I de senere år er ordet "realitystjerne" blevet en del af det danske sprog. Realitystjerner er personer som har deltaget i et eller andet realityshow og ad den vej har opnået berømmelse. Da jeg var barn og ung fandtes den slags ikke. Dengang var der ikke så mange andre muligheder end skuespiller, sanger, politiker og journalist, hvis man gerne ville være kendt. Sådan er det ikke mere. Spørgsmålet er så, om det er til det gode eller det dårlige. Lad mig straks afsløre, at jeg synes realitystjerner er til det gode, og nu skal jeg forklare hvorfor.
Kendte mennesker, hvad enten de er realitystjerner eller bare "almindelige" kendte, er nogle som vi allesammen bruger til enten at spejle os i eller at tale om. Hvis du skal blive kendt via et af de erhverv som jeg nævnte ovenfor, så kræver det at du først slår igennem som f.eks. politiker eller skuespiller. For at gøre det er det nødvendigt at være populær. Derfor er der, set med mine øjne, en tendens til, at folk fra de professioner ikke rigtig skiller sig så meget ud fra gennemsnitsdanskeren. Anderledes forholder det sig med realitystjerner. De er ikke nødt til at ligne alle os andre for at blive kendte, for de er ikke afhængige af at vi kan lide dem for at slå igennem.
Lad mig komme med et eksempel. Realitystjernen over dem alle, selveste Sidney Lee, er en mand som i den grad deler danskerne. Nogle elsker ham, mens andre elsker at hade ham. Personligt elsker jeg Sidney Lee, fordi han er en mand der lever efter sine egne normer og lader til at være fuldstændig ligeglad med, hvad andre mennesker måtte mene om ham. Hvis ikke der havde været realityshows, så havde vi måske aldrig lært ham at kende. Realityshows lever på, at vi enten elsker eller hader deltagerne. Jo mindre de ligner alle os andre, jo mere interessant er showet, og jo flere seere kommer der.
De stjerner som skabes af realityshows, altså realitystjerner er derfor i sagens natur mere anderledes og farvestrålende end de stjerner der skabes ad de traditionelle veje. Jeg elsker Sidney Lee, Amalie Szigethy og alle de andre realitystjerner, for det er mennesker som tør være sig selv, og realitystjernerne har bidraget til at gøre mediebilledet en lille smule mere spændende og farvestrålende. Derfor synes jeg, realityshows er en fantastisk opfindelse.
Anderledes synspunkt, det var en øjenåbner!
SvarSlet