Så er jeg tilbage i Miami, hvor solen skinner nogenlunde lige så meget som i Den Dominikanske Republik, hvor jeg har tilbragt den sidste uge. Efter en køretur på et par timer gennem det dominikanske landskab ankom jeg til hovedstaden Santo Domingo, hvorfra jeg skulle flyve til Fort Lauderdale. Jeg var dog blevet en smule sulten efter den lange køretur, og da der var god tid til jeg skulle flyve, besluttede jeg mig for at købe en burger ved et af de lokale madsteder. Burgeren skulle sidenhen vise sig at være en vaskeægte slankeburger. Netop som jeg havde spist den sidste bid, kom jeg i tanke om, at man ikke skal spise salat på de kanter, da det ofte er skyllet i urent vand. Min burger havde indeholdt en del salat, men eftersom jeg allerede havde spist det hele, var der ikke andet at gøre end at håbe på, at netop det salat som havde været i min burger, var skyllet i rent vand...
Nogle timer senere afgik mit fly, og efter en hyggelig flyvetur over caribien landede jeg i Fort Lauderdale, hvor mine værter fra Miami stod klar til at hente mig. Vi kørte sydpå mod Miami, ankom til huset og fik lidt god mad og en flaske vin. Alt var perfekt, da jeg lidt senere sagde godnat og gik til køjs, men det skulle det ikke blive ved med at være.
Midt på natten vågnede jeg ved at jeg skulle på toilettet og i øvrigt havde ondt i maven. Efter en tur på potten gik jeg i seng igen, men kraftige mavesmerter forhindrede mig i at sove videre. Til sidst lykkedes det mig dog at falde i søvn, men kun for at vågne lidt senere igen, hvor jeg atter måtte på toilettet. Den følgende dag, hvilket var i går, havde jeg både feber og ondt i maven, og ca. en gang hver anden time måtte jeg ud på potten. I dag går det bedre. Både feber og mavesmerter er væk, men alt hvad jeg spiser løber lige igennem, så toiletbesøgene er lige så hyppige som i går.
Nu skulle man tro, at jeg er ked af at skulle på potten så ofte, men det er faktisk slet ikke tilfældet. I lighed med så mange andre mennesker, har jeg også et par kilo for meget, så det passer mig egentlig fint at kroppen nægter at optage noget som helst, men bare lader det hele løbe lige igennem. Burgeren fra Santo Domingo har vist sig at være en ren slankeburger! Jeg føler mig hverken sløj, syg eller på anden måde dårligt tilpas. Det eneste unormale er, at jeg ofte skal på toilettet. Jeg bilder mig ind, at jeg allerede kan se, at jeg har tabt mig en smule, men det er svært at afgøre, om det bare er ønsketænkning. Jeg vil ikke forsømme muligheden for at spise endnu en slankeburger næste gang jeg kommer forbi Santo Domingo, hvis jeg til den tid ellers har mulighed for efterfølgende at slå mig ned i nærheden af et toilet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar