tirsdag den 7. september 2010

Guldbryllup

Et guldbryllup fejres, når et ægtepar har været gift i 50 år. Det er mange år - faktisk et halvt århundrede, og det er flot at holde sammen i så mange år. Alene det at fejre sølvbryllup er en stor ting, og når man så tænker på, at man skal have været gift i dobbelt så lang tid for at fejre guldbryllup, så må man sige, at der virkelig er noget at fejre.

Der er ikke særligt mange ægtepar som når at fejre guldbryllup, og derfor er der heller ikke så mange mennesker som har prøvet at deltage i et guldbryllup. Der findes dog en hjemmeside, hvor man kan læse om guldbryllup og hvordan det normalt fejres, og festleksikon.dk har også en artikel om guldbryllup. Selve fejringen af et guldbryllup minder meget om den måde, hvorpå man fejrer sølvbryllup - altså med æresport, morgenmusik og det hele. Ligesom med sølvbryllupper, så er der tradition for, at det er messingblæsermusikere der spiller til et guldbryllup, og der findes musikere som ikke laver andet end at spille ved den slags begivenheder.

Eftersom de færreste mennesker bliver gift før de fylder 20 år, så er de fleste guldbryllupspar over 70 år gamle - og ofte langt over 70. Det kræver noget helt specielt fra begge parter at holde sammen i så mange år, og par som fejrer guldbryllup må i sagens natur kende hinanden rigtig godt efter at have levet sammen i 50 år. Det må være en speciel følelse at sidde på sin guldbryllupsdag og tænke tilbage på den dag, hvor man mødte sin ægtefælle første gang - uden på det tidspunkt at vide, at man ville komme til at dele seng og bord med det menneske i 50 år. Et guldbryllup er i den grad et bevis på, at to mennesker elsker hinanden, og derfor fortjener en guldbryllupsdag også at blive fejret på behørig vis.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar