Sæson for landsindsamlinger

I går eftermiddag sad jeg og læste en bog, da det pludselig ringede på døren. Udenfor stod en indsamler fra Red Barnet med en indsamlingsbøsse og spurgte, om jeg ville give et bidrag. Jeg bad hende om at vente et øjeblik, mens jeg for rundt i huset for at finde nogle mønter, som jeg kunne smide i indsamlingsbøssen. Jeg måtte lede flere forskellige steder, inden jeg havde heldet med mig og triumferende kunne vende tilbage til hoveddøren med nogle mønter i hånden.

Det scenarie gentager sig hvert år. Indsamlere fra Red Barnet, Folkekirkens Nødhjælp, Dansk Flygtningehjælp, Røde Kors samt sikkert et par stykker mere, ringer på min dør, og jeg er aldrig forberedt og løber panisk rundt i huset for at finde mønter til dem. Med gårsdagens indsamling er sæsonen startet, og de næste par måneder vil diverse indsamlere ringe på døren og bede om et bidrag, hvilket jeg ikke har noget imod at give - men jeg hader at skulle styrte forvirret rundt i huset, fordi jeg ikke ventede at nogen ville komme og samle ind.

Efter oplevelsen i går lagde jeg en plan, og i dag har jeg ført den ud i livet. Således hævede jeg i morges kontanter i en hæveautomat og købte forskellige småting i forskellige kiosker - og betalte kontant hvert sted. Så nu ligger jeg inde med mønter til de næste indsamlere der kommer forbi, og for at undgå paniksituationer igen, har jeg lagt mønterne i en lille skål som jeg har stillet i entréen. Så nu kan de næste indsamlere bare komme an, Folkekirkens Nødhjælp, Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, og hvad de ellers hedder. Jeg er forberedt, og de skal allesammen få et bidrag. Ikke mere indsamlingspanik i år!

Hvad der er sparet er tjent

En af mine favorittalemåder er, at hvad der er sparet er tjent. Betydningen siger sig selv, og jeg har altid fastholdt, at det også var rigtigt, men er det nu også det?

For kort tid siden havde jeg en ven på besøg, og på et tidspunkt skulle han bruge noget, som jeg sagde, at han kunne finde i skabet på toilettet. Da han åbnede skabet, kunne han ikke undgå at bemærke, at jeg havde omkring 20 stk. deodoranter stående i skabet. Han spurgte hvorfor, og inden jeg kunne nå at svare, kom han selv med svaret, nemlig at de formentlig havde været på tilbud. Og det var lige præcis, hvad de var.

Når noget er på tilbud, og det ellers kan holde sig og ikke optager for meget plads, så køber jeg altid stort ind. Hvis man køber tingene mens de er billige, så slipper man for at købe dem mens de er dyre. Eller som jeg plejer at sige: hvad der er sparet er tjent.

Fundet af de mange deodoranter blev anledning til en samtale om at jagte tilbud, og min gæst sagde, at han ikke gad jagte tilbud. Det har jeg hørt før, og det har altid undret mig. For hvis man gider arbejde til f.eks. 250 kr. i timen - før skat. Hvorfor skulle man så ikke gide at lange 20 deodoranter ned i indkøbskurven, når man alligevel er i supermarkedet, når man på hver deodorant sparer 19 kr. i forhold til hvad de normalt koster. Med andre ord sparer man (og dermed tjener) 20*19 kr., altså 380 kr. - skattefrit, på mindre end ét minuts ulejlighed. Jeg kender ikke andre steder, hvor jeg kan tjene 380 kr. skattefrit ved så lille ulejlighed, og derfor undrer det mig, hvordan nogen kan sige, at de ikke gider jagte tilbud, når de samme mennesker godt gider arbejde for beløb der må betegnes som småpenge i sammenligning med, hvad de kan spare ved at slå til, når der er et godt tilbud. Hvad der er sparet er tjent, så hvis jeg har sparet 380 kr., så har jeg tjent 380 kr. - hverken mere eller mindre.

Og her var det så, at min gæst afbrød mig og sagde, at jeg jo ikke har tjent noget, bare fordi jeg har købt nogle ting billigt. Derimod har jeg sparet nogle penge, og resultatet har samme indvirkning på min privatøkonomi, som hvis jeg havde tjent det samme beløb, men det er rent sprogligt ikke det samme som at jeg har tjent beløbet. Man tjener noget ved at foretage sig noget som giver en indtægt, påpegede ham. Det måtte jeg jo sådan set give ham ret i, så streng taget skulle talemåden lyde noget i retning af, at hvad der er sparet gavner ens økonomi lige så meget som hvad der er tjent, men det lyder så langt og klodset, så jeg tror bare jeg vil fortsætte med at sige, at hvad der er sparet er tjent.

Det som kommer let går let

Et gammelt dansk ordsprog siger, at det som kommer let går let. Betydningen er, at de penge som man har tjent meget nemt, vil man ofte være mere tilbøjelig til at klatte væk, end de penge som man virkelig har knoklet for.

Jeg blev mindet om ordsproget for nogle dage siden, da jeg sad og snakkede med en af mine bekendte. Tidligere havde han et ret vellønnet job, hvor han bestemt ikke overanstrengte sig. Hver måned kom der et pænt beløb ind på hans konto, og hver måned brugte han lige så mange penge som han tjente - og sparede derved ikke noget op. Pengene kom let, og de gik også let. Desværre var han så uheldig at miste sit job, og i mangel af et lignende job tog han et lavtlønnet job, som han stadig har, og han får virkelig lov til at knokle for pengene.

Det interessante er, at nu hvor han kun tjener omkring det halve af, hvad han gjorde før, så sparer han penge op hver måned. Han knokler for sine penge, så de skal bruges fornuftigt. De er ikke kommet let, og derfor går de ikke let.

Når han fortæller om det, er det med et smil på læben, og der er ikke skyggen af fortrydelse. Han er bare blevet klogere, men som den fornuftige mand han er, ved han også, at fortrydelse ikke kan bruges til noget som helst. "Hvad der kommer let går let - men kun hvis man ikke har prøvet at knokle for sine penge", siger han. Han har lært noget, og næste gang han får et job som giver en god løn, så vil han være lige så tilbageholdende med at bruge penge som han er nu, for nu har han prøvet at arbejde hårdt for sine penge.

Allerede som barn havde han hørt, at hvad der kommer let går let, men den fulde forståelse af det fik han først, den dag han pludselig skulle arbejde hårdt for at tjene sine penge. Jeg har tænkt på det nogle gange siden jeg talte med ham om det, for det er jo et skoleeksempel på, at der er nogle ting som man bare kun kan lære ved at gøre sig sine egne erfaringer.

Man kan ikke klippe håret af en skaldet

Du kender sikkert udtrykket, at man ikke kan klippe håret af en skaldet, og du er sikkert også helt med på, at betydningen er, at man ikke kan tage penge fra folk som ingen har. Jeg hørte udtrykket i lørdags, hvor jeg tilbragte aftenen i gode venners lag. En i selskabet udtrykte bekymring for sin økonomi, på trods af, at han faktisk har en ret sund økonomi, sammenlignet med så mange andre. Det var tydeligt at se, at manden faktisk var oprigtigt bekymret.

En anden i selskabet, som ikke ejer kongens mønt og sidder i bundløs gæld, udbrød da, at han ikke bekymrede sig det ringeste om sin økonomi, eller om hvor meget han skyldte væk, da man jo alligevel ikke kan klippe håret af en skaldet. Bevidstheden om at selv den strengeste inkassoadvokat ikke ville kunne gøre ham fattigere, end han allerede var, gav ham tilsyneladende en vis glæde og tryghed. Det kunne ikke blive værre, og det betød, at der intet var at bekymre sig om, mente han. Ingen kunne tage hans penge, for han havde ingen - eller overført: ingen kunne klippe håret af ham, for han var skaldet. Og han virkede oprigtigt glad, og gør det for den sags skyld altid når man taler med ham.

Det fik mig bagefter til at gå i det filosofiske hjørne og tænke lidt over det, som de havde sagt. Ham der både havde penge på lommen og i banken var bekymret, mens ham der ingen penge havde på lommen og kun havde gæld i banken, var fuldstændig ubekymret. Jeg kom i den forbindelse til at tænke på Dalai Lama der, så vidt jeg ved, ikke ejer noget som helst og blot lever som munk. Jeg mindes ikke at have set et billede af ham, hvor han ikke smiler og udstråler et enormt overskud. Nu vil jeg ikke påstå, at hans overskud udelukkende kommer fra, at han går og tænker, at man ikke kan klippe håret af en skaldet, og at han dermed ikke har noget at bekymre sig om. Men måske er penge - for nogle - mere årsag til bekymring end til glæde?

Jeg har tidligere skrevet om det kinesiske ordsprog, "Hvis du ejer mere end 7 ting, så er det tingene der ejer dig". Det handler om en af mine bekendte som i den grad må siges at være ejet af sine ting. De ting han har købt og som skulle give ham glæde er i virkeligheden kun årsag til bekymringer.  Man kan klippe håret af ham, hvilket i denne sammenhæng selvfølgelig betyder, at han har noget at miste. Hvorimod man ikke ville kunne klippe håret af ham, hvis han var skaldet, altså hvis han ikke havde noget at miste.

Nu siger jeg ikke, at løsningen er, at give afkald på alt hvad man ejer og har. Men tanken om at penge og materielle goder måske ikke altid er nøglen til lykke har alligevel spiret i mit sind de sidste par dage. Den der intet har kan man intet tage fra - eller som ordsproget formulerer det: man kan ikke klippe håret af en skaldet. Der kan man bare se, hvor mange tanker et gammelt ordsprog kan give anledning til, når man hører nogen bruge det til at forklare en situation, og det er bl.a. derfor, at jeg holder så meget af gamle ordsprog og talemåder.

Undgå madspild - sådan sparer jeg mange penge hver uge

Jeg har fundet en rigtig god og nem måde at spare penge på, og som sidegevinst er jeg samtidig med til at undgå madspild, og derved skånes miljøet. Det går i al sin enkelthed ud på at besøge mit lokale supermarked lige op til en weekend, hvor de har mange madvarer som enten skal sælges her og nu eller kasseres.

Jeg vil tro, at købmanden gerne vil medvirke til at reducere madspild, men hvis jeg skal være helt ærlig (og det skal man jo være), så tror jeg, at han mest af alt er interesseret i ikke at miste penge. Men pyt nu med det - resultatet er nemlig det samme: hver eneste uge - op til weekenden - bliver de madvarer som ikke kan sælges efter weekenden nemlig sat ned - ofte til det halve, og det giver mig mulighed for at fylde fryseren op med mad til den kommende uge, uden at jeg skal have særligt mange penge op af lommen. Samtidig er både købmanden og jeg med til at undgå madspild. Han får solgt sine madvarer, inden de ellers skulle kasseres, og jeg får billig mad til den kommende uge.

Det er så hamrende ærgerligt at smide mad ud. Dels fordi det belaster miljøet at producere mad. Dels fordi der faktisk er mennesker som ikke har mulighed for at spise sig mætte hver dag, og ikke mindst fordi det er penge lige ud af vinduet.

Så derfor håber jeg, at du vil gøre som mig og begynde at spare en stor del af dit madbudget ved at gøre nogle gode køb op til weekenden, så man kan undgå, at der smides store mængder mad ud. På den måde kan både du og købmanden spare penge, samtidig med at I er med til at undgå madspild.

Hvis du vil spare endnu flere penge og samtidig sikre dig, at du ikke smider overskydende mad ud i dagligdagen, så begynd at spise biksemad lidt oftere. Det er nemlig en rigtig god måde til at undgå at smide mad ud, og så smager det jo samtidig godt.

I øvrigt vil jeg i denne sammenhæng ikke undlade at nævne forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, som er stiftet af Selina Juul. De kæmper for, at Danmark skal blive det sted i verden, hvor der spildes mindst mad, og det kan sagtens lade sig gøre, hvis vi allesammen gør en indsats. Der er mange gode råd at hente på deres hjemmeside, og den er bestemt et besøg værd.

Det er dyrt at være fattig

Det er dyrt at være fattig! Sådan sagde min skolelærer, da jeg for mange år siden gik i skole. Det lyder måske lidt mærkeligt, men det er faktisk rigtigt. For nogle dage siden kom jeg til at tænke på det, da jeg sad i et selskab, hvor snakken på et tidspunkt faldt på tilbudsvarer. Som mange andre mennesker køber jeg tit varer som er på tilbud, og ofte køber jeg stort ind, så jeg slipper for at betale fuld pris, næste gang jeg har brug for den pågældende vare. På den måde har jeg altid de fleste dagligvarer til tilbudspris, da næsten alt kommer på tilbud engang imellem. En i selskabet fortalte dog, at han gerne køber noget på tilbud, men han køber aldrig stort ind, da han ikke har råd. Han fortalte videre, at han altid har overtræk på sin bankkonto og senere kom det også frem, at stort set alt hvad han ejer er købt på afbetaling.

Og her er vi så fremme ved det der menes med, at det er dyrt at være fattig. Manden får jo meget lidt ud af sine surt tjente penge, hvis han både skal betale renter for sit konstante overtræk i banken, betale renter for de ting han har købt på afbetaling og samtidig betale fuld pris for de fleste af sine dagligvarer, fordi han aldrig har råd til at købe stort ind, når det er på tilbud. Fordi han er så fattig, kommer han til at betale en masse unødige ekstra penge, og det var præcis det, som min lærer mente, da han for mange år siden fortalte os om, hvor dyrt det kan være at være fattig.

Rygestop - Spar masser af penge mens du har abstinenser

De fleste mennesker er godt klar over, at hvis man ryger, så er et rygestop noget af det bedste man kan gøre for sig selv. Der er en lang række helbredsmæssige fordele, der er økonomiske fordele, og som om det ikke var nok, så ældes huden ikke så hurtigt, hvis man ikke ryger, som hvis man ryger. Alligevel er der mange som har utrolig svært ved at stoppe, og en af mine gode venner sad for kort tid siden i den situation, at han egentlig gerne ville stoppe med at ryge, men han havde bare meget svært ved at gennemføre et rygestop, da han har røget de sidste mange år.

Det lykkedes ham at stoppe med at ryge, men det var ikke ved hjælp af rygeplaster, piller, hypnose, akupunktur eller andre ting. Faktisk stoppede han fra den ene dag til den anden, og det som gjorde, at han fandt styrken til at stoppe, var at han begyndte at regne på, hvor mange penge han ville spare ved et rygestop. Han lavede et sjovt lille regnestykke som lød nogenlunde sådan her:

Hvis det tager to uger - altså 14 dage - før man er fri for abstinenser efter sit rygestop, og man sover 8 timer om dagen. Så har man altså abstinenser i 16 timer om dagen i 14 dage. Det bliver i alt til 224 timer. Hvis man holder rygestoppet i 10 år, hvilket er 3650 dage, har man - i mins vens tilfælde - sparet ca. 33 kr. pr. dag, hvilket over en periode på 10 år bliver til 3650x33 kr, og det bliver i alt til 120.450,- kr. Eftersom vi nåede frem til, at han har abstinenser efter sit rygestop i 224 timer, så har han i hver time med abstinenser holdt en timeløn på  120.450/224 kr., hvilket bliver til 537 kr. pr. time. Selv om abstinenser efter rygestop kan være ubehagelige, så er de måske lidt nemmere at bide i sig, hvis man ved, at man sparer 537,- kr. i timen i de dage man har abstinenser - skattefrit!

For min ven var det i hvert fald det der skulle til for at stoppe med at ryge. Jeg kunne nu godt forestille mig, at sådan et regnestykke ikke er tilstrækkeligt for alle mennesker, men hvis nogen synes de kan bruge det til noget, så er det jo fint. Andre finder måske vejen væk fra cigaretterne ved hjælp af hypnose, akupunktur eller nogle af de produkter man kan købe på apoteket. Den ene måde kan være lige så god som den anden, hvis bare det i sidste ende fører til et permanent rygestop. Nu glæder jeg mig til at se, hvor længe min ven kan holde sit rygestop, men jeg har på fornemmelsen, at han er stoppet permanent, for han har nu været røgfri i fire uger, så de værste abstinenser skulle være overstået.

15-årig tjener over en million om året

Go' aften Danmark på TV2 havde her til aften besøg af den 15-årige Simon Mørch som tjener over en million kroner om året. Han er indvolveret i firmaet GoSocial som tjener penge på at målrette Facebook annoncer til specifikke brugere. Hver dag når han har fri fra skole, så tager han hjem og passer sit indbringende fritidsjob, og ind i mellem bliver der også tid til at få lavet lidt lektier. Simon Mørch bruger naturligvis en smule af sine mange penge, men han sparer også op, og han har således allerede i en alder af 15 år en solid opsparing.

Hans business partner var også i studiet, og han sagde, at Simon udmærker sig ved, at han er god til at sætte sig ind i nye teknologier. Knægten startede allerede som 10-årig, og nu tjener han altså kassen ved at målrette Facebook annoncer. Det er sgu godt gået, og mon ikke hans forældre er stolte over ham.

Det lyder ret vildt at tjene over en million om året som 15-årig, men Simon Mørch virkede faktisk ret afslappet omkring det. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad sådan en knægt kan drive det til, når han bliver voksen. Hvis han allerede nu tjener over en million kroner hvert år, og samtidig er sparsommelig, så er det jo ikke usandsynligt, at han ender med at blive styrtende rig. Jeg tager hatten af for sådan en knægt, og jeg er fuld af beundring over, at han kan tjene så mange penge i en så ung alder.

Karsten Rees Boulevard

Du kender sikkert Karsten Ree - eller har i hvert fald hørt om ham. Han er en dansk iværksætter og erhvervsmand som for mange år siden opdagede, at der var et kæmpe marked for købs- og salgsannoncer. Det blev starten på Den Blå Avis, hvor både private og virksomheder kunne annoncere hvad de gerne ville købe eller sælge. Karsten Ree havde ramt en guldåre. Den Blå Avis blev hurtigt en kæmpesucces, og jeg vil umiddelbart tro, at de fleste danskere har prøvet at købe eller sælge noget gennem Den Blå Avis. Pengene væltede ind, og Karsten Ree begyndte så småt at blive en ret velhavende mand. Ree havde simpelthen skabt en velfungerende og sund virksomhed på at dække et behov, som ingen andre havde fået øje på før ham. Det er den slags der kendetegner en rigtig iværksætter.

Efter at have haft Den Blå Avis i nogle år, besluttede Karsten Ree sig for at sælge virksomheden. Hvis han var rig i forvejen, så blev han nu styrtende rig - han blev faktisk milliardær! Nu kunne han jo sagtens have valgt at læne sig tilbage og udelukkende fungere som forbruger af samfundet, men for en rigtig iværksætter som Karsten Ree, så skal der ske noget nyt. Naturligvis nød han livet med store huse og lækre biler og den slags, men at læne sig tilbage og slappe af, så ikke ud til at være noget der tiltrak ham. I stedet kastede han sig ud i forskellige projekter som bl.a. Ree Park, som er en vaskeægte safari park med giraffer, løver, næsehorn samt en masse andre vilde dyr.

Da Amagerbanken i 2010 stod i store problemer, og faktisk var i risiko for at lukke, trådte Karsten Ree til med en pose penge - faktisk en rigtig stor pose penge med adskillige hundrede millioner i. På det tidspunkt var der ikke mange der turde investere i Amagerbanken. De fleste anså det for at være en særdeles risikabel investering, men Karsten Ree stillede alligevel med en masse penge i et forsøg på at redde en gammel bank fra at måtte dreje nøglen om. Var Karsten Ree gået fra forstanden? Havde han mistet sin sunde fornuft? Nej, han var såmænd bare en ansvarlig borger som kunne se, at hvis banken skulle overleve, så var der behov for, at nogen stillede op med en hjælpende hånd, og da han havde muligheden, så gjorde han det. Enden på det hele blev, at Karsten Ree tabte de penge han havde skudt i projektet, da Amagerbanken til sidst gik konkurs.

Tænk hvis alle velhavende erhvervsfolk var som Karsten Ree. Frygtløs stillede han op med en pose penge, da han kunne se, at en virksomhed var i alvorlige problemer. Jeg tager hatten af for sådan en mand. Velvidende at han risikerede at miste de penge han smed i Amagerbanken, og at den mulige gevinst slet ikke stod mål med risikoen, gjorde han alligevel hvad han kunne for at redde virksomheden. Det kalder jeg mod og ansvarlighed, og hvis der var flere af hans slags, så er jeg sikker på, at Danmark var kommet endnu bedre gennem den efterhånden netop overståede finanskrise, end vi gjorde. Karsten Ree har bevist, at han er en rigtig mand, og jeg er fuld af beundring over ham. Det er typer som ham vi har brug for flere af i det danske samfund, og hvis nogen har gjort sig fortjent til engang om mange år at få en gade eller en plads opkaldt efter sig, så er det ham. Det skal ikke bare være en eller anden lille snoldet sidegade, men en stor og flot boulevard, som jo så meget passende kunne hedde Karsten Rees Boulevard.

Mange bække små gør en stor å

Man siger at "mange bække små gør en stor å". Nu tænkes der ikke kun på små bække ude i naturen som i et stort antal samler sig til en stor å - udtrykket skal snarere forstås i overført betydning. Den dybere mening er, at hvis man er opmærksom på alle sine små udgifter og indtægter, så kan de tilsammen blive til en masse penge. For at illustrere, hvad der præcis menes med ordsproget, "mange bække små gør en stor å", så vil jeg komme med et lille eksempel:

Hvis man f.eks. husker at tage en tom indkøbspose med ned i supermarkedet, når man skal købe ind, så sparer man et par kroner. Nu ved enhver, at et par kroner ikke rækker langt i dagens Danmark, men hvis man sparer et par kroner hver eneste gang man køber ind, så bliver det alligevel til et par hundrede kroner i løbet af et år. Hvis man samtidig sparer et par kroner på en masse andre ting, så bliver alle de små besparelser tilsammen til et stort beløb - eller med andre ord: mange bække små gør en stor å.

Ordsproget er jo fuldstændig rigtigt, og de fleste mennesker kan da også godt se det. Men alligevel så er det nok de færreste af os som altid tager en tom indkøbspose med, når vi skal ned at købe ind - for nu at blive ved det eksempel. Når man tænker på, hvor mange penge en gennemsnitsdansker har mulighed for at spare i løbet af et år - altså det som i ordsproget beskrives som "mange bække små" - så ville det jo være pæne summer som hver enkelt kunne spare årligt ved konsekvent at efterleve ordsproget og på den måde ende med at have "en stor å".

Når vi nu allesammen godt kender teorien - altså ordsproget om at mange bække små gør en stor å - så er det jo mærkeligt, at vi er så dårlige til at efterleve det. Jeg tror, jeg vil forsøge at være mere opmærksom på ikke at bruge penge på noget unødvendigt som f.eks. nye indkøbsposer, hver gang jeg køber ind, for uanset hvordan man vender og drejer det, så kommer man jo ikke udenom, at mange bække små gør en stor å. Og hvis åen består af gode danske kontanter, så er det jo ikke så ringe igen.

Risikofri investering som giver pengene dobbelt igen inden en måned - skattefrit!

Ja, overskriften er fuldstændig rigtig. I dag har jeg lavet en risikofri investering som vil give mig pengene dobbelt igen inden der er gået en måned, og det er fuldstændig skattefrit! Faktisk laver jeg adskillige investeringer hver måned, som allesammen er risikofrie og giver pengene igen plus en høj forrentning inden for en kort periode.

Dagens risikofri investering bestod i 4 pakker rugbrød som var på tilbud til 5,- kr. pr. pakke - normalt koster de 10,-. Jeg ved at jeg når at spise dem inden der er gået en måned, og jeg ved også, at hvis jeg ikke havde købt dem i dag, så skulle jeg have købt dem i de kommende uger - til fuld pris vel at mærke. Brødet ligger nu i fryseren og holder sig fint, og jeg sparer penge.

Nu ved jeg godt, at en investering på sammenlagt 20,- kr., som er det jeg har givet for alle fire pakker brød til sammen, kun kaster 20,- kr. af sig i besparelser, og det er måske ikke en herregård. Men når man lægger det beløb til alle de andre beløb jeg sparer, så er det på årsbasis langt mere end det koster mig at tage på ferie om vinteren.

Tænk på hvor mange penge du i gennemsnit bruger om dagen på dagligvarer. Hvis vi regner det hele med, altså både mad, drikkevarer, toiletpapir, shampoo, håndsæbe, opvaskemiddel etc., så tror jeg ikke, at du bruger under 100,- kr. om dagen på de ting (sandsynligvis bruger du langt mere). Forestil dig, at du uden nogen form for ekstra arbejde kunne spare 20% af det beløb hver dag. Det bliver til 20*365 = 7.300. Hvis dit daglige forbrug af dagligvarer er over 100,- kr., så er afkastet af dine investeringer jo naturligvis højere. Faktisk kan man betragte tilbudsaviserne som investerings-aviser. De bugner med muligheder for at foretage risikofrie, skattefrie investeringer med højt afkast.

Men er det ikke besværligt, at købe ind på den måde? Nej, overhovedet ikke - det kræver bare en minimal smule tankevirksomhed. Hvis dit forbrug af dagligvarer ikke ændrer sig af, at du har et lager liggende af en bestemt vare, så er det jo nøjagtig den samme mængde varer du skal slæbe hjem, som du ellers skulle, hvis du ikke købte mens tingene er billige. I dag købte jeg f.eks. 4 pakker rugbrød, men jeg slap til gengæld for at købe håndsæbe og shampoo, for det købte jeg sidste gang det var billigt.

Så godt som alle dagligvarer kommer med jævne mellemrum på tilbud, og hvis du køber dem mens de er billige, så slipper du for at købe dem mens de er dyre, og du kan i stedet bruge pengene til at rejse ned i varmen om vinteren. Bedre investeringsobjekter finder man simpelthen ikke. Jeg har i hvert fald aldrig hørt om andre investeringer som både er risikofri, skattefri og som samtidig giver et lige så højt afkast.

Jo, men er det ikke meget besvær i forhold til hvor mange penge man sparer? Nej, tænk på hvor få minutter det tager dig at undersøge hvad der er billigt i denne uge. Hvis du beregner din timeløn ved at bruge nogle få minutter hver uge på at tjekke priser, så vil du opdage, at dine besparelser giver dig en langt højere timeløn, end du kunne tjene ved at arbejde lige så lang tid - med mindre at du altså er bankdirektør. Så hvis du gerne vil have mest muligt ud af dine surt tjente penge, så er det bare med at komme i gang med at lave en masse risikofrie investeringer, så du kan få råd til endnu mere af det som gør livet sjovt.

Bliv rig hurtigt!

Bliv rig hurtigt! sådan stod der i en annonce jeg så for noget tid siden. Jeg kunne naturligvis ikke lade være med at kaste et blik på den tilhørende tekst, men den uddybede ikke hvordan denne rigdom pludselig skulle komme - kun at det ville være rart med en masse penge, hvilket jeg sådan set godt vidste i forevejen. Jeg svarede ikke på annoncen, men tænkte en del over den siden. Kan det overhovedet lade sig gøre at blive rig hurtigt? Hvis det virkelig er muligt at tjene en masse penge i en fart, hvorfor så annoncere med det? Hvis jeg kendte en måde hvorpå man kunne score kassen i et snuptag, så ville jeg da ikke ulejlige med med at forsøge at overtale andre til at gøre det - i stedet ville jeg gøre det selv.

Det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at de mennesker der lægger stor energi i at fortælle om at de har fundet en måde at blive hurtigt rig på, virkelig har fundet en sådan måde, og at de bare er nogle utroligt gode og selvopofrende mennesker der vil hjælpe så mange af deres medmennesker som muligt, så de også kan blive rige, og at det er derfor de lægger så stort arbejde i at reklamere for, at man kan blive hurtigt rig. Men selvom jeg normalt tror det bedste om mine medmennesker, så har jeg svært ved at tro, at det virkelig forholder sig sådan. Bliv hurtigt rig! Ja tak, men hvem er det der bliver rig? Den der har indrykket annoncen, eller de stakler der hopper på limpinden.

Jeg tænker, at der jo må være nogen der bider på, siden den slags annoncer med jævne mellemrum dukker op i forskellige udformninger. Nå, det kan selvfølgelig også være, at jeg er gået glip af en frygtelig masse penge i tidens løb, fordi jeg ikke har reflekteret på den slags annoncer, som lover at jeg kan blive hurtigt rig, men jeg må indrømme at jeg hører til den gammeldags type der tænker, at hvis noget lyder for godt til at være sandt, så er det det som regel også.

Lidt har også ret

Et gammelt udtryk siger, at "lidt har også ret". Jeg kan tydeligt huske, hvornår jeg første gang stiftede bekendtskab med det udtryk. Det var, da jeg var barn og sammen med nogle kammerater var gået ud for at "rasle" i anledning af fastelavn. Til dem der ikke ved, hvad det vil sige at rasle, kan jeg lige oplyse, at det går ud på, at man klæder sig ud og derefter ringer på døren hos folk medbringende en hjemmelavet indsamlingsbøsse med nogle mønter i. Når de så kommer og åbner døren, så rasler man med indsamlingsbøssen, samtidig med at man synger "Fastelavn er mit navn...". Og det var i den anledning, at jeg første gang hørte nogen sige "lidt har også ret". Faktisk hørte jeg det en del gange den dag.

De fleste som man ringede på hos ville nemlig gerne give nogle penge, men som regel kun et yderst beskedent beløb - nærmest et symbolsk beløb. Og når de så smed deres små mønter i raslebøssen, så sagde de fleste af dem, "lidt har også ret" som en slags undskyldning for kun at give et meget lille beløb. Jeg har siden erfaret, at det er i tilsvarende sammenhænge, at udtrykket for det meste bliver brugt rundt om i samfundet - altså når folk giver et eller andet beløb til velgørenhed eller andre former for indsamlinger. I de situationer bruges udtrykket ofte af den slags mennesker som egentlig slet ikke har lyst til at give noget som helst, men som heller ikke vil være bekendt at sige nej til at give noget. De fisker de allermindste mønter de kan finde op af deres pung, og med blødende hjerte giver de dem fra sig, mens de i et nærmest højtideligt tonefald siger, "lidt har også ret".

En sjov lille krølle på historien er, at jeg en dag så en lille knægt samle ind til et eller andet velgørende formål foran et supermarked, og da en gammel dame så puttede en lille mønt i indsamlingsbøssen, mens hun sagde, "lidt har også ret", så tilføjede knægten, "ja, men mere har mere ret!". Uheldigvis for damen havde hun allerede sluppet sit tag i mønten, og den var dermed allerede doneret - ellers er jeg sikker på, at hun ville have lagt den i lommen igen. I stedet drejede hun rundt på hælen, og gik derfra med hastige skridt.

At låne penge billigt er ikke umuligt, men man skal se sig for

De fleste mennesker kommer i løbet af deres liv i en situation, hvor de har brug for noget kapital her og nu, og så melder spørgsmålet sig: hvor kan man låne penge billigt. Der findes mange muligheder for at låne penge, og det er vigtigt at man ser sig godt for. Som med så mange andre ting i tilværelsen gælder det om, at man ikke bare tager det første og det bedste lån man finder, men at man giver sig tid til at undersøge de forskellige muligheder. Ofte er det sådan, at jo nemmere og hurtigere du kan få lånet, jo mindre fordelagtigt er det, selv om der naturligvis kan være undtagelser til denne regel. Hvis man vil låne penge billigt, gælder det altså om, at man ikke lader sig friste til at tage imod det første lånetilbud man støder på, uden først at undersøge, hvad den reelle pris er. Det der ved første øjekast kan se ud som et billigt lån, behøver ikke nødvendigvis at være det, når man ser på de samlede omkostninger ved lånet, og det er derfor vigtigt, at man er klar over, hvad det er man skal holde øje med.

Mange mennesker tror fejlagtigt, at det udelukkende gælder om at se på, hvad renterne er, og på den måde kan man nemt komme til at tage fejl af, hvor fordelagtigt et givent lån er. Det vigtigste begreb at kende, når man gerne vil låne penge billigt, er ÅOP. Det ser måske lidt mystisk ud første gang man ser det, men det er vigtigt, at man er klar over, hvad det betyder. ÅOP står for Årlige Omkostninger i Procent, og det er det tal som er det allervigtigste når man skal vurdere om et lån er billigt eller om det er dyrt. Årlige Omkostninger i Procent er de samlede omkostninger der er forbundet med at tage lånet, og hvis ikke man er opmærksom på dette tal, har man ingen mulighed for at vide, om der er tale om et tilbud om at låne penge billigt, eller om det i virkeligheden er et dyrt lån, som er camoufleret som et billigt lån.

Der findes mange forskellige muligheder for at tage et lån, og nogle af de lån der har fået allermest kritik, er de såkaldte SMS lån, hvor der i nogle tilfælde er tale om meget dyre lån, når man ser på ÅOP. Kontokort i butikker er en anden mulighed for at låne penge, og ofte kan man få sådan et kontokort på få minutter. Det kan være fristende at få lavet, når man står midt i et butikscenter, og pludselig har set et stykke tøj, som man gerne vil have, men desværre er det ikke altid billigt at låne penge på den måde. Hvis de samlede omkostninger ved lånet er for høje, kan det være godt at sige til sig selv, at det pågældende stykke tøj sikkert også er der i morgen, og ved på den måde at have lidt tålmodighed, kan man ofte spare mange penge. Hvis man i stedet går ned i sin bank, kan man ofte få en aftale om at låne penge billigt, og man kan i nogle tilfælde forhandle sig frem til en lav rente, som så vil få indflydelse på ÅOP. For selv når man står i sin bank, skal man spørge ind til ÅOP, så man kan se, hvad den reelle pris på lånet er. Mange mennesker synes det er lidt flovt at gå ned i sin bank og spørge om at låne penge, men der skal man huske på, at bankrådgiveren også er et menneske, og at vedkommende med stor sandsynlighed også selv har været i en situation, hvor det var nødvendigt at tage et lån.

Den tid man bruger på at finde frem til det rigtige lån, er givet godt ud, og det gælder om at huske på, at de penge man sparer ved at låne penge billigt, dem kan man bruge på at købe endnu mere tøj eller andre ting, som man kan blive glad for. Når alt kommer til alt, så arbejder de fleste af os jo hårdt for de penge vi tjener, og så gælder det jo om, at få så meget ud af dem som overhovedet muligt. Det er ærgerligt at bruge sine surt tjente penge på at betale høje omkostninger ved et lån, som man blev fristet til at tage i en fart, hvis man kunne have sparet store dele af de omkostninger ved at kigge sig lidt om og finde et sted, hvor man i stedet kunne låne penge billigt. Så husk det nu næste gang du har brug for et lån. Dine penge skal jo helst strække så langt som det overhovedet er muligt.