mandag den 3. januar 2011

Hvad hjertet er fuldt af løber munden over med

Måske kender du ordsproget, "hvad hjertet er fuldt af løber munden over med". Det er et gammelt dansk ordsprog, og man hører af og til folk bruge det. Betydningen af det er, at hvis man går rundt og tænker meget over et eller andet, så er der stor sandsynlighed for, at man på et eller andet tidspunkt kommer til at sige det til nogen - også selv om man egentlig havde bestemt sig for, at man ikke ville fortælle det til nogen. Nogle mennesker har ikke svært ved at holde på en hemmelighed, mens andre nemt kommer til at tale over sig. Når man taler over sig, så skyldes det ofte, at en given ting fylder meget inde i ens hoved, og så er det en naturlig menneskelig reaktion, at man gerne vil dele det med andre. Så hvis ens hjerte er fuldt af tanker, så skal der ikke så meget til, før munden kommer til at løbe over med det - eller med andre ord, hvad hjertet er fuldt af løber munden over med.

Så hvis en person kommer til at tale over sig, og sige noget som egentlig ikke skulle have været sagt, så kan det meget passende beskrives med ordsproget, hvad hjertet er fuldt af løber munden over med. Det er et af den slags ordsprog som beskriver noget meget typisk ved den menneskelige natur, og det er sikkert også derfor, det har eksisteret i  så mange år og stadig bruges. Menneskers grundliggende måde at være på ændrer sig nemlig ikke, selvom tiderne skifter, så om hundrede år vil det stadig være rigtigt, at hvad hjertet er fuldt af løber munden over med, og derfor vil ordsproget sikkert også eksistere til den tid.

2 kommentarer:

  1. Din tolkning er for så vidt i orden, men jeg må korrigere dig for din bemærkning om, at det er et gammelt dansk ordsprog. Det stammer fra Biblen Lukas evangeliet kap.6 vers 45

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Claus
      Tak for din kommentar. Så blev jeg det klogere! :)

      Slet