For et par dage siden var jeg på skovtur med en af mine gode venner. Han skulle nemlig vise mig sit barndomshjem, som er et hus der ligger midt inde i en nordsjællandsk skov. Vi fandt huset, og det så rigtig hyggeligt ud. Da vi stod der og kiggede på huset, kom min ven i tanke om, at der dengang han boede der havde stået et lille bord og et par stole udenfor huset, og det mindede ham om en sjov lille historie.
En dag havde et par ældre damer sat sig på stolene udenfor huset, og da min vens far var en gæstfri mand, kunne han ikke drømme om at bede dem om at gå fra hans private ejendom. I stedet gik han ud og hilste venligt på dem. De to ældre damer troede tydeligvis, at der var tale om et gæstgiveri, for de sagde, at de gerne ville bestille to kopper kaffe og to stykker wienerbrød. Han sagde så til dem, at han desværre ikke havde noget wienerbrød, men at de kunne få en syltetøjsmad i stedet. Det ville de to ældre damer gerne, og min vens far gik derpå ind i huset og lavede kaffe og syltetøjsmadder til dem.
Da de to damer var færdige med deres kaffe og syltetøjsmadder, kaldte de på ham og sagde, at de gerne ville betale. Han smilede venligt til dem og sagde, at det kostede skam ikke noget, da der jo ikke var tale om et gæstgiveri, men at det var hans hus, hvor han boede, og at de i øvrigt altid var velkomne til at komme forbi og få en kop kaffe og en syltetøjsmad. Det fik de to ældre damer til at undskylde mange gange, inden de forlod stedet. De var tydeligvis meget skamfulde over at have siddet og bestilt kaffe og kage ved et privat hjem.
Historien fandt sted for mange år siden, og der er blevet grint af den mange gange siden. Ingen kunne naturligvis drømme om at være sur på de to ældre damer, for de havde jo ikke gjort det i nogen ond mening. Moralen af denne sjove lille historie må være, at det gør ikke så meget, at man gør noget galt, så længe man ikke gør det med vilje. Så længe intentionen er god, så kan en fejltagelse allerhøjst give anledning til et godt grin, og det er jo ikke nogen dårlig ting.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar