onsdag den 18. august 2010

Segway

Her til formiddag var jeg en tur inde i Københavns indre by, og igen stødte jeg på en kortege af tourister der allesammen kørte på hver sin Segway. Jeg kan ikke lade være med at blive fascineret hver gang jeg ser sådan en fætter. Tænk at den kan køre på to hjul og selv holde balancen. Desværre har en Segway en pris som ligger i omegnen af 60.000 kr. på grund af de høje danske afgifter, så der er nok ikke så mange der vil anskaffe sig en til daglig brug. Tænk hvor meget plads der ville blive på vejene, hvis mange af os kørte på Segway, tænk hvor lidt plads de ville optage til parkering, og tænk hvor meget renere luften i København ville blive. Jeg er i hvert fald en stor fan af Segway, og jeg håber at jeg en dag kan erhverve mig en uden at skulle betale en pris som nærmer sig prisen på en personbil.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar