mandag den 4. oktober 2010

Dansk Røde Kors' Landsindsamling - Jeg meldte mig næsten som indsamler

Her til formiddag ringede det på døren, og da jeg gik ud og lukkede op stod der en dame med en indsamlingsbøsse og sagde at hun kom fra Dansk Røde Kors, og at de holdt landsindsamling i dag. I samme sekund kom jeg i tanke om, at jeg egentlig havde tænkt mig at melde mig som indsamler, men af uvisse årsager blev det aldrig til noget.

Damen der havde ringet på min dør havde i modsætning til mig selv sørget for at melde sig som indsamler. Jeg var fuld af beundring over at hun havde meldt sig og var stået tidligt op for at samle ind. Jeg skyndte mig at komme nogle penge i indsamlingsbøssen og rose hende for hendes indsats, inden jeg lukkede døren.

Bagefter prøvede jeg at finde frem til, hvad der var gået galt siden det ikke var blevet til noget med at melde sig som indsamler, og jeg har nu lovet mig selv at jeg melder mig som indsamler til Dansk Røde Kors Landsindsamling 2011.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar