Søvnproblemer - Dette råd gav mig søvnen igen!

Jeg har i en periode lidt af søvnproblemer. Det har simpelthen været svært for mig at falde i søvn om aftenen, og når jeg endelig var faldet i søvn, så vågnede jeg adskillige gange i løbet af natten. Venner, familie og kolleger har alle bidraget med gode råd, som f.eks. at lade være med at drikke kaffe, hvis der er mindre end 8 timer til man skal sove. Men problemerne fortsatte. Morgen efter morgen stod jeg op og følte mig nøjagtig lige så træt, som da jeg gik i seng. Jeg led af konstant søvnmangel og gik så småt og overvejede at konsultere min læge, for at få nogle sovepiller eller anden medicin som måske kunne afhjælpe problemet.

Inden det kom så vidt at benytte medicin for at falde i søvn, faldt jeg heldigvis over denne artikel på Ekstrabladets hjemmeside:

http://ekstrabladet.dk/nyheder/videnskab_og_teknik/article1986769.ece

I artiklen (som citerer denne artikel på Videnskab.dk: http://videnskab.dk/krop-sundhed/elektrisk-lys-og-skaermtid-odelaegger-sovnen-og-skader-helbredet) står der bl.a., at det blålige skær fra LED-skærme og sparepærer gør det svært at falde i søvn, og at søvnmangel i øvrigt er ret usundt. Efter at have læst det slog det mig pludselig, at jeg for kort tid siden har fået en ny oplader til min mobiltelefon hvori der sidder en blå lysdiode. Opladeren har ligget ved siden af min seng og indhyllet hele soveværelset i et blåligt lys hele natten. I går flyttede jeg opladeren, så der ikke var noget blåt lys når jeg skulle sove, og her til morgen er jeg for første gang i lang tid vågnet op efter en god lang nats søvn - uden søvnproblemer - frisk og veludhvilet!

Jeg er helt med på, at det er lidt uvidenskabeligt at drage en endelig konklusion om mobilopladerens blå lysdiode som årsagen til mine problemer med at falde i søvn, men jeg tillader mig alligevel at tro på det. Hvis mit søvnproblem skulle komme tilbage skal jeg dog nok komme med en opdatering til dette indlæg. Lige nu glæder jeg mig bare over at have sovet godt en hel nat uden at vågne adskillige gange.

På den lange bane

Du har sikkert hørt udtrykket "på den lange bane". Det er nemlig blevet utroligt populært at sige sådan. Tidligere sagde man jo "på lang sigt", men den formulering ser nu ud til at være gået i glemmebogen, mens alle i stedet taler om ting, som de anskuer på den lange bane.

Den første jeg hørte tale om den lange bane var Lars Løkke Rasmussen, men om det er ham der har opfundet udtrykket, har jeg ingen anelse om. Jeg kan huske, at jeg bed mærke i udtrykket, da Løkke brugte det, fordi det jo er en metafor hentet fra sportens verden, som han brugte i sin politiske argumentation, og jeg tænkte, at det måske var en spindoktor der havde instrueret ham i at sige sådan. Det kan selvfølgelig også bare være, at han selv fandt på det, eller at han havde hørt en anden sige det, og så havde kopieret udtrykket.

Hvorom alting er, så render alle mulige mennesker nu rundt og taler om politik, økonomi og mange andre ting, som de mener vil udvikle sig på bestemte måder på den lange bane. Senest hørte jeg i dag en erhvervskommentator i TV som talte om, hvordan det kan gå en bestemt virksomhed på den lange bane.

Det interessante er, at denne nye talemåde tilsyneladende har udryddet den gamle talemåde, jeg kan i hvert fald ikke huske, hvornår jeg sidst har hørt nogen sige "på lang sigt" - altså lige bortset fra mig selv. Kald mig bare gammeldags, men jeg foretrækker altså at sige på lang sigt. Det der imidlertid foruroliger mig er, at jeg ikke kan lade være med at tænke på, at min stædige holden fast i den gamle udtryksform jo nok er udtryk for, at jeg er ved at blive gammel.

Sproget udvikler sig jo ved, at nye formuleringer kommer til, mens andre falder fra, og det er som regel altid kun gamle mennesker der holder fast i de gamle udtryksformer. F.eks. kan jeg fra min barndom huske, at nogle ældre mennesker sagde [cikel] i stedet for [cykel]. Så jeg må indrømme, at jeg føler mig lidt gammel, når jeg nægter at tale om lange og korte baner, når jeg taler om noget lang- eller kortsigtet. Dermed kan jeg nu føje endnu et alderdomstegn til alle de andre, og konstatere at jeg er ved at blive en halvgammel hønisse som går rundt og siger noget så gammeldags som "på lang sigt", når jeg i virkeligheden burde sige "på den lange bane", ligesom alle andre.

Hvad bliver man spurgt om til en jobsamtale?

En af mine venner har søgt et job, og skal i den forbindelse til jobsamtale i næste uge. Da han gerne vil gøre et godt indtryk, tænkte han, at han ville prøve at forberede nogle svar på nogle af de spørgsmål, som han kunne forestille sig, at de ville stille. Som led i sin forberedelse spurgte han også mig, om jeg havde nogle bud på, hvad man bliver spurgt om til en jobsamtale. Jeg har i tidens løb været til flere af den slags samtaler, og jeg prøvede så godt jeg kunne at genkalde mig nogle af de spørgsmål, som er blevet stillet. Sammen sad vi så i går og lavede følgende liste over ting, som chefer kan finde på at spørge om til en jobsamtale:

Hvorfor skal jeg ansætte dig?
Hvad kan du tilføre vores virksomhed?
Hvordan er du som medarbejder?
Hvilken type leder foretrækker du?
Hvordan havde du det på dit tidligere job?
Er du en god kollega, og hvad synes du der kendetegner en god kollega?
Prøv kort at beskrive hvad du ved om vores virksomhed.
Hvordan har du det med travlhed?

Som du kan se, er listen over spørgsmål ikke særlig lang, men du skal være meget velkommen til at skrive en kommentar nedenfor, hvis du selv er blevet spurgt om noget til en ansættelsesamtale som ikke står på listen. De fleste af os kommer jo på et eller andet tidspunkt til en jobsamtale, og så kunne det være rart at have forberedt sig lidt på de ting, som de kan finde på at spørge om. Naturligvis kan man ikke forberede sig på alt, og man vil sikkert også blive spurgt om noget, som man ikke havde forudset, men hvis man har nogle gode svar parat til de mest almindelige spørgsmål til jobsamtalen, så er man da nået et lille stykke af vejen.

Sønderjysk kaffebord

Det er nogle år siden, at jeg første gang hørte om det særlige ved et sønderjysk kaffebord, nemlig at det byder på et sandt overflødighedshorn af lækre kager. Det var min mor som i en eller anden sammenhæng var kommet ind på emnet, og jeg lyttede interesseret og prøvede at forestille mig, hvordan sådan et kaffebord mon tog sig ud i virkeligheden. I går fik jeg så chancen for at blive en smule klogere på det sønderjyske kaffebord. Den altid underholdende og interessante Søren Ryge lavede nemlig en speciel nytårsversion af sin populære udsendelse, hvor han kiggede lidt tilbage på året der var gået og i den forbindelse viste forskellige populære indslag fra det netop afsluttede år, samt talte lidt om hvad der kommer i det nye år. Altså lidt løst og fast. Og der var heldigvis også blevet plads til et lille indslag om det sønderjyske kaffebord, så jeg og alle andre udenforstående kunne blive lidt klogere på, hvad det drejer sig om.

Et sønderjysk kaffebord omfatter nemlig, som allerede nævnt, adskillige kager. Men hvad jeg ikke vidste var, at det er meningen at alle gæsterne skal spise af alle kagerne (eller i hvert fald de fleste) og at man fylder det altsammen på tallerkenen samtidig. Således sad kaffebordets deltagere med hver deres tallerken fyldt med kager, og der blev spist med samme iver som jeg selv ville være gået til sagen med, hvis jeg havde siddet ved bordet.

Det der dog undrede mig, og stadig gør det, er at ingen af deltagerne ved Ryges sønderjyske kaffebord så ud til at have mere fedt på kroppen end de fleste andre mennesker. Jeg mener, hvis jeg bare én gang om måneden skulle kæmpe mig igennem sådan et bjerg af kager, ville min i forevejen velpolstrede mave være gigantisk. Jeg har overvejet flere muligheder: enten er det sønderjyske kaffebord en sjældenhed som kun praktiseres ved særlige lejligheder få gange om året, eller også er de gæve sønderjyder udstyret med et stofskifte ud over det almindelige, eller (og denne mulighed er nok den jeg hælder mest til) så lever de bare sundt alle de dage, hvor de ikke praktiserer sønderjysk kaffebord. Uanset hvordan det hænger sammen, så fik jeg i hvert fald lyst til selv at prøve at deltage i et ægte sønderjysk kaffebord, så næste gang jeg kommer over i det jyske, vil jeg prøve at slå vejen forbi Sønderjylland og se om ikke det på en eller anden måde kan lade sig gøre at komme til at opleve deres kaffebord ved både selvsyn og selvsmag. Hvis det lykkes mig vil jeg ikke tænke på kalorier den dag men blot nyde de mange dejlige sønderjyske kager og sende en tanke til Søren Ryge.

Jeg har haft mange bekymringer i mit liv, men de fleste af dem er aldrig blevet til noget

I sidste uge skete der noget i mit liv, som muligvis kunne have gået hen og udviklet sig til et problem. Havde det været for 15-20 år siden, ville det have givet mig store bekymringer, men ikke nu. I den slags situationer husker jeg nemlig altid på et citat af Mark Twain, og det lyder således: "Jeg har haft mange bekymringer i mit liv, men de fleste af dem er aldrig blevet til noget". Betydningen - eller meningen om man vil - med citatet er, at langt de fleste af de ting man går og bekymrer sig om, viser sig at løse sig selv eller på anden måde forsvinde, så der ikke længere er grund til bekymring. Det var også tilfældet med den hændelse der indtraf for mig i sidste uge. I dag er det hele faldet på plads og der er ikke længere den mindste udsigt til, at det kan udvikle sig til et problem. Takket være Mark Twain-citatet kom det da heller ikke til at fylde mig med bekymringer.

Første gang jeg hørte citatet var jeg en ganske ung mand, og dengang syntes jeg ikke, at det gav så meget mening, men det kom det sidenhen til. Med tiden oplevede jeg nemlig, at ved udsigten til mulige problemer, har man altid en tendens til at forestille sig det værst tænkelige. Jeg er ikke psykolog, så jeg vil ikke gøre mig klog på årsagerne til dette. Men efterhånden som man bliver ældre, kan man så småt begynde at se et mønster i det, nemlig at mange af de ting man i tidens løb har gået og bekymret sig om, slet ikke udviklede til de problemer, som bekymringerne angik. Med den erfaring i baghovedet giver det pludselig god mening at læse Mark Twains berømte ord: Jeg har haft mange bekymringer i mit liv, men de fleste af dem er aldrig blevet til noget. Når man husker på dette, er det straks nemmere at lade være med at bekymre sig om alt muligt, og uden bekymringer er livet nu en helt del sjovere.

Det er et af de citater der har betydet mest for mig, og endnu engang viste det sig at bekræfte sin visdom, idet sidste uges hændelse ikke længere har potentiale til at udvikle sig til et problem. Og hvis ikke det havde været for Mark Twains kloge ord, så havde det været endnu en bekymring som ikke var blevet til noget.

Hvad der er sparet er tjent

En af mine favorittalemåder er, at hvad der er sparet er tjent. Betydningen siger sig selv, og jeg har altid fastholdt, at det også var rigtigt, men er det nu også det?

For kort tid siden havde jeg en ven på besøg, og på et tidspunkt skulle han bruge noget, som jeg sagde, at han kunne finde i skabet på toilettet. Da han åbnede skabet, kunne han ikke undgå at bemærke, at jeg havde omkring 20 stk. deodoranter stående i skabet. Han spurgte hvorfor, og inden jeg kunne nå at svare, kom han selv med svaret, nemlig at de formentlig havde været på tilbud. Og det var lige præcis, hvad de var.

Når noget er på tilbud, og det ellers kan holde sig og ikke optager for meget plads, så køber jeg altid stort ind. Hvis man køber tingene mens de er billige, så slipper man for at købe dem mens de er dyre. Eller som jeg plejer at sige: hvad der er sparet er tjent.

Fundet af de mange deodoranter blev anledning til en samtale om at jagte tilbud, og min gæst sagde, at han ikke gad jagte tilbud. Det har jeg hørt før, og det har altid undret mig. For hvis man gider arbejde til f.eks. 250 kr. i timen - før skat. Hvorfor skulle man så ikke gide at lange 20 deodoranter ned i indkøbskurven, når man alligevel er i supermarkedet, når man på hver deodorant sparer 19 kr. i forhold til hvad de normalt koster. Med andre ord sparer man (og dermed tjener) 20*19 kr., altså 380 kr. - skattefrit, på mindre end ét minuts ulejlighed. Jeg kender ikke andre steder, hvor jeg kan tjene 380 kr. skattefrit ved så lille ulejlighed, og derfor undrer det mig, hvordan nogen kan sige, at de ikke gider jagte tilbud, når de samme mennesker godt gider arbejde for beløb der må betegnes som småpenge i sammenligning med, hvad de kan spare ved at slå til, når der er et godt tilbud. Hvad der er sparet er tjent, så hvis jeg har sparet 380 kr., så har jeg tjent 380 kr. - hverken mere eller mindre.

Og her var det så, at min gæst afbrød mig og sagde, at jeg jo ikke har tjent noget, bare fordi jeg har købt nogle ting billigt. Derimod har jeg sparet nogle penge, og resultatet har samme indvirkning på min privatøkonomi, som hvis jeg havde tjent det samme beløb, men det er rent sprogligt ikke det samme som at jeg har tjent beløbet. Man tjener noget ved at foretage sig noget som giver en indtægt, påpegede ham. Det måtte jeg jo sådan set give ham ret i, så streng taget skulle talemåden lyde noget i retning af, at hvad der er sparet gavner ens økonomi lige så meget som hvad der er tjent, men det lyder så langt og klodset, så jeg tror bare jeg vil fortsætte med at sige, at hvad der er sparet er tjent.

Hvad gør man når man er ensom?

Jeg har en bekendt som de senere år var gået hen og blevet lidt ensom. Hans gamle venner var enten flyttet fra byen eller venskabet var simpelthen bare gledet ud i sandet, og så sad han alene og så ikke så mange mennesker. Men hvad gør man når man er ensom? Ensomhed er desværre et lidt tabubelagt emne, men min bekendte er heldigvis modig nok til, at han tør tale om det.

Det som han først gjorde for at komme ud af sin ensomhed var, at han begyndte at gå på caféer i håb om at møde nogle mennesker. Det viste sig dog, at det var en dyr fornøjelse for ham, og det førte ikke til, at han følte sig mindre ensom. Ofte sad han bare alene på en café og betragtede de andre gæster som næsten alle sad flere sammen. Sådan stod det på i flere år, og hans ensomhed begyndte at gå ham på, og han havde svært ved at finde ud af, hvad han skulle gøre for ikke at være ensom.

I dag er han kommet ud af sin ensomhed, og det som virkede for ham var, at han meldte sig til et par aftenskolekurser. Der mødte han andre mennesker, og nu er han begyndt at se nogle af dem privat. Han er som et helt nyt menneske. Før virkede han trist og modløs, når man talte med ham, men i dag sprudler han af liv. Det er virkelig en fornøjelse at opleve, og derfor tænkte jeg, at jeg ville videregive hans erfaringer med, hvad man gør når man er ensom, så de måske kan komme andre til glæde, og det er hermed gjort.

Hvordan renser man et afløb?

De fleste af os har prøvet at have et stoppet afløb, men hvordan renser man et afløb? Jeg har netop fundet svaret, efter at have døjet med et tilstoppet afløb i ugevis. Før jeg fandt frem til løsningen prøvede jeg dog flere andre ting som desværre ikke hjalp.

Det første jeg gjorde for at rense afløbet var at hælde godt med sulfo ned i afløbet og lade det stå lidt for derefter at skrue op for den varme hane. Tanken var, at sæben skulle få skidtet til at løsne sig, og at det varme vand skulle hjælpe det på vej gennem afløbet. Det hjalp dog ikke, og jeg måtte derfor se mig om efter en ny metode til at rense mit afløb.

Næste forsøg var en smule mere ambitiøst. Jeg gik nemlig ind i et byggemarked og købte en såkaldt spiral som er bøjelig og flere meter lang - og ikke mindst beregnet til at rense afløb med. Meningen er så, at den skal føres ned i afløbet, og på den måde fjerne det som har sat sig fast. Problemet var bare, at da jeg kom hjem med min nyindkøbte spiral og var klar til at stikke den ned i afløbet, så opdagede jeg, at risten (eller hvad sådan en nu hedder) i bunden af vasken ikke havde store nok huller til, at spiralen kunne komme igennem. Jeg forsøgte at fjerne risten, så der kunne være fri adgang til afløbet, men det lykkedes mig ikke. Enten kan den slet ikke fjernes, eller også er det bare mig som ikke kan finde ud af at gøre det. Summa summarum var, at jeg også opgav dette forsøg på at rense afløbet.

Nu var gode råd dyre. Jeg begyndte så småt at frygte, at jeg i al fremtid skulle leve met et tilstoppet afløb, hvor det tog vandet en evighed at løbe igennem. Så var det, at jeg fik en god idé, nemlig at ringe til min kære mor som ved alt om husholdning og den slags. Hun sagde, at jeg skulle bruge en såkaldt svupper. Og hvis nogen ikke ved, hvad sådan en er for en størrelse, så kan jeg oplyse, at en svupper er en slags kæmpemæssig sugekop som sidder fast på et skaft. Jeg var ikke den lykkelige ejer af en svupper, men en forretning i nærheden havde heldigvis sådan en, så nu er min samling af husholdningsredskaber også kommet til at inkludere sådan en.

Min mor instruerede mig i, at jeg skulle fylde vand i vasken, og derefter holde en fugtig karklud op foran det hul der er øverst i vasken, så der ikke kan komme luft gennem hullet. Derefter skulle jeg placere svupperen over afløbet og så ellers begynde at pumpe løs. Som sagt så gjort, og få sekunder senere lød der et kæmpe blob og alt vandet i vasken løb gennem afløbet uden problemer, således at vasken kort efter var helt tom for vand. Afløbet var renset. Takket være svupperen og ikke mindst min mor, som jeg naturligvis burde have ringet til fra starten, for hvis nogen ved, hvordan man renser et afløb, er det naturligvis ens gode gamle mor. Tak mor!

Det som kommer let går let

Et gammelt dansk ordsprog siger, at det som kommer let går let. Betydningen er, at de penge som man har tjent meget nemt, vil man ofte være mere tilbøjelig til at klatte væk, end de penge som man virkelig har knoklet for.

Jeg blev mindet om ordsproget for nogle dage siden, da jeg sad og snakkede med en af mine bekendte. Tidligere havde han et ret vellønnet job, hvor han bestemt ikke overanstrengte sig. Hver måned kom der et pænt beløb ind på hans konto, og hver måned brugte han lige så mange penge som han tjente - og sparede derved ikke noget op. Pengene kom let, og de gik også let. Desværre var han så uheldig at miste sit job, og i mangel af et lignende job tog han et lavtlønnet job, som han stadig har, og han får virkelig lov til at knokle for pengene.

Det interessante er, at nu hvor han kun tjener omkring det halve af, hvad han gjorde før, så sparer han penge op hver måned. Han knokler for sine penge, så de skal bruges fornuftigt. De er ikke kommet let, og derfor går de ikke let.

Når han fortæller om det, er det med et smil på læben, og der er ikke skyggen af fortrydelse. Han er bare blevet klogere, men som den fornuftige mand han er, ved han også, at fortrydelse ikke kan bruges til noget som helst. "Hvad der kommer let går let - men kun hvis man ikke har prøvet at knokle for sine penge", siger han. Han har lært noget, og næste gang han får et job som giver en god løn, så vil han være lige så tilbageholdende med at bruge penge som han er nu, for nu har han prøvet at arbejde hårdt for sine penge.

Allerede som barn havde han hørt, at hvad der kommer let går let, men den fulde forståelse af det fik han først, den dag han pludselig skulle arbejde hårdt for at tjene sine penge. Jeg har tænkt på det nogle gange siden jeg talte med ham om det, for det er jo et skoleeksempel på, at der er nogle ting som man bare kun kan lære ved at gøre sig sine egne erfaringer.

Flodhesteunge i Zoo København

Jeg har netop set på TV2-News, at Zoo København har fået en ny flodhesteunge som bliver præsenteret i dag. Den nye flodhesteunge hedder Mona og blev født forrige lørdag, hvilket vil sige, at den i dag er kun 12 dage gammel. På trods af sin meget unge alder vejer Mona intet mindre end 35 kg., og flodhesteungen skal i dag se bassinet og Zoos publikum for første gang. Flodhesteungens mor hedder Maren, og jeg vil tro at Maren, ligesom alle andre mødre, er stolt af sit afkom.

TV2-News kunne i øvrigt oplyse, at der er endnu en flodhesteunge på vej, og det kan jo ikke være bedre, for mon ikke flodhesteunger har det som alle andre unger, nemlig at de godt kan lide at have nogle jævnaldrende at lege med. Jeg har ikke forstand på dyr, men jeg vil umiddelbart tro, at når flodhestene føder unger i fangenskab, så er det nok fordi de trives fint i deres omgivelser i Københavns Zoo. Stort tillykke herfra til Zoo og til mor Maren med den lille flodhesteunge.

Hvad betyder lavpraktisk?

Hvis du ligesom mig interesserer dig for det danske sprog, så har du sikkert også bemærket, at et nyt ord har vundet indpas i sproget, nemlig ordet "lavpraktisk". Normalt plejer jeg ikke at undre mig over nye ord, men jeg føler altid en vis undren, når jeg hører nogen bruge ordet lavpraktisk. Det som får mig til at undre mig er, at jeg ikke ved, hvad ordet lavpraktisk betyder - jeg kan simpelthen ikke få det til at give mening.

Jeg kunne forestille mig, at nogen vil mene, at det skal opfattes som en mild grad af ordet "praktisk", men til det må jeg sige, at jeg har svært ved at forestille mig en høj grad af ordet "praktisk". For mig at se, giver praktisk kun mening i én form. Hverken højpraktisk eller lavpraktisk giver mening for mig - bare praktisk. Og her er vi så tilbage ved overskriften på dette indlæg - hvad betyder lavpraktisk? Hvordan giver det mening, at gradbøje praktisk? Jeg ved det ikke!

Hver gang jeg har hørt nogen bruge ordet "lavpraktisk", kunne de lige så godt bare have sagt "praktisk". Derved forekommer ordet lavpraktisk mig fuldstændig overflødigt, og jeg undrer mig over, hvordan ordet pludselig er blevet så populært, som det tilsyneladende er. Man hører det overalt: i radio, TV, aviser og senest hørte jeg min egen overordnede bruge ordet. Hvorfor?

Nå, måske er det bare mig der har svært ved at følge med her på mine halvgamle dage. Det vil jeg dog lade andre om at vurdere. Jeg kan ikke forestille mig, at jeg selv kommer til at gå rundt og sige lavpraktisk, men jeg er spændt på at se - eller rettere høre - om dette mærkværdige ord bliver en permanent del af det danske sprog, eller om det stille og roligt glider ud igen.

Man skal ikke sætte ræven til at vogte gæs

Hvad betyder det, at man ikke skal sætte ræven til at vogte gæs? Sådan spurgte min lille nevø i søndags, og jeg gav ham samme forklaring, som jeg også vil give her. Forhistorien var, at der blev sat et fad wienerbrød ind på sofabordet, så det var klar, når vi et kvarters tid senere skulle drikke eftermiddagskaffe. Min nevøs to mindre niecer legede i hele huset, og vi snakkede derfor om, at en af os nok skulle holde øje med, at de ikke tog af wienerbrødet, inden vi satte os til bordet. Straks tilbød min nevø at påtage sig opgaven med at holde øje med det store fad wienerbrød, hvorefter jeg sagde til ham, at det ville være som at sætte ræven til at vogte gæs. Det udtryk kendte han ikke, og udbad sig derfor en forklaring, og den kommer her:

Hvis man satte en ræv til at vogte gæs, ville man være ret sikker på, at der ikke ville gå lang tid, før den havde spist nogle af gæssene. Talemåden, at sætte ræven til at vogte gæs, handler dog hverken om ræve eller om gæs, men skal derimod forstås overført. Det har den betydning, at hvis der er noget man vil passe på, skal man sørge for, at den som passer på det ikke selv har interesse i at tage det, som vedkommende skal passe på.

Da forklaringen var blevet givet, grinede han, og afslørede derved, at det måske ikke lå ham så fjernt at tage et enkelt lille stykke wienerbrød, hvis han var blevet sat til at passe på det. I stedet gik jeg selv ind i stuen og påtog mig den ansvarsfulde opgave med at holde øje med fadet. Et minuts tid senere kunne jeg konstatere, at jeg var alene i stuen, og at der var så meget wienerbrød på fadet, at ingen ville opdage, hvis der manglede et enkelt lille bitte stykke. Jeg tog forsigtigt det mindste stykke jeg kunne få øje på, og bedst som jeg var ved at komme hele stykket i munden i én stor bid, trådte min nevø ind i stuen. "Man skal ikke sætte ræven til at vogte gæs!", råbte han.

Næste gang der skal holdes øje med et fad wienerbrød, bliver det nok ikke mig der får opgaven, men pyt med det. Nu ved knægten i det mindste, hvad det betyder, når nogen siger, at man ikke skal sætte ræven til at vogte gæs.

Hvorfor hakker man hakkebøffer?

Endelig har jeg fundet svaret!

Jeg har altid undret mig over, hvorfor man hakker hakkebøffer, og jeg har spurgt flere i min omgangskreds, om de har nogen idé om, hvordan det kan være, at hakkebøffer skal hakkes. Nogen har foreslået, at det er for at få salt og peber til bedre at sidde fast, og andre har foreslået at det er for at sikre, at bøffen er lige tyk over det hele, men ingen af dem jeg har spurgt har vidst det med sikkerhed. Der har med andre ord været tale om gætterier.

Men i dag fik jeg så svaret af selveste mesterkokken Thomas Rode. De vise ord faldt i programmet "Rod i køkkenet" på Kanal 5, hvor Thomas Rode lavede hakkedrenge sammen med modellen Barbara Zatler og stand-up komikeren Martin Veltz.

Rode forklarede, at man starter tilberedningen af sine hakkebøffer med at ælte kødet godt sammen, så luften presses ud, og så fedt og kød bindes godt sammen. Så former man bøfferne og lukker de revner der måtte være i siderne, hvorefter man hakker bøfferne. Og nu kommer så svaret på, hvorfor man hakker hakkebøffer:

Ifølge Rode hakker man hakkebøffer for dels at kunne få en god stegeskorpe og dels for at få varmen til at fordele sig jævnt under stegningen. Rode fortalte, at en hakkebøf skal steges som en steak, hvilket indebærer at den først skal steges kort tid på hver side i en god olie og ved høj varme, så der kommer en god stegeskorpe. Grunden til at han anbefaler olie er, at smør ikke kan tåle så høj varme. Når hakkebøfferne har stegt lidt på hver side, og der er kommet en god stegeskorpe på begge sider, så skruer man ned for varmen og kommer smør på panden, mens hakkebøfferne steges færdige.

Da jeg har stor tiltro til Thomas Rode, tillader jeg mig at tage hans ord for gode varer, og jeg må sige det glæder mig, at jeg endelig har fundet svaret på spørgsmålet: hvorfor hakker man hakkebøffer? Jeg vil huske det næste gang jeg laver hakkebøffer, og hvis der er tilskuere på, mens jeg tilbereder maden, så vil jeg ikke tøve med at dele ud af min nyerhvervede viden om hvorfor hakkebøffer skal hakkes, og hvordan man i øvrigt går frem, når man skal tilberede denne dejlige ret.

Majonæse

I går skrev jeg om en kilomet, som ikke er korrekt dansk. I den forbindelse kom jeg ind på, at sproget udvikler sig ved, at nogen begynder at sige noget som ikke er korrekt, men som bliver det, når først tilstrækkelig mange begynder at sige det, og det derfor bliver udnævnt til at være korrekt dansk.

Efter at have skrevet indlægget kom jeg til at tænke på stavemåden "majonæse" som for nogle år siden blev udnævnt til at være en korrekt stavemåde, selv om det dog stadig også er korrekt at bruge den gamle stavemåde, "mayonnaise". Det sjove ved det tilfælde er, at det mig bekendt ikke var udbredt at bruge stavemåden "majonæse", og en hurtig rundspørge i min bekendtskabskreds bekræfter mig i, at det ikke var udbredt - faktisk havde hverken jeg eller nogle af dem jeg har spurgt, hørt om stavemåden "majonæse" før den pludselig blev indført som en korrekt stavemåde. Jeg erindrer også, at den almindelige holdning var - og vist stadig er - at den nye stavemåde er lige lovlig kikset, og det er da også mit indtryk, at den ikke rigtig har slået igennem. F.eks. bruger producenterne af denne vidunderlige spise da også stadig den gamle stavemåde. Det som undrer mig er, at man indfører en ny stavemåde, "majonæse", uden at denne nye stavemåde har været særligt udbredt - hvis ellers jeg har ret i, at den ikke var udbredt.

En kilomet

For et par dage siden sad jeg og snakkede om løst og fast med en kollega, og hun fortalte mig om noget hun havde oplevet. I hendes beretning brugte hun flere gange ordet en "kilomet", hvormed hun naturligvis mente en "kilometer". Det er ikke første gang, jeg støder på den misforståelse, at kilometer i ental hedder kilomet. Jeg går ud fra, at misforståelsen er opstået ved, at ord som ender på "-er" normalt er i flertal, og at entalsformen fås ved at fjerne "-er". Tænk bare på "frugt" som er ental, mens "frugter" er flertal, eller "bil" som er ental, mens "biler" er flertal. 

Anderledes forholder det sig dog med kilometer. "Kilo" betyder som bekendt 1.000, og ordet en meter kender vi jo godt. Altså er en kilometer det samme som 1.000 meter. Man ville jo heller ikke sige en "met", når man mener en "meter", og derfor giver det heller ikke mening at tale om en "kilomet", når man mener en kilometer.

Nu er jeg opdraget til, at man ikke retter på voksne mennesker, så jeg undlod at gøre hende direkte opmærksom på hendes sprogfejl. I stedet ventede jeg til dagen efter, hvor jeg havde fundet en sætning hvori ordet en "kilometer" indgik. En sætning som ikke virkede kunstig eller malplaceret, men som jeg kunne sige i hendes påhør, så hun kunne høre den rigtige form af ordet. Om hun opdagede det og fremover vil begynde at sige "kilometer" i stedet for "kilomet", aner jeg ikke, og måske er det heller ikke så vigtigt. Vores sprog har nemlig udviklet sig ved, at folk har brugt nogle ord forkert, og når tilstrækkelig mange har gjort det, er det forkerte til sidst gået hen og blevet det rigtige. Så på den måde er det ikke så forfærdeligt slemt, at nogen går rundt og siger "kilomet". Hvem ved, om det måske en dag går hen og bliver det sprogligt korrekte ord at bruge. Man kan jo godt argumentere for, at når mange finder det mere logisk at sige en "kilomet" fremfor en "kilometer", så ville det måske være det bedste, om det også blev den måde som var den rigtige.

Nye regler for cykellygter

Har netop hørt på TV2-News at der fra 1. november kommer nye regler for cykellygter. Fra den dato bliver det ikke længere tilladt at have en billig diodelygte til at hænge og dingle, så den lyser ned i jorden. Det kan jeg sådan set godt forstå, da det jo er åbenlyst, at den derved ikke gør så meget gavn.

Af indslaget fremgik det, at når de nye regler for cykellygter er trådt i kraft, vil det derefter kun være muligt at købe lygter som lever op til lovens krav. Og det er her, jeg begynder at blive en smule nervøs. Jeg husker nemlig de enormt tunge cykellygter vi havde, da jeg var barn, hvilket er ca. 30 - 35 år siden. Dengang var et sæt cykellygter, bestående af en for- og en baglygte, nemlig omtrent lige så tunge som en bærbar computer er i vore dage. Det var nogle kæmpe klodser med to store batterier i hver, og det var det billede jeg så for mig, da jeg hørte, at det fra 1. november kun vil være muligt at købe cykellygter som lever op til de nye krav om at de skal kunne lyse i lang tid og kunne ses på lang afstand.

Jeg håber dog ikke, det bliver så galt, for så tror jeg helt seriøst, at de nye regler for cykellygter kommer til at betyde, at færre vil vælge at tage jernhesten. Mon ikke nogle cykellygteproducenter finder ud af at lave dem på en måde, så de stadig kan ligge i en almindelig jakkelomme. Jeg krydser fingre, men jeg tør ikke tro på noget, før jeg ser de nye modeller i handlen, når de nye regler er trådt i kraft.

Pausefisk

Hvis du er lige så gammel som mig, eller ældre, så kan du sikkert huske de populære pausefisk som var i fjernsynet i 70'erne og vistnok også i starten af 80'erne. Hvis ikke du er så gammel og derfor ikke har hørt om pausefisk, så var det nogle fisk som svømmede i et akvarie som vist stod ude i TV-byen, som dengang lå i Søborg og ikke Ørestaden hvor DR nu holder til. Hver gang der var pause mellem to programmer, blev der stillet om til pausefiskene, og så kunne man sidde der og fornøje sig med at se på de små svømmende skabninger, hvis man da ikke lige benyttede lejligheden til at lave kaffe eller andre ting. Når man tænker over det, så siger det måske lidt om, hvor lidt underholdning der var dengang sammenlignet med nu.

Når jeg pludselig kommer til at tænke på pausefisk, så skyldes det, at en af mine kolleger har en datter som går i 9. klasse, og læreren havde spurgt klassen, om der var nogen der vidste, hvad pausefisk var. Ikke én af dem havde gættet det, og da de fik forklaringen, syntes de det lød meget mærkeligt. Nogle af dem var endda sikre på, at der måtte være tale om en joke, for det kunne simpelthen ikke passe, at DR bare spildte sendefladen med at vise nogle fisk der svømmede rundt i et akvarie.

Jeg synes, pausefiskene er et meget godt billede på, hvor meget medielandskabet har ændret sig. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvilke ting i vores tid som om 30 år vil virke fuldstændig tåbelige på de mennesker som hører om det til den tid.

Hvor mange mennesker bor der i Afrika?

En af mine venner spurgte mig i dag, hvor mange mennesker der bor i Afrika, og jeg måtte med skam erkende, at jeg desværre ikke kendte Afrikas befolkningstal. Jeg havde naturligvis et gæt, men den slags hjælper jo ikke meget. Så der var ikke andet at gøre end at undersøge sagen, hvis man som jeg godt kan lide at vide besked om alle mulige mærkelige ting, herunder befolkningstal for diverse lande og verdensdele.

De fleste mennesker ved, at Afrika er et kæmpe kontinent, men hvor mange mennesker bor der i Afrika? Befolkningstallet i Afrika kan ikke siges helt præcist, for det er ikke alle steder, hvor der bliver holdt regnskab med, hvor mange der bliver født, så det nærmeste man kommer altallet af mennesker der bor på kontinentet er et anslået tal. Ifølge Folkekirkens Nødhjælp bor der 900.000.000 mennesker i Afrika. 900 millioner! Det er et enormt antal mennesker, og det er næsten umuligt at begribe.

Der bor faktisk så mange mennesker i Afrika, at hvis hver afrikaner i gennemsnit er 50 cm. bred over skuldrene, og man stillede dem allesammen op ved siden af hinanden, så ville kæden være 450.000 km. lang. Det betyder at de ville kunne nå 11 gange rundt om Jorden. Det siger lidt om, hvor mange mennesker der er tale om.

Med et så enormt befolkningstal er der naturligvis også behov for store mængder fødevarer for at mætte dem allesammen, og når høsten slår fejl, er det millioner af menneskers liv der er i fare. Afrika rammes jævnligt af sultkatastrofer, og selv om forskellige vestlige nødhjælpsorganisationer gør meget for at hjælpe, er der desværre hvert år mange som dør af underernæring og sygdomme som ikke er blevet ordentligt behandlet.

Man skal i øvrigt huske på, at Afrika også har et meget stort areal, så tallet for hvor mange mennesker der bor i Afrika er faktisk ikke særlig stort, når man tager arealet i betragtning. Store dele af kontinentet er dækket af ørken, og der bor der i sagens natur ikke så mange mennesker i de områder. Afrika strækker sig fra Tunesien i nord til Sydafrika i syd og fra Kap Verde i vest til Somaila i øst. Det er et enormt kontinent med masser af forskellig natur, kæmpe bjerge som Kilimanjaro og Atlasbjergene, store søer, hvor Vitoriasøen og Malawisøen nok er blandt de mest kendte, samt Nilen der strækker sig over store dele af Vestafrika. Det er svært ikke at blive imponeret over Afrika, og derfor er det også en stor tilfredsstillelse for mig, at jeg nu ved nogenlunde, hvor mange mennesker der bor i Afrika.

Hvide tennissokker - er de ved at blive moderne?

For noget tid siden så jeg en mand der umiddelbart fremstod utrolig velklædt og tjekket. Han var klædt i et mørkt nålestribet jakkeset og flotte nypudsede sorte sko, og hans kropssprog signalerede i den grad, at han havde fuldstændig styr på tilværelsen. Derfor var min overraskelse også stor, da jeg opdagede, at han havde hvide tennissokker på.

Faktisk tror jeg slet ikke, at man stadig kan få hvide tennissokker i en almindelig herretøjsforretning. Jeg kan slet ikke mindes, hvornår jeg sidst har set dem i en butik eller for den sags skyld set nogen gå med dem. Jeg kunne dog forestille mig, at de stadig er udbredte i forbindelse med tennis, hvilket jo ville give god mening, navnet taget i betragtning.

Tilbage i 80'erne gik næsten alle med hvide tennissokker. Da vi så kom til 90'erne var der tyndet godt ud i andelen af folk som gik med dem - nogle valgte så at gå med mørke tennissokker i stedet for de hvide. For at gå med hvide tennissokker var pludselig gået hen og blevet en af de største påklædningsmæssige fejltagelser man kunne gøre, og så vidt jeg er orienteret, skulle det stadig forholde sig sådan.

Netop derfor undrede det mig også at se en ellers særdeles velklædt herre iført hvide tennissokker. Var det et stunt for bevidst at skille sig ud, eller syntes han bare, at det passede godt sammen med det mørke jakkeset? Jeg spurgte ham ikke, så svaret må stå hen i det uvisse. Selvfølgelig kunne det også tænkes, at hvide tennissokker er ved at blive moderne, og at det bare er mig der som sædvanlig først opdager den slags modestrømninger langt tid efter alle andre. Jeg vil i hvert fald holde et ekstra vågent øje med folks sokker i den nærmeste fremtid for at se, om det virkelig er en ny modetrend der er ved at brede sig, ligesom det pludselig blev moderne at gå med spraglede sokker. Jeg tør dog ikke love, at jeg i så fald vil begynde at gå med hvide tennissokker - eller hvide sokker i det hele taget, for når alt kommer til alt, så må jeg nok indrømme, at jeg ikke synes de ser særligt smarte ud.

Man kan ikke klippe håret af en skaldet

Du kender sikkert udtrykket, at man ikke kan klippe håret af en skaldet, og du er sikkert også helt med på, at betydningen er, at man ikke kan tage penge fra folk som ingen har. Jeg hørte udtrykket i lørdags, hvor jeg tilbragte aftenen i gode venners lag. En i selskabet udtrykte bekymring for sin økonomi, på trods af, at han faktisk har en ret sund økonomi, sammenlignet med så mange andre. Det var tydeligt at se, at manden faktisk var oprigtigt bekymret.

En anden i selskabet, som ikke ejer kongens mønt og sidder i bundløs gæld, udbrød da, at han ikke bekymrede sig det ringeste om sin økonomi, eller om hvor meget han skyldte væk, da man jo alligevel ikke kan klippe håret af en skaldet. Bevidstheden om at selv den strengeste inkassoadvokat ikke ville kunne gøre ham fattigere, end han allerede var, gav ham tilsyneladende en vis glæde og tryghed. Det kunne ikke blive værre, og det betød, at der intet var at bekymre sig om, mente han. Ingen kunne tage hans penge, for han havde ingen - eller overført: ingen kunne klippe håret af ham, for han var skaldet. Og han virkede oprigtigt glad, og gør det for den sags skyld altid når man taler med ham.

Det fik mig bagefter til at gå i det filosofiske hjørne og tænke lidt over det, som de havde sagt. Ham der både havde penge på lommen og i banken var bekymret, mens ham der ingen penge havde på lommen og kun havde gæld i banken, var fuldstændig ubekymret. Jeg kom i den forbindelse til at tænke på Dalai Lama der, så vidt jeg ved, ikke ejer noget som helst og blot lever som munk. Jeg mindes ikke at have set et billede af ham, hvor han ikke smiler og udstråler et enormt overskud. Nu vil jeg ikke påstå, at hans overskud udelukkende kommer fra, at han går og tænker, at man ikke kan klippe håret af en skaldet, og at han dermed ikke har noget at bekymre sig om. Men måske er penge - for nogle - mere årsag til bekymring end til glæde?

Jeg har tidligere skrevet om det kinesiske ordsprog, "Hvis du ejer mere end 7 ting, så er det tingene der ejer dig". Det handler om en af mine bekendte som i den grad må siges at være ejet af sine ting. De ting han har købt og som skulle give ham glæde er i virkeligheden kun årsag til bekymringer.  Man kan klippe håret af ham, hvilket i denne sammenhæng selvfølgelig betyder, at han har noget at miste. Hvorimod man ikke ville kunne klippe håret af ham, hvis han var skaldet, altså hvis han ikke havde noget at miste.

Nu siger jeg ikke, at løsningen er, at give afkald på alt hvad man ejer og har. Men tanken om at penge og materielle goder måske ikke altid er nøglen til lykke har alligevel spiret i mit sind de sidste par dage. Den der intet har kan man intet tage fra - eller som ordsproget formulerer det: man kan ikke klippe håret af en skaldet. Der kan man bare se, hvor mange tanker et gammelt ordsprog kan give anledning til, når man hører nogen bruge det til at forklare en situation, og det er bl.a. derfor, at jeg holder så meget af gamle ordsprog og talemåder.

Undgå madspild - sådan sparer jeg mange penge hver uge

Jeg har fundet en rigtig god og nem måde at spare penge på, og som sidegevinst er jeg samtidig med til at undgå madspild, og derved skånes miljøet. Det går i al sin enkelthed ud på at besøge mit lokale supermarked lige op til en weekend, hvor de har mange madvarer som enten skal sælges her og nu eller kasseres.

Jeg vil tro, at købmanden gerne vil medvirke til at reducere madspild, men hvis jeg skal være helt ærlig (og det skal man jo være), så tror jeg, at han mest af alt er interesseret i ikke at miste penge. Men pyt nu med det - resultatet er nemlig det samme: hver eneste uge - op til weekenden - bliver de madvarer som ikke kan sælges efter weekenden nemlig sat ned - ofte til det halve, og det giver mig mulighed for at fylde fryseren op med mad til den kommende uge, uden at jeg skal have særligt mange penge op af lommen. Samtidig er både købmanden og jeg med til at undgå madspild. Han får solgt sine madvarer, inden de ellers skulle kasseres, og jeg får billig mad til den kommende uge.

Det er så hamrende ærgerligt at smide mad ud. Dels fordi det belaster miljøet at producere mad. Dels fordi der faktisk er mennesker som ikke har mulighed for at spise sig mætte hver dag, og ikke mindst fordi det er penge lige ud af vinduet.

Så derfor håber jeg, at du vil gøre som mig og begynde at spare en stor del af dit madbudget ved at gøre nogle gode køb op til weekenden, så man kan undgå, at der smides store mængder mad ud. På den måde kan både du og købmanden spare penge, samtidig med at I er med til at undgå madspild.

Hvis du vil spare endnu flere penge og samtidig sikre dig, at du ikke smider overskydende mad ud i dagligdagen, så begynd at spise biksemad lidt oftere. Det er nemlig en rigtig god måde til at undgå at smide mad ud, og så smager det jo samtidig godt.

I øvrigt vil jeg i denne sammenhæng ikke undlade at nævne forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, som er stiftet af Selina Juul. De kæmper for, at Danmark skal blive det sted i verden, hvor der spildes mindst mad, og det kan sagtens lade sig gøre, hvis vi allesammen gør en indsats. Der er mange gode råd at hente på deres hjemmeside, og den er bestemt et besøg værd.

En uforbeholden undskyldning

Er en undskyldning normalt ikke uforbeholden?

Da jeg for mange år siden gik i skole, hændte det, at nogen kom til at gøre noget, som de ikke måtte, som f.eks. at drille en af de andre elever. Når det skete, gav lærerne altid den eller de pågældende elever besked på, at give den forurettede en uforbeholden undskyldning.

Jeg har tænkt på det mange gange siden da, for jeg ville da mene, at en undskyldning som udgangspunkt er uforbeholden, hvorfor det synes overflødigt at nævne det, endsige lægge så meget vægt på det. Personligt mindes jeg ikke, at jeg nogensinde har taget forbehold, når jeg har givet en undskyldning, og jeg mindes da heller ikke, at andre har taget nogle former for forbehold, når de har givet mig en undskyldning. Derfor synes jeg også, at det virker en smule mærkeligt, at tale om en uforbeholden undskyldning, når man i virkeligheden bare mener en god gammeldags ordinær undskyldning.

Man kunne vende det om og sige, at hvis man bare siger undskyld - uden at nævne ordet uforbeholden - så ville der måske automatisk være indbygget muligheden for senere at tage et eller flere forbehold? Nej vel - det forekommer tåbeligt, hvorfor det, set med mine øjne, også forekommer tåbeligt at pointere, at der er tale om en uforbeholden undskyldning.

Jeg har indtryk af, at det ikke længere er så udbredt at tale om uforbeholdne undskyldninger, som det var, dengang jeg var barn, men man hører det dog alligevel nævnt med jævne mellemrum. F.eks. hørte jeg det i dag og kom derfor til at tænke på, hvor ofte jeg hørte det som barn.

Hvis jeg med dette indlæg er kommet til at støde nogen af dem som har for vane at give uforbeholdne undskyldninger, så vil jeg hermed undskylde for det, og hvis nogen mod forventning skulle være i tvivl, så er min undskyldning helt og aldeles uden forbehold.

Jordskælv i Danmark

Her til morgen kunne man på TV2-News høre, at der i nat har været et jordskælv i Danmark - nærmere bestemt har jordskælvet fundet sted ude i Kattegat i farvandet mellem Sverige og Danmark.

Jordskælvet målte 4,4 på Richterskalaen, som er den skala man bruger til at måle jordskælv. Richterskalaen er en logaritmisk skala, hvor et skælv på f.eks. 5,0 er 10 gange så kraftigt som et skælv på 4,0. Tilsvarende er et skælv på 6,0 100 gange så kraftigt som et skælv på 4,0. Det betyder, at jordskælvet i Danmark på 4,4 er et relativt svagt jordskælv, selv om det er et af de kraftigste vi har oplevet her i Danmark.

De jordskælv der tidligere har været her i Danmark har ikke været særligt kraftige. For de helt store jordskælv opstår som regel ikke i vores del af verden, og det skal vi jo blot være glade for. Personligt mærkede jeg ikke noget til nattens jordskælv, og det passer mig egentlig fint, for jeg var nok blevet noget nervøs, hvis jeg pludselig havde mærket, at huset var begyndt at ryste.

Som bekendt kan jordskælv ikke forudsiges, så hvornår vi igen får et jordskælv i Danmark må stå hen i det uvisse, men mon ikke det også næste gang er et meget svagt skælv, sammenlignet med hvad man ellers oplever af jordskælv ude i verden.

Det er dyrt at være fattig

Det er dyrt at være fattig! Sådan sagde min skolelærer, da jeg for mange år siden gik i skole. Det lyder måske lidt mærkeligt, men det er faktisk rigtigt. For nogle dage siden kom jeg til at tænke på det, da jeg sad i et selskab, hvor snakken på et tidspunkt faldt på tilbudsvarer. Som mange andre mennesker køber jeg tit varer som er på tilbud, og ofte køber jeg stort ind, så jeg slipper for at betale fuld pris, næste gang jeg har brug for den pågældende vare. På den måde har jeg altid de fleste dagligvarer til tilbudspris, da næsten alt kommer på tilbud engang imellem. En i selskabet fortalte dog, at han gerne køber noget på tilbud, men han køber aldrig stort ind, da han ikke har råd. Han fortalte videre, at han altid har overtræk på sin bankkonto og senere kom det også frem, at stort set alt hvad han ejer er købt på afbetaling.

Og her er vi så fremme ved det der menes med, at det er dyrt at være fattig. Manden får jo meget lidt ud af sine surt tjente penge, hvis han både skal betale renter for sit konstante overtræk i banken, betale renter for de ting han har købt på afbetaling og samtidig betale fuld pris for de fleste af sine dagligvarer, fordi han aldrig har råd til at købe stort ind, når det er på tilbud. Fordi han er så fattig, kommer han til at betale en masse unødige ekstra penge, og det var præcis det, som min lærer mente, da han for mange år siden fortalte os om, hvor dyrt det kan være at være fattig.

Skallesmækkende mimose

For nogle dage siden hørte jeg en som brugte udtrykket "en skallesmækkende mimose". Det er ikke første gang, jeg har hørt det, men sidst jeg hørte nogen bruge det udtryk er meget lang tid siden. Det er jo en herlig vending, hvis betydning til en vis grad er selvforklarende, hvis man ellers ved, hvad en mimose er. En mimose er en meget sart blomst, og ordet mimose bruges ofte til at beskrive en person som er meget sart eller nærtagende. En skallesmækkende mimose er derfor, som man måske kan regne ud, en person som på den ene side er meget sart - f.eks. overfor kritik - og på den anden side ikke selv holder sig tilbage for f.eks. at kritisere andre.

Så vidt jeg ved, var det en tidligere statsminister som første gang brugte udtrykket, en skallesmækkende mimose. Siden er det blevet til en del af det danske sprog, selv om det ikke er det mest brugte udtryk. Jeg synes dog, at det er en herlig formulering, og næste gang jeg støder på en situation, hvor det ville være relevant at tale om en skallesmækkende mimose, vil jeg ikke holde mig tilbage for at sige det.

Pukkelhval set i Øresund

I dag kan man på TV2 News høre, at der er set en pukkelhval i Øresund. Den blev spottet fra en fiskekutter, hvor besætningen skyndte sig at tage en masse billeder. Dagen efter så en af fiskerne hvalen igen, og det vurderes, at pukkelhvalen stadig er i Øresund. Så nu er dygtige folk stået til søs i håb om at få et glimt af hvalen.

Det er ikke så tit, at hvaler ses i dansk farvand, men er er dog sket tidligere. Jeg ved ikke om der er set pukkelhvaler tidligere, men en eller anden type hvaler er der i hvert fald set. Det er jo meget charmerende med sådanne dyr, og så vidt jeg har forstået, så er hvaler ganske fredelige dyr.

Jeg har ikke forstand på hvaler, men da jeg hørte om hvalen i Øresund tænkte jeg straks at det måske kunne skyldes den forholdsvis lune vinter vi har i år. Om det lune vejr skyldes den globale opvarmning, eller om det bare er et tilfælde, vil jeg ikke gøre mig klog på, men jeg må indrømme, at tanken straks meldte sig hos mig.

Nå, under alle omstændigheder er hvaler jo prægtige dyr, og jeg vil gerne erkende, at jeg er lidt misundelig over, at det ikke var mig som fik et glimt af pukkelhvalen. Det kunne være sjovt, hvis der en dag kom en hval ind i Københavns havn, så kunne alle byens borgere få et glimt af den. På den anden side ville der nok være stor risiko for, at den gik på grund, hvis den svømmede i havnen, så måske er det alligevel bedst, at hvaler holder til i de store have. Jeg krydser fingre for, at pukkelhvalen i Øresund finder langt ud i havet igen, hvor den hører hjemme, for det ville jo være ærgerligt med endnu en historie om en strandet hval.

Nytårsforsæt - Hvorfor holder vores nytårsforsæt ikke?

Så nærmer vi os nytår, og i den anledning er der mange af os der har nogle såkaldte nytårsforsæt. Et nytårsforsæt er noget man ønsker at forbedre i det nye år. Typiske nytårsforsæt er, at man vil løbe en tur hver morgen, spise flere grøntsager, spise mindre søde sager osv.

Det sjove ved nytårsforsæt er, at de som regel ikke holder særlig længe. De fleste mennesker glemmer dem hurtigt, når først hverdagen i det nye år er begyndt at melde sig, og så betyder vores løfter til os selv pludselig ikke så meget mere. Så bliver der ikke løbet, spist mere grønt eller mindre slik. Og hvordan kan det så være? Jeg sad i går og talte med en god ven om, hvordan det kan være, at de fleste af os glemmer vores nytårsforsæt ret hurtigt, og han kom faktisk med et meget godt bud på, hvorfor det er sådan. Han sagde, at hvis vi virkelig havde lyst til at løbe om morgenen og virkelig havde lyst til at spise grøntsager, så ville vi jo ikke vente til nytår med at begynde på det - så ville vi bare gøre det allerede nu. Når vi bruger nytåret som anledning, så skyldes det, at vores nytårsforsæt i virkeligheden handler om noget, som vi slet ikke har lyst til, og derfor har vi brug for en anledning til at begynde med det.

Jeg ved ikke om den forklaring på de brudte nytårsforsæt er den rigtige, men jeg synes, det lyder meget sandsynligt, at det kunne være sådan. Men selv hvis det skulle forholde sig sådan, så synes jeg nu alligevel godt, at det giver mening at have et nytårsforsæt, for det er jo trods alt bedre at dyrke motion i et par uger, end det er slet ikke at dyrke motion. Jeg har ikke helt besluttet mig for, om jeg vil have et nytårsforsæt, men hvis jeg vælger et, så vil jeg gøre alt for, at det holder mere end blot et par uger.

Den perfekte værtindegave

Her i julen har jeg deltaget i flere arrangementer, hvor jeg har medbragt en værtindegave, og jeg har prøvet at finde frem til, hvad den perfekte værtindegave er. I de minutter hvor gæsterne ankommer, så har værtinden travlt med både at passe maden i køkkenet og samtidig tage imod gæsterne i takt med at de ankommer. En god værtindegave skal derfor være en gave som ikke giver noget besvær for værtinden.

En buket blomster som er indpakket i papir kan nemt give besvær for værtinden. Først skal buketten pakkes ud, og derefter skal den stakkels værtinde finde en vase frem, fylde vand i den, placere buketten i vasen og smide papiret ud. Hvis man absolut vil give en buket blomster, så mener jeg, at man enten bør medbringe en vase med vand som den står i, når man giver den til værtinden, eller at man får blomsterne bragt ud til værtinden i god tid, inden man ankommer. Man kan også vælge at give en sammenplantning som værtindegave. Sammenplantningen har den fordel, at værtinden kan sætte den fra sig med det samme uden at skulle have noget besvær.

Man kan også sagtens give en flaske vin eller en æske chokolade, men man skal altid sørge for at undgå, at værtinden skal have besvær med at pakke gaven ud, for som sagt har værtinden allerede rigeligt at se til, i de minutter hvor gæsterne ankommer. Hvis man gerne vil give en værtindegave som er pakket ind, så pak den ind i gennemsigtig cellofan som ikke kræver øjeblikkelig udpakning.

Og hvorfor har jeg så gjort mig så mange tanker om, hvordan den perfekte værtindegave er? Jo, forleden dag kom jeg til at aflevere en buket indpakkede blomster til værtinden, hvilket betød, at hun pludselig skulle bruge tid på at pakke buketten ud og finde en vase frem og fylde vand i den. Det var tydeligt at se, at jeg var kommet til at give den stakkels værtinde en masse besvær lige præcis på det tidspunkt, hvor hun havde allermest travlt. Man lærer af sine fejl, og derfor vil jeg fremover være opmærksom på, at en god værtindegave er en gave som ikke tager noget af værtindens dyrebare tid.

Fattig som en kirkerotte

Har du været ude at købe julegaver i år? Nej, jeg er fattig som en kirkerotte. Den ordveksling hørte jeg i eftermiddag, og jeg kunne ikke lade være med at studse over den. Som læsere af denne blog vil vide, så er jeg meget interesseret i det danske sprog og finurlige udtryk, så da jeg for første gang i lang tid hørte nogen sige "fattig som en kirkerotte", spidsede jeg ører.

Hvis nogen skulle være i tvivl om det, så betyder vendingen, "fattig som en kirkerotte", at man er så fattig som det overhovedet er muligt at blive. At man med andre ord ikke har en krone på lommen. En betydning som er til at tage og føle på.

Det er jo et herligt udtryk, og jeg er glad for at have hørt det, så jeg ved, at det stadig bruges. Man ser for sig en rotte der løber rundt blandt gravstene på en kirkegård uden en øre på lommen - præcis som det er tilfældet for enhver anden rotte. Hvorfor en kirkerotte skulle være særlig fattig, må stå hen i det uvisse, men de billeder det tegner på nethinden er fantastiske, og derfor elsker jeg udtrykket, "fattig som en kirkerotte".

Nå, men jeg har endnu ikke gjort alle mine julegaveindkøb, så derfor er jeg endnu ikke nået dertil, hvor jeg kan sige, at jeg er fattig som en kirkerotte, men når de sidste gaveindkøb snart er overståede, så kan det jo godt være, at jeg så småt begynder at føle mig som en kirkerotte, hvad økonomien angår. Uanset min økonomiske situation, så elsker jeg, når folk bruger den slags udtryk, for det er med til at gøre vores sprog mere levende og interessant. Så selv om vi måske allesammen skulle gå hen og blive fattige som kirkerotter, så er vores sprog og dets finurligheder med til at gøre os rige på andre måder, og det er jo en dejlig ting. Så set i det lys gør det måske ikke så meget, hvis man er fattig som en kirkerotte.

Julekugler - Arne og Carlos strikker flotte julekugler

Julekugler er, som navnet måske antyder, nogle kugler man hænger op til jul. I mange hjem er julekugler en fast del af juleudsmykningen, og de kan være lavet af mange forskellige slags materialer. Det norske par Arne og Carlos er imidlertid blevet populære langt ud over Norges grænser ved at have udgivet en bog om, hvordan man strikker julekugler.

Forleden dag var Arne og Carlos i Go' Morgen Danmark, hvor de fortalte om deres julekugler og viste nogle eksempler. Arne og Carlos er faktisk gået hen og blevet kult. Deres bog om julekugler er oversat til flere sprog, og for kort tid siden udkom der også en bog fra dem om strikkedukker.

Naturligvis har Arne og Carlos hjemmestrikkede trøjer på, og strikningen ser i det hele taget ud til at fylde en hel del i deres liv. Som Arne siger, så kan man slet ikke holde op med at strikke, når først man er kommet i gang. På Arne og Carlos hjemmeside kan man læse mere om de norske strikkemestre, og der er også en video der viser, hvordan de lever. De bor i et hyggeligt rødt træhus lige ned til en sø. Udenfor huset er der en hønsegård, og det hele ser ret hyggeligt ud. De har platter på væggen, og et lille dukkehus er der også blevet plads til i deres hjem.

Som de selv siger, så elsker de jul, og når man ser dem vise rundt i deres hjem, er det tydeligt at se, at de har sans for at skabe hygge. Og strikkede julekugler er jo hyggelige, så de passer perfekt ind i Arne og Carlos hjem. Som Arne påpeger, så repræsenterer de en livsstil, og mon ikke det er dét som gør, at de to strikkende fyre har fået så stor succes. I denne tidsalder med internet og masser af elektroniske ting, så kan man godt savne de enkle og hyggelige ting i livet, og det er netop det som Arne og Carlos repræsenterer. Med hjemmestrikkede julekugler og landlig idyl viser de en anden måde leve livet på, og det ser ud til at være populært. Det er en fornøjelse at se videoen fra deres hjem, og jeg må da indrømme at jeg et kort øjeblik drømte om at få sådan et træhus langt ude på landet og lige ned til en sø - komplet med hønsehus og det hele. Stor tak til Arne og Carlos herfra for at vise alle os andre, at god gammeldags hygge og landlig idyl stadig findes.

Enhver er sin egen lykkes smed

For nogle år siden så jeg en udsendelse i TV, hvor nu afdøde Harry Motor medvirkede. Harry Motor var en legendarisk bilmand og bilsælger, og på et tidspunkt var han direktør for Volvo i Danmark. På et tidspunkt havde han vist været ved at gøre karriere i fagbevægelsen, men valgte så alligevel bilerne. I løbet af udsendelsen sagde han, at enhver er sin egen lykkes smed, og hvis ikke man indser dette, så bliver man aldrig lykkelig. Udtrykket, enhver er sin egen lykkes smed, er et udtryk som ofte sættes i forbindelse med liberalisme, men det var ikke på den måde han mente det. Der var intet politisk i hans udmelding. Hans pointe var, at hvis man gerne vil være lykkelig, så er man nødt til først at definere, hvad der gør en lykkelig, og derefter at arbejde for at nå det. Vores velfærdssamfund skal nok sørge for, at ingen kommer til at sulte, men selv hvis man får mad på bordet hver dag, er det jo ikke sikkert, at man er lykkelig. Lykke er individuelt, og det er op til en selv at tilrettelægge sin tilværelse, så man kommer tættest muligt på det, som man selv synes er lykke. Det var det som Harry Motor mente, da han sagde, at enhver er sin egen lykkes smed.

Jeg kom til at tænke på Harry Motors udsagn om, at enhver er sin egen lykkes smed, da jeg i går besøgte en kollega som netop er flyttet. Tidligere boede han i et roligt og hyggeligt villakvarter lige uden for København. Sådan en villa som mange ville være glade for at bo i. Imidlertid var han flyttet fra det stille og rolige villakvarter og ud til et hus som ligger så tæt på Kastrup Lufthavn, som det næsten er muligt. Kvarteret var såmænd roligt nok - bortset fra at der hvert andet minut var en øredøvende larm af fly.

Som min kollega selv sagde, så ville de fleste andre mennesker nok hade at bo der, og det tror jeg han havde ret i. Grunden til at han har valgt at bo der, er at han elsker fly. Han nyder at sidde ude i sin have og se på de store maskiner, og flere gange om dagen tager han sin cykel over til Flyvergrillen, hvor han mødes med andre flyspottere. For ham er det lykken at bo der. Han kunne slet ikke forestille sig noget bedre sted at bo. Tæt på flyene som han elsker så meget. Han havde med andre ord fundet lykken. Eller rettere sagt, så havde han defineret, hvad der var lykken for ham, og derefter havde han smedet den. Han var sin egen lykkes smed.

Det havde ikke været dyrt for ham - tværtimod havde han fået en del mere for sit gamle hus, end han havde betalt for det nye, så lykken havde ikke været et spørgsmål om at skrabe penge sammen. Lykken havde derimod været et spørgsmål om at turde følge sit hjerte, og gøre det som gjorde ham lykkelig.

Det var enormt livsbekræftende at se en mand, som i den grad havde fundet lykken, og som var helt klar over, at det for alle andre ville være alt andet end lykke. Enhver er virkelig sin egen lykkes smed, og det gælder uanset om lykken er at se på fly eller om lykken er at leve som en vildmand langt ude i skoven eller noget helt tredje.

Hvis arbejde er sundt så giv det til de syge

Hvis arbejde er sundt, så giv det til de syge. Sådan har en vittig sjæl engang sagt. I den seneste tid har jeg flere gange taget mig selv i at sige til mig selv, at hvis arbejde virkelig er så sundt, så skulle man sætte de syge til det. Jeg har nemlig arbejdet utrolig meget den seneste tid, og en af konsekvenserne af det er, at jeg ikke har fået skrevet så meget på bloggen her.

Selv om jeg godt kan lide mit arbejde, så må jeg indrømme, at når arbejdsbyrden bliver for stor, så drømmer jeg mig af og til hen på en varm sandstrand i troperne, og det er i de situationer, at jeg så tænker i mit stille sind, at hvis arbejde er sundt så giv det til de syge.

I går faldt jeg så i snak med en kollega. Jeg ved, at han går og skriver på en bog, og da vores samtale på et tidspunkt kom ind på den store mængde arbejde vi har haft på det seneste, så sagde han, at han havde haft så travlt, at han kun havde haft tid til at skrive på sin bog i en times tid om dagen. Her havde jeg gået og overbevist mig selv om, at grunden til at jeg ikke har skrevet så meget på bloggen på det sidste, er det store  arbejdspres som præger min arbejdsplads for tiden, og så finder min kollega alligevel en hel time hver dag til at skrive på sin bog - selv om han arbejder lige så mange timer som mig.

Så måske er det bare mig der klynker. Jeg blev helt flov over at have gået og tænkt, at hvis arbejde er sundt så giv det til de syge. I virkeligheden skal man jo bare være glad for, at man har et job som man kan lide, og hvis man føler, at det er svært at få tiden til at slå til, så kunne det jo være, at man bare skulle blive lidt bedre til at administrere sin tid. Det var de tanker, som jeg i går gjorde mig efter en hyggelig samtale med en kollega. En samtale som bedst kan beskrives som "small talk" - altså en samtale der bare handler om vind og vejr, og hvad der lige falder samtaleparterne ind. Men selv sådan en samtale kan altså give stof til eftertanke - og stof til efterprøvning.

Resultatet var, at jeg efter samtalen blev mere opmærksom på at tænke konstruktivt og fremadrettet i stedet for at gå og sige til mig selv, at hvis arbejde er sundt så giv det til de syge. Jeg besluttede mig derfor til at finde tid til at skrive et nyt indlæg på bloggen. For hvis min kollega kan finde en time om dagen til at skrive på sin bog, så kan jeg også finde lidt tid til at skrive et indlæg på bloggen. Og eftersom dette blogindlæg så småt er ved at være færdigt, så beviser det jo, at hvis bare man beslutter sig til at finde noget tid i en travl hverdag, så kan det også godt lade sig gøre. Fremover vil jeg prøve at være opmærksom på, at i stedet for at tænke, at hvis arbejde er sundt så giv det til de syge, så hellere tænke at eftersom arbejde er sundt, så arbejd løs, så du ikke bliver syg.

Thanksgiving 2011

I dag er det thanksgiving. Dagen fejres normalt ikke i Danmark, men i USA er det en helt speciel dag, hvor man hygger sig sammen med sin familie og sine venner. Grunden til at thanksgiving 2011 falder netop i dag skyldes, at thanksgiving altid falder på den fjerde torsdag i november, og det er som bekendt i dag, torsdag d. 24. november 2011. Og til dem der gerne vil være i god tid med planlægningen af næste års thanksgiving, så falder den d. 22. november 2012.

Nu vil der nok være dem som mener, at thanksgiving ikke hører til i Danmark, da det er et amerikansk fænomen. Men jeg synes faktisk ikke, at det gør noget med flere dage, hvor man hygger sig med sine nærmeste. Med en travl hverdag er det ikke altid, at man tilbringer så lang tid i selskab med dem man holder af, og der er thanksgiving en glimrende anledning.

Uanset om man er enig i, at thanksgiving er en god tradition eller ej, så tror jeg ikke, der er nogen tvivl om, at thanksgiving med tiden går hen og bliver en dansk tradition - præcis ligesom mors dag og fars dag. Jeg kender flere dansk/amerikanske par, som i mange år har holdt thanksgiving, og efter at det ene af parrene flyttede væk fra Danmark, blev traditionen overtaget af flere af dem som havde deltaget hvert år. Det har ført til flere thanksgivingfester blandt danskere, hvor de i selskab med deres familier og venner har fejret denne amerikanske helligdag. Heldigvis lever vi jo i et frit land, så det er helt op til den enkelte, om man ønsker at markere thanksgiving 2011 - eller nogen andre thanksgivings for den sags skyld.

Hvis du hører til dem der gerne vil markere thanksgiving i selskab med familie og venner og en masse lækker mad, så vil jeg opfordre til, at du tænker over, hvordan du kan undgå at noget af al den dejlige mad går til spilde - se evt. stopspildafmad.dk for mere info omkring den side af sagen. Og så mangler jeg vist bare at sige: Happy Thanksgiving 2011!

Hvor der er en vilje er der en vej

Et gammelt ordsprog siger, at hvor der er en vilje er der en vej. Ordsproget har den betydning, at hvis bare man er opsat på at nå sit mål, så skal man også nok finde en måde at nå det på. Efter sigende skulle en kendt dansk flugtkonge have efterladt en seddel i fængslet, hvorpå der stod: "Hvor der er en vilje er der en vej", da det for Gud ved hvilken gang lykkedes ham at flygte fra et ellers "flugtsikkert" fængsel. Han havde viljen, og derfor fandt han en vej.

Jeg blev mindet om ordsproget, da jeg for nogle dage siden trådte ind i en butik. Der stod en gammel fjern bekendt bag disken, og vi fik en hyggelig sludder. Han havde netop åbnet butikken, og det hele så fint og flot ud. Jeg kunne ikke lade være med at tænke fem år tilbage i tiden, hvor det sidste jeg hørte om ham var, at han var blevet ramt af stort set alle de ulykker et menneske kan komme ud for og derfor stod uden noget sted at bo og samtidig var helt blanket af - faktisk stod han med en kæmpe gæld. Dengang havde han overnattet på en sofa hos nogle venner og brugt dagtimerne til at lede efter et arbejde. Det hele så faktisk lidt håbløst ud, men som bekendt er der jo altid en vej, hvis blot der er en vilje.

Jeg spurgte ham, hvad der var sket, og han fortalt mig sin historie. Hvordan han havde fået et rengøringsjob, og kort efter havde fået endnu et job som han passede sideløbende. Han havde slidt og slæbt, og sparet på de penge han havde tjent. Det havde betydet, at han på den måde havde bevæget sig langsomt men sikkert frem mod sit mål. Nu stod han så her i sin egen butik - fuldstændig gældfri og ovenikøbet med penge på lommen. Han var tydeligt stolt, og da jeg nikkede anerkendende, var det han sagde de vise ord: Hvor der er en vilje er der en vej!

Jeg elsker at møde den slags mennesker, for det er sådan nogle typer der hjælper os andre til ikke at give op, når vi møder modgang, men i stedet blot kæmpe videre. Aldrig slippe målet af syne, og aldrig miste viljen. For som ordsproget siger, hvor der er en vilje er der en vej - og det er faktisk ikke helt forkert.

Hvor mange mennesker er der i Verden?

Hvor mange mennesker er der i Verden? Sådan spurgte en af mine venner en dag hvor vi sad nogle stykker sammen og hyggede os for ca. et halvt år siden. Selv om der kom forskellige bud på, hvor mange mennesker der egentlig er i Verden, så var de fleste af os enige om, at det måtte være et sted mellem 6 og 7 milliarder. Vi søgte straks på nettet efter det rigtige svar, og vi fandt ud af, at tallet ganske rigtigt lå et sted mellem 6 og 7 milliarder - nærmere de 7 end de 6.

Forleden dag blev barn nummer 7 milliarder født et eller andet sted i Verden. I virkeligheden er der jo ingen der kan vide, om det lige præcis er den dag, men nogle kloge hoveder havde regnet sig frem til, at med de estimater der findes omkring befolkningstallene rundt om i Verden, så ville vi være 7 milliarder mennesker i Verden denne dag, hvis ellers estimaterne holder stik.

Når vi nu ved, hvor mange mennesker der er i Verden, og vi samtidig ved, at der er ca. 5,5 millioner mennesker i Danmark, så kan vi jo hurtigt regne os frem til, at indbyggerne i vores lille land kun udgør en forsvindende lille del af Verdens samlede befolkning. De fleste af os danskere er enige om, at Danmark er et af de bedste steder at bo i Verden, og når man tænker på hvor lille en del af alle mennesker som bor her, så må man sige, at det at bo i Danmark svarer til at vinde i Lotto - altså rent statistisk, og forudsat at man er enig i, at dette lille land er et af de bedste steder at bo.

Så selvom vejret til tider kan være lidt gråt, og kulden kan bide lidt i kinderne, så har vi faktisk god grund til at være glade og nyde livet, og det kan jo være meget godt at have i baghovedet, næste gang man i et anfald af selvmedlidenhed synes at livet er hårdt og stressende. Bare tænk på, hvor mange mennesker i Verden der er væsentlig dårligere stillede end os. Vi har faktisk god grund til at være glade.