I går eftermiddag sad jeg og læste en bog, da det pludselig ringede på døren. Udenfor stod en indsamler fra Red Barnet med en indsamlingsbøsse og spurgte, om jeg ville give et bidrag. Jeg bad hende om at vente et øjeblik, mens jeg for rundt i huset for at finde nogle mønter, som jeg kunne smide i indsamlingsbøssen. Jeg måtte lede flere forskellige steder, inden jeg havde heldet med mig og triumferende kunne vende tilbage til hoveddøren med nogle mønter i hånden.
Det scenarie gentager sig hvert år. Indsamlere fra Red Barnet, Folkekirkens Nødhjælp, Dansk Flygtningehjælp, Røde Kors samt sikkert et par stykker mere, ringer på min dør, og jeg er aldrig forberedt og løber panisk rundt i huset for at finde mønter til dem. Med gårsdagens indsamling er sæsonen startet, og de næste par måneder vil diverse indsamlere ringe på døren og bede om et bidrag, hvilket jeg ikke har noget imod at give - men jeg hader at skulle styrte forvirret rundt i huset, fordi jeg ikke ventede at nogen ville komme og samle ind.
Efter oplevelsen i går lagde jeg en plan, og i dag har jeg ført den ud i livet. Således hævede jeg i morges kontanter i en hæveautomat og købte forskellige småting i forskellige kiosker - og betalte kontant hvert sted. Så nu ligger jeg inde med mønter til de næste indsamlere der kommer forbi, og for at undgå paniksituationer igen, har jeg lagt mønterne i en lille skål som jeg har stillet i entréen. Så nu kan de næste indsamlere bare komme an, Folkekirkens Nødhjælp, Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, og hvad de ellers hedder. Jeg er forberedt, og de skal allesammen få et bidrag. Ikke mere indsamlingspanik i år!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar