så beskidt igen.

Den 76-årige eneboer er dog ikke helt afskåret fra omverdenen. Én gang om ugen tager han bussen ind til byen, hvor han bl.a. køber cigaretter og andre fornødenheder, hvorefter han tager tilbage til sin hule i Rønnes Mose. Han har tidligere boet i byen og endda været gift i fire år, men han finder altså større tilfredsstillelse ved at bo i sin hule i skoven, og kun besøge byen en gang om ugen. Ingolf Østerby har sågar også en postkasse, som er placeret ved nærmeste landevej, så han selvom han lever som eneboer, så kan han altså stadig modtage post.

Jeg synes, det er spændende at se, at det faktisk kan lade sig gøre at bo i en skov og leve af de ressourcer som naturen byder på, og jeg synes det er sundt at se, at der faktisk findes mennesker her i landet som klarer sig på den måde. Stor tak til Ingolf Østerby for at åbne sin hule for os byboere, så vi kunne få et indblik i, hvordan en sej gammel eneboer lever sit spartanske liv i Rønnes Mose.

Folk piner sig selv på Filippinerne i anledning af påsken

I dag kan man på TV2 News se, at nogle mennesker på Filippinerne markerer påsken ved at pine sig selv. Grunden til at de gør det er, at de på den måde går gennem nogle af de samme lidelser som Jesus gjorde. Mange pisker sig selv i flere timer, indtil de bogstavelig talt har pisket sig selv til blods. Enkelte går skridtet videre, og lader sig korsfæste til ære for Jesus. Den måde som nogle på Filippinerne vælger at vise Jesus respekt på ved at tage hans pinsler på sig, må være udtryk for, at de pågældende er meget stærkt troende. Generelt er filippinere et meget troende folk, men selv på Filippinerne er det kun et fåtal der tager så stærke midler i brug.

At lade sig korsfæste er vel den ultimative måde at tage Jesus' lidelser på sig. Jeg har aldrig hørt om, at den slags skulle have fundet sted i Danmark, men man kan jo aldrig vide. Under alle omstændigheder så vil jeg vælge at vise min respekt for Jesus på en lidt mindre dramatisk måde end det som foregår på Filippinerne i påsken, men sådan er vi jo så forskellige. Man kan i hvert fald sige, at påskens pinsler og korsfæstelser på Filippinerne ligger meget langt fra den måde som vi plejer at fejre påske på her i Danmark.

Karsten Rees Boulevard

Du kender sikkert Karsten Ree - eller har i hvert fald hørt om ham. Han er en dansk iværksætter og erhvervsmand som for mange år siden opdagede, at der var et kæmpe marked for købs- og salgsannoncer. Det blev starten på Den Blå Avis, hvor både private og virksomheder kunne annoncere hvad de gerne ville købe eller sælge. Karsten Ree havde ramt en guldåre. Den Blå Avis blev hurtigt en kæmpesucces, og jeg vil umiddelbart tro, at de fleste danskere har prøvet at købe eller sælge noget gennem Den Blå Avis. Pengene væltede ind, og Karsten Ree begyndte så småt at blive en ret velhavende mand. Ree havde simpelthen skabt en velfungerende og sund virksomhed på at dække et behov, som ingen andre havde fået øje på før ham. Det er den slags der kendetegner en rigtig iværksætter.

Efter at have haft Den Blå Avis i nogle år, besluttede Karsten Ree sig for at sælge virksomheden. Hvis han var rig i forvejen, så blev han nu styrtende rig - han blev faktisk milliardær! Nu kunne han jo sagtens have valgt at læne sig tilbage og udelukkende fungere som forbruger af samfundet, men for en rigtig iværksætter som Karsten Ree, så skal der ske noget nyt. Naturligvis nød han livet med store huse og lækre biler og den slags, men at læne sig tilbage og slappe af, så ikke ud til at være noget der tiltrak ham. I stedet kastede han sig ud i forskellige projekter som bl.a. Ree Park, som er en vaskeægte safari park med giraffer, løver, næsehorn samt en masse andre vilde dyr.

Da Amagerbanken i 2010 stod i store problemer, og faktisk var i risiko for at lukke, trådte Karsten Ree til med en pose penge - faktisk en rigtig stor pose penge med adskillige hundrede millioner i. På det tidspunkt var der ikke mange der turde investere i Amagerbanken. De fleste anså det for at være en særdeles risikabel investering, men Karsten Ree stillede alligevel med en masse penge i et forsøg på at redde en gammel bank fra at måtte dreje nøglen om. Var Karsten Ree gået fra forstanden? Havde han mistet sin sunde fornuft? Nej, han var såmænd bare en ansvarlig borger som kunne se, at hvis banken skulle overleve, så var der behov for, at nogen stillede op med en hjælpende hånd, og da han havde muligheden, så gjorde han det. Enden på det hele blev, at Karsten Ree tabte de penge han havde skudt i projektet, da Amagerbanken til sidst gik konkurs.

Tænk hvis alle velhavende erhvervsfolk var som Karsten Ree. Frygtløs stillede han op med en pose penge, da han kunne se, at en virksomhed var i alvorlige problemer. Jeg tager hatten af for sådan en mand. Velvidende at han risikerede at miste de penge han smed i Amagerbanken, og at den mulige gevinst slet ikke stod mål med risikoen, gjorde han alligevel hvad han kunne for at redde virksomheden. Det kalder jeg mod og ansvarlighed, og hvis der var flere af hans slags, så er jeg sikker på, at Danmark var kommet endnu bedre gennem den efterhånden netop overståede finanskrise, end vi gjorde. Karsten Ree har bevist, at han er en rigtig mand, og jeg er fuld af beundring over ham. Det er typer som ham vi har brug for flere af i det danske samfund, og hvis nogen har gjort sig fortjent til engang om mange år at få en gade eller en plads opkaldt efter sig, så er det ham. Det skal ikke bare være en eller anden lille snoldet sidegade, men en stor og flot boulevard, som jo så meget passende kunne hedde Karsten Rees Boulevard.

Operation X og Morten Spiegelhauer

I aften slår Operation X og Morten Spiegelhauer til igen. Denne gang har programmet fået titlen "Firmafest på statens regning", og hvis man skal tro den omtale af programmet som man kan læse på TV2s programoversigt, så skal det nok blive spændende. Kort fortalt handler aftenens program om, at der angiveligt skulle være private kursusudbydere som arrangerer firmafester eller andre former for underholdning og kamouflerer det som arbejdsmarkedsuddannelse, som der kan fås statsstøtte til. Hvis det virkelig er rigtigt, at der er nogen der holder firmafest på statens regning, så er det naturligvis en oplagt sag for Operation X, og udsendelsen har allerede været annonceret flere gange på TV2.

Det skal nok blive spændende at se aftenens udsendelse, og højdepunktet er jo altid det tidspunkt, hvor Morten Spiegelhauer konfronterer de mennesker hvis gerninger udsendelsen handler om. Operation X er nok et af de mest populære programmer på TV2, og Morten Spiegelhauer er dygtig i rollen som den der samler trådene og konfronterer folk. Naturligvis står der et helt hold af journalister, fotografer og ikke mindst muldvarper bag programmerne, men Spiegelhauer er den der fortæller historien, taler med de medvirkende i programmet, og altså til sidst konfronterer dem som det pågældende Operation X program handler om.

Man kan vel med rimelighed godt betegne Morten Spiegelhauer som kongen af afslørende journalistik. Der er efterhånden ikke det fupnummer eller den uretfærdighed som ham og Operation X ikke har afsløret. Flere af programmerne har efterfølgende skabt massiv medieomtale, og de har sågar resulteret i politisk røre på Christiansborg. Om det også bliver tilfældet med programmet i aften må tiden vise, men hvis der virkelig er nogen der slipper afsted med at holde firmafest på statens regning, så lyder det jo umiddelbart som noget, der ville kunne få en politiker eller to op af stolen. Jeg tror, det er meget få danskere som ikke kender Operation X og har set det mindst én gang. Med risiko for at lyde sentimental, så tror jeg faktisk godt, at man kan sige, at programmet er blevet en institution i dansk TV, og jeg er da også helt sikker på, at TV2 er glade for at kunne sende sådan et program.

Jeg har selv set de fleste af Operation X-udsendelserne, og jeg vil da også se udsendelsen i aften, hvor det angiveligt vil blive afsløret, at der er nogle som holder firmafest, og lader staten betale gildet ved at få det til at se ud som arbejdsmarkedsuddannelse. Men hvorfor har vi denne trang til at se den slags udsendelser? Er det fordi vi godt kan lide, at se retfærdigheden ske fyldest, og dermed opnår en form for tilfredsstillelse, når Morten Spiegelhauer konfronterer folk og afkræver dem svar på en række spørgsmål, som de ofte ikke har den store lyst til at besvare? Det kunne være spændende at høre en sociolog komme med et bud på, hvorfor den slags udsendelser er så populære, men det bliver nok ikke i aften, for der skal vi jo allesammen se Morten Spiegelhauer og Operation X.

Dennis Nørmark: Kulturforståelse for stenalderhjerner

Go' morgen Danmark havde her til morgen besøg af Dennis Nørmark som er antropolog og forfatter. Nørmark har skrevet bogen "Kulturforståelse for stenalderhjerner", og bogen handler om, hvordan andre mennesker ser på os danskere. Kort fortalt bliver vi opfattet som dovne, uhøflige og reserverede. Det virkede faktisk som om, at der er ret stor forskel på, hvordan vi danskere opfatter os selv, og hvordan andre opfatter os.

Dennis Nørmark havde lavet en lille top-5 over, hvordan vi danskere bliver opfattet, og på femtepladsen lå dovenskab - andre folkeslag opfatter simpelthen danskerne som dovne. På fjerdepladsen lå religionsforskrækkelse, og bedrevidenhed indtog tredjepladsen. Som eksempel på danskernes bedrevidenhed nævnte Dennis Nørmark, at vi generelt mener, at alt hvad der er lavet i Danmark er godt, og i hvert fald bedre end det de andre kommer med. Endvidere nævnte han ordet "udansk", som jo generelt bliver brugt til at betegne noget, der er dårligt. På andenpladsen lå vores direktehed, og Nørmark nævnte som eksempel, at ordet "please" ikke findes på dansk. Førstepladsen i Dennis Nørmarks top-5 over hvordan mennesker rundt om i verden ser på os danskere, blev indtaget af vores reservation. Danskerne er generelt meget reserverede. Vi er svære at komme ind på, og vi har de venner, som vi synes vi skal have.

Det var den korte version af hvad folk tænker om os danskere, og det må jo siges at være lidt af en mavepuster. I hvert fald burde det give anledning til eftertanke, eftersom det generelt er negative ting, som folk tænker om os. Jeg synes faktisk, det er ret skræmmende, at vi har sådan et omdømme, og jeg håber da, at Dennis Nørmarks bog kan være med til, at vi bliver lidt mere selvkritiske.

Det var ret interessant at høre Dennis Nørmark sætte ord på andre folkeslags meninger om os, selv om det ikke ligefrem er stolthed man sidder tilbage med som dansker efter sådan en svada. Hvis man vil have den lange version af, hvordan andre opfatter os, så må man selv læse Kulturforståelse for stenalderhjerner som udkommer i dag.

Hvad blev der af Rudy Frederiksen?

Kan du huske Rudy Frederiksen? Hvis ikke, så kan du læse lidt om ham på Wikipedia, hvor der er en kort artikel om ham. Han var sikker chat konsulent, og derudover var han en ivrig fotograf. Han medvirkede ufrivilligt i TV-programmet Operation X, hvor Morten Spiegelhauer konfronterede ham. TV-programmet bragte sindene i kog over hele landet, og Rudy Frederiksen blev senere fængslet. Så vidt jeg husker, var han familiefar, og han levede vist et yderst harmonisk familieliv, indtil det hele pludselig ændrede sig.

Rudy Frederiksen blev mildest talt upopulær efter udsendelsen havde været sendt, og jeg mener at have hørt, at han senere flygtede til Finland, fordi han vist ikke var videre populær herhjemme. Men hvad blev der af Rudy Frederiksen? Lever han stadig i Finland, eller har han måske skiftet udseende - og måske også navn, og lever et sted i Danmark? Det kunne være interessant at høre, hvad der er blevet af ham. Hvis han lever under en ny identitet og i øvrigt opfører sig ordentligt, så synes jeg egentlig, at han skal have lov til at leve i fred. Men jeg synes det kunne være interessant at vide, hvilke konsekvenser det har haft for ham, at han pludselig fra den ene dag til den anden blev lagt for had af store dele af befolkningen. Hvis nogen ved noget om, hvad Rudy Frederiksen laver i dag, vil jeg meget gerne høre om det.

Kræftens Bekæmpelse holder landsindsamling i dag

Det har netop ringet på min dør, og udenfor stod to unge piger som ville høre, om ikke jeg ville give et bidrag til Kræftens Bekæmpelses landsindsamling 2011. Det ville jeg naturligvis godt, og jeg fandt straks nogle mønter frem, som jeg kom i deres indsamlingsbøsse. De to piger smilede og sagde tak, inden de gik videre til den næste dør.

Jeg tager hatten af for, at sådan et par piger vælger at bruge deres søndag på at samle penge ind til et godt formål. Kræft er en af de hyppigste dødsårsager, og de fleste af os har kendt mennesker som er døde af kræft. Jeg håber, at Kræftens Bekæmpelses landsindsamling 2011 bliver en kæmpe succes, og jeg glæder mig til at høre, hvor meget de får samlet ind i løbet af dagen. Den slags indsamlinger plejer at skæppe godt i kassen hos organisationerne, og det er der jo brug for, hvis de skal kunne hjælpe. Jeg vil alvorligt overveje selv at melde mig som indsamler ved landsindsamlingen 2012, når jeg nu ikke fik gjort det i år.

Holger er heldigvis fundet i live

Man har netop kunnet høre på TV2 News at den treårige dreng, Holger, som har været forsvundet i et døgn nu heldigvis er fundet i live. Politiets indsatsleder, Flemming Jacobsen, kom med et glædesbrøl for rullende kameraer og selv journalisten som skulle levere den glædelige nyhed var tæt på at græde. Adskillige hundrede mennesker har deltaget i eftersøgningen. Både politi med hunde, hjemmeværnsfolk, helikoptere og civile borgere har gjort hvad de kunne for  at finde Holger. Det må have været en forfærdelig oplevelse for sådan en lille dreng at gå rundt i en kold skov i et helt døgn, og mange var så småt begyndt at tvivle på, om det ville lykkes at finde  Holger i live. De stakkels forældre må have haft deres livs værste nat, og de var da også tydeligt påvirkede af situationen. Indsatsleder Flemming Jacobsen sagde, at det er første gang i hans karriere, at det er lykkedes at finde et barn som har været væk i så lang tid.

Jeg synes det er fantastisk at så mange mennesker har deltaget i eftersøgningen af lille Holger. Det viser, at når det virkelig gælder, så er folk heldigvis klar til at bidrage med hvad de nu kan. Hundredevis af lokale borgere har ofret deres nattesøvn for at gå rundt i skovene med lommelygter hele natten, og nu har de mange timers eftersøgning heldigvis båret frugt. Historien om Holger er et rigtigt eventyr, og jeg fik da også selv lidt blanke øjne, da jeg hørte, at han er fundet i live. En stor hilsen til Holger og hans familie herfra, og et stort skulderklap til de mange der har deltaget i eftersøgningen!

Med døden til følge - Ronnie i retten

Jeg har netop set en udsendelse på DR1, som havde titlen "Med døden til følge", og som handlede om en mand ved navn Ronnie Rasmussen som var anklaget for at være ansvarlig for sin vens død. Ronnie er autolakerer, og han var tiltalt for at have forvoldt sin kammerats død med et samuraisværd. Selv forklarede Ronnie, at der var tale om et uheld, og jeg synes faktisk, at hans forklaring virkede yderst troværdig. Det er første gang, at et tv-hold har fået lov til at filme fra en dansk retssag, og det var ret interessant at følge med i. Det var mit helt klare indtryk, at der var tale om et ulykkeligt uheld som desværre havde kostet Ronnies ven, Dan, livet. Det var tydeligt at se, at Ronnie Rasmussen var dybt ulykkelig over hvad der var sket, og man var ikke i tvivl om, at han og Dan havde haft et godt og stærkt venskab.

Ronnies forsvarer var den kendte forsvarsadvokat Thorkild Høyer, og han forstod virkelig at tale sin klients sag. Den unge anklager fik da heller ikke overbevist retten om sin påstand, og retten valgte at lægge sig tæt op den straf som Thorkild Høyer fremførte som en rimelig straf. Jeg fik helt ondt af Ronnie Rasmussen, mens anklageren talte. Det var tydeligt at se, at han var en mand af ære, og at han oprigtigt var ked af hvad der var sket. Med til historien hører, at episoden havde fundet sted efter massiv indtagelse af alkohol, og i sådan en situation kan det jo være svært at kontrollere et samuraisværd, som var det Ronnie Rasmussen var tiltalt for at have stukket sin ven med.

Personligt er jeg ikke i tvivl om, at Ronnie talte sandt, da han sagde, at der var tale om et uheld, og jeg blev glad, da jeg erfarede, at han "slap" med to år og tre måneders fængsel. Naturligvis skulle han ikke have taget sit samuraisværd, og det var også denne forseelse som han blev straffet for. På den anden side er det jo nemt at sidde bagefter og sige, hvad manden skulle have gjort i en tilspidset situation, hvor begge parter var stærkt påvirkede af alkohol. Jeg er helt sikker på, at Ronnie Rasmussen ville gøre det om, hvis han havde muligheden, men det er jo desværre ikke muligt.

Jeg synes det var flot og modigt af Ronnie Rasmussen at lade os andre komme med ind i retssalen og se, hvordan den slags foregår. Jeg synes han viste sig som en mand, og det at han græd over sin kammerats død, viste netop at han er et menneske, og at han holdt af sin kammerat som desværre gik bort som følge af nogle meget ulykkelige omstændigheder. Stor tak til Ronnie Rasmussen for at lade os andre komme med ind i retssalen, og mange medfølende tanker til Dans familie som mistede deres kære familiemedlem som følge af nogle meget tragiske omstændigheder.

Sammenhængskraft - hænger det overhovedet sammen?

Jeg hører ofte politikere bruge ordet "sammenhængskraft", når de skal argumentere for et eller andet. Både politikere fra højre og venstre i folketingssalen påpeger hensynet til sammenhængskraften i samfundet, når de skal forsvare deres synspunkter. Men hvad dækker begrebet egentlig over. Jeg har brudt mit hoved, men jeg er ikke nået frem til noget svar. Undertiden får jeg det indtryk, at begrebet sammenhængskraft bruges, når man ikke lige kan finde på andre argumenter.

Hvis hensynet til at bevare samfundets sammenhængskraft er så vigtigt, at det kan bruges som argument for næsten hvad som helst, så synes jeg da, at det ville være dejligt at få defineret ordet, så man i det mindste ved hvad det dækker over. Problemet er bare, at jeg aldrig har hørt en politiker definere begrebet, og det styrker min mistanke om, at det bare er et luftigt begreb, og at det ikke dækker over noget som helst andet, end at vedkommende der siger det er løbet tør for andre argumenter. Jeg er faktisk efterhånden ved at nå til den opfattelse, at det slet ikke hænger sammen.

Nu skriver jeg ikke dette indlæg fordi jeg er forarget, for det mener jeg sådan set ikke, at der er grund til at være. Det politiske spil er i høj grad et spil om ord, og netop derfor har ordet sammenhængskraft en eksistensberettigelse. Jeg går ud fra, at det er et ord som er opfundet af en eller anden spindoktor, og jeg må indrømme, at jeg er fuld af beundring over vedkommende som har fundet på det. Første gang jeg hørte nogen tale om sammenhængskraft, syntes jeg faktisk, at det lød meget fornuftigt. Det var først efter at have hørt det nogle gange, at jeg begyndte at spekulere over, hvad det rent faktisk dækkede over. Tænk at  have den evne at kunne opfinde et begreb, som ikke dækker over noget som helst, og som kan bruges til at argumentere for næsten hvad det skal være, og som samtidig lyder yderst fornuftigt de første gange man hører det. Jeg gad godt at vide, hvem ophavsmanden til den efterhånden så berømte sammenhængskraft er. Vedkommende er i hvert fald ikke tabt bag af en vogn.

Men! Hvis der (mod forventning) skulle være nogen, som rent faktisk er i stand til at give mig en klar definition af hvad sammenhængskraft er, så skriv endelig en kommentar, for hvis det er mig der har taget fejl, og udtrykket faktisk dækker over noget reelt, så vil jeg være dybt taknemmelig over at finde ud af, hvad det er.

Ellemann | Lykketoft - kamphanernes forsoning

Jeg har her til formiddag siddet og set Ellemann | Lykketoft på TV2 News, og jeg kan ikke lade være med at smile, når jeg ser de to indsigtsfulde herrer give deres bud på, hvordan verden ser ud. Når man tænker på hvor uenige Uffe Ellemann-Jensen og Mogens Lykketoft har været igennem mange år, hvor de var blandt de ledende skikkelser på hver deres side af det politiske landskab, er det sjovt pludselig at se de tidligere kamphaner være rørende enige om så mange ting.

Min egen indsigt i international politik er ret begrænset, så jeg er nødt til at støtte mig til eksperters vurdering, hvis jeg vil have en idé om, hvad der foregår. Når jeg så hører at Ellemann og Lykketoft - på trods af at de tilhører hver deres politiske fløj - har omtrent samme vurdering af en international politisk begivenhed, så føler jeg min nogenlunde sikker på, at det rent faktisk også er sådan det forholder sig. Martin Krasnik som styrer slagets gang virker også til at have en solid indsigt, og han er god til hele tiden at holde samtalen på sporet. Både Uffe Ellemann og Mogens Lykketoft kan jo godt lide at tale - og de har også mange fornuftige ting at sige, men når der kun er en begrænset mængde tid til rådighed, så er det vigtigt, at der sidder en ordstyrer som kan sikre, at de når at behandle alle de planlagte emner, og den opgave klarer Martin Krasnik fantastisk.

Både Uffe og Mogens har solid udenrigspolitisk erfaring. De har mødt mange af verdens statsledere, og de ved hvad der gemmer sig bag de diplomatiske udtalelser som man hører på TV. Jeg nyder altid at se Ellemann | Lykketoft, og jeg føler faktisk at jeg bliver en smule klogere for hver gang, og når det så samtidig er underholdende, så kan det jo næsten ikke være bedre.

Lægeambulancen i København

Når man går tur i København, hører man ofte sirener nærme sig, og ofte er det lægeambulancen som i følgeskab med en "almindelig" ambulance suser forbi for sekunder efter at være langt væk igen. Det har ofte fået mig til at tænke på, hvor priviligerede vi egentlig er her i landet - i hvert fald i København. Tænk engang, at hvis vi kommer alvorligt til skade, så kommer der en læge kørende i en Mercedes firehjulstrækker sammen med en ambulance - til sammen udgør de jo et helt lille rullende hospital. Det betyder, at kun et par minutter efter at en ulykke er sket, så kan man faktisk allerede være under behandling af en læge mens man bliver transporteret til hospitalet.

Jeg tror kun, det er ganske få promiller af verdens befolkning som er lige så godt stillet. Samtidig har vi en trafikkultur, hvor folk altid holder tilbage for en ambulance, og gør plads så den kan komme forbi. Jeg ved ikke, hvem der har fået idéen til, at vi skal have en lægeambulance i København, men det er simpelthen en genial idé. Jeg har i øvrigt hørt, at mange af de mennesker som bliver behandlet af lægeambulancens læger faktisk kan forlade ulykkesstedet ved egen hjælp, uden at have brug for yderligere lægelig behandling. På den måde kan man jo sige, at lægeambulancen er til stor aflastning for det øvrige sygehusvæsen. Det kan altsammen være meget godt, men set med mine øjne er den største gevinst, at ulykkesofre kan komme under lægelig behandling næsten med det samme. Det kan godt være, at det virker lidt sentimentalt, men jeg er faktisk fuld af taknemmelighed over, at vi har en lægeambulance i København som kan komme og hjælpe os, når vi kommer galt afsted. Tak!

Troels Boldt Rømer - debat-knægten fra karlslunde

Jeg så i går en debatudsendelse, som vist nok var en genudsendelse, hvor en knægt ved navn Troels Boldt Rømer deltog i sin egenskab af formand for Danske Skoleelever, og jeg må sige, at han i den grad viste sig som en dygtig debattør. På foreningen hjemmeside kan man se, at han kun er 16 år gammel og i øvrigt bor i Karlslunde. Undervisningsminister Tine Nedergaard havde virkelig fået sig en svær modstander i debatten, og jeg vil tro, at det kom bag på hende og de andre debattører, at en kun 16-årig knægt kunne være så skarp. Troels Boldt Rømer var saglig hele vejen igennem og forstod virkelig at tale sin sag. Om man er enig eller uenig med ham i de synspunkter han fremførte må jo være op til den enkelte, men jeg må indrømme, at jeg var fuldstændig målløs, da jeg oplevede hvor dygtig en taler han var. Danske Skoleelever har virkelig fået sig en god formand i Troels Boldt Rømer, men da han sikkert snart skal videre i uddannelsessystemet, bliver de jo nok nødt til at se sig om efter en ny formand inden for den nærmeste fremtid, og staklen der skal tage over efter Troels får i den grad noget at leve op til.

Selv om jeg er gammel nok til at kunne være hans far, skulle jeg ikke nyde noget af at møde Troels Boldt Rømer i en diskussion. Jeg er glad for at jeg ikke var i undervisningsminister Tina Nedergaards sko under den debat, for knægten var fuldstændig ustoppelig. Jeg tror ikke det er sidste gang vi hører noget til debat-knægten Troels Boldt Rømer, og jeg vil ikke blive overrasket, hvis han gør politisk komet-karriere, for hans evner som debattør overgår størstedelen af Folketingets medlemmer.