Hvor højt er Rundetårn?

Rundetårn er en af Københavns ældste bygninger, og det blev stod færdigt i 1642/43, hvilket jo var på Christian d. 4.s tid. Måske hører du til dem der har spurgt sig selv, "Hvor højt er Rundetårn?". Blandt københavnere florerer der et rygte om, at Rundetårn er omkring 33 meter  højt, men på Wikipedia kan man læse, at det faktisk er 34,8 meter højt, og 41,8 meter, hvis man regner observatoriet med. Rundetårn er bygget sammen med Trinitatis Kirke som ligger på Købmagergade i København, og det er en af Københavns store turistattraktioner, og de fleste københavnere har prøvet at stå oppe i tårnet og kigge ud over byens tage.

Når man tænker på, hvor højt Rundetårn er, så er det helt utroligt at forestille sig, at det faktisk er bygget for over 400 år siden. Dengang havde man i sagens natur ikke maskiner, så det må have været lidt af et arbejde at bygge så højt et tårn. Tårnet er blot et af mange bygningsværker som blev opført i 1600-tallet under Christian d. 4., og det er et must at besøge tårnet, hvis man kommer som turist til København.

Og når vi nu er ved højden på Rundetårn, så har du måske hørt nogen spørge om et tordenskrald er højere end Rundetårn. Det er naturligvis noget sludder, men det er noget man siger, når folk prøver at sammenligne to ting som ikke kan sammenlignes. Så hvis du en dag hører nogen som forsøger sig med umulige sammenligninger, så kan du jo fortælle dem, at det svarer til at sige at spørge, hvad der er højest af et tordenskrald og Rundetårn.

Nu, hvor du ved, hvor højt Rundetårn er, så husk endelig at hjælpe med at rette den misforståelse der har bredt sig blandt københavnere om, at det "kun" skulle være 33 meter højt. Det rigtige tal er 34,8 meter, og selv om de sidste 1,8 meter ikke er meget, så er det jo ærgerligt, hvis nogen går og tror noget forkert om et af Danmarks mest berømte bygningsværker.

Mange bække små gør en stor å

Man siger at "mange bække små gør en stor å". Nu tænkes der ikke kun på små bække ude i naturen som i et stort antal samler sig til en stor å - udtrykket skal snarere forstås i overført betydning. Den dybere mening er, at hvis man er opmærksom på alle sine små udgifter og indtægter, så kan de tilsammen blive til en masse penge. For at illustrere, hvad der præcis menes med ordsproget, "mange bække små gør en stor å", så vil jeg komme med et lille eksempel:

Hvis man f.eks. husker at tage en tom indkøbspose med ned i supermarkedet, når man skal købe ind, så sparer man et par kroner. Nu ved enhver, at et par kroner ikke rækker langt i dagens Danmark, men hvis man sparer et par kroner hver eneste gang man køber ind, så bliver det alligevel til et par hundrede kroner i løbet af et år. Hvis man samtidig sparer et par kroner på en masse andre ting, så bliver alle de små besparelser tilsammen til et stort beløb - eller med andre ord: mange bække små gør en stor å.

Ordsproget er jo fuldstændig rigtigt, og de fleste mennesker kan da også godt se det. Men alligevel så er det nok de færreste af os som altid tager en tom indkøbspose med, når vi skal ned at købe ind - for nu at blive ved det eksempel. Når man tænker på, hvor mange penge en gennemsnitsdansker har mulighed for at spare i løbet af et år - altså det som i ordsproget beskrives som "mange bække små" - så ville det jo være pæne summer som hver enkelt kunne spare årligt ved konsekvent at efterleve ordsproget og på den måde ende med at have "en stor å".

Når vi nu allesammen godt kender teorien - altså ordsproget om at mange bække små gør en stor å - så er det jo mærkeligt, at vi er så dårlige til at efterleve det. Jeg tror, jeg vil forsøge at være mere opmærksom på ikke at bruge penge på noget unødvendigt som f.eks. nye indkøbsposer, hver gang jeg køber ind, for uanset hvordan man vender og drejer det, så kommer man jo ikke udenom, at mange bække små gør en stor å. Og hvis åen består af gode danske kontanter, så er det jo ikke så ringe igen.

Hvor lang er Nilen?

Nilen er en flod som gennemløber flere lande i Øst- og Centralafrika. Den regnes for at være verdens længste flod, men hvor lang er Nilen? Jo, Nilen er intet mindre end 6.650 km. lang. Nilen munder ud i Middelhavet og på sin vej gennem Afrika passerer den adskillige lande. Flere af Afrikas store byer ligger lige ud til Nilen, og det har jo sine fordele at man kan sejle til en by selvom den ikke ligger ud til havet. Der er i øvrigt en smule divergerende  meninger om, præcis hvor lang Nilen er, og uenigheden handler om, hvor meget man skal regne med. Det tal som de fleste eksperter vil svare, hvis nogen spørger dem, hvor lang Nilen er, er det tal som står ovenfor, nemlig 6.650 km.

Det er muligt at sejle på Nilen, og det skulle efter sigende være en fantastisk oplevelse, hvor man på nærmeste hold oplever det afrikanske landskab, mens man stille og roligt sejler afsted. Men man skal nok afsætte en del tid, hvis man gerne vil sejle fra den ene ende af Nilen til den anden. Nu hvor du ved, hvor lang Nilen er, kan du jo selv begynde at regne på, hvor lang tid det ville tage at sejle hele vejen med 5 - 10 km./t., og de fleste af os skal nok kun gøre os håb om at sejle på et mindre stykke af denne fantastiske flod, hvis vi en dag skulle komme på de kanter. Personligt tror jeg, at det vil være en uforglemmelig oplevelse at sejle på Nilen, og jeg ville være rigeligt tilfreds med bare nogle få dages sejlads på verdens længste flod, Nilen.

Hvor mange mennesker bor der i Indien?

Hvor mange mennesker bor der i Indien? Svaret er, at der er ingen som kender det helt præcise antal, men der naturligvis lavet nogle skøn, og selv om de i sagens natur ikke kan være 100% præcise, så er der alligevel enighed om, at de giver et meget retvisende billede af, hvor mange mennesker der bor i Indien. Landet er en af verdens folkerigeste nationer, og FN vurderede, at der i 2009 boede lige knap 1.200.000.000 mennesker i Indien - altså 1,2 milliarder mennesker!

Det er et svimlende højt tal, og det betyder at Indien er en af verdens sværvægtere, når det kommer til befolkningstal. Befolkningstallet er i vækst, og det betyder, at tallet for hvor mange mennesker der bor i Indien hele tiden stiger. I øjeblikket stiger antallet indbyggere i landet med ca. 1,4% om året, og det vil altså sige, at der hver år kommer ca. 16.800.000 flere mennesker i landet - altså 16,8 millioner mennesker. Indiens befolkning vokser altså for hvert år med omkring 3 gange så mange mennesker som der bor i Danmark! Det er helt utroligt at forestille sig. Man skal dog huske på, at Indien samtidig er et kæmpe land, hvad areal angår. Det er mange gange større end et lille land som vores.

Fremtiden vil vise, om tallet for hvor mange mennesker der bor i Indien vil overgå antallet af mennesker i Kina. De to lande har begge enorme befolkningstal, og udgør således en betragtelig del af verdens indbyggere. Det bliver spændende at følge udviklingen i de to lande og se, hvilket af dem der har flest indbyggere om 10 og 20 år. Hvor mange mennesker der bor i Indien til den tid er svært at sige, men hvis befolkningstilvæksten fortsætter med samme fart som nu, så vil der om 20 år bo intet mindre end 1,6 milliard mennesker i landet.

Man skal ikke springe over hvor gærdet er lavest

Du kender sikkert ordsproget, "Man skal ikke springe over, hvor gærdet er lavest". Det er et af de ordsprog, som jeg ikke rigtig kan finde ud af, om jeg er enig i eller ej. For selvfølgelig er der nogle tilfælde, hvor det i længden bedst kan betale sig at gøre sig lidt ekstra umage, men på den anden side, så er der jo heller ingen grund til at gøre tingene mere besværlige end allerhøjst nødvendigt. Ligesom man ikke skal springe over, hvor gærdet er lavest, så er det vel også dumt at springe over, hvor det er højst. Hvad skulle man dog få ud af det? Det ville jo bare være unødigt spild af gode kræfter som kunne have været brugt på noget mere fornuftigt. Med mindre at man altså ikke kan finde på noget mere fornuftigt at foretage sig end at vælge unødvendigt besværlige løsninger på livets opgaver.

Da jeg som barn fik at vide, at man skal ikke springe over, hvor gærdet er lavest, så svarede jeg altid, at alt andet ville da være dumt, og i virkeligheden tror jeg, at de fleste børn svarer som jeg gjorde, da jeg var barn. Jeg gad vide, hvem der har opfundet det ordsprog. Jeg synes faktisk godt, at det kunne tåle, at ophavsmanden lige havde ofret et øjeblik på at arbejde videre med det for at præcisere meningen, for på den måde som det lyder, så kan det både være fornuftigt og tåbeligt at sige, at man ikke skal springe over hvor gærdet er lavest, og ordsprog har jo kun til formål at være fornuftige - og i hvert fald ikke tåbelige.

Fisk som spiser død hud på fødderne

En ny form for fodbehandling har tilsyneladende nået Danmark - eller også har jeg bare aldrig hørt om det før. Det drejer sig om fisk som spiser død hud på fødderne. Ja, du læste rigtigt! Det går simpelthen ud på, at du stikker føderne ned i en balje vand hvor der svømmer nogle sultne fisk rundt af en bestemt art, hvis navn jeg ikke kender. De sultne fisk æder simpelthen død hud på fødderne, så man efterfølgende har dejligt glatte fødder.

Straks melder spørgsmålet sig, om de nøjes med at spise de døde hudceller, eller om de også tager nogle bidder af resten af huden, men der skulle ikke være grund til bekymring. Enten er fiskene meget velopdragne, eller også kan de kun lide de døde hudceller - det sidste er nok mest sandsynligt. :) Resultatet af at have haft fødderne under kærlig behandling af fiskene er, at ens fødder er dejligt glatte og fuldstændig renset for hård hud.

En af mine bekendte prøvede det for kort tid siden, og hun var yderst tilfreds med behandlingen. Hun sagde, at hendes fødder var i lige så fin stand, som de normalt var efter et besøg hos en fodterapeut. Det kilder en smule når fiskene spiser, men det er så lidt, at det ikke er ubehageligt, faktisk tværtimod. Det skulle faktisk være en utrolig behagelig oplevelse at få spist sine døde hudceller af en flok fisk.

Jeg tænker, at det må være noget af det mest økologiske man kan forestille sig. Tænk at der findes fisk, som elsker at spise død menneskehud. Det kan i hvert fald kaldes en naturlig behandlingsform. Gad vide hvem der har fundet ud af det? Nå, men det kan jo være lige meget, hvis bare det virker. Om jeg selv vil lade mine fødder behandle af fisk, må indtil videre stå hen i det uvisse, men jeg vil dog ikke afvise muligheden.

Gammel kærlighed ruster aldrig

Et af de mest romantiske danske ordsprog siger, at "gammel kærlighed ruster aldrig". Om det altid forholder sig sådan, vil jeg ikke gøre mig klog på, men jeg vil umiddelbart tro, at der er noget om snakken. Når først man har kastet sin kærlighed på et andet menneske, så er det ikke noget der bare lige forsvinder. Det er i hvert fald min erfaring, så for mit vedkommende er det nok rigtigt, at gammel kærlighed aldrig ruster. Der findes i øvrigt en sjov lille vittighed som udspringer af netop dette ordsprog. Den har form af et spørgsmål og  lyder sådan her:

Hvad skal man smøre en cykelkæde med?
Gammel kærlighed - det ruster aldrig!

Den var da meget sød, ikke? Det er egentlig bemærkelsesværdigt, hvor få ordsprog som handler om kærlighed. Måske er det fordi, kærligheden er sådan en svær størrelse, at det er meget begrænset hvad man kan sige om den generelt - altså lige bortset fra, at gammel kærlighed ruster aldrig.

Fuldmåne - påvirker det mennesker?

Jeg er netop kommet hjem efter en hyggelig aften i venners lag. Jeg spadserede hjem, og undervejs lagde jeg mærke til, at det faktisk er fuldmåne i aften. Jeg mindes at jeg engang har hørt, at det normalt er koldt ved fuldmåne, men om det er rigtigt, ved jeg ikke. Det var koldt til aften, men på den anden side synes jeg, det har været koldt hver eneste aften.

Et andet rygte jeg har hørt er, at der er mere ballade i byen, når det er fuldmåne. Efter sigende skulle det oven i købet kunne aflæses i politiets statistikker over kriminalitet. Igen ved jeg ikke, om det er rigtigt eller ej - det er som sagt kun et rygte. Men det må kunne undersøges, og det kunne da være interessant, hvis det virkelig viste sig at være rigtigt.

Et af de mere kuriøse rygter der findes omkring fuldmåne, er det klassiske omkring vampyrer der efter sigende skulle være særligt aktive omkring fuldmåne. Nu har jeg heldigvis aldrig hørt om nogen der er blevet bidt af en vampyr - hverken ved fuldmåne eller ved nymåne, men historien er da god.

Under alle omstændigheder er det mit indtryk, at vi mennesker på en eller anden måde bliver påvirkede af fuldmåne. Personligt synes jeg, at synet af fuldmåne og det lys den giver er meget stemningsfyldt. Jeg tror faktisk godt, at jeg vil gå så langt som til at sige, at det påvirker mit humør - heldigvis i positiv retning. Men om det også påvirker nogle mennesker i negativ retning, så de ligefrem bliver aggressive, det har jeg ingen anelse om. Det kunne dog være interessant at finde ud af, så hvis nogen ligger inde med information - eller links til information - om månens påvirkning af os mennesker, eller mangel på samme, så vil jeg blive glad for at høre om det.

Hvor mange mennesker bor der i USA?

USA er i øjeblikket verdens eneste supermagt. Den amerikanske præsident er verdens mægtigste mand, og han står i spidsen for hele det amerikanske folk. Men hvor mange mennesker bor der i USA? Inden jeg giver svaret, så vil jeg lige sige, at USA består af intet mindre end 50 stater, og der er derfor tale om et kæmpestort land som også har et kæmpestort areal. Ifølge Udenrigsministeriets hjemmeside bor der i skrivende stund lidt over 300.000.000 mennesker i USA - altså lidt over 300 millioner! Der bor med andre ord et enormt antal mennesker i USA.

Eftersom landet strækker sig over et så stort areal som det gør, er det at bo i USA meget forskelligt, alt efter hvor i landet man bor. I de nordlige stater er klimaet omtrent som vores eget, mens de sydlige stater har et særdeles varmt klima. Der er store landområder i USA, men en stor del af de mange mennesker der bor i USA bor i byerne.

Hvis man sammenligner hvor mange mennesker der bor i USA med hvor mange der bor i EU, så må man sige, at der bor en hel del flere mennesker i EU. Mange af dem som bor i USA stammer fra indvandrere som er kommet til landet omkring år 1900, hvor der var en kæmpe indvandring til landet af folk med udflytterlyst og mod på at slå sig ned et helt nyt sted. USA er faktisk et ret nyt land - i hvert fald hvis man sammenligner med vores eget. Ifølge Wikipedia blev Amerikas Forenede Stater først erklæret uafhængigt i 1776 og de fik deres nuværende forfatning i 1788.

De mennesker som bor i USA er for manges vedkommende afhængige af deres biler. Det er kun i centrum af de store byer, at man kan klare sig nemt uden en bil, og for mange amerikanere er bilen helt uundværlig. Hvis man bor i USA, så har man med stor sandsynlighed også en bil, og mange af bilerne er store lækre 4-hjulstrækkere. I øvrigt er amerikanerne - i langt højere grad end os selv -  utroligt stolte af deres flag, og det er ikke ualmindeligt at se en bil, som har The Stars and Stripes (som deres flag hedder) i vinduet. Det er i øvrigt også helt almindeligt at have det amerikanske flag hængende foran sit hus, hvilket man ikke rigtig ser herhjemme.

USA er i det hele taget et fantastisk land, og nu kender du svaret, hvis nogen skulle finde på at spørge dig, "Hvor mange mennesker bor der i USA?". Hvis du hører til dem som endnu ikke har været i USA, så vil jeg på det kraftigste anbefale dig at tage på ferie derovre, så snart du får mulighed for det. Hvis du planlægger at tage på ferie i USA, så er det vigtigt, at du først får ordnet ESTA som du kan læse mere omkring på Den Amerikanske Ambassades hjemmeside. Amerikanerne er virkelig flinke mennesker, og det er et dejligt sted at holde ferie.

Herresmykker er moderne

Jeg har lagt mærke til, at flere og flere mænd er begyndt at gå med smykker, så jeg tillader mig i al stilfærdighed at konkludere, at herresmykker er ved at blive moderne. Herresmykker adskiller sig fra kvindesmykker ved at være mere rå i det, og jeg synes såmænd også, at det ser meget smart ud. Det virker ikke som om, at guld og sølv er så udbredt indenfor herresmykker, men derimod har jeg set mange som ser ud til at være lavet af læder og/eller stål.

Nu har jeg aldrig selv gået med smykker, og jeg forestiller mig, at de må være til gene i det daglige. Et armbånd må da være irriterende at have på, når man skal vaske hænder, men det kan selvfølgelig være, at det bare er et spørgsmål om tilvending. I virkeligheden er det vel bare ligesom at have et ur på, og selv om jeg ikke har gået med ur på armen i mange år, så kan jeg da huske, at jeg gjorde det for år tilbage, og dengang var det så vidt jeg husker ikke generende at have på. Under alle omstændigheder så tror jeg ikke at jeg vil begynde at gå med herresmykker, heller ikke selv om det er moderne. Men smart ser det ud!

Sarah gik videre til finalen

Som jeg tidligere har skrevet, så er Sarah min favorit i X-factor. Derfor var jeg også glad for at se, at hun gik videre i dag, hvor der var semifinale. Dommerne sagde, at hendes vokal ikke er verdens bedste, men det ændrer ikke ved, at hun i mine ører har en helt vildt fed stemme. Jeg elsker at høre Sarah synge, og det var dejligt at se, at seerne havde stemt hende videre til finalen.

Udover Sarah gik også Babou og Annelouise videre til finalen, som afholdes i parken næste fredag. Patricia blev stemt ud af X-factor, men hun tog det flot, og jeg er sikker på, at vi kommer til at høre mere til hende i fremtiden. Faktisk synes jeg, at alle fire semifinaledeltagere var utrolig gode. De er fire spændende personligheder, og jeg synes generelt sangvalget var fint.

Jeg er spændt på at høre, hvilke sange der er valgt til finalen. Jeg er dog sikker på, at Cutfather nok skal finde noget godt frem til Sarah, og hvis hun fortsætter i samme stil som hun har vist indtil nu, så skulle der være en god chance for, at Sarah vinder X-factor 2011. Jeg glæder mig til X-factor finalen i parken på fredag, og jeg krydser fingre for min favorit!

At holde tungen lige i munden

Kender du udtrykket, "at holde tungen lige i munden". Det er i grunden et sjovt udtryk, specielt fordi det slet ikke har noget med tungen at gøre - i hvert fald ikke sådan bogstaveligt. Det er et udtryk man bruger om en situation, hvor man virkelig skal være opmærksom på, hvad man gør. Det kan f.eks. være en situation hvor man skal balancere med et eller andet. Når man befinder sig i sådan en situation, så gælder det om at holde tungen lige i munden, så man ikke gør noget galt.

Jeg gad vide, hvordan sådan et udtryk er opstået, og hvem der har fundet på det. Det virker jo ikke særligt indlysende, at det lige er tungen der tales om. Naturligvis skal det forstås i overført betydning, når man taler om at holde tungen lige i munden, men alligevel... Nå, men jeg nu vil jeg tage en tår af min kaffe, og koppen er fyldt helt op til kanten, så det gælder virkelig om at holde tungen lige i munden, når jeg løfter koppen, for ellers kommer der kaffe ud over det hele.

Hvor højt er eiffeltårnet?

De fleste mennesker har hørt om Eiffeltårnet, og mange har sikkert spurgt sig selv, "hvor højt er Eiffeltårnet?". Man plejer at sige, at Eiffeltårnet er ca. 300 meter højt, men der står som bekendt nogle antenner på toppen, og ifølge Eiffeltårnets hjemmeside er tårnet 324 meter højt, med antenner.

Eiffeltårnet blev bygget i forbindelse med Verdensudstillingen i Paris i 1889, og oprindeligt var det meningen, at det skulle rives ned, når udstillingen var overstået. Dengang var der mange som ikke var så begejstrede for tårnet, men heldigvis fik det lov til at blive stående, og lige siden har det fungeret som varemærke for Frankrigs hovedstad, Paris.

Langt de fleste mennesker som bor i Paris ved, hvor højt Eiffeltårnet er, og pariserne er stolte af det gamle tårn. Udover at man naturligvis kan komme op i tårnet og nyde den helt enestående udsigt over Paris og dens forstæder, så er der faktisk også mulighed for at få noget at spise under sit besøg i Eiffeltårnet. Der er noget magisk over Eiffeltårnet, og det er en helt utrolig oplevelse at komme op i det, så hvis du en dag kommer til Paris, så giv dig selv den oplevelse det er at komme op i tårnet. Jeg var der selv for mange år siden, og jeg husker det, som var det i går. Nu ved du i hvert fald, hvor højt Eiffeltårnet er, og hvis du skulle få lyst til at læse mere om det berømte tårn i Paris, så har Wikipedia en glimrende artikel om Eiffeltårnet, hvor du bl.a. kan læse om tårnets historie og dets konstruktion.

Parkeringsvagter har fået flere opgaver

I dag kan man se på TV2, at Københavns parkeringsvagter har fået flere arbejdsopgaver. De er nu begyndt at servicere folk istedet for som tidligere kun at lange bøder ud, og det er tilsyneladende noget som hjælper på deres image. I indslaget så man en bil fyldt med værktøj, hvor bagklappen var åben, og de to vågne parkeringsvagter kontaktede straks centralen som via bilens registreringsnummer fandt frem til ejeren og kontaktede ham, så han kunne få låst sin bil forsvarligt af.

Jeg synes, det er en brandgod idé at give parkeringsvagterne den slags opgaver ved siden af deres opgaver med at udskrive bøder. Som en af parkeringsvagterne i indslaget sagde, så har de jo både øjne og ører, og så kan man jo lige så godt gøre brug af det. De færdes i gaderne de fleste af døgnets timer, og det giver jo også en vis tryghed for borgerne at vide, at parkeringsvagterne holder lidt øje og sørger for at kontakte deres central, hvis der er forhold som skal bringes i orden. Chefen for Parkering København, Anders Møller, understregede dog, at de ikke skal gribe ind hvis de overværer ulovligheder, og der er dermed ikke tale om et ekstra politikorps.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om særligt kreative parkeringssyndere nu vil forsøge at fremkalde situationer der indbyder til parkeringsvagternes assistance for på den måde at aflede deres opmærksomhed fra opgaven med at udskrive bøder. Under alle omstændigheder synes jeg, at det er et positivt tiltag, og hvis det samtidig kan hjælpe på parkeringsvagternes omdømme blandt bilisterne, så kan det jo ikke være bedre.

Med døden til følge - Ronnie i retten

Jeg har netop set en udsendelse på DR1, som havde titlen "Med døden til følge", og som handlede om en mand ved navn Ronnie Rasmussen som var anklaget for at være ansvarlig for sin vens død. Ronnie er autolakerer, og han var tiltalt for at have forvoldt sin kammerats død med et samuraisværd. Selv forklarede Ronnie, at der var tale om et uheld, og jeg synes faktisk, at hans forklaring virkede yderst troværdig. Det er første gang, at et tv-hold har fået lov til at filme fra en dansk retssag, og det var ret interessant at følge med i. Det var mit helt klare indtryk, at der var tale om et ulykkeligt uheld som desværre havde kostet Ronnies ven, Dan, livet. Det var tydeligt at se, at Ronnie Rasmussen var dybt ulykkelig over hvad der var sket, og man var ikke i tvivl om, at han og Dan havde haft et godt og stærkt venskab.

Ronnies forsvarer var den kendte forsvarsadvokat Thorkild Høyer, og han forstod virkelig at tale sin klients sag. Den unge anklager fik da heller ikke overbevist retten om sin påstand, og retten valgte at lægge sig tæt op den straf som Thorkild Høyer fremførte som en rimelig straf. Jeg fik helt ondt af Ronnie Rasmussen, mens anklageren talte. Det var tydeligt at se, at han var en mand af ære, og at han oprigtigt var ked af hvad der var sket. Med til historien hører, at episoden havde fundet sted efter massiv indtagelse af alkohol, og i sådan en situation kan det jo være svært at kontrollere et samuraisværd, som var det Ronnie Rasmussen var tiltalt for at have stukket sin ven med.

Personligt er jeg ikke i tvivl om, at Ronnie talte sandt, da han sagde, at der var tale om et uheld, og jeg blev glad, da jeg erfarede, at han "slap" med to år og tre måneders fængsel. Naturligvis skulle han ikke have taget sit samuraisværd, og det var også denne forseelse som han blev straffet for. På den anden side er det jo nemt at sidde bagefter og sige, hvad manden skulle have gjort i en tilspidset situation, hvor begge parter var stærkt påvirkede af alkohol. Jeg er helt sikker på, at Ronnie Rasmussen ville gøre det om, hvis han havde muligheden, men det er jo desværre ikke muligt.

Jeg synes det var flot og modigt af Ronnie Rasmussen at lade os andre komme med ind i retssalen og se, hvordan den slags foregår. Jeg synes han viste sig som en mand, og det at han græd over sin kammerats død, viste netop at han er et menneske, og at han holdt af sin kammerat som desværre gik bort som følge af nogle meget ulykkelige omstændigheder. Stor tak til Ronnie Rasmussen for at lade os andre komme med ind i retssalen, og mange medfølende tanker til Dans familie som mistede deres kære familiemedlem som følge af nogle meget tragiske omstændigheder.

Sarah er min (nye) favorit i X-factor

Som jeg skrev tilbage i januar måned, så var Kjell min favorit i X-factor. Han røg som bekendt ud tidligt i forløbet, så nu er Sarah min nye favorit. Jeg synes hun er en helt fantastisk sangerinde, og hendes udstråling er også helt i top. Hvis Sarah var min datter, så ville jeg sgu være stolt. Tænk at kunne optræde med så stor autoritet i så ung en alder - det er der ikke mange der kan. Så vidt jeg husker er hun kun 15 år, og hun optræder i X-factor som om hun både ejer scenen og hele salen. Sarah kan i den grad tryllebinde publikum, og hun har en god sangstemme og synger virkelig godt. Det er simpelthen en fornøjelse at se og høre hende optræde.

Jeg håber ikke, at de interne drillerier mellem dommerne kommer til at betyde, at Sarah ryger ud, for det har hun i hvert fald ikke fortjent. Jeg ser hende bestemt som favorit til at vinde X-factor. Udlandet har også fået øjnene op for Sarah, og det er højst usædvanligt for en dansk X-factor deltager, og så endda så tidligt i forløbet. Jeg tror faktisk aldrig det er sket tidligere. Man kan læse om danske Sarah på AFTERELLEN.com, den kendte blogger Perez Hilton har også skrevet om danske Sarah, og hun bliver omtalt flittigt mange andre steder. Den 15-årige X-factor deltager er allerede vidt berømt, selv om hun endnu ikke har vundet!

Så på fredag vil jeg sidde klar ved skærmen og heppe på min favorit. Det vil virkelig være ærgerligt, hvis Sarah ryger ud, for hun har bestemt potentiale til at få en international karriere, og det ville jo være dejligt med endnu en dygtig dansker som kan gøre sig bemærket ude i den store verden. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad hun kan udvikle sig til over de kommende år. Hun har i den grad X-factor, og det er jo det som programmet handler om! Vi har god grund til at være stolte over Sarah, og jeg ønsker hende held og lykke på fredag når X-factor igen ruller over skærmen.

Risikofri investering som giver pengene dobbelt igen inden en måned - skattefrit!

Ja, overskriften er fuldstændig rigtig. I dag har jeg lavet en risikofri investering som vil give mig pengene dobbelt igen inden der er gået en måned, og det er fuldstændig skattefrit! Faktisk laver jeg adskillige investeringer hver måned, som allesammen er risikofrie og giver pengene igen plus en høj forrentning inden for en kort periode.

Dagens risikofri investering bestod i 4 pakker rugbrød som var på tilbud til 5,- kr. pr. pakke - normalt koster de 10,-. Jeg ved at jeg når at spise dem inden der er gået en måned, og jeg ved også, at hvis jeg ikke havde købt dem i dag, så skulle jeg have købt dem i de kommende uger - til fuld pris vel at mærke. Brødet ligger nu i fryseren og holder sig fint, og jeg sparer penge.

Nu ved jeg godt, at en investering på sammenlagt 20,- kr., som er det jeg har givet for alle fire pakker brød til sammen, kun kaster 20,- kr. af sig i besparelser, og det er måske ikke en herregård. Men når man lægger det beløb til alle de andre beløb jeg sparer, så er det på årsbasis langt mere end det koster mig at tage på ferie om vinteren.

Tænk på hvor mange penge du i gennemsnit bruger om dagen på dagligvarer. Hvis vi regner det hele med, altså både mad, drikkevarer, toiletpapir, shampoo, håndsæbe, opvaskemiddel etc., så tror jeg ikke, at du bruger under 100,- kr. om dagen på de ting (sandsynligvis bruger du langt mere). Forestil dig, at du uden nogen form for ekstra arbejde kunne spare 20% af det beløb hver dag. Det bliver til 20*365 = 7.300. Hvis dit daglige forbrug af dagligvarer er over 100,- kr., så er afkastet af dine investeringer jo naturligvis højere. Faktisk kan man betragte tilbudsaviserne som investerings-aviser. De bugner med muligheder for at foretage risikofrie, skattefrie investeringer med højt afkast.

Men er det ikke besværligt, at købe ind på den måde? Nej, overhovedet ikke - det kræver bare en minimal smule tankevirksomhed. Hvis dit forbrug af dagligvarer ikke ændrer sig af, at du har et lager liggende af en bestemt vare, så er det jo nøjagtig den samme mængde varer du skal slæbe hjem, som du ellers skulle, hvis du ikke købte mens tingene er billige. I dag købte jeg f.eks. 4 pakker rugbrød, men jeg slap til gengæld for at købe håndsæbe og shampoo, for det købte jeg sidste gang det var billigt.

Så godt som alle dagligvarer kommer med jævne mellemrum på tilbud, og hvis du køber dem mens de er billige, så slipper du for at købe dem mens de er dyre, og du kan i stedet bruge pengene til at rejse ned i varmen om vinteren. Bedre investeringsobjekter finder man simpelthen ikke. Jeg har i hvert fald aldrig hørt om andre investeringer som både er risikofri, skattefri og som samtidig giver et lige så højt afkast.

Jo, men er det ikke meget besvær i forhold til hvor mange penge man sparer? Nej, tænk på hvor få minutter det tager dig at undersøge hvad der er billigt i denne uge. Hvis du beregner din timeløn ved at bruge nogle få minutter hver uge på at tjekke priser, så vil du opdage, at dine besparelser giver dig en langt højere timeløn, end du kunne tjene ved at arbejde lige så lang tid - med mindre at du altså er bankdirektør. Så hvis du gerne vil have mest muligt ud af dine surt tjente penge, så er det bare med at komme i gang med at lave en masse risikofrie investeringer, så du kan få råd til endnu mere af det som gør livet sjovt.

Hvordan får man fisk til at holde op med at lugte?

Her kommer der en lille vittighed, som i bogstavligste forstand må siges at være en vandet vittighed. Den lyder i al sin enkelthed således:

Hvordan får man fisk til at holde op med at lugte?
- Man skærer næsen af dem!

Ja, så har man hørt det med... :)

Venstrehåndet - Hvad med en venstrehåndskop?

Du kender sikkert nogle som er venstrehåndede. Ifølge Wikipedia er ca. 8 - 10% af os venstrehåndede, så det er ret udbredt. I gamle dage kaldte man det kejthåndet, men det ord bruges heldigvis ikke mere. I min egen familie er der også flere venstrehåndede, bl.a. min mor som i dag var forbi til en kop kaffe.

Måske kender du den gamle joke med at dreje en kop 180 grader for derefter at kalde det en venstrehåndskop. Det har vi i hvert fald ofte lavet sjov med i min familie. Da jeg i dag serverede kaffe for min gamle mor gav jeg hende en kop som jeg havde fået fornylig. Jeg havde ikke tænkt over det, men hanken på den type kop som jeg gav min venstrehåndede mor er faktisk udformet så den passer til højre hånd. For min mor var det ikke behageligt at drikke af sådan en kop, så jeg skiftede den straks ud med en mere almindelig en af slagsen, nemlig en kop som er lige god hvad enten man bruger højre eller venstre hånd.

Nu ved jeg ikke om det sted, hvor kopperne er købt også sælger venstrehåndskopper, når nu de tilsyneladende sælger højrehåndskopper, men tanken er da nærliggende. Jeg ved at min mor har en venstrehåndssaks, hun har faktisk flere af slagsen. Da jeg var barn fik jeg altid en påtale, hvis jeg brugte en af dem, fordi en venstrehåndssaks tilsyneladende bliver slidt forkert, hvis den bruges med højre hånd. Jeg har hørt at der også findes venstrehåndsknive, men det er aldrig noget jeg er stødt på. Så vidt jeg ved, er håndtaget på de fleste knive symmetriske, så det skulle vel ikke være nødvendigt med en venstrehåndsbrødkniv, men det kan jo være, at jeg en dag bliver klogere - ligesom med kopperne.

Den gamle joke med at dreje koppen, holder i hvert fald ikke mere, så jeg vil fjerne den fra mit sparsomme udvalg af vittigheder. Til gengæld vil jeg nu gå på jagt efter en venstrehåndskop, så min gamle mor ikke skal føle sig diskrimineret, næste gang hun kommer til kaffe.

Hvor mange mennesker bor der i EU?

Danmark er medlem af Den Europæiske Union - eller blot EU som vi normalt forkorter det. Der er ingen tvivl om, at der bor rigtig mange i unionens medlemslande tilsammen, men hvor mange mennesker bor der i EU? Jo, i skrivende stund har EU 27 medlemslande, og i alle de lande tilsammen bor der faktisk lidt over 500.000.000 mennesker - ja, 500 millioner mennesker! Eller med andre ord, ½ milliard.

Man kan måske godt blive overvældet over hvor mange mennesker der bor i EU, og måske også synes, at det er et helt utroligt højt tal, men i sammenligning med Indien som har over det dobbelte antal indbyggere eller Kina som har næsten tre gange så mange indbyggere, så er der faktisk ikke grund til at føle sig overvældet over, hvor mange mennesker der bor i EU. En ting er dog sikkert, og det er, at efter EU er blevet udvidet til at omfatte intet mindre end 27 medlemslande, så er vi godt på vej til at blive - om ikke en stor nation - så i hvert fald et stort område, eller måske mere præcist, en stor union. Det bliver spændende at se, om der kommer flere lande med i EU i de kommende år. Hvis der gør det, vil unionen jo selvsagt blive endnu større, og få endnu flere indbyggere, og så må tiden jo vise, hvor mange mennesker der bor i EU til den tid.

Nu kender du i hvert fald svaret på spørgsmålet, "Hvor mange mennesker bor der i EU?", men som sagt så kan tallet sagtens ændre sig i fremtiden efterhånden som der evt. kommer flere medlemslande til. Man skal dog være opmærksom på, at mange lande i den vestlige verden har faldende befolkningstal, fordi der ganske enkelt ikke bliver født tilstrækkeligt med børn til, at de forskellige befolkninger kan reproducere sig selv. Og det kan paradoksalt nok betyde, at selv hvis antallet af medlemslande stiger, så kan det samlede antal indbyggere godt falde over årene, og derfor kan tallet for, hvor mange mennesker der bor i EU om f.eks. 20 år, sagtens være lavere end det antal mennesker der bor i EU nu - også selv om der evt. er flere medlemslande til den tid.

Ferrari i Danmark - Desværre et sjældent syn

Her til formiddag så jeg en Ferrari i København. Det er desværre sjældent man ser en Ferrari i Danmark, og derfor lagde jeg selvfølgelig mærke til den. Den var flot skinnende rød, og ejeren har sikkert haft den stående i garrage hele vinteren for så at benytte chancen til at lufte den i dag, hvor der er en antydning af forår. Nu er det ikke hver dag, at jeg færdes i området omkring Strandvejen nord for København. Hvis jeg gjorde, ville jeg givetvis se en Ferrari lidt oftere end jeg gør, men her i København er det ikke et hverdagssyn at se den slags super-sportsvogne.

Jeg synes faktisk det er lidt ærgerligt, at man ikke ser den slags smarte biler oftere i København. Hver gang jeg ser en Ferrari, Lamborghini, Aston Martin eller en anden lækker bil holde parkeret, så stopper jeg altid op og nyder synet. På den slags biler er der kælet for alle detaljer, både hvad interiør og eksteriør angår. Det er virkelig smukke biler som er skabt til at blive beundret, og det er derfor at jeg gerne ville se nogle flere af dem på gaden i Danmark.

En af årsagerne til at det ikke er hver dag, at man ser en Ferrari i Danmark er naturligvis de særdeles høje bilafgifter som vi har her i landet, og som vistnok er verdens højeste. Men jeg tror ikke, at det er den eneste årsag. Jeg tror faktisk, at det også i høj grad handler om, at det ikke er særlig velset at blære sig her i lille Danmark, og en Ferrari betragtes som blær. Der er helt sikkert nogle Ferrari-ejere som har købt bilen for at blære sig, men jeg tror faktisk, at størstedelen af dem der køber en Ferrari eller en anden lækker sportsvogn faktisk køber den, fordi de synes, at det er en lækker bil. Ligesom jeg nyder at stå og betragte de flotte kurver og det dejlige læderindtræk, så nyder ejeren da også at stå og betragte sin bil. Og i modsætning til mig, så har han også mulighed for at nyde følelsen af at sidde i det læderindtrukne førersæde og mærke den duft, som jeg gætter mig til, at der må være i kabinen i en Ferrari. Han nyder med garanti også, når han trykker på speederen, og den kraftige motor giver et brøl fra sig mens han bliver presset tilbage i sædet under accelerationen.

Hvorfor har vi danskere det så svært med, at lade folk nyde følelsen af at køre i en Ferrari, når de nu har råd til at betale den pris som det koster at erhverve sig sådan en øse? En Ferrari pynter på enhver gade, og den spreder glæde hos drengerøve i alle aldre som ønsker sig, at det var dem der havde muligheden for at købe sådan en. Hvor ville det være dejligt, hvis vi i Danmark kunne pakke janteloven lidt væk, og lade være med at se skævt til folk der brænder så meget for lækre biler, at de vælger at bruge deres penge på at erhverve sig f.eks. en Ferrari. Så ville vores gader blive meget smukkere.

Sammenhængskraft - hænger det overhovedet sammen?

Jeg hører ofte politikere bruge ordet "sammenhængskraft", når de skal argumentere for et eller andet. Både politikere fra højre og venstre i folketingssalen påpeger hensynet til sammenhængskraften i samfundet, når de skal forsvare deres synspunkter. Men hvad dækker begrebet egentlig over. Jeg har brudt mit hoved, men jeg er ikke nået frem til noget svar. Undertiden får jeg det indtryk, at begrebet sammenhængskraft bruges, når man ikke lige kan finde på andre argumenter.

Hvis hensynet til at bevare samfundets sammenhængskraft er så vigtigt, at det kan bruges som argument for næsten hvad som helst, så synes jeg da, at det ville være dejligt at få defineret ordet, så man i det mindste ved hvad det dækker over. Problemet er bare, at jeg aldrig har hørt en politiker definere begrebet, og det styrker min mistanke om, at det bare er et luftigt begreb, og at det ikke dækker over noget som helst andet, end at vedkommende der siger det er løbet tør for andre argumenter. Jeg er faktisk efterhånden ved at nå til den opfattelse, at det slet ikke hænger sammen.

Nu skriver jeg ikke dette indlæg fordi jeg er forarget, for det mener jeg sådan set ikke, at der er grund til at være. Det politiske spil er i høj grad et spil om ord, og netop derfor har ordet sammenhængskraft en eksistensberettigelse. Jeg går ud fra, at det er et ord som er opfundet af en eller anden spindoktor, og jeg må indrømme, at jeg er fuld af beundring over vedkommende som har fundet på det. Første gang jeg hørte nogen tale om sammenhængskraft, syntes jeg faktisk, at det lød meget fornuftigt. Det var først efter at have hørt det nogle gange, at jeg begyndte at spekulere over, hvad det rent faktisk dækkede over. Tænk at  have den evne at kunne opfinde et begreb, som ikke dækker over noget som helst, og som kan bruges til at argumentere for næsten hvad det skal være, og som samtidig lyder yderst fornuftigt de første gange man hører det. Jeg gad godt at vide, hvem ophavsmanden til den efterhånden så berømte sammenhængskraft er. Vedkommende er i hvert fald ikke tabt bag af en vogn.

Men! Hvis der (mod forventning) skulle være nogen, som rent faktisk er i stand til at give mig en klar definition af hvad sammenhængskraft er, så skriv endelig en kommentar, for hvis det er mig der har taget fejl, og udtrykket faktisk dækker over noget reelt, så vil jeg være dybt taknemmelig over at finde ud af, hvad det er.

Strandgade er en oplevelse værd

I dag havde jeg et ærinde på Christianshavn, og da det var tæt på Strandgade, benyttede jeg lejligheden til at gå en tur i denne fantastiske gade. For enden af Strandgade ligger Christians Kirke som er en af mine favoritkirker i København. Den er smuk, den har en fantastisk gårdsplads, og så ligger den dejligt tilbagetrukket fra byens larm.

Det er dog ikke kun på grund af Christians Kirke, at jeg holder så meget af Strandgade. Det som i særlig grad interesserer mig er, at Københavns ældste beboelsesejendomme ligger i Strandgade. Nogle af dem er bygget i starten af 1600-tallet - altså på Christian IVs tid! Tænk hvis de kunne tale, så ville vi kunne høre om alle de ting der er fundet sted i gaden over en periode på 400 år. Det er helt fantastisk at tænke på, at de bygninger har stået der dengang Skåne, Halland og Blekinge hørte til Danmark. Ikke alene stod de der da stavnsbåndet blev ophævet, men også ved stavnsbåndets indførelse. Lang tid før såvel Søren Kierkegaard som H.C. Andersen blev født, stod bygningerne i Strandgade og prydede København.

Husene i Strandgade blev som nævnt opført under Christian IV. Det var datidens rigmænd der byggede dem, men til at starte med var de ikke glade for at bo uden for byen som det jo var dengang. Lidt økonomisk smørelse hjalp dog på det problem, og de gik så med til at bosætte sig i denne nye bydel, som Christianshavn var dengang. Hvis du i øvrigt synes at Christianshavn med sine mange kanaler har en vis lighed med Amsterdam og andre hollandske byer, så er det ikke tilfældigt. Det var nemlig en hollandsk arkitekt der tegnede bydelen på Christian IVs foranledning.

I dag består Strandgade foruden de gamle huse også af nye bygninger, som bl.a. Udenrigsministeriet der ligger på hjørnet af Strandgade og Torvegade. På hjørnet overfor ligger Nordeas bygning, som i københavnermunde har fået navnet "Ørkenfortet". Jeg synes nu ikke det gør noget, at der ligger moderne bygninger lige overfor de gamle historiske bygninger. De repræsenterer hver deres tid, og byen bliver jo nødt til at udvikle sig. Hvis du aldrig har været i Strandgade i København, og i øvrigt er historisk interesseret, så prøv at slå et smut forbi en dag, hvor du er i nærheden. Det er spændende at se den byggestil, som man anvendte dengang, hvor der blev gjort meget ud af detaljerne. Jeg går selv tur i Strandgade flere gange hver sommer. I dag blev det dog til en tidlig forårstur, da jeg alligevel var i området, men det blev det ikke mindre spændende af.

Luftballon tur - hvor sikkert er det?

Hvis du har læst nogle af mine seneste indlæg, ved du, at jeg lige er vendt hjem fra Miami, Florida. Der så jeg en luftballen. Ikke den slags som man køber i Tivoli eller lignende steder til en pris på omkring 20,- kr, men en vaskeægte luftballon som kan medtage passagerer. Jeg fik helt lyst til at få en luftballon tur, og straks meldte spørgsmålet sig om, hvor man henvender sig, hvis man gerne vil ud på en luftballon flyvning.

Imidlertid kom jeg hurtigt til at tænke på de sikkerhedsmæssige aspekter omkring det, og måske ville det alligevel ikke være en god idé. Måske kunne jeg føle mig sikker, hvis man var spændt forsvarligt fast, men alligevel... Jeg tænker, at det ikke kan være helt ufarligt. Selv om man måske er spændt godt fast, så må det da være svært at lande sådan en tingest bare nogenlunde blødt, og jeg har ikke lyst til at brække arme og ben bare for at få en tur i en luftballon.

Hvis nogen har erfaringer med, eller viden om, hvordan det foregår - specielt med hensyn til sikkerhed og landing, så hører jeg gerne om det. Jeg vil også gerne vide hvilken pris man nogenlunde skal regne med at betale for en luftballon tur. Selv om jeg ikke ønsker at gå nysgerrig i graven, så ønsker jeg heller ikke at udsætte mig for unødig risiko, men hvis en luftballon flyvning kan foregå rimeligt sikkert, og man på forhånd har en idé om, hvor turen slutter, så synes jeg, at det kunne være sjovt at prøve. Tænk at hænge der oppe i luften og kigge ud over København eller hvor man nu flyver. Det kunne være helt fantastisk. Så hvis du ved noget om emnet, så tøv ikke med at skrive!

Alain Robert - En fransk spider-man som tør leve livet!

Netop hjemvendt til København har jeg lige set et program i TV på DR1 som hed "Manden der besteg skyskrabere" om franskmanden Alain Robert,. Han er mildelst talt lidt af en vovehals. Alain Robert rejser kloden rundt og bestiger skyskrabere, og meget naturligt har han fået kælenavnet "Spider-man". Når man ser ham klatre er man heller ikke i tvivl om, at netop Spider-man er det mest passende kælenavn til en mand som Alain Robert, der på trods af at han snart er 50 år gammel stadig klatrer rundt på alverdens skyskrabere.

Kameraerne følger ham mens han kravler op af en 88 etager høj bygning - og ned igen. Ialt 276 etager! En helt utrolig præstation. Derudover klatrer Robert op af Lissabons højeste bro, og som altid foregår det uden sikkerhedsliner. Som Alain Robert selv forklarer, så dør han, hvis han mister grebet med hænderne.

Federation Tower i Moskva som endnu ikke er bygget færdigt (på det tidspunkt hvor udsendelsen er lavet) er Europas højeste bygning. Den ejes af en udenlandsk bank som regner med at det vil være god reklame, hvis han klatrer op af bygningen. Det er en af de få bestigninger som han har fået tilladelelse på forhånd - troede han, for politiet tropper alligevel op og anholder ham, da der manglede et par tilladelser. De russiske betjente er dog tilsyneladende til at tale med, for et par timer senere bliver han løsladt uden tiltale, og så lugter han af vodka!

I England har Alain Robert, på grund af et tidligere stunt, forbud mod at færdes i Londons finansdistrikt, men han vender alligevel tilbage og bestiger en høj bygning. Sædvanen tro venter politiet på ham, for det er næsten hver gang han bestiger en skyskraber, at lovens lange arm står klar til at anholde ham. Det betyder, at han har siddet indespærret i fængsler i mange af Verdens lande. De mange fængslinger skræmmer ham tilsyneladende ikke. Alain Robert siger selv, at han foretrækker at bestige bygninger uden tilladelse, fordi der ikke følger så meget ansvar med.

En gang faldt han 15 meter ned, og selv om det har betydet, at han af og til får epileptiske anfald, så har det ikke stoppet ham i at gøre det som han brænder for. En anden gang var det dog for alvor ved at gå galt for den franske Spider-man. Det var da han i 2002 forsøgte at bestige Canary Wharf Building i London. Alain Robert måtte give op og lade sig transportere ned af vinduespudserens lift.

Alain Robert virker meget afklaret omkring risikoen ved det liv han fører. Til daglig bor han i Sydfrankrig med sin kone gennem 25 år samt deres børn. Her lever han livet som en helt almindelig familiefar, og familien accepterer tilsyneladende hans farlige livsførelse. Men som han selv siger, så vil han hellere dø ved, at han en dag falder ned fra en skyskraber, end at leve et liv hvor han ikke får gjort det som han brænder for. Og det er netop dét som jeg synes er interessant ved Alain Robert. Den udtalelse er jo i virkeligheden en omskrivning af hvad Søren Kierkegaard sagde for snart 200 år siden, nemlig: "At turde er at miste fodfæstet et kort øjeblik, ikke at turde er at miste sig selv". Hvis ikke man tør gøre dét som kan give ens liv mening, så kan livet jo være ligemeget. Det har den franske Spider-man, Alain Robert forstået, og jeg må indrømme, at jeg faktisk har stor respekt for en mand som i den grad tør følge sine drømme, også selv om det er med livet som indsats.

Det kunne være spændende, hvis Alain Robert en dag kommer til Danmark og bestiger en bygning. Nu ved jeg godt at vi ikke har nogle særligt høje bygninger i forhold til hvad der findes i andre lande, men alligevel. Desværre er det jo sjældent, han annoncerer på forhånd, at han vil klatre op af en bygning, så man må bare håbe på, at man tilfældigvis kommer forbi, mens han er på vej op.

Hvis du vil læse mere om Alain Robert, så er der her et link til en artikel på Wikipedia (på engelsk), hvor du kan læse om hans mange vovefulde klatreture:
http://en.wikipedia.org/wiki/Alain_robert

Og hvis du vil besøge Alain Roberts egen hjemmeside, så er der et link til den her:
http://www.alainrobert.com/

Rejsetøj - vælg det rigtige rejsetøj og få en god tur!

Har du nogensinde gjort dig tanker om rejsetøj. Hvis ikke så læs videre! Det er min sidste aften i Miami, og i morgen tidlig vender jeg snuden hjem mod gode gamle København. Når jeg skriver et indlæg om rejsetøj, så er det fordi jeg lige har lagt tøj frem til i morgen. Det er nemlig ikke ligemeget, hvad man rejser i. Belært af bitter erfaring rejser jeg altid i mørkt tøj. Det skyldes, at man nemt kan risikere at enten en medpassager i flyet, en stewardesse, eller måske én selv, kommer til at spilde en smule kaffe, rødvin eller andet under flyvningen, og når man først har prøvet det én gang, så vælger man fremover sit rejsetøj med omhu. Som du sikkert ved, så er der ofte såkaldte lufthuller, hvor maskinen hopper lidt, og jeg har flere gange prøvet at flyve gennem lufthuller, mens der bliver serveret. Møgærgerligt at få ødelagt et stykke hvidt eller lyst tøj, fordi de stakkels stewardesser skal forsøge at skænke kaffe op, mens maskinen hopper og danser. Jeg har selv prøvet det, og derfor har jeg lige siden været opmærksom på at vælge noget fornuftigt rejsetøj.

En anden god regel er, at tage flere lag tyndt tøj på. På den måde er det nemt at sikre, at man hverken har det for varmt eller koldt. Hvis ens rejsetøj består af en tyk sweather, så kan det være svært at være klædt på til middel varme. Med flere tynde stykker tøj føler man sig godt tilpas under hele rejsen, mens ens medpassagerer enten fryser eller sveder. Et godt råd er i øvrigt at spise lidt ekstra salt på maden inden man tager afsted, så kroppen holder lidt bedre på vædsken. På den måde slipper man for at besøge et trangt og ubekvemt flytoilet mere end allerhøjest nødvendigt. Jeg håber du kan bruge disse råd til noget. Måske er du i forevejen allerede opmærksom på at vælge fornuftigt rejsetøj - i så fald håber jeg, at du bærer over med mig. Hvis ikke du var opmærksom på det i forevejen, så kan de her råd hjælpe til at sikre, at din rejse bliver en lidt mere positiv oplevelse, og at du dermed får en god tur.

myggeketcher hvis du vil myggene til livs

Som du måske ved, hvis du har læst nogle af mine forrige indlæg, så opholder jeg mig stadig i Miami, og som du måske også ved, så er her fyldt med myg - eller mosquitoes som de kaldes på disse kanter. Her har jeg i ugevis kigget efter en elektrisk myggeketcher, et myggebat - eller som de siger herovre - a mosquito bat. Kært barn har mange navne! Jeg har en myggeketcher hjemme i København, men den gør jo ikke meget gavn her, når jeg ikke har taget den med

I dag er det så endelig lykkedes mig at skaffe en myggeketcher her i Miami, og det er på høje tid! Jeg tror jeg har fået flere hundrede myggestik i den tid jeg har været her. Fra tid til anden har mine ben været kradset til blods, fordi de mange myggestik kløer som bare pokker, så min nyindkøbte myggeketcher skal nok nå at gøre gavn de sidste dage jeg er her, inden jeg igen vender næsen hjemad mod København.

Dagen i dag har været en ren nydelse. Efter jeg fik myggeketcheren, har jeg ikke fået ét eneste myggestik. Til gengæld har jeg fået ram på en hel del af de stikkende banditter. Jeg har faktisk nydt min myggestik-fri dag så meget, at jeg har besluttet mig for, at næste gang jeg skal på ferie et varmt sted, så vil jeg på forhånd undersøge, hvor jeg kan købe en elektrisk myggeketcher i nærheden. For det er nu engang sjovere at holde ferie, når ens arme og ben ikke kløer konstant.

Palmer er smukke, men hvad koster en palme?

Her i Miami hvor jeg for tiden befinder mig, er der palmer allevegne. De er smukke og eksotiske - specielt for sådan en som mig der ikke ser dem til daglig, men kun når jeg er udenlands, og som nu opholder mig under varmere himmelstrøg. Palmer koster selvfølgelig penge, men hvad koster en palme - eller rettere, hvordan beregner man prisen på en palme?

Det kan måske lyde lidt underligt at bringe et emne som prisen på en palme på bane, men baggrundshistorien kommer her. I går kørte jeg sammen med en af mine amerikanske værter gennem et nybygget boligområde. Her i USA er de vældig gode til at få nybyggede boligområder til at se knap så nye ud - altså ikke ved at ødelægge husene eller lignende, men ved at udplante nogle velvoksne træer og buske - og smukke palmer. Det var også tilfældet for det boligområde vi kørte igennem, men der var én ting der slog mig. Selv om palmerne stadig var smukke, så de alligevel lidt afpillede ud - faktisk havde de kun de øverste blade.

Jeg bemærkede de afpillede blade for min amerikanske vært, og han kunne nu opklare mysteriet for mig. Når man skal beregne prisen på en palme, foregår det lidt anderledes end når man f.eks. skal beregne prisen på et juletræ hjemme i Danmark. Man skal stadigvæk have fat i målebåndet, men her hører ligheden også op. Prisen beregnes nemlig ved at måle fra jorden og op til det første blad. Palmens højde betragtes simpelthen som længden mellem jorden og det første blad. Så hvad gør snedige palmehandlere, palmegrossister, eller hvad den slags nu hedder? De fjerner simpelthen nogle blade, så den kommer til at koste flere penge. Ikke alene fjernes de nederste blade, men simpelthen alle bladene på nær de øverste. Bladene vokser hurtigt ud igen, når palmen får lidt vand og lidt gødning, så skaden er ikke så stor - altså for palmen. Den der skal op med pengene for at betale for den skal hive lidt ekstra op af lommen, og den der sælger den kan lægge lidt ekstra i lommen.

Så skulle man jo tro, at det er en indbringende forretning at sælge palmer, men der må man tro om igen. Det er nemlig standard, at når man køber en palme, så har den kun de øverste blade. Alle som sælger palmer fjerner de nederste blade, og da man som alle andre steder i verden konkurrerer på prisen, så er prisniveauet baseret på, at man naturligvis fjerner de fleste af bladene, så palmen kan indbringe lige så meget som hos konkurrenten. Så summa summarum er, at alle de afpillede palmer faktisk sælges til de samme priser, som de ville have været solgt til, hvis man havde haft en anden måde at måle på, og der dermed ikke var nogen der afpillede bladene.

Intet er dog så skidt, at det ikke er godt for noget, og det gælder naturligvis også her. Det gode er, at når man kører gennem et beboelseskvarter her i det sydlige USA, hvor palmerne gror lystigt, så ved man altid om det er nyopførte huse eller ej. Man skal bare kigge på palmerne som i kraft af deres bladpragt, eller mangel på samme, sladrer om, hvor lang tid de har stået det pågældende sted.

Slanger i Florida - black racer er den mest udbredte

Jeg har netop afsluttet mit morgenmåltid her hos mine værter i Miami, Florida. De har en utrolig lækker have med palmer og forskellige eksotiske planter, og jeg nyder altid at sidde herude. Faktisk sidder jeg her så ofte jeg kan, også nu, mens jeg skriver dette indlæg. Jeg havde netop taget en tår af min morgenkaffe, da jeg ud af øjenkrogen så noget mørkt der bevægede sig ovre ved et buskads. Jeg drejede hovedet og kiggede i retning af hvor det var, og dér lige midt i en solstråle lå en lille mørk slange. Den lignede nærmest en snog af den slags som vi har hjemme i Danmark om sommeren, men da jeg ikke er slangekyndig, turde jeg ikke at nærme mig den, for tænk nu hvis den var giftig!

Forsigtigt rejste jeg mig, og gik hen til terrassedøren og kaldte ind i huset. En af mine værter kom ud og så på slangen, og han kunne berolige mig med, at den ikke er spor giftig. Faktisk er det den mest udbredte slange i Florida. Den hedder "black racer" og udover at ligne en dansk snog på en prik - bortset fra nakkeprikkerne - så er den også lige så ufarlig som en dansk snog.

Jeg satte mig tilbage i stolen og betragtede den et øjeblik. Så tog jeg en tår af min kaffe og en bid af min morgenmad, og da jeg igen drejede hovedet for at se på slangen, var den væk. Jeg kiggede rundt i haven, men der var ingen black racer at se nogen steder. Jeg er normalt ikke mere dyreinteresseret end så mange andre mennesker, men hvis du har læst mit sidste indlæg, ved du, at jeg nu har skrevet hele to indlæg om dyr her i Miami, og det synes jeg faktisk er ret sjovt. Altså ikke indlæggene i sig selv, men det at jeg har stiftet bekendtskab med flere forskellige dyr, som jeg aldrig tidligere har set i mit liv. Så udover at jeg har fundet ud af, at der findes gribbe i Miami - og vistnok også i resten af Florida, så ved jeg også nu, at den mest udbredte slange i Florida hedder en black racer, og at den ikke er farlig for mennesker. Jeg føler mig allerede lidt som Jacques Cousteau, altså bortset fra at jeg (endnu) ikke har opdaget nogle dyr i havet, men kun på landjorden. Det var alt for denne gang her fra Miami, hvor jeg altså nu også har stiftet bekendtskab med en lokal slange.

Gribbene ventede på at jeg skulle kradse af

Jeg opholder mig stadig i Miami, hvor vejret er dejligt. Solen skinner fra en skyfri himmel, og jeg er efterhånden ved at blive godt solbrændt. På disse kanter er der ikke mange fodgængere. Selv om der er fortove bliver de sjældent benyttet. Jeg trængte dog til at få strukket benene i dag, så jeg begav mig ud på en lille gåtur i nabolaget. Solen bagte heftigt, og sveden haglede af mig. Jeg mødte ikke andre fodgængere på min vej, men flere bilister kiggede undrende på mig, som om de tænkte, at det dog var noget mærkeligt noget sådan at bevæge sig rundt til fods.

På et tidspunkt kiggede jeg op, og til min store overraskelse så jeg et par store sultne gribbe over mit hoved. Jeg kom straks til at tænke på de gamle western-film, hvor der nogen gange er folk der går rundt ude i ørkenen, mens gribbene kredser rundt over dem, mens de venter på at de udmattede stakler skal ånde ud så de kan spises. Jeg kiggede rundt, og så ikke gribbe andre steder end lige over mit hoved. De fulgte mig på hele turen, og jeg må indrømme at det føltes lidt mærkeligt. Gribbe er som bekendt ådselsædere, så at se dem følge mig på den måde fik mig til at føle mig som en der snart skulle dø. Måske er det bare fordi, det er så sjældent at folk begiver sig rundt til fods, at gribbene straks bliver opmærksomme når det endelig sker? Heldigvis nåede jeg udmattet men helskindet hjem, og jeg sidder nu i skyggen med en kølig øl og glæder mig over, at jeg trods alt ikke endte som middagsmad for de sultne gribbe. Jeg er ikke den store ornitolog, så mit kendskab til gribbens udbredelse og levesteder har indtil nu været ikke eksisterende, men nu ved jeg da, at der findes gribbe i Miami, så lidt klogere er jeg da blevet i dag.

Skal de kendte ned med nakken?

I dag sad jeg og læste en artikel på en dansk nyhedsside. Den handlede om en kendt person som der har været skrevet meget om på det seneste, og denne artikel leverede endnu en slibrig oplysning om, hvor meget der var at være forarget over i forbindelse med vedkommende. Min første tanke var, at nu måtte de dog give staklen lidt fred - det må jo være et rent helvede at blive jagtet af journalister hver dag. Jeg tænkte på de onde journalister der nådesløst beskriver hver eneste detalje af folks privatliv, og ofte gør sig umage for, at det skal lyde ekstra slemt.

Pludselig slog det mig, at hvis nu jeg og alle andre ikke læste den slags artikler, så ville de jo ikke blive skrevet. Journalisterne er nødt til at skrive det som folk vil læse, og antallet af læsere der klikker på den slags artikler afslører med al tydelighed, at jo mere skidt man kan grave frem om kendte mennesker, jo flere læsere har man. Det er altså mig - og alle de andre som læser den slags artikler - som er de egentlige skurke. Men hvorfor vil vi gerne læse den slags artikler om kendte mennesker. Er det fordi vi har et ubevidst ønske om at de kendte skal ned med nakken (kunne være interessant at høre en psykologs bud på det), eller er det simpelthen bare fordi vi keder os, og så lader os underholde med den slags historier? Jeg vil meget gerne høre din mening!

Slankeburgeren fra Santo Domingo

Så er jeg tilbage i Miami, hvor solen skinner nogenlunde lige så meget som i Den Dominikanske Republik, hvor jeg har tilbragt den sidste uge. Efter en køretur på et par timer gennem det dominikanske landskab ankom jeg til hovedstaden Santo Domingo, hvorfra jeg skulle flyve til Fort Lauderdale. Jeg var dog blevet en smule sulten efter den lange køretur, og da der var god tid til jeg skulle flyve, besluttede jeg mig for at købe en burger ved et af de lokale madsteder. Burgeren skulle sidenhen vise sig at være en vaskeægte slankeburger. Netop som jeg havde spist den sidste bid, kom jeg i tanke om, at man ikke skal spise salat på de kanter, da det ofte er skyllet i urent vand. Min burger havde indeholdt en del salat, men eftersom jeg allerede havde spist det hele, var der ikke andet at gøre end at håbe på, at netop det salat som havde været i min burger, var skyllet i rent vand...

Nogle timer senere afgik mit fly, og efter en hyggelig flyvetur over caribien landede jeg i Fort Lauderdale, hvor mine værter fra Miami stod klar til at hente mig. Vi kørte sydpå mod Miami, ankom til huset og fik lidt god mad og en flaske vin. Alt var perfekt, da jeg lidt senere sagde godnat og gik til køjs, men det skulle det ikke blive ved med at være.

Midt på natten vågnede jeg ved at jeg skulle på toilettet og i øvrigt havde ondt i maven. Efter en tur på potten gik jeg i seng igen, men kraftige mavesmerter forhindrede mig i at sove videre. Til sidst lykkedes det mig dog at falde i søvn, men kun for at vågne lidt senere igen, hvor jeg atter måtte på toilettet. Den følgende dag, hvilket var i går, havde jeg både feber og ondt i maven, og ca. en gang hver anden time måtte jeg ud på potten. I dag går det bedre. Både feber og mavesmerter er væk, men alt hvad jeg spiser løber lige igennem, så toiletbesøgene er lige så hyppige som i går.

Nu skulle man tro, at jeg er ked af at skulle på potten så ofte, men det er faktisk slet ikke tilfældet. I lighed med så mange andre mennesker, har jeg også et par kilo for meget, så det passer mig egentlig fint at kroppen nægter at optage noget som helst, men bare lader det hele løbe lige igennem. Burgeren fra Santo Domingo har vist sig at være en ren slankeburger! Jeg føler mig hverken sløj, syg eller på anden måde dårligt tilpas. Det eneste unormale er, at jeg ofte skal på toilettet. Jeg bilder mig ind, at jeg allerede kan se, at jeg har tabt mig en smule, men det er svært at afgøre, om det bare er ønsketænkning. Jeg vil ikke forsømme muligheden for at spise endnu en slankeburger næste gang jeg kommer forbi Santo Domingo, hvis jeg til den tid ellers har mulighed for efterfølgende at slå mig ned i nærheden af et toilet.

Bananpandekager - en opskrift på kærlighed

Bananpandekager er uden tvivl noget af det bedste der findes. Jeg har lige smagt bananpandekager for første gang i mit liv, og jeg kan med sikkerhed sige, at det ikke bliver sidste gang. Hvis du har læst mit sidste blogindlæg, ved du, at jeg i disse dage opholder mig ved Playa Bonita i Den Dominikanske Republik. Et lokalt spisested har i anledning af Valentines day lavet bananpandekager - efter en hemmelig opskrift, og jeg har lige spist adskillige af slagsen. De smager simpelthen så fantastisk, at englene synger, og det må jo siges at være meget passende på en dag som i dag.

Jeg plejer normalt ikke at spørge efter opskrifter når jeg er ude at spise, men de her bananpandekager var så fantastiske, at jeg ikke kunne dy mig for at spørge. Desværre ville de ikke ud med den. Det eneste de ville sige var, at det var en opskrift på kærlighed, og det blev jeg jo ikke meget klogere af. Det var brandærgerligt, for jeg ville gerne have serveret det mine gæster når jeg engang vender næsen hjem til Danmark, men det bliver i så fald efter en anden opskrift. I øvrigt ved jeg ikke, om det overhovedet ville kunne lade sig gøre at lave noget tilsvarende med de bananer der er hjemme i Danmark, som jo ikke smager helt som de friskpluggede bananer som man får her. Under alle omstændigheder er der nu endnu en god grund til at vende tilbage her til Playa Bonita, for jeg skal helt sikkert smage de bananpandekager igen.

Playa Bonita i Las Terrenas er et rigtigt bountyland

Efter nogle dejlige dage i Miami, er jeg nu i Den Dominikanske Republik - nærmere bestemt Playa Bonita i Las Terrenas. Lad mig starte med at slå fast, at det er et helt fantastisk sted. Det kan vel bedst beskrives med ordet bountyland. Her er den skønneste sandstrand med palmer, og mens disse linier skrives sidder jeg og kigger ud over det smukke hav. Vandet har den karakteristiske lyseblå, lidt grønlige, farve, som er kendetegnende for mange steder i Caribien. Det lykkedes mig at få en flybillet fra Fort Lauderdale i Florida til hovedstaden i Den Dominikanske Republik, Santo Domingo, og derfra var der et par timers kørsel gennem landskabet med jeep inden jeg nåede frem til Playa Bonita, som er den strand der ligger ved byen Las Terrenas.

Jeg har aldrig kunnet forstå folk som tager det samme sted hen på ferie år efter år, for der er jo så mange spændende steder i verden som venter på, at vi kommer forbi. Men efter jeg er kommet hertil bountyland i Playa Bonita, må jeg indrømme, at jeg godt kunne tilbringe resten af mit liv her uden at kede mig. Det er simpelthen paradis på jord. Jeg bor på et skønt hotel som ligger lige ned til vandet. Værelserne kunne godt trænge til en kærlig hånd, men til gengæld er prisen yderst rimelig, og man tager jo alligevel ikke til paradis for at tilbringe tiden på et hotelværelse.

Her er trådløst internet, så jeg er stadig forbundet til omverdenen, selvom jeg sidder ved en sandstrand. Playa Bonita har en af de smukkeste palmestrande jeg nogen sinde har set. Det skrækkelige er, at jeg skal tilbage til Miami om kun en uge, og jeg har lyst til at blive her meget længere, men det skal man ikke gå og tænke på. Vejret er lækkert - check selv vejrudsigten for Las Terrenas! Befolkningen i Den Dominikanske Republik er utroligt venlige, og deres afslappede livsstil tiltaler mig meget. Her tager man ikke tingene så tungt. Alle smiler og er glade. Det er simpelthen det mest gennemførte bountyland man kan forestille sig. Prisniveauet er generelt ret lavt, sammenlignet med hvad man er vant til hjemmefra, så det kan simpelthen ikke være bedre. Playa Bonita i Las Terrenas er simpelthen et sandt tropeparadis.

Miami - godt vejr og store biler

Efter en travl periode med masser af arbejde er jeg nu landet i Miami, hvor jeg har planlagt at holde lidt velfortjent ferie. Miami ligger i solskinsstaten Florida, og det er et skønt sted at opholde sig stort set hele året. Jeg er her blandt andet fordi jeg har familie herovre, og derudover er Miami et godt udgangspunkt for rejser rundt i Caribien. For enkelte destinationer i Caribien kan det dog godt betale sig at flyve fra Fort Lauderdale, da man derved kan få flybilletten langt billigere, men det er en køretur som er overkommelig.

Herovre kører alle i bil, og ikke de små benzinøkonomiske af slagsen som kører rundt hjemme i Danmark, men derimod store benzinslugende bæster. Omkring hver anden bil er en firehjulstrækker, og amerikanerne opholder sig ret meget tid i deres biler, da der ofte er trafikpropper som får trafikken til at snegle sig afsted. En tur som i aftentimerne ville kunne klares på 20 minutter kan nemt tage halvanden eller to timer, hvis den tilbagelægges om eftermiddagen.

Når man tænker på, hvor meget de europæiske lande gør for at forurene mindre, kan det måske godt virke lidt mærkeligt, at amerikanerne ikke bekymrer sig synderligt for hvor meget benzin deres biler sluger. Den tanke har i hvert fald slået mig. Men så kom jeg i det samme til at tænke på, hvor meget jeg selv har bidraget til forureningen ved at lade mig transportere tværs over Atlanterhavet i et jetfly. Mange af de mennesker der bor her i Miami flyver ikke verden tynd i jetfly, for de er godt tilfredse med deres lækre stat der ligger mere mod syd end De Canariske Øer, og hvor solen næsten altid skinner. Her er store palmer overalt, og der er hav på begge sider af Florida, så der er aldrig langt til stranden, og mulighederne for at fiske er fantastiske. Jeg kan faktisk godt forstå, at folk her i Miami og resten af Florida er så tilfredse med deres stat. Om deres tilbageholdenhed med hensyn til at rejse til Europa og andre fjerne destinationer kan opveje de store mængder benzin der bruges til deres biler, vil jeg ikke forsøge at gøre mig klog på, men så længe jeg selv har for vane at flyve til steder med godt vejr om vinteren, vil jeg ikke udråbe andre til at være miljøsyndere.