Du har sikkert hørt udtrykket "hellere en fugl på hånden end ti på taget". Det er et gammelt dansk ordsprog som stammer fra mange år før jeg blev født, og sikkert vil eksistere i mange år efter, at jeg engang ikke er her mere. Sådan er det nemlig med ordsprog og talemåder; de går aldrig helt af mode, og det gælder naturligvis også ordsproget "hellere en fugl på hånden end ti på taget".
Men hvad menes der så med det ordsprog? Jo, ordsproget betyder, at det er bedre at have lidt som man er sikker på, end at have muligheden for en masse, men som man ikke kan være sikker på. De ti fugle på taget kunne jo være fløjet, inden man kom op for at hente dem, mens den fugl som man har på hånden - og formentlig holder fast i - jo ikke lige kan flyve væk. Det er med andre ord bedre at have aftensmaden sikret i form af en fugl, som man er sikker på, end måske at kunne spise et overdådigt måltid bestående af ti fugle - hvis altså de ikke er fløjet væk, inden man når at komme op på taget og få fat på dem.
Forleden dag hørte jeg en politiker sige om modpartens forslag til finansiering af statens udgifter, at det meste af det var "fugle på taget". Vedkommende henviste tydeligvis til det gamle ordsprog "hellere ti fugle på hånden end ti på taget". I modsætning til selve ordsproget, så er det første gang jeg hører en fraktion af det brugt som et selvstændigt udtryk, som det var tilfældet med vendingen "fugle på taget". Den pågældende mente naturligvis, at modpartens finansieringsforslag indeholdt elementer som man ikke kunne være sikre på - ligesom fuglene på taget i det gamle ordsprog.
Det er jo meget beskrivende - forudsat at man altså kender til det oprindelige ordsprog - og derfor tror jeg også, at dette del-ordsprog, som man vel nærmest kan kalde det, vil leve videre i mange år fremover. Jeg tror ikke, at jeg nogensinde tidligere har hørt en del af et gammelt ordsprog benyttet på den måde, men jeg synes det er sjovt at se, hvordan sådan et gammelt ordsprog pludselig kan skabe grobund for en ny talemåde. Man kan sige at den nye talemåde arver fra det gamle ordsprog, eftersom udtrykket "fugle på taget" ikke ville give nogen mening, hvis ikke man kendte til det gamle ordsprog.
Så nu hvor ordsproget "hellere en fugl på hånden end ti på taget" er blevet forkortet til vendingen "fugle på taget", så kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvad der bliver det næste. Jeg kan ikke lige komme på noget godt forslag her på stående fod, men jeg tror godt man kan konkludere, at et gammelt velkendt og langtidsholdbart ordsprog er et fint fundament for en ny, kortere - og måske også langtidsholdbar - talemåde.
fredag den 10. juni 2011
torsdag den 9. juni 2011
Yacht C2, Cayman Islands
I dag er der ankommet en mega yacht til Københavns Havn, og som det hør og bør sig for den slags, så ligger den naturligvis ved Amaliehaven. Dette lækre skib bærer det lidt specielle navn, C2, og som du kan se på billederne nedenfor, så er der tale om en virkelig stor og lækker yacht.
I modsætning til de fleste andre yachts står hjemhavnen ikke skrevet bagpå C2, men jeg talte kort med en flink vagt som stod ved yachten, og han fortalte, at den har hjemme på Cayman Islands. Det er første gang, jeg ser yachten C2, men jeg håber da, den kommer til København igen, så man kan beundre den, når man går tur ved Amaliehaven. Tag lige og nyd billederne:
I modsætning til de fleste andre yachts står hjemhavnen ikke skrevet bagpå C2, men jeg talte kort med en flink vagt som stod ved yachten, og han fortalte, at den har hjemme på Cayman Islands. Det er første gang, jeg ser yachten C2, men jeg håber da, den kommer til København igen, så man kan beundre den, når man går tur ved Amaliehaven. Tag lige og nyd billederne:
onsdag den 8. juni 2011
Elephant Parade København
Der er i øjeblikket Elephant Parade i København, og for dem som forventer at se lyslevende elefanter komme trampende gennem gaderne, skal jeg straks sige, at Elephant Parade er en udstilling bestående af 102 glasfiber elefanter. De mange elefanter er malet i flotte farver, og det er kunstnere både fra Danmark og fra udlandet som har stået for at male dem. De 102 elefant-kunstværker står spredt rundt om i København til glæde for alle os der dagligt færdes i byen.
Elephant Parade København 2011 er en del af det internationale projekt, Elephant Parade, og udstillingen har tidligere været i London, og den vil senere komme til andre byer i Europa. De 102 Elefanter som i øjeblikket står udstillet rundt om i København bliver d. 9. september bortauktioneret ved et kæmpe arrangement på Scandic Copenhagen Hotel, og det er det hæderskronede danske auktionshus Bruun Rasmussen, som står for at afvikle auktionen.
Og hvad skal der så ske med de mange penge som kommer ind ved at bortauktionere Elephant Parades mange elefanter? Jo, de skal såmænd gå til at hjælpe den asiatiske elefant, så den har større chance for overlevelse. Antallet af asiatiske elefanter er faldet drastisk, og hvis arten skal overleve, så er der brug for, at der bliver gjort noget hurtigt, og det er lige præcis, hvad Elephant Parade har som formål.
Jeg synes, det er et fremragende initiativ - eller som man siger med et moderne udtryk, en win/win situation. Os der bor i København får noget kønt at kigge på, mens Elephant Parade står på, de virksomheder (for det tror jeg det er) som køber elefanterne på auktionen får positiv omtale, og sidst men ikke mindst bliver der skrabet en hel bunke penge ind til at arbejde for den asiatiske elefants overlevelse. På den måde har vi alle fordel af projektet, så det kan jo ikke være bedre. Jeg er fuld af beundring over de mennesker som har fundet på idéen med Elephant Parade. Det er virkelig en smart måde at samle penge ind til et godt formål, og jeg håber Elephant Parade København 2011 ikke bliver den sidste, men at den også kommer til at finde sted i 2012 og de næste mange år.
Hvis du hører til dem som endnu ikke har set nogen af elefanterne fra Elephant Parade, så har jeg taget et billede af en af dem. Den står placeret ved Københavns Havn udfor Admiral Hotel, og som du kan se, så er der en lille plade med tekst foran elefanten som kort forklarer om formålet med Elephant Parade København, og hvad pengene skal gå til.
Elephant Parade København 2011 er en del af det internationale projekt, Elephant Parade, og udstillingen har tidligere været i London, og den vil senere komme til andre byer i Europa. De 102 Elefanter som i øjeblikket står udstillet rundt om i København bliver d. 9. september bortauktioneret ved et kæmpe arrangement på Scandic Copenhagen Hotel, og det er det hæderskronede danske auktionshus Bruun Rasmussen, som står for at afvikle auktionen.
Og hvad skal der så ske med de mange penge som kommer ind ved at bortauktionere Elephant Parades mange elefanter? Jo, de skal såmænd gå til at hjælpe den asiatiske elefant, så den har større chance for overlevelse. Antallet af asiatiske elefanter er faldet drastisk, og hvis arten skal overleve, så er der brug for, at der bliver gjort noget hurtigt, og det er lige præcis, hvad Elephant Parade har som formål.
Jeg synes, det er et fremragende initiativ - eller som man siger med et moderne udtryk, en win/win situation. Os der bor i København får noget kønt at kigge på, mens Elephant Parade står på, de virksomheder (for det tror jeg det er) som køber elefanterne på auktionen får positiv omtale, og sidst men ikke mindst bliver der skrabet en hel bunke penge ind til at arbejde for den asiatiske elefants overlevelse. På den måde har vi alle fordel af projektet, så det kan jo ikke være bedre. Jeg er fuld af beundring over de mennesker som har fundet på idéen med Elephant Parade. Det er virkelig en smart måde at samle penge ind til et godt formål, og jeg håber Elephant Parade København 2011 ikke bliver den sidste, men at den også kommer til at finde sted i 2012 og de næste mange år.
Hvis du hører til dem som endnu ikke har set nogen af elefanterne fra Elephant Parade, så har jeg taget et billede af en af dem. Den står placeret ved Københavns Havn udfor Admiral Hotel, og som du kan se, så er der en lille plade med tekst foran elefanten som kort forklarer om formålet med Elephant Parade København, og hvad pengene skal gå til.
Gadeskilte i København - nu med undertekster
Dette gadeskilt spottede jeg her til aften på hjørnet af Tordenskjoldsgade og Havnegade i København. Det særlige ved skiltet er, at der er undertekster på, som forklarer hvem Tordenskjold var. Det er nogle år siden, jeg første gang hørte om idéen med at tilføje undertekster på gadeskiltene i København. Dengang var det vist noget med at den kendte byhistoriker Allan Mylius Thomsen og daværende bygge- og teknikborgmester Søren Pind havde gået sammen rundt i byens gader og fået sig en snak om byens gadeskilte. Så vidt jeg husker, var de begge indstillede på, at skiltene skulle have forklarende undertekster, men så hørte man ikke mere om det - eller jeg gjorde i hvert fald ikke.
Men så her til aften så jeg det her skilt som forklarer, at Tordenskjold var den samme som den danske søhelt Peter Wessel, og at han blev født i 1690 og døde i 1720 - så han blev altså kun 30 år. Jeg tjekkede ikke alle gader i området, men mon ikke der kommer tilsvarende skilte op med undertekster ved Niels Juels Gade, Cort Adelers Gade og de andre gader i området som er opkaldt efter gamle danske søhelte. Jeg synes det er et rigtig godt initiativ, og selv om det tog nogle år, inden disse skilte blev til virkelighed, så er det jo rart, at de endelig er kommet, så vi allesammen kan blive klogere på, hvem gadeskiltene i København er opkaldt efter, og på den måde få genopfrisket eller udbygget vores historiske viden.
tirsdag den 7. juni 2011
Gardenia, Valletta
Her til aften gik jeg en tur nede ved Amaliehaven, da jeg fik øje på denne lækre yacht. Den hedder Gardenia og har formentlig sejlet hele vejen hertil fra Valletta i Malta, hvor den har hjemhavn. Det er et fantastisk skib, og det er svært at lade være med at drømme, når man ser sådan en lækker yacht. Der er ofte både større og dyrere yachts i Københavns Havn og i særdeleshed ved Amaliehaven, men hvis jeg skulle vælge en af dem, så ville jeg helt klart vælge en i stil med Gardenia her, for det er en lækker klassisk yacht som hverken er for stor eller for lille. Prøv lige at nyde billederne - så er jeg helt sikker på, at du vil give mig ret i, at Gardenia fra Valletta er et drømmeskib. Dejligt at den er kommet forbi Københavns Havn, så vi kan nyde synet af den. Jeg håber bestemt vi kommer til at se Gardenia igen her i København.
Hvor meget er en sømil?
Inden for sejlverdenen bruger man betegnelsen sømil i stedet for kilometer som bruges på land. I lighed med en kilometer er en sømil en længdeenhed, og da det kun er på søen det bliver brugt, er der mange af os andre landkrabber som på et eller andet tidspunkt har stillet os selv - eller andre - spørgsmålet, hvor meget er en sømil?
En international sømil, som er den de fleste lande bruger, er 1852 meter. I modsætning til de fleste andre lande har Danmark sin egen definition af en sømil, nemlig 1851 meter. Eftersom der er kun 1 meters forskel, så har det normalt ikke den helt store praktiske betydning om man regner med en dansk eller en international sømil.
Det er vigtigt at være opmærksom på ikke at forveksle en sømil med en mil. De fleste lande har deres egen definition af en mil, og i Danmark er den 7.532 meter, mens en internaional mil, som bl.a. bruges i de engelsktalende lande, er 1609 meter. En mil og en sømil er med andre ord helt vidt forskellinge længdeenheder.
Så det korte af det lange er, at det bedste svar man kan give på spørgsmålet, "hvor meget er en sømil ?", må være, at en sømil er 1852 meter - altså den internationale betegnelse for en sømil. Årsagen til at man på søen regner i sømil i stedet for kilometer skal findes i det forhold, at en sømil beregnes i forhold til jordens omkreds.
En kilometer svarer til ca. 0.54 sømil, så hvis man vil lave lidt sjov med sine venner kan man jo begynde at angive distancer i sømil. Hvis man f.eks. løber tre kilometer dagligt, kan man således sige, at man løber 1.62 sømil dagligt. Det lyder måske lidt skørt, men hvis man gerne vil holde sin hjerne i form, så er det ikke nogen dårlig idé en gang i mellem at bruge en anden længdeenhed, end man normalt plejer at gøre, og når du nu alligevel ved, hvor meget en sømil er, så kan du jo også lige så godt bruge det, så du ikke går hen og glemmer det.
En international sømil, som er den de fleste lande bruger, er 1852 meter. I modsætning til de fleste andre lande har Danmark sin egen definition af en sømil, nemlig 1851 meter. Eftersom der er kun 1 meters forskel, så har det normalt ikke den helt store praktiske betydning om man regner med en dansk eller en international sømil.
Det er vigtigt at være opmærksom på ikke at forveksle en sømil med en mil. De fleste lande har deres egen definition af en mil, og i Danmark er den 7.532 meter, mens en internaional mil, som bl.a. bruges i de engelsktalende lande, er 1609 meter. En mil og en sømil er med andre ord helt vidt forskellinge længdeenheder.
Så det korte af det lange er, at det bedste svar man kan give på spørgsmålet, "hvor meget er en sømil ?", må være, at en sømil er 1852 meter - altså den internationale betegnelse for en sømil. Årsagen til at man på søen regner i sømil i stedet for kilometer skal findes i det forhold, at en sømil beregnes i forhold til jordens omkreds.
En kilometer svarer til ca. 0.54 sømil, så hvis man vil lave lidt sjov med sine venner kan man jo begynde at angive distancer i sømil. Hvis man f.eks. løber tre kilometer dagligt, kan man således sige, at man løber 1.62 sømil dagligt. Det lyder måske lidt skørt, men hvis man gerne vil holde sin hjerne i form, så er det ikke nogen dårlig idé en gang i mellem at bruge en anden længdeenhed, end man normalt plejer at gøre, og når du nu alligevel ved, hvor meget en sømil er, så kan du jo også lige så godt bruge det, så du ikke går hen og glemmer det.
I dag er det Prins Joachims fødselsdag
I dag er det Prins Joachims fødselsdag - eller som hans fulde navn er, Joachim Holger Waldemar Christian, Prins til Danmark, greve af Monpezat. Han blev født d. 7. juni 1969, og det betyder, at Prins Joachim i dag d. 7. juni 2011 fylder 42 år. I løbet af sit liv har Joachim prøvet lidt af hvert. I modsætning til de fleste andre kongelige har han prøvet at blive skilt, efter sit ægteskab med Prinsesse Alexandra - som ikke længere er prinsesse men nu i stedet har titlen, Grevinde af Frederiksborg. Heldigvis har Prins Joachim fundet kærligheden igen - han blev nemlig den 24. maj 2008 gift Marie Cavallier, som derefter blev Prinsesse Marie. De virker som om, de er glade sammen, og hun skal sikkert være sammen med Prins Joachim i dag på hans fødselsdag.
Til daglig bor Prins Joachim og Prinsesse Marie på Schackenborg slot i Møgeltønder i Sønderjylland, hvor der er skøn natur og kort til Tyskland, hvis Prinsen og Prinsessen skulle få lyst til at slå et smut ned til vores tyske naboer. Gode gamle Joachim - som i formiddagsbladene har fået kælenavnet "Jokke" er også en ivrig racerkører, og han er fast deltager ved Copenhagen Historic Grand Prix, hvor han ofte opnår flotte placeringer, og mon ikke han også gør det i år, når arrangementet finder sted i begyndelsen af august.
Herfra ønskes Prins Joachim tillykke med fødselsdagen i dag d. 7. juni, og jeg håber han får en dejlig dag sammen med sin kone og sine børn. De små prinser har sikkert købt en gave til deres far i anledning af at han i dag fylder år. Jeg ved ikke helt, hvad man giver i fødselsdagsgave til en mand som Prins Joachim som jo må formodes at have stort set alt, hvad han kan ønske sig, men mon ikke de små prinser finder på et eller andet som kan gøre Prins Joachim glad her på hans fødselsdag.
Til daglig bor Prins Joachim og Prinsesse Marie på Schackenborg slot i Møgeltønder i Sønderjylland, hvor der er skøn natur og kort til Tyskland, hvis Prinsen og Prinsessen skulle få lyst til at slå et smut ned til vores tyske naboer. Gode gamle Joachim - som i formiddagsbladene har fået kælenavnet "Jokke" er også en ivrig racerkører, og han er fast deltager ved Copenhagen Historic Grand Prix, hvor han ofte opnår flotte placeringer, og mon ikke han også gør det i år, når arrangementet finder sted i begyndelsen af august.
Herfra ønskes Prins Joachim tillykke med fødselsdagen i dag d. 7. juni, og jeg håber han får en dejlig dag sammen med sin kone og sine børn. De små prinser har sikkert købt en gave til deres far i anledning af at han i dag fylder år. Jeg ved ikke helt, hvad man giver i fødselsdagsgave til en mand som Prins Joachim som jo må formodes at have stort set alt, hvad han kan ønske sig, men mon ikke de små prinser finder på et eller andet som kan gøre Prins Joachim glad her på hans fødselsdag.
mandag den 6. juni 2011
Park ved Tivoli Hotel
Der er kommet en ny park i København, men hvis ikke lige man ved, at den er der, kan den være svær at finde. Parken ligger på taget af en bygning omkranset af SEBs bygning, Postterminalen, Tivoli Hotel og WakeUp Copenhagen Hotel. Parken er flottest om aftenen, og derfor har jeg valgt at fotografere den om aftenen. Der er flere indgange til parken, men det som man med lidt god vilje kan kalde "hovedindgangen" er ved siden af SEBs bygning i Bernstorffsgade lige ved hjørnet til Kalvebod Brygge:
Hvis man ikke har lyst til at gå hele vejen gennem parken igen for at komme ud, så er der en trappe ned i hjørnet bagved WakeUp Copenhagen Hotel. Jeg ved ikke, hvad denne park hedder, da jeg ikke har kunnet finde noget skilt, hvor det står på, men hvis nogen skulle ligge inde med svaret, så skriv endelig en kommentar!
Som man kan se, ligner det nede fra gaden bare nogle træer på en skråning, men hvis man går op mellem træerne kommer man op til parken. Når man er kommet op af skråningen ligger parken lige foran ens fødder:
Og hvis man vender sig om, kan gaden, hvor man kom fra, kun lige skimtes mellem træerne:
Inde i parken er der bænke, hvor man kan sidde og hygge sig:
Og længere nede i parken ligger Tivoli Hotel på den ene side:
Og WakeUp Copenhagen på den anden side:
Og mellem de to hoteller er der en hyggelig eventyrhave:
søndag den 5. juni 2011
Bycykler i København
Hvis man går en tur rundt i København i sommerhalvåret, kan man ikke undgå at se de populære bycykler i gadebilledet. Det er simpelthen en genial opfindelse. Tænk at man kvit og frit kan låne en cykel - man skal godt nok lægge 20,- kr. i depositum, men dem får man jo tilbage når man sætter cyklen fra sig igen. Der er stativer til bycyklerne overalt i København, så man kan næsten altid finde et stativ i nærheden af det sted, hvor man skal hen.
Bycyklerne sponsoreres af forskellige virksomheder som så betaler for at have en reklame på hjulet eller på selve cyklen. På den måde kan projektet løbe rundt til gavn og glæde for københavnerne. Men det er ikke kun Københavns beboere der har glæde af det. Turisterne har også fået øjnene op for dem, og af hensyn til folk som ikke kender byen, har hver bycykel monteret et kort over København på styret, så man nemt kan finde rundt. Sæsonen for bycykler starter om foråret og slutter om efteråret. I vinterhalvåret er cyklerne til service, så de er klar til en ny sæson.
Jeg ved ikke, hvem der har fået idéen til bycyklerne, men jeg tager hatten af for vedkommende. Det er virkelig et eksempel til efterlevelse, og det har jo vist sig at være langtidsholdbart, eftersom det efterhånden har fungeret i adskillige år. Det er dejligt at bo i en by som i den grad markerer sig med grønne tiltag.
Desværre ser jeg ofte bycykler som er ødelagte, og man får indtryk af, at det i nogle tilfælde skyldes hærværk. Det er virkelig synd, at sådan noget finder sted, for bycyklerne er mere end bare cykler. De er med til at styrke Københavns image som grøn og miljøvenlig by, og de har derfor en kæmpe markedsføringsmæssig værdi. Så derfor vil jeg indtrængende opfordre til, at vi allesammen passer bedre på bycyklerne, og kontakter Fonden Bycyklen i København, hvis man ser en ødelagt bycykel, så vi fortsat kan markere os som en grøn og klimavenlig by.
Bycyklerne sponsoreres af forskellige virksomheder som så betaler for at have en reklame på hjulet eller på selve cyklen. På den måde kan projektet løbe rundt til gavn og glæde for københavnerne. Men det er ikke kun Københavns beboere der har glæde af det. Turisterne har også fået øjnene op for dem, og af hensyn til folk som ikke kender byen, har hver bycykel monteret et kort over København på styret, så man nemt kan finde rundt. Sæsonen for bycykler starter om foråret og slutter om efteråret. I vinterhalvåret er cyklerne til service, så de er klar til en ny sæson.
Jeg ved ikke, hvem der har fået idéen til bycyklerne, men jeg tager hatten af for vedkommende. Det er virkelig et eksempel til efterlevelse, og det har jo vist sig at være langtidsholdbart, eftersom det efterhånden har fungeret i adskillige år. Det er dejligt at bo i en by som i den grad markerer sig med grønne tiltag.
Desværre ser jeg ofte bycykler som er ødelagte, og man får indtryk af, at det i nogle tilfælde skyldes hærværk. Det er virkelig synd, at sådan noget finder sted, for bycyklerne er mere end bare cykler. De er med til at styrke Københavns image som grøn og miljøvenlig by, og de har derfor en kæmpe markedsføringsmæssig værdi. Så derfor vil jeg indtrængende opfordre til, at vi allesammen passer bedre på bycyklerne, og kontakter Fonden Bycyklen i København, hvis man ser en ødelagt bycykel, så vi fortsat kan markere os som en grøn og klimavenlig by.
Pinsekarneval 2011
Så nærmer tiden sig for pinsekarneval 2011, og traditionen tro bliver København omdannet til en herlig folkefest af dimensioner. Det foregår i dagene 10., 11. og 12 juni, og karnevallet åbner fredag d. 10. juni 2011 kl. 15.00 i Fælledparken. Hvis du hører til dem som endnu ikke har oplevet karneval i københavn, så vil jeg anbefale at du reserverer lidt tid i dagene 10. - 12 juni og enten deltager i karnevallet eller står på sidelinien som tilskuer.
Det er gratis at deltage, og det bliver med garanti ikke kedeligt. Det første pinsekarneval i København fandt sted i starten af 1980'erne og siden er det blevet en fast tradition. Så hvis du holder af friske sambarytmer og hyggelig folkefest, så er der god grund til at deltage i pinsekarneval 2011 i København. Det er en fantastisk kulturbegivenhed, og det er dejligt med den slags begivenheder. Det er med til at gøre vores dejlige by mere levende, og samtidig er det endnu en god grund for turister til at lægge vejen forbi København om sommeren.
Jeg skal ikke selv deltage i pinsekarneval 2011, men jeg vil forsøge at overvære så meget af det som jeg kan komme til, for det er altid festligt. Man bliver simpelthen i rigtig godt humør af at se de mange glade dansende mennesker, og jeg hører til dem der tror på, at det er sundt at være glad. Hvis du har lyst til at deltage, så kan du læse mere om det herlige arrangement på hjemmesiden for Copenhagen Carnival 2011, hvor du finder en masse praktiske oplysninger samt andre ting som kunne vare rart at vide i forbindelse med pinsekarneval 2011 i København. Jeg ønsker alle deltagere og tilskuere en rigtig god fest!
Det er gratis at deltage, og det bliver med garanti ikke kedeligt. Det første pinsekarneval i København fandt sted i starten af 1980'erne og siden er det blevet en fast tradition. Så hvis du holder af friske sambarytmer og hyggelig folkefest, så er der god grund til at deltage i pinsekarneval 2011 i København. Det er en fantastisk kulturbegivenhed, og det er dejligt med den slags begivenheder. Det er med til at gøre vores dejlige by mere levende, og samtidig er det endnu en god grund for turister til at lægge vejen forbi København om sommeren.
Jeg skal ikke selv deltage i pinsekarneval 2011, men jeg vil forsøge at overvære så meget af det som jeg kan komme til, for det er altid festligt. Man bliver simpelthen i rigtig godt humør af at se de mange glade dansende mennesker, og jeg hører til dem der tror på, at det er sundt at være glad. Hvis du har lyst til at deltage, så kan du læse mere om det herlige arrangement på hjemmesiden for Copenhagen Carnival 2011, hvor du finder en masse praktiske oplysninger samt andre ting som kunne vare rart at vide i forbindelse med pinsekarneval 2011 i København. Jeg ønsker alle deltagere og tilskuere en rigtig god fest!
lørdag den 4. juni 2011
Cykelbar - når motion skal være hyggeligt
Forestil dig at du kan motionere, mens du sidder hyggeligt i en bar og nyder en kold fadøl. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det er faktisk virkelighed. Der er tale om en cykelbar, hvor der ud for hver plads i baren er et sæt pedaler, og på den måde er det barens gæster der får baren til at rulle. Og hvor er jeg så kommet på sådan noget? Jo, her til aften viste TV2 Nyhederne et indslag om de flinke og hyggelige mennesker som bor i området omkring den dansk/tyske grænse. I anledning af 10-året for åbningen af grænsen cyklede de en tur rundt i området med cykelbaren og fik sig nogle kolde fadøl, mens de kom rundt i grænselandskabet.
Som du nok kan fornemme, så var det primært den der cykelbar som fangede min interesse. Ikke at jeg ikke har forståelse for menneskerne i grænseområdet, for det har jeg så afgjort. Men idéen om en cykelbar er bare så genial at den for mig overskyggede det som indslaget egentlig handlede om. Det kunne da være genialt med en cykelbar i København. Forestil dig at komme rundt i byen mens du sidder og får en dejlig fadøl - og samtidig får motion. Det må da være den sundeste - eller mindst usunde - måde der findes at gå på bar på, og så får man motion samtidig med at man har det hyggeligt. Jeg vil i hvert fald krydse fingre for, at en eller anden åbner sådan en cykelbar her i København - og hvis det sker, så vil jeg helt sikkert tage en tur og en fadøl.
Som du nok kan fornemme, så var det primært den der cykelbar som fangede min interesse. Ikke at jeg ikke har forståelse for menneskerne i grænseområdet, for det har jeg så afgjort. Men idéen om en cykelbar er bare så genial at den for mig overskyggede det som indslaget egentlig handlede om. Det kunne da være genialt med en cykelbar i København. Forestil dig at komme rundt i byen mens du sidder og får en dejlig fadøl - og samtidig får motion. Det må da være den sundeste - eller mindst usunde - måde der findes at gå på bar på, og så får man motion samtidig med at man har det hyggeligt. Jeg vil i hvert fald krydse fingre for, at en eller anden åbner sådan en cykelbar her i København - og hvis det sker, så vil jeg helt sikkert tage en tur og en fadøl.
Grundlovsdag 2011
I morgen, søndag d. 5. juni 2011 er det grundlovsdag. Dagen markeres overalt i landet og traditionen tro vil politikere benytte dagen til at holde taler rundt om i landet. Nok ikke i alle de store byer, men i hvert fald i København, Århus og Odense. Eftersom valgkampen nærmer sig, vil de forskellige grundlovstaler sikkert være proppet med valgflæst, men sådan må det jo være.
Grunden til at vi stadig fejrer grundlovsdag i 2011 er, at grundloven er det fundament som vores samfund bygger på, og det er derfor noget vi kan glæde os over hver eneste dag, og derfor er der stadig også grund til at markere dagen, selvom det efterhånden er nogle år siden, at den første udgave af Danmarks Riges Grundlov trådte i kraft.
Det var ingen ringere end Frederik d. 7. som d. 5. juni 1849 underskrev Danmarks Riges Grundlov - eller som vi plejer at kalde den, grundloven. Derfor fejrer vi grundloven d. 5. juni hvert eneste år med grundlovstaler rundt om i landet, og mon ikke den stadig vil blive fejret om et par hundrede år, når os der lever nu ikke er her længere. Den grundlov vi har i dag er dog ikke helt den samme som den Frederik d. 7. underskrev i 1849. Grundloven er nemlig blevet revideret nogle gange, hvor den sidste gang var i 1953, og det er den udgave af grundloven som stadig gælder her i 2011.
Så selv om det måske kan synes lidt mærkeligt at fejre en lov der blev underskrevet helt tilbage i 1849 - altså mere end 160 år siden, så giver det faktisk god grund. Når der i morgen d. 5. juni 2011 er grundlovstaler vil det helt sikkert også blive nævnt, at det er grundloven som vi kan takke for, at vi har det samfund som vi har i dag, og som mange mennesker rundt om i verden misunder os. Så for mit eget vedkommende vil jeg i hvert fald forsøge at høre en grundlovstale i morgen d. 5. juni, når vi alle kan fejre at det er grundlovsdag 2011, og der dermed atter engang er gået et år siden Frederik d. 7. satte sin underskrift på Danmarks Riges Grundlov.
Grunden til at vi stadig fejrer grundlovsdag i 2011 er, at grundloven er det fundament som vores samfund bygger på, og det er derfor noget vi kan glæde os over hver eneste dag, og derfor er der stadig også grund til at markere dagen, selvom det efterhånden er nogle år siden, at den første udgave af Danmarks Riges Grundlov trådte i kraft.
Det var ingen ringere end Frederik d. 7. som d. 5. juni 1849 underskrev Danmarks Riges Grundlov - eller som vi plejer at kalde den, grundloven. Derfor fejrer vi grundloven d. 5. juni hvert eneste år med grundlovstaler rundt om i landet, og mon ikke den stadig vil blive fejret om et par hundrede år, når os der lever nu ikke er her længere. Den grundlov vi har i dag er dog ikke helt den samme som den Frederik d. 7. underskrev i 1849. Grundloven er nemlig blevet revideret nogle gange, hvor den sidste gang var i 1953, og det er den udgave af grundloven som stadig gælder her i 2011.
Så selv om det måske kan synes lidt mærkeligt at fejre en lov der blev underskrevet helt tilbage i 1849 - altså mere end 160 år siden, så giver det faktisk god grund. Når der i morgen d. 5. juni 2011 er grundlovstaler vil det helt sikkert også blive nævnt, at det er grundloven som vi kan takke for, at vi har det samfund som vi har i dag, og som mange mennesker rundt om i verden misunder os. Så for mit eget vedkommende vil jeg i hvert fald forsøge at høre en grundlovstale i morgen d. 5. juni, når vi alle kan fejre at det er grundlovsdag 2011, og der dermed atter engang er gået et år siden Frederik d. 7. satte sin underskrift på Danmarks Riges Grundlov.
Cykellapning til en god pris
For et års tid siden var jeg så uheldig at punktere, mens jeg var ude at cykle en tur i København. Heldigvis var der en cykelsmed tæt på det sted, hvor jeg var punkteret, og det betød, at jeg kunne få en cykellapning med det samme. Den venlige cykelsmed oplyste mig en god pris som jeg absolut var tilfreds med, og han sagde, at han kunne klare cykellapningen på en times tid. Da det var godt vejr den dag, valgte jeg at bruge ventetiden på at gå en tur i området, for jeg elsker at gå tur i København. Da der var gået lidt over en time, vendte jeg tilbage til cykelsmeden.
Da jeg kom tilbage for at hente min cykel fra lapning, så hang den brugte slange på styret, og cykelhandleren forklarede mig, at slangen var ødelagt, så han havde været nødt til at skifte slangen, hvilket jo i sagens natur betød, at min cykellapning pludselig var røget op i en lidt højere pris end hvad jeg havde regnet med. Jeg brokkede mig nu ikke, for hvis slangen skulle skiftes, så skulle den skiftes, og så var der jo ikke så meget at gøre ved det. Så jeg betalte for min cykellapning - eller rettere sagt for min nye slange samt for at få den skiftet, og så cyklede jeg hjem og tænkte ikke mere over det.
I går aftes sad jeg så og snakkede med en gammel bekendt som bor her i København i nærheden af den cykelsmed, hvor jeg for et års tid siden indleverede min cykel til lapning men endte med at betale for en ny slange. Vi sad og snakkede om det gode vejr, og han fortalte mig, at han ville have været ude at cykle dagen forinden, men opdagede, at den var flad. Han havde derefter pumpet luft i cykelslangen, men efter han havde kørt 100 meter, så var den flad igen. Heldigvis bor han jo lige i nærheden af den flinke cykelsmed, så han indleverede straks sin cykel til lapning hos manden, som fortalte at han kunne gøre det til en god billig pris.
Nu har du måske gættet, hvad der skete. Præcis! Da han kom tilbage for at hente sin cykel, så hang der en gammel cykelslange over styret, og den venlige cykelsmed fortalte, at han desværre havde været nødt til at skifte slangen, da den var ødelagt. Så min gode bekendt måtte altså - ligesom jeg - betale for en ny slange samt arbejdsløn for at få den skiftet. Så den cykellapning som han havde regnet med at få for en billig pris var altså pludselig blevet væsentligt dyrere. Ligesom jeg havde han blot betalt uden at tænke mere over det, og mon ikke de fleste ville gøre det?
Nu vil jeg ikke beskylde hverken navngivne eller unavngivne cykelsmede for ikke at have rent mel i posen - eller ren luft i slangen om man vil. Men jeg kan alligevel ikke lade være med at sidde tilbage med en lille mistanke om, at det måske ikke er gået helt korrekt til. Jeg har selv lappet cykel masser af gange som barn, og jeg mindes ikke, at det én eneste gang var nødvendigt at skifte slangen. Nå, men måske har både min bekendte og jeg været uheldige med vores cykellapninger. Det vælger jeg i hvert fald at tro, men alligevel tror jeg nu, at jeg vil gå i en stor bue udenom den pågældende cykelsmed. Der må findes andre cykelsmede her i København som ikke bringer så meget uheld som den ellers så flinke cykelsmed synes at gøre.
Da jeg kom tilbage for at hente min cykel fra lapning, så hang den brugte slange på styret, og cykelhandleren forklarede mig, at slangen var ødelagt, så han havde været nødt til at skifte slangen, hvilket jo i sagens natur betød, at min cykellapning pludselig var røget op i en lidt højere pris end hvad jeg havde regnet med. Jeg brokkede mig nu ikke, for hvis slangen skulle skiftes, så skulle den skiftes, og så var der jo ikke så meget at gøre ved det. Så jeg betalte for min cykellapning - eller rettere sagt for min nye slange samt for at få den skiftet, og så cyklede jeg hjem og tænkte ikke mere over det.
I går aftes sad jeg så og snakkede med en gammel bekendt som bor her i København i nærheden af den cykelsmed, hvor jeg for et års tid siden indleverede min cykel til lapning men endte med at betale for en ny slange. Vi sad og snakkede om det gode vejr, og han fortalte mig, at han ville have været ude at cykle dagen forinden, men opdagede, at den var flad. Han havde derefter pumpet luft i cykelslangen, men efter han havde kørt 100 meter, så var den flad igen. Heldigvis bor han jo lige i nærheden af den flinke cykelsmed, så han indleverede straks sin cykel til lapning hos manden, som fortalte at han kunne gøre det til en god billig pris.
Nu har du måske gættet, hvad der skete. Præcis! Da han kom tilbage for at hente sin cykel, så hang der en gammel cykelslange over styret, og den venlige cykelsmed fortalte, at han desværre havde været nødt til at skifte slangen, da den var ødelagt. Så min gode bekendt måtte altså - ligesom jeg - betale for en ny slange samt arbejdsløn for at få den skiftet. Så den cykellapning som han havde regnet med at få for en billig pris var altså pludselig blevet væsentligt dyrere. Ligesom jeg havde han blot betalt uden at tænke mere over det, og mon ikke de fleste ville gøre det?
Nu vil jeg ikke beskylde hverken navngivne eller unavngivne cykelsmede for ikke at have rent mel i posen - eller ren luft i slangen om man vil. Men jeg kan alligevel ikke lade være med at sidde tilbage med en lille mistanke om, at det måske ikke er gået helt korrekt til. Jeg har selv lappet cykel masser af gange som barn, og jeg mindes ikke, at det én eneste gang var nødvendigt at skifte slangen. Nå, men måske har både min bekendte og jeg været uheldige med vores cykellapninger. Det vælger jeg i hvert fald at tro, men alligevel tror jeg nu, at jeg vil gå i en stor bue udenom den pågældende cykelsmed. Der må findes andre cykelsmede her i København som ikke bringer så meget uheld som den ellers så flinke cykelsmed synes at gøre.
fredag den 3. juni 2011
Hvem er jeg?
De fleste mennesker stiller på et eller andet tidspunkt i løbet af deres liv spørgsmålet: Hvem er jeg? Som regel er det én selv man spørger, og ofte nøjes man faktisk kun med at tænke spørgsmålet for sig selv. Jeg sad i dag på en udendørs café i København og kunne ikke undgå at overhøre to veninders småfilosofiske samtale. Hvem er jeg, spurgte den ene af pigerne, og straks efter gav hun selv svaret i form af en lang række særdeles positive tillægsord. Hendes veninde gjorde ingen indvendinger, men på den anden side gav hun heller ikke udtryk for, at hun var enig, men hun sagde dog, at hun ikke rigtig var klar over hvem hun var, og måske heller aldrig ville finde ud af det.
De sad og snakkede i lidt over en time, så jeg fik hørt en del til dem begge to. Jeg indrømmer blankt, at jeg blev siddende lidt længere, end jeg ellers ville have gjort, fordi det var sjovt at høre deres samtale. Men tilbage til pigerne. Deres samtale fortsatte og drejede ind på en masse forskellige andre emner. Hende som tidligt i samtalen havde spurgt, "hvem er jeg ?", og selv besvaret spørgsmålet, brugte senere i samtalen utrolig meget energi på at tale om andre menneskers fejl og mangler samt en masse negative ting - faktisk virkede hun utrolig negativ, og hun virkede bestemt ikke for en person som var særligt glad. Hendes veninde derimod virkede som en meget positiv person som kun havde positive ting at sige om andre mennesker, og det var mit indtryk, at hun i den grad hvilede i sig selv og var glad for sit liv.
Og det var præcis det der slog mig. Den af pigerne som ikke gav udtryk for præcist at kunne besvare spørgsmålet, hvem er jeg, var faktisk den af de to der virkede gladest. Det fik mig til at tænke på, om det overhovedet er en forudsætning for at være glad og tilfreds, at man ved, hvem man er. Måske gør det ikke så meget, hvis man ikke helt kan svare på spørgsmålet, hvem er jeg. Måske er det i virkeligheden andre ting der gør folk glade og tilfredse. Jeg ved godt, at to personer er et meget spinkelt grundlag for en undersøgelse, men alligevel... Jeg synes i hvert fald det var interessant at høre de to veninder snakke, og da jeg gik derfra, var jeg straks meget mere beroliget over, at jeg ikke helt kan svare på spørgsmålet, hvem er jeg?
De sad og snakkede i lidt over en time, så jeg fik hørt en del til dem begge to. Jeg indrømmer blankt, at jeg blev siddende lidt længere, end jeg ellers ville have gjort, fordi det var sjovt at høre deres samtale. Men tilbage til pigerne. Deres samtale fortsatte og drejede ind på en masse forskellige andre emner. Hende som tidligt i samtalen havde spurgt, "hvem er jeg ?", og selv besvaret spørgsmålet, brugte senere i samtalen utrolig meget energi på at tale om andre menneskers fejl og mangler samt en masse negative ting - faktisk virkede hun utrolig negativ, og hun virkede bestemt ikke for en person som var særligt glad. Hendes veninde derimod virkede som en meget positiv person som kun havde positive ting at sige om andre mennesker, og det var mit indtryk, at hun i den grad hvilede i sig selv og var glad for sit liv.
Og det var præcis det der slog mig. Den af pigerne som ikke gav udtryk for præcist at kunne besvare spørgsmålet, hvem er jeg, var faktisk den af de to der virkede gladest. Det fik mig til at tænke på, om det overhovedet er en forudsætning for at være glad og tilfreds, at man ved, hvem man er. Måske gør det ikke så meget, hvis man ikke helt kan svare på spørgsmålet, hvem er jeg. Måske er det i virkeligheden andre ting der gør folk glade og tilfredse. Jeg ved godt, at to personer er et meget spinkelt grundlag for en undersøgelse, men alligevel... Jeg synes i hvert fald det var interessant at høre de to veninder snakke, og da jeg gik derfra, var jeg straks meget mere beroliget over, at jeg ikke helt kan svare på spørgsmålet, hvem er jeg?
torsdag den 2. juni 2011
Kongeskibet Dannebrog
Her til formiddag var jeg en tur forbi Amaliehaven i København, hvor læsere af denne blog vil vide, at jeg holder meget af at gå tur. Den lækre yacht "Vive la Vie" som jeg skrev om for nogle dage siden lå der endnu, men længere nede - ud for Nordre Toldbod lå Kongeskibet Dannebrog fortøjret ved sin sædvanlige plads. Det betyder med andre ord, at Regentparret er kommet tilbage fra deres sommertogt. Jeg knipsede lige et billede af det lækre skib som Kongeskibet Dannebrog jo må siges at være, og selv om solen ikke skinnede direkte på det, så synes jeg nu alligevel, at det flot ud. Det er et helt fantastisk skib som bestemt er Regentparret værdigt. Næste gang Kongeskibet skal på togt er når Kronprinsparret drager afsted på deres sommertogt, men det er først senere på sommeren. Nyd lige det lækre skib:
Kristi Himmelfartsdag 2011
I dag, torsdag d. 2. juni 2011 er det Kristi Himmelfartsdag. Det er en af de sidste af forårets helligdage, så det er bare med at nyde, at man har en fridag. Solen skinner fra en næsten skyfri himmel, så man skulle nok kunne få en dejlig dag her hvor vi netop er kommet ind i Juni måned. Selv om Kristi Himmelfartsdag jo er en helligdag, så er det jo nok sådan for de fleste af os, at vi først og fremmest tænker på den som en fridag, men det gør jo heller ikke noget.
Hvis nogen skulle savne idéer til hvad man kan fordrive tiden med her i København på Kristi Himmelfartsdag 2011, så kunne det måske være en idé at sejle en tur med en af havnebusserne fra Movia - det koster ikke mere end en almindelig busbillet. Hvis man gerne vil høre om bygninger og andet som man passerer undervejs, så kan man jo tage en "rigtig" kanalrundfart - på den måde får man også set en del mere af havnen. Eller hvad med at gå en tur langs Amaliehaven og se på de lækre både som ligger til dernede? Mulighederne er mange, så det er bare at komme ud i det gode vejr og nyde Kristi Himmelfartsdag 2011, og glæde sig over, at solen skinner i København på denne dag.
Hvis nogen skulle savne idéer til hvad man kan fordrive tiden med her i København på Kristi Himmelfartsdag 2011, så kunne det måske være en idé at sejle en tur med en af havnebusserne fra Movia - det koster ikke mere end en almindelig busbillet. Hvis man gerne vil høre om bygninger og andet som man passerer undervejs, så kan man jo tage en "rigtig" kanalrundfart - på den måde får man også set en del mere af havnen. Eller hvad med at gå en tur langs Amaliehaven og se på de lækre både som ligger til dernede? Mulighederne er mange, så det er bare at komme ud i det gode vejr og nyde Kristi Himmelfartsdag 2011, og glæde sig over, at solen skinner i København på denne dag.
onsdag den 1. juni 2011
Archimedes lov
Archimedes lov siger, at "når et legeme nedsænkes i en vædske, taber det lige så meget i vægt, som den fortrængte vædske vejer". Og hvad menes der så med det? Jo, hvis man forestiller sig at man har en æske som måler 10*10*10 cm, så vil æsken fylde 10*10*10 = 1.000 cm³ = 1 liter (for eksemplets skyld forestiller vi os, at æsken ikke vejer noget). Hvis man så sænker denne æske ned i en balje med vand, så siger Archimedes lov, at æsken vil tabe lige så meget i vægt, som det vand der bliver fortrængt vejer. D.v.s. at eftersom æsken fylder 1 liter, så vil den fortrænge 1 liter vand, når den nedsænkes i vandbaljen. Derfor vil den tabe lige så meget i vægt, som 1 liter vand vejer, hvilket er 1 kg.
Hvis man vil have æsken til at gå til bunds, skal man derfor fylde noget i den som vejer mere end 1 kg. Eller med andre ord, så længe der ikke er noget i æsken som vejer 1 kg. eller derover, så vil den ikke synke til bunds. Archimedes lov er vigtig at kende, når man skal beregne, hvor tung en last et skib kan rumme uden at gå til bunds.
Hvis man kender rumfanget af den genstand man sænker ned i en vædske, og man kender vædskens massefylde, så kan man på den måde regne sig frem til, hvor meget den pågældende genstand taber i vægt. Det er på grund af det forhold som Archimedes lov beskriver, at en badebold ikke synker til bunds. Bolden er fyldt med luft, som vejer væsentligt mindre end vand, så når den kommer ned i vandet, så taber den så meget i vægt, at den er næsten umulig at få helt ned under vandet.
Jeg vil lige benytte lejligheden til at komme med en sjov lille historie omkring Archimedes lov. Som nævnt lyder den som følger "hvis et legeme nedsænkes i en vædske, så taber det lige så meget i vægt, som den fortrængte vædske vejer". For nogle år siden var jeg til et foredrag med Johannes Møllehave, hvor han talte over emnet "humor", og i den forbindelse kom han med følgende udsagn: "Når et legeme nedsænkes i en vædske - så ringer telefonen...". Ha ha ha! Den gode Møllehave har humoren intakt!
Archimedes lov er god at kunne, og den kan bruges til meget mere end til at lave sjov eller til at forstå hvorfor badebolde flyder ovenpå. Forestil dig, at du har en lille robåd, og producenten ikke har skrevet, hvor mange der må være i båden. Så kan du ved at finde frem til bådens rumfang og dens vægt beregne hvor meget last der kan komme i båden, før den synker. Det skal dog i den forbindelse siges, at man ikke skal fylde lige så meget vægt i en båd, som Archimedes lov siger, at der kan være, for så vil rælingen være helt nede i vandkanten, og så vil der jo komme vand ind, når der kommer bølger, men det kunne du helt sikkert heller ikke finde på at gøre!
Hvis man vil have æsken til at gå til bunds, skal man derfor fylde noget i den som vejer mere end 1 kg. Eller med andre ord, så længe der ikke er noget i æsken som vejer 1 kg. eller derover, så vil den ikke synke til bunds. Archimedes lov er vigtig at kende, når man skal beregne, hvor tung en last et skib kan rumme uden at gå til bunds.
Hvis man kender rumfanget af den genstand man sænker ned i en vædske, og man kender vædskens massefylde, så kan man på den måde regne sig frem til, hvor meget den pågældende genstand taber i vægt. Det er på grund af det forhold som Archimedes lov beskriver, at en badebold ikke synker til bunds. Bolden er fyldt med luft, som vejer væsentligt mindre end vand, så når den kommer ned i vandet, så taber den så meget i vægt, at den er næsten umulig at få helt ned under vandet.
Jeg vil lige benytte lejligheden til at komme med en sjov lille historie omkring Archimedes lov. Som nævnt lyder den som følger "hvis et legeme nedsænkes i en vædske, så taber det lige så meget i vægt, som den fortrængte vædske vejer". For nogle år siden var jeg til et foredrag med Johannes Møllehave, hvor han talte over emnet "humor", og i den forbindelse kom han med følgende udsagn: "Når et legeme nedsænkes i en vædske - så ringer telefonen...". Ha ha ha! Den gode Møllehave har humoren intakt!
Archimedes lov er god at kunne, og den kan bruges til meget mere end til at lave sjov eller til at forstå hvorfor badebolde flyder ovenpå. Forestil dig, at du har en lille robåd, og producenten ikke har skrevet, hvor mange der må være i båden. Så kan du ved at finde frem til bådens rumfang og dens vægt beregne hvor meget last der kan komme i båden, før den synker. Det skal dog i den forbindelse siges, at man ikke skal fylde lige så meget vægt i en båd, som Archimedes lov siger, at der kan være, for så vil rælingen være helt nede i vandkanten, og så vil der jo komme vand ind, når der kommer bølger, men det kunne du helt sikkert heller ikke finde på at gøre!
tirsdag den 31. maj 2011
Fars dag 2011 - dagen hvor Far for alvor skal forkæles
På søndag d. 5. juni er det Fars dag, og her i 2011 hvor finanskrisen så småt er ved at være ovre, er der sikkert lidt luft i budgettet hist og her, så Far kan få en flot gave. Foruden at være Fars dag, så er det forøvrigt også grundlovsdag på søndag d. 5. juni, men det er en helt anden snak.
Oprindelig var det mest Mors dag vi fejrede her i Danmark, men de senere år har traditionen om også at fejre Fars dag vundet mere og mere indpas, og det er efterhånden blevet en helt selvfølge. Naturligvis er det også godt for de handlende, at der nu kommer en dag mere, hvor der er nogen der skal forkæles, men de skal jo også leve. På søndag er det i hvert Fars dag, og derfor er det Far der skal forkæles, og eftersom fædre jo er nogle utrolig dejlige mennesker, så er det også fuldt fortjent.
Hvis nogen mangler idéer til, hvad man kan give Far på denne dag, så overvej måske at købe et par specialøl fra et eller andet lille bryghus - eller bare en spændende udenlandsk øl som man efterhånden kan finde i de fleste supermarkeder. Eller hvis det skal være lidt dyrere, så kunne det måske være en idé med et par biletter til en fodboldkamp, når Fars favorithold skal spille. For dem der virkelig er indstillede på at ofre nogle kroner på at fejre Far, så kunne en GPS til bilen måske være sagen. Hvis man er helt blanket af og derfor slet ikke har penge til at købe noget som helst til sin Far, så kan man jo overveje at love ham at vaske bilen, slå græsset eller noget andet, som man ved, at han vil sætte pris på.
Jeg synes, det er en god tradition med både Fars dag og Mors dag, og uanset om man på søndag vælger at fejre Fars dag på en dyr eller en billig måde, så synes jeg det er en god ting, at man på denne ene dag om året viser respekt og kærlighed til sin Far, ligesom man gør det overfor sin Mor på hendes dag. Det er altid rart at blive forkælet, og det tror jeg alle fædre synes. Så husk det nu: Fars dag på søndag d. 5. juni 2011 - dagen hvor Far for alvor skal forkæles.
Oprindelig var det mest Mors dag vi fejrede her i Danmark, men de senere år har traditionen om også at fejre Fars dag vundet mere og mere indpas, og det er efterhånden blevet en helt selvfølge. Naturligvis er det også godt for de handlende, at der nu kommer en dag mere, hvor der er nogen der skal forkæles, men de skal jo også leve. På søndag er det i hvert Fars dag, og derfor er det Far der skal forkæles, og eftersom fædre jo er nogle utrolig dejlige mennesker, så er det også fuldt fortjent.
Hvis nogen mangler idéer til, hvad man kan give Far på denne dag, så overvej måske at købe et par specialøl fra et eller andet lille bryghus - eller bare en spændende udenlandsk øl som man efterhånden kan finde i de fleste supermarkeder. Eller hvis det skal være lidt dyrere, så kunne det måske være en idé med et par biletter til en fodboldkamp, når Fars favorithold skal spille. For dem der virkelig er indstillede på at ofre nogle kroner på at fejre Far, så kunne en GPS til bilen måske være sagen. Hvis man er helt blanket af og derfor slet ikke har penge til at købe noget som helst til sin Far, så kan man jo overveje at love ham at vaske bilen, slå græsset eller noget andet, som man ved, at han vil sætte pris på.
Jeg synes, det er en god tradition med både Fars dag og Mors dag, og uanset om man på søndag vælger at fejre Fars dag på en dyr eller en billig måde, så synes jeg det er en god ting, at man på denne ene dag om året viser respekt og kærlighed til sin Far, ligesom man gør det overfor sin Mor på hendes dag. Det er altid rart at blive forkælet, og det tror jeg alle fædre synes. Så husk det nu: Fars dag på søndag d. 5. juni 2011 - dagen hvor Far for alvor skal forkæles.
mandag den 30. maj 2011
Hvor meget er en inch?
Fra tid til anden hører man betegnelsen inch, og derfor er det også meget naturligt at stille spørgsmålet, hvor meget er en inch? En inch er den engelske betegnelse for en tomme og det er 2,54 cm. En inch - eller en tomme - er et længdemål som ofte bruges i forbindelse med angivelse af skærmstørrelser på TV eller computere. Det angives med '', og en 42 tommers TV skærm angives derfor: 42''.
Hvis man skal være helt præcis, så er en inch faktisk ikke helt det samme som en tomme, for som med så mange andre måleenheder, så har Danmark sin egen variant som er nogle få millimeter længere. Efterhånden bruges inch dog mest i forbindelse med angivelse af skærmstørrelser og lignende, og i den sammenhæng bruger man ikke den danske men derimod den engelske inch. Det vil således kun være ganske få mennesker for hvem det er relevant at bruge den danske tomme, mens det for langt de fleste af os er tilstrækkeligt at huske på, hvor meget en inch er, nemlig 2,54 cm.
I øvrigt er det værd at vide, hvordan man måler hvor mange inch en TV eller computerskærm er. Man måler diagonalt - altså f.eks. fra øverste højre hjørne til nederste venstre hjørne. Så nu behøver du ikke længere at spørge dig selv. "hvor meget er en inch?", næste gang du ser at der f.eks. står 24'', for nu ved du at en inch er 2,54 cm., og når du ved det, så er det nemt at regne sig frem til, hvor meget et bestemt antal inch er i cm., man skal bare gange med 2,54 har og så har man længden i cm., som er det længdemål de fleste af os er mest vant til at regne med i det daglige.
Det ville naturligvis være mest praktisk, hvis man overalt i verden brugte de samme måleenheder - som f.eks. inches, for så ville der aldrig nogen som ville være i tvivl om hvor meget en inch eller en anden måleenhed er. Desværre er verden ikke indrettet sådan, og der er heller ikke noget der tyder på, at det nogensinde bliver sådan, så vi må nok indstille os på, at kunne et par forskellige enheder - herunder en inch. Heldigvis kan du glæde dig over, at du nu ved det, så hvis nogen skulle finde på at spørge dig, hvor meget en inch er, så er du altid er i stand til at svare på spørgsmålet.
Hvis man skal være helt præcis, så er en inch faktisk ikke helt det samme som en tomme, for som med så mange andre måleenheder, så har Danmark sin egen variant som er nogle få millimeter længere. Efterhånden bruges inch dog mest i forbindelse med angivelse af skærmstørrelser og lignende, og i den sammenhæng bruger man ikke den danske men derimod den engelske inch. Det vil således kun være ganske få mennesker for hvem det er relevant at bruge den danske tomme, mens det for langt de fleste af os er tilstrækkeligt at huske på, hvor meget en inch er, nemlig 2,54 cm.
I øvrigt er det værd at vide, hvordan man måler hvor mange inch en TV eller computerskærm er. Man måler diagonalt - altså f.eks. fra øverste højre hjørne til nederste venstre hjørne. Så nu behøver du ikke længere at spørge dig selv. "hvor meget er en inch?", næste gang du ser at der f.eks. står 24'', for nu ved du at en inch er 2,54 cm., og når du ved det, så er det nemt at regne sig frem til, hvor meget et bestemt antal inch er i cm., man skal bare gange med 2,54 har og så har man længden i cm., som er det længdemål de fleste af os er mest vant til at regne med i det daglige.
Det ville naturligvis være mest praktisk, hvis man overalt i verden brugte de samme måleenheder - som f.eks. inches, for så ville der aldrig nogen som ville være i tvivl om hvor meget en inch eller en anden måleenhed er. Desværre er verden ikke indrettet sådan, og der er heller ikke noget der tyder på, at det nogensinde bliver sådan, så vi må nok indstille os på, at kunne et par forskellige enheder - herunder en inch. Heldigvis kan du glæde dig over, at du nu ved det, så hvis nogen skulle finde på at spørge dig, hvor meget en inch er, så er du altid er i stand til at svare på spørgsmålet.
søndag den 29. maj 2011
Altaner - maksimal glæde for pengene
Nogle af mine gode venner har netop fået en altan, og de bruger nu en hel del timer ude på den, nu hvor det er godt vejr. Det er utroligt så meget glæde så få kvadratmeter kan give til en ellers mørk lejlighed i København. Faktisk er de meget mere glade for deres lejlighed nu, end de var, før de fik altanen. Personligt er jeg også så heldig at have en altan, og i sommerhalvåret tilbringer jeg rigtig mange timer derude. Jeg kunne slet ikke forestille mig at skulle undvære den.
Nå, men for at vende tilbage til mine venners nye altan, så er det hus de bor i omkring 80 år gammelt, men det er først nu, at der bliver bygget altaner på huset. Dengang huset blev bygget, havde man bare travlt med at lave en masse lejligheder over hele København, og tilsyneladende tænkte man ikke så meget på, at nogle altaner kunne gøre lejlighederne meget bedre at bo i, eller også ville man bare ikke ofre de penge. Og så er det, at jeg ikke kan lade være med at tænke på, hvor meget glæde det kunne have tilført alle de mange mennesker der i tidens løb har boet i ejendommen, hvis der havde været altaner fra starten. Nu er jeg ikke arkitekt eller bygningsekspert, men jeg vil dog umiddelbart tro, at det ikke kan være så meget dyrere at bygge altaner på en ejendom, når man alligevel er i gang med at bygge den. Og sammenholdt med den store glæde det kan bringe til så mange mennesker, så tror jeg næppe, at man finder andre ting som giver så meget glæde for pengene.
Så hermed en opfordring til alle der bygger eller istandsætter bygninger med lejligheder til at tænke på, om ikke det var en idé at give beboerne nogle lejligheder, så de - og dem som kommer efter dem, og efter dem igen - kan få glæde af de ekstra kvadratmeter udenfor som tilfører en lejlighed så meget mere brugsværdi og giver solhungrende københavnere mulighed for at nyde solen, når den af og til viser sig.
Nå, men for at vende tilbage til mine venners nye altan, så er det hus de bor i omkring 80 år gammelt, men det er først nu, at der bliver bygget altaner på huset. Dengang huset blev bygget, havde man bare travlt med at lave en masse lejligheder over hele København, og tilsyneladende tænkte man ikke så meget på, at nogle altaner kunne gøre lejlighederne meget bedre at bo i, eller også ville man bare ikke ofre de penge. Og så er det, at jeg ikke kan lade være med at tænke på, hvor meget glæde det kunne have tilført alle de mange mennesker der i tidens løb har boet i ejendommen, hvis der havde været altaner fra starten. Nu er jeg ikke arkitekt eller bygningsekspert, men jeg vil dog umiddelbart tro, at det ikke kan være så meget dyrere at bygge altaner på en ejendom, når man alligevel er i gang med at bygge den. Og sammenholdt med den store glæde det kan bringe til så mange mennesker, så tror jeg næppe, at man finder andre ting som giver så meget glæde for pengene.
Så hermed en opfordring til alle der bygger eller istandsætter bygninger med lejligheder til at tænke på, om ikke det var en idé at give beboerne nogle lejligheder, så de - og dem som kommer efter dem, og efter dem igen - kan få glæde af de ekstra kvadratmeter udenfor som tilfører en lejlighed så meget mere brugsværdi og giver solhungrende københavnere mulighed for at nyde solen, når den af og til viser sig.
lørdag den 28. maj 2011
Fjernelse af tatoveringer
Lige så udbredt det var at få lavet tatoveringer i 90'erne, lige så udbredt er det nu at få fjernet sine tatoveringer. Misforstå mig ikke, for jeg har intet imod tatoveringer. Faktisk synes jeg, at mange af dem er ret flotte, selv om jeg dog må indrømme, at jeg ikke selv har haft modet til at få lavet en.
Tilbage i 90'erne skulle alle have en tatovering, og der var nogle bestemte af slagsen som var særligt populære, hvis man virkelig ville vise, at man var anderledes end alle andre. Resultatet var, at alle de kvinder der fik lavet en lændetatovering, og alle de fyre som fik lavet en pigtrådstatovering på overarmen - for at vise hvor meget de adskilte sig fra alle andre, faktisk endte med at blive præcis som alle andre. Der er ikke noget specielt ved en pige som har en tatovering over lænden (og jeg skal nok afholde mig fra at komme med nogle af de mange kælenavne den slags tatoveringer har), og ligeledes er der ikke noget specielt ved, at en fyr har en pigtrådstatovering over sin overarm. Det har (næsten) alle andre også! Og det er her, at det bliver aktuelt at tænke på fjernelse af tatoveringer.
Mange af dem som i deres vilde ungdom fik lavet nogle af føromtalte tatoveringer, er nu de samme der konsulterer dyre klinikker som tilbyder fjernelse af tatoveringer. For pludselig viste det sig, at det der skulle have udtrykt selvstændighed og vist, at man var noget helt specielt, faktisk endte med at udtrykke nøjagtig det modsatte. Klinikker der fjerner tatoveringer har i disse år kronede dage, og mange af dem der i 90'erne fik overbroderet kroppen med tidens populære udsmykninger, har i dag en særdeles anstrengt økonomi, fordi de bruger formuer på at få fjernet de tatoveringer, som de fik lavet i deres glade ungdom.
Jeg skriver ikke dette indlæg for at hovere over nogen der vil have fjernet deres tatoveringer, men blot fordi jeg ikke kan lade være med at lægge mærke til, at når folk prøver at udskille sig fra flokken, så er det meget ofte inspireret af andre der også prøver at udskille sig fra flokken, og resultatet bliver, at ingen af dem udskiller sig, men at flokken blot flytter sig et andet sted hen, end den var til at begynde med. Så moralen må være, at hvis man virkelig ønsker at udskille sig, så skal man ikke foretage sig noget som helst men derimod blot lade de andre udskille sig, og efter noget tid vil resultatet være, at alle de andre stadig er ens, mens man selv er den der udskiller sig fra flokken.
Tilbage i 90'erne skulle alle have en tatovering, og der var nogle bestemte af slagsen som var særligt populære, hvis man virkelig ville vise, at man var anderledes end alle andre. Resultatet var, at alle de kvinder der fik lavet en lændetatovering, og alle de fyre som fik lavet en pigtrådstatovering på overarmen - for at vise hvor meget de adskilte sig fra alle andre, faktisk endte med at blive præcis som alle andre. Der er ikke noget specielt ved en pige som har en tatovering over lænden (og jeg skal nok afholde mig fra at komme med nogle af de mange kælenavne den slags tatoveringer har), og ligeledes er der ikke noget specielt ved, at en fyr har en pigtrådstatovering over sin overarm. Det har (næsten) alle andre også! Og det er her, at det bliver aktuelt at tænke på fjernelse af tatoveringer.
Mange af dem som i deres vilde ungdom fik lavet nogle af føromtalte tatoveringer, er nu de samme der konsulterer dyre klinikker som tilbyder fjernelse af tatoveringer. For pludselig viste det sig, at det der skulle have udtrykt selvstændighed og vist, at man var noget helt specielt, faktisk endte med at udtrykke nøjagtig det modsatte. Klinikker der fjerner tatoveringer har i disse år kronede dage, og mange af dem der i 90'erne fik overbroderet kroppen med tidens populære udsmykninger, har i dag en særdeles anstrengt økonomi, fordi de bruger formuer på at få fjernet de tatoveringer, som de fik lavet i deres glade ungdom.
Jeg skriver ikke dette indlæg for at hovere over nogen der vil have fjernet deres tatoveringer, men blot fordi jeg ikke kan lade være med at lægge mærke til, at når folk prøver at udskille sig fra flokken, så er det meget ofte inspireret af andre der også prøver at udskille sig fra flokken, og resultatet bliver, at ingen af dem udskiller sig, men at flokken blot flytter sig et andet sted hen, end den var til at begynde med. Så moralen må være, at hvis man virkelig ønsker at udskille sig, så skal man ikke foretage sig noget som helst men derimod blot lade de andre udskille sig, og efter noget tid vil resultatet være, at alle de andre stadig er ens, mens man selv er den der udskiller sig fra flokken.
fredag den 27. maj 2011
Færdigretter på frost
En af mine gode bekendte lever næsten udelukkende af færdigretter - du ved, den slags færdigretter som man finder på frost hos Netto, Fakta eller andre supermarkeder. Han bruger ikke mere en nogle få sekunder på at lave mad hver aften. Det går lynhurtigt: færdigretten ud af fryseren, ind i mikrobølgeovnen, og så er den klar til at spise. Det kan næsten ikke blive nemmere. Det hører dog med til historien, at han ikke er typen der går særlig meget op i mad - for ham er det et spørgsmål om at blive mæt og intet andet.
Nu er jeg selv lidt af et madøre, så det er faktisk ret sjældent, at jeg spiser færdigretter. Jeg har spist dem, men det er lang tid siden. Ikke fordi jeg er specielt sundhedsfikseret, men simpelthen fordi jeg elsker mad. For mig er måltiderne dagens højdepunkter, og allerede når jeg vågner, begynder jeg at tænke over, hvad jeg skal spise til frokost og til aftensmad. Jeg nyder at lave maden, og jeg nyder at spise den. Jeg bilder mig ikke ind, at det mad jeg spiser er sundere end hans færdigretter, men jeg har ikke nogen test at henvise til, så det er ikke noget jeg kan udtale mig om med sikkerhed. Det forekommer mig bare så kedeligt udelukkende at skulle leve af færdigretter. Jeg har smagt det nogle gange, og jeg synes ærlig talt ikke, at det er særligt spændende.
Og hvor vil jeg så hen med alt det? Jo, det kommer nu. For ham jeg kender som lever af færdigretter på frost, han er en stor musikelsker, og hans stue er fyldt med CD'er. Jeg vil umiddelbart tro, at han har flere tusinde af slagsen. Det står i skærende kontrast til mig selv som kun har omkring 40 CD'ere. Jeg vil ikke sige, at jeg aldrig køber musik, men for det meste hører jeg bare radio. Og lige så kedeligt som det forekommer mig at leve af færdigretter, lige så kedeligt forekommer det min bekendte at nøjes med at høre den musik der spilles i radioen.
Så hvis jeg skulle tro, at jeg var lidt finere eller lidt mere kultiveret end ham, fordi jeg bruger lang tid på at tilberede mine måltider, så kan jeg godt tro om igen. For så kunne man jo lige så godt argumentere for, at det var ham der var lidt finere eller lidt mere kultiveret end mig, fordi han i den grad går op i, hvilken musik han fylder ørene med. Det tænker jeg altid på, når jeg fra tid til anden tager mig selv i at tænke om andre mennesker, at de ikke har sans for livets glæder - f.eks. fordi de lever af færdigretter (for det må jeg desværre indrømme, at jeg af og til gør). Jeg er nået til den konklusion, at vi nok allesammen har sans for nogle af livets glæder, mens vi nok også allesammen overser en masse af livets andre glæder. Så hvis vi alle skulle opnå maksimal lykkelighed her i livet, så ville det optimale måske være, at vi fokuserede på de områder, hvor andre fandt større glæde end os selv og så prøvede at finde den samme glæde ved den pågældende ting som dem. Teoretisk set ville det føre til, at vi allesammen blev mere lykkelige - men én ting er jo som bekendt teori - en anden ting er praksis.
Nu er jeg selv lidt af et madøre, så det er faktisk ret sjældent, at jeg spiser færdigretter. Jeg har spist dem, men det er lang tid siden. Ikke fordi jeg er specielt sundhedsfikseret, men simpelthen fordi jeg elsker mad. For mig er måltiderne dagens højdepunkter, og allerede når jeg vågner, begynder jeg at tænke over, hvad jeg skal spise til frokost og til aftensmad. Jeg nyder at lave maden, og jeg nyder at spise den. Jeg bilder mig ikke ind, at det mad jeg spiser er sundere end hans færdigretter, men jeg har ikke nogen test at henvise til, så det er ikke noget jeg kan udtale mig om med sikkerhed. Det forekommer mig bare så kedeligt udelukkende at skulle leve af færdigretter. Jeg har smagt det nogle gange, og jeg synes ærlig talt ikke, at det er særligt spændende.
Og hvor vil jeg så hen med alt det? Jo, det kommer nu. For ham jeg kender som lever af færdigretter på frost, han er en stor musikelsker, og hans stue er fyldt med CD'er. Jeg vil umiddelbart tro, at han har flere tusinde af slagsen. Det står i skærende kontrast til mig selv som kun har omkring 40 CD'ere. Jeg vil ikke sige, at jeg aldrig køber musik, men for det meste hører jeg bare radio. Og lige så kedeligt som det forekommer mig at leve af færdigretter, lige så kedeligt forekommer det min bekendte at nøjes med at høre den musik der spilles i radioen.
Så hvis jeg skulle tro, at jeg var lidt finere eller lidt mere kultiveret end ham, fordi jeg bruger lang tid på at tilberede mine måltider, så kan jeg godt tro om igen. For så kunne man jo lige så godt argumentere for, at det var ham der var lidt finere eller lidt mere kultiveret end mig, fordi han i den grad går op i, hvilken musik han fylder ørene med. Det tænker jeg altid på, når jeg fra tid til anden tager mig selv i at tænke om andre mennesker, at de ikke har sans for livets glæder - f.eks. fordi de lever af færdigretter (for det må jeg desværre indrømme, at jeg af og til gør). Jeg er nået til den konklusion, at vi nok allesammen har sans for nogle af livets glæder, mens vi nok også allesammen overser en masse af livets andre glæder. Så hvis vi alle skulle opnå maksimal lykkelighed her i livet, så ville det optimale måske være, at vi fokuserede på de områder, hvor andre fandt større glæde end os selv og så prøvede at finde den samme glæde ved den pågældende ting som dem. Teoretisk set ville det føre til, at vi allesammen blev mere lykkelige - men én ting er jo som bekendt teori - en anden ting er praksis.
torsdag den 26. maj 2011
Dumsmarte bemærkninger
Mange af os kan sikkert huske Dronningens nytårstale fra 1984, hvor hun introducerede os for udtrykket "dumsmart" idet hun sagde, at vi danskere kommer med "vores små dumsmarte bemærkninger". Jeg tror ikke, at nogen tidligere havde brugt eller hørt dette udtryk, men siden dronningens nytårstale i 1984 har det været en fast del af det danske sprog.
Sidst jeg hørte ordet dumsmart, var det i en helt anden sammenhæng end den, hvori dronningen brugte det. Det var i et selskab, hvor en person i selskabet havde talt en smule nedladende om nogle mennesker som han arbejdede sammen med til daglig. En anden i selskabet syntes, at han måske var lige kæk nok på andres bekostning og formanede ham derfor om ikke at komme med dumsmarte bemærkninger om andre mennesker. Da jeg interesserer mig for sproget, kunne jeg ikke lade være med at bide mærke i det. Det er i øvrigt ikke første gang, at jeg hører udtrykket, så man må sige, at vores dronning har beriget os med et nyt udtryk.
Jeg synes, det er et herligt udtryk. Det er fuldstændig selvforklarende, og selv om det er en smule negativt ladet, så er det ikke værre end, at man stadig kan være bekendt at sige det - når altså situationen indbyder til det. Det er da sjovt, at når vores dronning i sin nytårstale taler om dumsmarte bemærkninger, så lever udtrykket videre, selv om det er næsten 30 år siden at hun sagde det. Man kan sikkert udlede mange ting af det, men jeg vil nøjes med at udlede, at vi danskere lytter til vores dronnings nytårstale, og at vi tager den alvorligt.
Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at netop den nytårstale, hvor Margrethe talte om små dumsmarte bemærkninger, er den af hendes taler der er blevet refereret til flest gange. Måske fordi den var en anelse politisk, og måske også fordi hun berigede os med et nyt ord. Anyway, denne blog er på ingen måde politisk, og jeg vil derfor afholde mig fra, at komme med dumsmarte bemærkninger om politik, men i stedet nøjes med at glæde mig over, at vi har en regent som formår at bidrage til det danske sprog. Gud bevare Danmark!
Sidst jeg hørte ordet dumsmart, var det i en helt anden sammenhæng end den, hvori dronningen brugte det. Det var i et selskab, hvor en person i selskabet havde talt en smule nedladende om nogle mennesker som han arbejdede sammen med til daglig. En anden i selskabet syntes, at han måske var lige kæk nok på andres bekostning og formanede ham derfor om ikke at komme med dumsmarte bemærkninger om andre mennesker. Da jeg interesserer mig for sproget, kunne jeg ikke lade være med at bide mærke i det. Det er i øvrigt ikke første gang, at jeg hører udtrykket, så man må sige, at vores dronning har beriget os med et nyt udtryk.
Jeg synes, det er et herligt udtryk. Det er fuldstændig selvforklarende, og selv om det er en smule negativt ladet, så er det ikke værre end, at man stadig kan være bekendt at sige det - når altså situationen indbyder til det. Det er da sjovt, at når vores dronning i sin nytårstale taler om dumsmarte bemærkninger, så lever udtrykket videre, selv om det er næsten 30 år siden at hun sagde det. Man kan sikkert udlede mange ting af det, men jeg vil nøjes med at udlede, at vi danskere lytter til vores dronnings nytårstale, og at vi tager den alvorligt.
Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at netop den nytårstale, hvor Margrethe talte om små dumsmarte bemærkninger, er den af hendes taler der er blevet refereret til flest gange. Måske fordi den var en anelse politisk, og måske også fordi hun berigede os med et nyt ord. Anyway, denne blog er på ingen måde politisk, og jeg vil derfor afholde mig fra, at komme med dumsmarte bemærkninger om politik, men i stedet nøjes med at glæde mig over, at vi har en regent som formår at bidrage til det danske sprog. Gud bevare Danmark!
onsdag den 25. maj 2011
At sætte sit lys under en skæppe
Du har sikkert hørt udtrykket "at sætte sit lys under en skæppe", og måske bruger du det endda også selv. Jeg bruger det nogen gange, men jeg ved egentlig ikke, hvordan udtrykket er opstået. Det betyder noget i retning af, at man ikke skal være for beskeden på egne vegne, og det er jo lidt sjovt, at vi har sådan et udtryk her i Danmark, hvor vi jo også har Janteloven, som nogenlunde handler om det modsatte.
Jeg går ud fra, at udtrykket, at sætte sit lys under en skæppe, er et gammelt udtryk. Det var i hvert fald noget jeg hørte mine bedsteforældre sige, da jeg var barn, og mine egne forældre har også brugt det - og jeg bruger det også selv jævnligt. Så man kan vist roligt sige, at det er et "langtidsholdbart" udtryk, siden det bliver ved med at være populært i så mange år.
Det er sjovt, at nogle udtryk og talemåder kun er en del af sproget i en periode, og derefter glider ud af sproget igen, mens andre udtryk, som f.eks. at sætte sit lys under en skæppe, bliver i sproget i generationer. Man skulle tro, at udtrykket har en særlig sproglig kvalitet siden det kan være en fast del af vores sprog i så lang tid. Det kunne være interessant at høre, hvis nogen har et bud på, hvorfor et udtryk som at sætte sit lys under en skæppe kan blive ved med at være almindeligt, mens andre udtryk hurtigt bliver glemt. Så hvis nogen mener at vide det, så skriv endelig en kommentar.
Jeg går ud fra, at udtrykket, at sætte sit lys under en skæppe, er et gammelt udtryk. Det var i hvert fald noget jeg hørte mine bedsteforældre sige, da jeg var barn, og mine egne forældre har også brugt det - og jeg bruger det også selv jævnligt. Så man kan vist roligt sige, at det er et "langtidsholdbart" udtryk, siden det bliver ved med at være populært i så mange år.
Det er sjovt, at nogle udtryk og talemåder kun er en del af sproget i en periode, og derefter glider ud af sproget igen, mens andre udtryk, som f.eks. at sætte sit lys under en skæppe, bliver i sproget i generationer. Man skulle tro, at udtrykket har en særlig sproglig kvalitet siden det kan være en fast del af vores sprog i så lang tid. Det kunne være interessant at høre, hvis nogen har et bud på, hvorfor et udtryk som at sætte sit lys under en skæppe kan blive ved med at være almindeligt, mens andre udtryk hurtigt bliver glemt. Så hvis nogen mener at vide det, så skriv endelig en kommentar.
tirsdag den 24. maj 2011
Askesky fra Island igen her i 2011
De fleste af os kan huske askeskyen fra Island sidste år, hvor flytrafikken stod stille i flere dage. Årsagen var, at en vulkan var gået i udbrud og derfor udsendte enorme mængder af aske. Samtidig havde vinden en så uheldig retning, at asken blev sendt ned over Europa, hvor landenes luftfartsmyndigheder ikke turde tage nogle chancer, og derfor blev luftrummet over Europa lukket i adskillige dage. Det siger sig selv, at askeskyen fra sidste år kostede flyselskaberne kæmpe store beløb.
Nu er der kommet en ny askesky fra Island igen her i 2011, og allerede nu kan man i dagspressen høre, at adskillige flyafgange allerede er aflyst. Tusindvis af mennesker står til at få ødelagt deres ferie, forretningsmøder må udsættes eller afholdes via telefon, og sidst men ikke mindst, så står flyselskaberne igen overfor massive tab for hver eneste dag, luftrummet er nødt til at være lukket.
Da vi oplevede askeskyen sidste år, var vi alle overraskede. Ingen havde hørt om den slags tidligere - jeg havde i hvert fald ikke. Men nu kommer der så en ny askesky her i 2011, og igen kommer den fra Island. Er vulkanerne på Island begyndt at gå amok, eller er det helt normalt med store askeskyer? Jeg undrer mig over, om det bare er vindretningen vi har været uheldig med her i 2011 - præcis ligesom sidste år, eller om der er tale om øget aktivitet ved Islands vulkaner.
Hvis det går hen og bliver en vane, at der kommer store askeskyer fra Island ind over Europa hvert år, så kunne man jo forestille sig, at togtrafikken ville opleve en enorm opblomstring. Jeg er i hvert fald glad for, at jeg ikke skal ud at flyve i disse dage, og jeg krydser fingre for, at 2011 bliver sidste gang vi oplever askeskyer fra Island.
Nu er der kommet en ny askesky fra Island igen her i 2011, og allerede nu kan man i dagspressen høre, at adskillige flyafgange allerede er aflyst. Tusindvis af mennesker står til at få ødelagt deres ferie, forretningsmøder må udsættes eller afholdes via telefon, og sidst men ikke mindst, så står flyselskaberne igen overfor massive tab for hver eneste dag, luftrummet er nødt til at være lukket.
Da vi oplevede askeskyen sidste år, var vi alle overraskede. Ingen havde hørt om den slags tidligere - jeg havde i hvert fald ikke. Men nu kommer der så en ny askesky her i 2011, og igen kommer den fra Island. Er vulkanerne på Island begyndt at gå amok, eller er det helt normalt med store askeskyer? Jeg undrer mig over, om det bare er vindretningen vi har været uheldig med her i 2011 - præcis ligesom sidste år, eller om der er tale om øget aktivitet ved Islands vulkaner.
Hvis det går hen og bliver en vane, at der kommer store askeskyer fra Island ind over Europa hvert år, så kunne man jo forestille sig, at togtrafikken ville opleve en enorm opblomstring. Jeg er i hvert fald glad for, at jeg ikke skal ud at flyve i disse dage, og jeg krydser fingre for, at 2011 bliver sidste gang vi oplever askeskyer fra Island.
Kronprins Frederiks fødselsdag 2011
Så er det ved at være den tid på året, hvor Kronprins Frederik igen fylder år. Kronprinsen er født d. 26. maj 1968, og det betyder, at han på sin fødselsdag på torsdag på torsdag d. 26. maj 2011 fylder 43 år. Der står ikke noget i Kronprinsparrets kalender om, hvad han og Kronprinsesse Mary skal foretage sig på dagen, så mon ikke han bare holder en rolig familiemiddag med ham selv, Kronprinsessen og deres fire børn, Prins Christian, Prinsesse Isabella, Prins Vincent og Prinsesse Josephine.
Dronningen og Prinsgemalen er ikke i København på Kronprins Frederiks fødselsdag, da de er i fuld gang med deres årlige sommertogt med Kongeskibet Dannebrog, og efter planen ankommer de på torsdag d. 26. maj 2011 til Anholt Havn, hvor de aflægger øen et officielt besøg kl. 10.00. Senere på dagen sejler de afsted fra Anholt, og ankommer dagen efter til Horsens Havn. Så de er travlt beskæftiget, og Kronprinsen må derfor undvære dem på sin fødselsdag i år.
Selv om Kronprins Frederik ikke skal være sammen med Regentparret på sin fødselsdag, så er jeg sikker på, at det nok skal blive en dejlig dag for vores kommende konge. Jeg gik forbi Amalienborg i går, og jeg kunne se, at flaget var hejst ved Kronprinsparrets palæ, og det skulle jo betyde, at de er hjemme. Jeg håber, at Kronprins Frederik får en dejlig fødselsdag sammen med sin familie, og mon ikke Kronprinsesse Mary og deres fire børn har købt et par gaver til Kronprinsen i anledning af dagen.
Dronningen og Prinsgemalen er ikke i København på Kronprins Frederiks fødselsdag, da de er i fuld gang med deres årlige sommertogt med Kongeskibet Dannebrog, og efter planen ankommer de på torsdag d. 26. maj 2011 til Anholt Havn, hvor de aflægger øen et officielt besøg kl. 10.00. Senere på dagen sejler de afsted fra Anholt, og ankommer dagen efter til Horsens Havn. Så de er travlt beskæftiget, og Kronprinsen må derfor undvære dem på sin fødselsdag i år.
Selv om Kronprins Frederik ikke skal være sammen med Regentparret på sin fødselsdag, så er jeg sikker på, at det nok skal blive en dejlig dag for vores kommende konge. Jeg gik forbi Amalienborg i går, og jeg kunne se, at flaget var hejst ved Kronprinsparrets palæ, og det skulle jo betyde, at de er hjemme. Jeg håber, at Kronprins Frederik får en dejlig fødselsdag sammen med sin familie, og mon ikke Kronprinsesse Mary og deres fire børn har købt et par gaver til Kronprinsen i anledning af dagen.
mandag den 23. maj 2011
Rygestop - Spar masser af penge mens du har abstinenser
De fleste mennesker er godt klar over, at hvis man ryger, så er et rygestop noget af det bedste man kan gøre for sig selv. Der er en lang række helbredsmæssige fordele, der er økonomiske fordele, og som om det ikke var nok, så ældes huden ikke så hurtigt, hvis man ikke ryger, som hvis man ryger. Alligevel er der mange som har utrolig svært ved at stoppe, og en af mine gode venner sad for kort tid siden i den situation, at han egentlig gerne ville stoppe med at ryge, men han havde bare meget svært ved at gennemføre et rygestop, da han har røget de sidste mange år.
Det lykkedes ham at stoppe med at ryge, men det var ikke ved hjælp af rygeplaster, piller, hypnose, akupunktur eller andre ting. Faktisk stoppede han fra den ene dag til den anden, og det som gjorde, at han fandt styrken til at stoppe, var at han begyndte at regne på, hvor mange penge han ville spare ved et rygestop. Han lavede et sjovt lille regnestykke som lød nogenlunde sådan her:
Hvis det tager to uger - altså 14 dage - før man er fri for abstinenser efter sit rygestop, og man sover 8 timer om dagen. Så har man altså abstinenser i 16 timer om dagen i 14 dage. Det bliver i alt til 224 timer. Hvis man holder rygestoppet i 10 år, hvilket er 3650 dage, har man - i mins vens tilfælde - sparet ca. 33 kr. pr. dag, hvilket over en periode på 10 år bliver til 3650x33 kr, og det bliver i alt til 120.450,- kr. Eftersom vi nåede frem til, at han har abstinenser efter sit rygestop i 224 timer, så har han i hver time med abstinenser holdt en timeløn på 120.450/224 kr., hvilket bliver til 537 kr. pr. time. Selv om abstinenser efter rygestop kan være ubehagelige, så er de måske lidt nemmere at bide i sig, hvis man ved, at man sparer 537,- kr. i timen i de dage man har abstinenser - skattefrit!
For min ven var det i hvert fald det der skulle til for at stoppe med at ryge. Jeg kunne nu godt forestille mig, at sådan et regnestykke ikke er tilstrækkeligt for alle mennesker, men hvis nogen synes de kan bruge det til noget, så er det jo fint. Andre finder måske vejen væk fra cigaretterne ved hjælp af hypnose, akupunktur eller nogle af de produkter man kan købe på apoteket. Den ene måde kan være lige så god som den anden, hvis bare det i sidste ende fører til et permanent rygestop. Nu glæder jeg mig til at se, hvor længe min ven kan holde sit rygestop, men jeg har på fornemmelsen, at han er stoppet permanent, for han har nu været røgfri i fire uger, så de værste abstinenser skulle være overstået.
Det lykkedes ham at stoppe med at ryge, men det var ikke ved hjælp af rygeplaster, piller, hypnose, akupunktur eller andre ting. Faktisk stoppede han fra den ene dag til den anden, og det som gjorde, at han fandt styrken til at stoppe, var at han begyndte at regne på, hvor mange penge han ville spare ved et rygestop. Han lavede et sjovt lille regnestykke som lød nogenlunde sådan her:
Hvis det tager to uger - altså 14 dage - før man er fri for abstinenser efter sit rygestop, og man sover 8 timer om dagen. Så har man altså abstinenser i 16 timer om dagen i 14 dage. Det bliver i alt til 224 timer. Hvis man holder rygestoppet i 10 år, hvilket er 3650 dage, har man - i mins vens tilfælde - sparet ca. 33 kr. pr. dag, hvilket over en periode på 10 år bliver til 3650x33 kr, og det bliver i alt til 120.450,- kr. Eftersom vi nåede frem til, at han har abstinenser efter sit rygestop i 224 timer, så har han i hver time med abstinenser holdt en timeløn på 120.450/224 kr., hvilket bliver til 537 kr. pr. time. Selv om abstinenser efter rygestop kan være ubehagelige, så er de måske lidt nemmere at bide i sig, hvis man ved, at man sparer 537,- kr. i timen i de dage man har abstinenser - skattefrit!
For min ven var det i hvert fald det der skulle til for at stoppe med at ryge. Jeg kunne nu godt forestille mig, at sådan et regnestykke ikke er tilstrækkeligt for alle mennesker, men hvis nogen synes de kan bruge det til noget, så er det jo fint. Andre finder måske vejen væk fra cigaretterne ved hjælp af hypnose, akupunktur eller nogle af de produkter man kan købe på apoteket. Den ene måde kan være lige så god som den anden, hvis bare det i sidste ende fører til et permanent rygestop. Nu glæder jeg mig til at se, hvor længe min ven kan holde sit rygestop, men jeg har på fornemmelsen, at han er stoppet permanent, for han har nu været røgfri i fire uger, så de værste abstinenser skulle være overstået.
Hvor meget er en ounce?
Måske har du hørt om vægtenheden ounce, og hvis du har, så har du sikkert også spurgt dig selv: Hvor meget er en ounce? Svaret er, at det er lidt over 28,3 gram, og det er en vægtenhed som mest bruges i forbindelse med guld. Guldpriser er tit opgivet i ounce, og med de guldpriser vi har i øjeblikket, vil en ounce guld koste over 8.000 kr.
Hvad årsagen er til, at man bruger denne vægtenhed i forbindelse med guld må stå hen i det uvisse, men mange ville nok synes, at det ville være nemmere at regne i gram, men det er jo ikke altid, verden er som man gerne vil have det. Og når alt kommer til alt, så finder man nok ud af det alligevel, når bare man er klar over, hvor meget en ounce er.
Selv om ounce normalt bruges, når man handler med guld, så er der jo ikke noget i vejen for, at man kan vælge at bruge det i andre sammenhænge, og nogle ville måske synes, at det kunne være sjovt at angive ingredienserne i en madopskrift i ounce, når nu man alligevel har lært, hvor meget det er. Så kan man bagefter brilliere med sin viden, når folk efter at have læst opskriften gerne vil vide, hvor mange gram der går på en ounce. Om du vil bruge det i forbindelse med guld, madopskrifter eller andet må dog være op til dig selv, men nu ved du i hvert fald, at en ounce nogenlunde svarer til 28,3 gram.
Hvad årsagen er til, at man bruger denne vægtenhed i forbindelse med guld må stå hen i det uvisse, men mange ville nok synes, at det ville være nemmere at regne i gram, men det er jo ikke altid, verden er som man gerne vil have det. Og når alt kommer til alt, så finder man nok ud af det alligevel, når bare man er klar over, hvor meget en ounce er.
Selv om ounce normalt bruges, når man handler med guld, så er der jo ikke noget i vejen for, at man kan vælge at bruge det i andre sammenhænge, og nogle ville måske synes, at det kunne være sjovt at angive ingredienserne i en madopskrift i ounce, når nu man alligevel har lært, hvor meget det er. Så kan man bagefter brilliere med sin viden, når folk efter at have læst opskriften gerne vil vide, hvor mange gram der går på en ounce. Om du vil bruge det i forbindelse med guld, madopskrifter eller andet må dog være op til dig selv, men nu ved du i hvert fald, at en ounce nogenlunde svarer til 28,3 gram.
Serena, Valletta
Denne lækre lille yacht hedder Serena og har hjemhavn i Valletta i Malta, men i dag lå den heldigvis ved Amaliehaven i København, hvor den var genstand for mange beundrende blikke. Det er et rigtig hyggeligt skib, og selv om det ikke er verdens største yacht, så er jeg sikker på, at man sagtens kunne tilbringe en sommer ombord på dette dejlige skib. Jeg kunne i hvert fald godt tænke mig sådan en, men den koster sikkert en hel del mere, end hvad jeg har råd til, så jeg må nøjes med at kigge, mens jeg drømmer, at det var mig der kunne sejle rundt til Europas havne med sådan en lækker yacht. Jeg mener ikke, at jeg tidligere har set Serena, men sådan et dejligt skib skal da altid være velkommen til at lægge til ved Amaliehaven en anden gang, så vi igen kan nyde synet.
Vive la Vie, George Town
Her om sommeren kommer der jævnligt store dejlige yachts forbi København, og de lægger gerne til ved Amaliehaven. I dag så jeg en rigtig lækker en af slagsen, nemlig "Vive la Vie" som har hjemhavn i George Town på Cayman Islands, så jeg tog lige et par billeder. Det er et imponerende syn, og man kan ikke lade være med at drømme, når man ser sådan en yacht. Det må jo være fantastisk at have sådan en fætter til rådighed og bare sejle havene tynde på jagt efter nye oplevelser i nye lande. Vive la Vie er bygget på det tyske værft Lürssen som også har bygget yachten SKAT, som er en fast gæst ved Amaliehaven i København hver sommer. På værftets hjemmeside kan man i øvrigt både se en video samt flere billeder af Vive la Vie, som de skriver er bygget i 2008, så det er et forholdsvis nyt skib. Det er første gang jeg ser Vive la Vie, men jeg håber bestemt ikke, at det bliver sidste gang, jeg ser denne fantastiske yacht. Nyd lige billederne:
søndag den 22. maj 2011
Vinder af Copenhagen Marathon 2011 er fundet
Så er der fundet en vinder i Copenhagen Marathon 2011. Vinderen hedder Mårten Boström og kommer fra Finland, og allerede i starten af ruten lagde han sig i spidsen. Her er et billede, som jeg tog af Mårten Boström ca. halvvejs på ruten, hvor han til lyden af klapsalver kom forbi som den første løber:
 |
| Mårten Boström |
Som man måske kan se på billedet, så havde han god fart på, selv om han allerede havde tilbagelagt adskillige kilometer på sin tur rundt i København. Der må virkelig ligge mange års hård og koncentreret træning til grund for sådan en præstation. Jeg ønsker Mårten Boström fra Finland tillykke med at have vundet Copenhagen Marathon 2011, og håber han vil komme forbi igen til næste år, når løbet afholdes igen her i København - og hvem ved, måske bliver det igen Boström som vinder Copenhagen Marathon, næste gang det finder sted.
lørdag den 21. maj 2011
Marathonløber på et ben
Som du måske ved, så bliver der løbet marathon i København på søndag, og folk kommer rejsende fra nær og fjern for ved hjælp af deres to ben at tilbagelægge en distance på 42,195 km. Men ikke alle deltagere har to ben. Kunne du forestille dig at løbe marathon på kun ét ben? Det lyder vildt, men det er der faktisk en kvinde der gør ved dette års Copenhagen Marathon, som finder sted på søndag i København.
For nogle dage siden sad jeg og bladrede i en avis, og der faldt jeg over en helsides reklame for et firma som fremstiller benproteser. Det der fangede min opmærksomhed, var en kvinde som prydede store dele af annoncen. Det var en etbenet løber som ved hjælp af en superavanceret benprotese var i stand til at løbe marathon. Faktisk havde hun gjort det adskillige gange, og på søndag når der er marathon i København, stiller hun også op.
Jeg tænker at det må kræve en helt utrolig jernvilje at løbe marathon, når man har fået amputeret sit ene ben, men det er ikke desto mindre hvad denne kvinde gør. Det er mennesker som hende der virkelig gør en forskel. Hun kan være forbillede for mange tusinde andre benamputerede som derved kan se, at det faktisk er muligt at bevæge sig, også selv om man kun har et ben. Det kan være med til at give andre mennesker det håb og den styrke der skal til for at komme videre i livet efter at have mistet et ben.
Jeg håber, det lykkes mig at få et glimt af den etbenede løber ved dette års Copenhagen Marathon. Under alle omstændigheder så ønsker jeg både hende og alle de andre af løbets deltagere held og lykke, og jeg glæder mig til at stå og heppe på dem langs ruten.
For nogle dage siden sad jeg og bladrede i en avis, og der faldt jeg over en helsides reklame for et firma som fremstiller benproteser. Det der fangede min opmærksomhed, var en kvinde som prydede store dele af annoncen. Det var en etbenet løber som ved hjælp af en superavanceret benprotese var i stand til at løbe marathon. Faktisk havde hun gjort det adskillige gange, og på søndag når der er marathon i København, stiller hun også op.
Jeg tænker at det må kræve en helt utrolig jernvilje at løbe marathon, når man har fået amputeret sit ene ben, men det er ikke desto mindre hvad denne kvinde gør. Det er mennesker som hende der virkelig gør en forskel. Hun kan være forbillede for mange tusinde andre benamputerede som derved kan se, at det faktisk er muligt at bevæge sig, også selv om man kun har et ben. Det kan være med til at give andre mennesker det håb og den styrke der skal til for at komme videre i livet efter at have mistet et ben.
Jeg håber, det lykkes mig at få et glimt af den etbenede løber ved dette års Copenhagen Marathon. Under alle omstændigheder så ønsker jeg både hende og alle de andre af løbets deltagere held og lykke, og jeg glæder mig til at stå og heppe på dem langs ruten.
fredag den 20. maj 2011
Hvor meget er en hektar?
Fra tid til anden hører man et områdes størrelse angivet i hektar, men hvor meget er en hektar? Bag det fine udtryk gemmer sig det enkle, at en hektar er et område på 10.000 m². Det svarer til et areal på 100 x 100 meter, men naturligvis behøver en hektar ikke at være et kvadratisk område. Det kan f.eks også være et areal på 50 x 200 meter, da 50 x 200 også giver 10.000. Normalt bruger man forkortelsen ha til at betegne en hektar, men man kan også skrive ordet i sin fulde længde, hvis man foretrækker det.
Hvis du synes, det er en lille smule besværligt med at alle de tal, så kan det måske give mere mening at tænke på en hektar som arealet af to fodboldbaner - sådan ca. Så hvis du skulle gå hen og glemme, hvor meget en hektar er i m², så bare husk på at det ca. svarer til arealet af to fodboldbaner, hvis du ikke er typen der har lyst til at give sig i kast med at regne antal m² ud.
Så næste gang du hører nogen tale om hektar, og du derfor måske spørger dig selv: Hvor meget er en hektar, så ved du, at det er et areal på 10.000 m², og at det nogenlunde svarer til to fodboldbaner - det er lidt nemmere at huske på.
Hvis du synes, det er en lille smule besværligt med at alle de tal, så kan det måske give mere mening at tænke på en hektar som arealet af to fodboldbaner - sådan ca. Så hvis du skulle gå hen og glemme, hvor meget en hektar er i m², så bare husk på at det ca. svarer til arealet af to fodboldbaner, hvis du ikke er typen der har lyst til at give sig i kast med at regne antal m² ud.
Så næste gang du hører nogen tale om hektar, og du derfor måske spørger dig selv: Hvor meget er en hektar, så ved du, at det er et areal på 10.000 m², og at det nogenlunde svarer til to fodboldbaner - det er lidt nemmere at huske på.
Hvis du ejer mere end 7 ting, så er det tingene som ejer dig
Et gammelt kinesisk ordsprog siger, at hvis du ejer mere end 7 ting, så er det tingene som ejer dig. Og hvor har jeg så det fra, og hvorfor kommer jeg med det nu? Jo, for mange år siden sad jeg en sen nat på et værtshus og talte med en gut om den slags filosofiske emner, som man nu taler om en sen nat på et værtshus efter at have fået lidt at drikke. Jeg kan ikke huske i hvilken sammenhæng han sagde det, men i hvert fald fortalte han mig på et tidspunkt i løbet af natten, om et gammelt kinesiske ordsprog som skulle lyde noget i retning af, at hvis du ejer mere end 7 ting, så er det tingene som ejer dig.
Jeg kan huske, at det gjorde et stort indtryk på mig. Sikkert fordi jeg syntes, at det lød så åbenlyst logisk og rigtigt. Hvis man ejer en masse ting, så er ens muligheder for at rive teltpælene op og slå sig ned et nyt sted stærkt begrænsede. Det er selvfølgelig aldrig umuligt, men jo flere ting man ejer, jo mere besværligt er det, hvis man f.eks. pludselig beslutter sig for at bosætte sig et sted i Afrika eller et andet spændende sted.
Her til aften kom jeg til at tænke på det gamle kinesiske ordsprog, som jeg hørte dengang for mange år siden. Grunden til at det pludselig dukkede op i mit sind var, at jeg her til aften har siddet og fået et par øl med en gammel bekendt. Han er skotte, men han har boet her i Danmark i mange år. Han fortalte mig, at han for tiden går og drømmer om at flytte hjem til Skotland, men han har det store problem, at han har en CD-samling på flere tusinde CD'er, og han har ikke råd til at få dem fragtet til Skotland. Jeg kom straks til at tænke på, at han vist også fortalte mig den samme historie for et års tid siden, og derefter kom jeg straks til at tænke på det kinesiske ordsprog. Han er jo netop beviset på, at ordsproget giver mening.
Han ejer en kæmpe CD-samling, men i virkeligheden er det jo de mange CD'er som ejer ham. Hvis ikke han havde haft dem, så var han for længst flyttet tilbage til Skotland, men da han ikke har råd til at få dem fragtet, så er han bundet til at blive her i Danmark - sammen med sine CD'er. Det er dem som ejer ham - og ikke omvendt.
Som bekendt er det jo altid sjovere at lære af andres fejltagelser end sine egne, så hvad kan man så lære af historien om skotten med de mange CD'er? For mig at se, så må læren være, at med mindre man føler sig helt sikker på, at man ikke får lyst til at flytte langt væk på et senere tidspunkt i livet, så skal man være meget forsigtig med, hvad man går og anskaffer sig af ting. Faktisk mener jeg, at man hver eneste gang man køber noget skal spørge sig selv, om det virkelig er noget, man har brug for. Ellers risikerer man at ende som min gamle skotske bekendt, som nu sidder her i Danmark på grund af sine CD'er, selv om han hellere ville være hjemme i Skotland. For som kineserne siger: Hvis du ejer mere end 7 ting, så er det tingene som ejer dig.
Jeg kan huske, at det gjorde et stort indtryk på mig. Sikkert fordi jeg syntes, at det lød så åbenlyst logisk og rigtigt. Hvis man ejer en masse ting, så er ens muligheder for at rive teltpælene op og slå sig ned et nyt sted stærkt begrænsede. Det er selvfølgelig aldrig umuligt, men jo flere ting man ejer, jo mere besværligt er det, hvis man f.eks. pludselig beslutter sig for at bosætte sig et sted i Afrika eller et andet spændende sted.
Her til aften kom jeg til at tænke på det gamle kinesiske ordsprog, som jeg hørte dengang for mange år siden. Grunden til at det pludselig dukkede op i mit sind var, at jeg her til aften har siddet og fået et par øl med en gammel bekendt. Han er skotte, men han har boet her i Danmark i mange år. Han fortalte mig, at han for tiden går og drømmer om at flytte hjem til Skotland, men han har det store problem, at han har en CD-samling på flere tusinde CD'er, og han har ikke råd til at få dem fragtet til Skotland. Jeg kom straks til at tænke på, at han vist også fortalte mig den samme historie for et års tid siden, og derefter kom jeg straks til at tænke på det kinesiske ordsprog. Han er jo netop beviset på, at ordsproget giver mening.
Han ejer en kæmpe CD-samling, men i virkeligheden er det jo de mange CD'er som ejer ham. Hvis ikke han havde haft dem, så var han for længst flyttet tilbage til Skotland, men da han ikke har råd til at få dem fragtet, så er han bundet til at blive her i Danmark - sammen med sine CD'er. Det er dem som ejer ham - og ikke omvendt.
Som bekendt er det jo altid sjovere at lære af andres fejltagelser end sine egne, så hvad kan man så lære af historien om skotten med de mange CD'er? For mig at se, så må læren være, at med mindre man føler sig helt sikker på, at man ikke får lyst til at flytte langt væk på et senere tidspunkt i livet, så skal man være meget forsigtig med, hvad man går og anskaffer sig af ting. Faktisk mener jeg, at man hver eneste gang man køber noget skal spørge sig selv, om det virkelig er noget, man har brug for. Ellers risikerer man at ende som min gamle skotske bekendt, som nu sidder her i Danmark på grund af sine CD'er, selv om han hellere ville være hjemme i Skotland. For som kineserne siger: Hvis du ejer mere end 7 ting, så er det tingene som ejer dig.
Løbe på bare tæer - Barfodsløb er populært
Her til morgen havde Go' morgen Danmark besøg af komikeren og foredragsholderen Povl Erik Carstensen som er en ivrig løber. På søndag skal han ud at løbe marathon i København, og det er hans plan at løbe på bare tæer, men hvis ikke det går, så har han en plan B klar som går ud på at løbe i såkaldte minimalsko. Hvis du ikke ved, hvad minimalsko er, så er det et par sko med ultratynde såler, og så er der tæer i skoene. De ser lidt sjove ud, men de skulle efter sigende være behagelige at løbe i. Minimalsko går i øvrigt også under betegnelsen "barfodssko", og de giver - ifølge Carstensen - samme mekanik som når man løber på bare tæer.
Poul Erik Carsten, som for alvor blev kendt i 1980'erne i forbindelse med programmerne "John og Aage", er 51 år gammel og har løbetrænet det meste af sit liv. Han holder meget af barfodsløb fordi det er mere skånsomt for benene, og selv om mange ville tro, at man får glasskår i fødderne af at løbe på bare tæer, så er det ikke noget som har givet Povl Erik Carstensen problemer. Som han siger, så han han et scanningssystem - i form af sine øjne - og ved at holde øje hvor han løber, undgår han at træde på den slags. Det eneste han har trådt på under sit barfodsløb er to hundeefterladenskaber, og det var fordi han løb på græs. Carstensen siger, at han begyndte med barfodsløb for et år eller to siden, efter at han i mange år har haft problemer med sko. Han har prøvet med indlæg i skoene, men det han synes virker bedst, er at løbe med bare fødder. Forrige weekend løb han hele 28 kilometer uden sko, så han er godt forberedt til marathon på søndag. Om vinteren løber han dog med et par tynde sko, da det ellers kan blive lidt koldt om fødderne med de distancer, som han løber.
En fordel ved at løbe på bare tæer er, at man løber mere forsigtigt, fordi man er opmærksom på, hvordan man træder på underlaget, og dermed skulle barfodsløb være langt mere skånsomt end at løbe med sko på, som de fleste løbere praktiserer. I mine unge dage trænede jeg karate, og der løb vi også nogle ture på bare tæer - hele året, og jeg mener kun at jeg en enkelt gang fik et lille glasskår i foden, som jeg dog nemt kunne pille ud igen, så skaden var ikke så stor.
Jeg ønsker Povl Erik Carstensen held og lykke med Copenhagen Marathon på søndag - uden sko på, og hvis jeg når at få et glimt af ham, når han kommer løbende på bare tæer, så vil jeg se om jeg kan tage et billede af den kendte komiker og barfodsløber. Jeg kunne forestille mig, at der er masser af barfodsløbere i Copenhagen Marathon, og sikkert endnu flere som løber med minimalsko - eller barfodssko som de også kaldes.
Poul Erik Carsten, som for alvor blev kendt i 1980'erne i forbindelse med programmerne "John og Aage", er 51 år gammel og har løbetrænet det meste af sit liv. Han holder meget af barfodsløb fordi det er mere skånsomt for benene, og selv om mange ville tro, at man får glasskår i fødderne af at løbe på bare tæer, så er det ikke noget som har givet Povl Erik Carstensen problemer. Som han siger, så han han et scanningssystem - i form af sine øjne - og ved at holde øje hvor han løber, undgår han at træde på den slags. Det eneste han har trådt på under sit barfodsløb er to hundeefterladenskaber, og det var fordi han løb på græs. Carstensen siger, at han begyndte med barfodsløb for et år eller to siden, efter at han i mange år har haft problemer med sko. Han har prøvet med indlæg i skoene, men det han synes virker bedst, er at løbe med bare fødder. Forrige weekend løb han hele 28 kilometer uden sko, så han er godt forberedt til marathon på søndag. Om vinteren løber han dog med et par tynde sko, da det ellers kan blive lidt koldt om fødderne med de distancer, som han løber.
En fordel ved at løbe på bare tæer er, at man løber mere forsigtigt, fordi man er opmærksom på, hvordan man træder på underlaget, og dermed skulle barfodsløb være langt mere skånsomt end at løbe med sko på, som de fleste løbere praktiserer. I mine unge dage trænede jeg karate, og der løb vi også nogle ture på bare tæer - hele året, og jeg mener kun at jeg en enkelt gang fik et lille glasskår i foden, som jeg dog nemt kunne pille ud igen, så skaden var ikke så stor.
Jeg ønsker Povl Erik Carstensen held og lykke med Copenhagen Marathon på søndag - uden sko på, og hvis jeg når at få et glimt af ham, når han kommer løbende på bare tæer, så vil jeg se om jeg kan tage et billede af den kendte komiker og barfodsløber. Jeg kunne forestille mig, at der er masser af barfodsløbere i Copenhagen Marathon, og sikkert endnu flere som løber med minimalsko - eller barfodssko som de også kaldes.
Abonner på:
Opslag (Atom)